Validering af parametre som bruges til velfærdsvurderinger hos køer.

Validering af parametre som bruges til velfærdsvurderinger hos køer.
Af Rikke Rosengård, Jens Korfitz Mortensen og Helle Andreasen
Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007
Hindsgavl Slot
Validering af parametre som bruges til velfærdsvurderinger hos køer.
Af Rikke Rosengård, ra@lvk.dk
Jens Korfitz Mortensen, korfitz@mortensen.mail.dk
og Helle Andreasen, helleandreasen@gmail.com
Problemformulering og mål
Velfærdsvurderinger i kvægbesætninger er et hot emne i tiden, og det samme er kvalitetssikring, jf.
f.eks. Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning 2004 side 7-8. Men kan vi som dyrlæger gå ud og
lave velfærdsvurderinger på en valid og reproducerbar måde. Det er vi tre dyrlæger, der satte os for at
undersøge.
Som dyrlæger er vi vant til at vurdere en mængde sygdomsmæssige parametre, og ikke så meget de
adfærdsmæssige, som traditionelt indgår i velfærdsvurderinger. Vi synes, det var relevant at
undersøge, om vi som dyrlæger også mestre disse områder. Vi valgte derfor denne gang at teste vores
enighed om parametrene, rejse sig adfærd, halthed og udfyldning af hungergrube.
Definition af velfærdsrelaterede registreringer og metoder
Registreringerne var definerede som følger:
Rejse sig adfærds score: (kilde: Dansk/Svensk model for velfærdsvurdering i malkekobesætninger,
forsøgsmodel opstillet af Dansk kvæg og Svensk Mjølk)
1: Normal sekvens med glidende bevægelse uden ryk eller stop
2: Normal sekvens med en kort pause på max 5 sek. f.eks. stå på knæ
3: Normal sekvens med en pause på mere end 5 sek. i nogen del af bevægelsen
4: Normal sekvens men har svært ved at afslutte bevægelsen
5: Alle former for unormal sekvens (f.eks. at sidde som en hund)
Halthedsscore: (kilde: Zinpro corporation http://www.lr.dk/kvaeg/diverse/score.htm)
1: Koen står og går normalt. Koen støtter på alle fire ben. Ryglinien er ret.
2: Koen står med vandret ryglinie, men går med let krummet ryg. Koen går en anelse unormalt
Faneblad 11, side 1 af 6

Validering af parametre som bruges til velfærdsvurderinger hos køer.
Af Rikke Rosengård, Jens Korfitz Mortensen og Helle Andreasen
Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007
Hindsgavl Slot
3: Koen står og går med krummet ryg. Koen tager små skridt.
4: Koen står og går med krummet ryg. Koen undgår at støtte på et eller flere ben.
5: Koen står og går med meget krummet ryg. Koen undgår at støtte på et eller flere ben. Koen står
meget stille og har svært ved at rejse sig.
Hungergrubescore (som illustreret i bogen KO signaler af Jan Hulsen 2005)
1: Hul flanke, huden under tværtappene buer skarpt indad. Hudfolden fra hoftehjørnet går lodret ned.
Hungergruben bag ribbenene er mere end en håndsbredde. Set fra siden ligner flanken et rektangel
2: Huden under tværtappene går indad. Hudfolden fra hoftehjørnet går skråt fremad til ribbenene.
Hungergruben er en håndsbredde. Set fra siden ligner området en trekant
3:Huden under tværtappene går først en håndsbredde lodret ned og derefter ud. Hudfolden fra
hoftehjørnet er ikke synlig. Hungergruben er synlig.
4: Huden under tværtappene buler ud. Bag ribbenene er hungergruben ikke længere synlig
5: Tværtappene er ikke længere synlige pga. den stærkt udfyldte vom
For at opnå en acceptabel statistisk sikkerhed, og under hensyntagen til de praktiske muligheder,
valgte vi at foretage ca. 100 observationer. For i praksis at kunne nå op på 100 liggende køer inden for
en rimelig kort tid, valgte vi 2 forskellige besætninger. Begge besætninger er løsdrift med fast gulv og
sengebåse med sand. Den ene stald er bygget i 1999 efter de danske normer, der var gældende på det
tidspunkt, mens den anden er bygget efter canadiske mål i 2004, hvilket medfører en stor forskel i mål
på båse og gangarealer. Hvor bredden af gangarealer f.eks. er 2 m i den gamle stald, mens de er 3 m i
den nye, bredden af en sengebås er 1,2 m i den gamle og 1,30 m i den nye og længden af en sengebås
i dobbeltrække er 4,4 m i den gamle mod 5,5 i den nye. Disse forskelle vil naturligvis påvirke
mulighederne for observationer.
I første omgang lavede vi 100 observationer, udelukkende af rejse sig adfærd. Disse fungerede som en
kalibrering, idet vi diskuterede resultaterne med hinanden. Da vi mødtes anden gang, var vi blevet
enige om også at score halthed, der kan have indflydelse på, hvordan koen rejser sig og udfyldning af
hungergrube, da det er et begreb, der efterhånden bruges en del og vi ikke kunne finde nogen
kvalitetsvurderinger af disse målinger. Vi forventede desuden en sammenhæng mellem køer med
dårlige score for halthed og rejse sig adfærd og køer med lav vom fylde. Anden gang begyndte vi,
Faneblad 11, side 2 af 6

