litteraturstudie, materialedata og vurdering af egnethed for temperatur

2.2 DEKLARERET VÆRDI OG DESIGNVÆRDI FOR VARMELEDNINGSEVNE
For isoleringsmaterialer er der i litteraturen ofte specificeret mere end en værdi for varmeledningsevnen
af hvert af materialerne. Grunden til nødvendigheden af de forskellige værdier er, at mens
en af dem betegner varmeledningsevnen under laboratorieforhold, så betegner den anden af disse
værdier varmeledningsevnen under realistiske brugsforhold. Da betegnelserne for disse
varmeledningsevner bliver brugt gennem resten af rapporten, findes det vigtigt at vise definitionerne
for begreberne, give en kort forklaring til disse definitioner samt i kort form at beskrive de
gældende standarder indenfor området.
De to værdier for varmeledningsevne for materialer benævnes deklareret værdi for varmeledningsevne
og design værdi for varmeledningsevne. Disse defineres som nedenstående, der er oversat
fra EN ISO 10456 (1999).
Deklareret værdi for varmeledningsevne: Forventet værdi af varmeledningsevne for et
bygningsmateriale eller -produkt, der er bestemt ud fra målte data under reference betingelser mht.
temperatur og fugtighed. Den deklarerede værdi skal gives for et specificeret konfidensinterval og
skal være knyttet til en fornuftig forventet levetid under normale betingelser.
Design værdi for varmeledningsevne: Værdi af varmeledningsevne for et bygningsmateriale eller
-produkt under specifikke eksterne og interne beingelser der kan betragtes som værende typiske
for brugen af dette materiale eller produkt når det indbygges i en bygningskomponent.
Mens den deklarerede værdi for varmeledningsevnen kan findes og er gældende for laboratoriemålinger,
så er der behov for af modificere denne værdi, hvis varmeledningsevnen skal være
gældende under realistiske klimatiske og brugs-betingelser. Omregningen mellem disse to værdier
foretages efter standardiserede metoder, hvor metoden der tager højde for ændring i fugtindholdet
er beskrevet i EN ISO 10456 (1999). Metoden kræver en række materialedata, hvor en stor del
af disse er at finde i EN 12524 (2000). I det følgende findes en kort beskrivelse af de to
standarder.
EN ISO 10456:1999 Building materials and products - Procedures for determining declared and
design values
Standarden beskriver metoder til bestemmelse af deklareret- og design-værdien for varmeledningsevnen
af termisk homogene bygnings-materialer og -produkter. Standarden kan desuden benyttes
til at beregne varmeledningsevnen for et materiale for et sæt klimatiske betingelser, hvis
varmeledningsevnen er kendt for et andet sæt klimatiske parametre. Metoden er gyldig for designværdier
for udetemperaturen i intervallet -30EC - +60EC. I standarden er givet konverteringskoefficienter
for en række materialer, men desværre er de alternative isoleringsmaterialer meget dårligt
repræsenteret i disse tabeller. I standarden er der kun anført konverteringskoefficient for et
5