Validering af parametre som bruges til velfærdsvurderinger hos køer.
Af Rikke Rosengård, Jens Korfitz Mortensen og Helle Andreasen
Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007
Hindsgavl Slot
som en kalibrering, med at lave 20 scoringer af de 3 parametre, hvor vi diskuterede vores fund med
hinanden. Derefter lavede vi 100 observationer, først 45 på Rosengård og derefter 55 på Vestergård,
hvor vi fulgtes rundt i stalden. Så vi alle tre, på samme tid, så den enkelte ko rejse sig og gå. Men
denne gang uden at tale sammen.
For at afgøre om vi er mere enige, end vi ville være ved rene tilfældigheder, har vi, for den enkelte
besætning og den enkelte parameter, beregnet en vægtet kappaværdi, der sammenligner os 2 og 2.
Kappa beregnes således: Kappa = Observeret enighed, minus tilfældig enighed/Maks. mulig enighed
udover tilfældig enighed. Hvis der ikke er større enighed mellem observatørerne, end den der vil opstå
ved rene tilfældigheder, bliver kappa værdien lig nul. En kappa værdi på 1 betyder en perfekt enighed.
Ifølge bogen Veterinary Epidemiology (Martin, Meek, Willeberg 1994) s. 75 vil trænet
veterinærpersonale, der skal diagnosticere en klinisk manifestation, forventes at opnå en kappaværdi
der ligger fra 0,5 til 0,6. KoNet-Praksis viser i en artikel fra 2006 (J.Dairy Sci. 89:JDS 5567), at de
ved intensiv træning i BCS (bodycondition score), opnår en kappaværdi > 0,86 , hvilket er langt over
det resultat, som utrænede praktiserende dyrlæger opnåede ved undersøgelse af de samme køer. Den
vægtede kappa tager hensyn til ikke blot antallet af uoverensstemmelser, men også hvor langt
scoreværdierne er fra hinanden. Den vægtede kappa ”straffer” hårdere for de tilfælde, hvor
observatørerne er meget uenige om graddelte scoreværdier. For at illustrere evt. forskelle i
observationerne opstået udelukkende pga. forskelle i f.eks. staldsystemer, er resultaterne for de to
besætninger holdt adskilt.
Resultater og diskussion
Resultaterne er præsenteret i nedenstående 3 tabeller.
Tabel 1. Vægtede kappaværdier for ”rejse-sig adfærd”
Dyrlæger Rosengaard (45 køer) Vestergaard (55 køer)
Helle og Jens 0,56 0,74
Rikke og Jens 0,40 0,61
Rikke og Helle 0,52 0,58
Faneblad 11, side 3 af 6

Tabel 2 Vægtede kappaværdier for halthed
Validering af parametre som bruges til velfærdsvurderinger hos køer.
Af Rikke Rosengård, Jens Korfitz Mortensen og Helle Andreasen
Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007
Hindsgavl Slot
Dyrlæger Rosengaard (45 køer) Vestergaard (55 køer)
Helle og Jens 0,60 0,51
Rikke og Jens 0,57 0,43
Rikke og Helle 0,65 0,51
Tabel 3 Vægtede kappaværdier for hungergrube
Dyrlæger Rosengaard (45 køer) Vestergaard (55 køer)
Helle og Jens 0,46 0,27
Rikke og Jens 0,31 0,38
Rikke og Helle 0,51 0,59
De vægtede kappaværdier for scorerne for halthed- og rejse-sigadfærd omkring 0,5-0,6 indikerer
moderat enighed (Martin, Meek, Willeberg, 1994, s. 75). Hungergrubescoren, som klart var den, vi på
forhånd havde kalibreret mindst, var den type måling, der fik de numerisk dårligste kappaværdier.
Med nærværende antal observationer og de anvendte score er spredningen på kappa-værdierne ca.
0,05-0,10. Derfor er der næppe grund til at antage, at kappa-værdierne i de to besætninger og hos de
forskellige ”dyrlægepar” er mere forskellige end betinget af tilfældigheder (formelle test ikke
gennemført).
Vi bliver som dyrlæger jævnligt afkrævet et svar på, om en ko er ”svært halt”, f.eks. i forbindelse med
en transportegnethedsvurdering. For at se om vi var enige i vurdering af dette, delte vi vores
halthedsobservationer op efter en 2 trins skala (dikotomisering). Hvor gruppe 1 er køer, der har fået
scoreværdi 1-3, altså ikke er ”svært halte”. Mens gruppe 2 har fået halthedsscore 4 eller 5, og dermed
er ”svært halte”
Tabel 4 Kappaværdier for svær halthed/ ikke svær halthed vurderet af 2 observatører
Dyrlæger Rosengaard (45 køer) Vestergaard (55 køer)
Helle og Jens 0,38 (enig 42/45) 0,71 (enig 51/55)
Rikke og Jens -0,03 (enig 41/45) 0,67 (enig 49/55)
Helle og Rikke 0,24 (enig 41/45) 0,62 (enig 48/55)
Faneblad 11, side 4 af 6

Validering af parametre som bruges til velfærdsvurderinger hos køer.
Af Rikke Rosengård, Jens Korfitz Mortensen og Helle Andreasen
Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007
Hindsgavl Slot
På Rosengård var der simpelthen så få køer, der var halte, at det kræver en stort set 100 % enighed at
opnå en pæn kappaværdi. Vi delte derfor observationerne på Rosengård, så gruppe 1 kun var køer
med halthedsscore 1, mens gruppe 2 var halthedsscore 2,3,4 og 5. På den måde opnår vi en mere jævn
fordeling af antal observationer i de 2 grupper. Da det er vanskeligere at skelne mellem score 1 og 2
end mellem 3 og 4 el. 5, virker det rimeligt at antage, at vi ville kunne opnå en mindst lige så god
kappaværdi med den oprindelige opdeling, hvis vi havde haft observationer nok. Den nye opdeling
gav en meget pænere kappaværdi, som det ses af tabel 5.
Tabel 5 Kappaværdi for halthed vurderet som enten-eller på Rosengård
Dyrlæger Rosengaard (45 køer)
Helle og Jens 0,47 (enig 33/45)
Rikke og Jens 0,6 (enig 36/45)
Helle og Rikke 0,61 (enig 36/45)
Taberkøer er et andet hot emne i den seneste tid. Vi forventede, at en halt ko ville være dårlig til at
rejse sig, og derfor ikke ville æde nok, og måske derfor ville ende som en taber. Men selvom ca. 15 %
af de observerede køer scorede 4 eller 5 i halthed, så fandt vi kun 3 som også var dårlige til at rejse
sig, 2 af disse havde endvidere dårlig vomudfyldning. Så det kan godt være, at en ko med dårlig score
i alle 3 parameter vil udvikle sig til en taberko, men med de få observationer vi har på det, kan vi ikke
tillade os at drage nogen konklusion mht. dette.
Perspektiver
Velfærdsvurdering som disciplin er ubetinget en efterlyst kompetence blandt rådgivere i fremtidens
husdyrproduktion. Samfundet efterspørger dyrevelfærd og tvinger derfor landbruget til at efterspørge
velfærdsvurderinger. Den praktiserende dyrlæge bør have en central placering i vurderingen og
anvendelsen af disse redskaber. Men det kræver, at der arbejdes på en seriøs og systematisk måde i
brede kredse af praktiserende kvægdyrlæger. Velfærdsvurderinger får i disse år gennem lovgivningen
indflydelse på vigtige ting, som f.eks. en bedrifts mulighed for at udvide sin produktion. Skal vi kunne
foretage den slags vurderinger på troværdig vjs, har vi et stort behov for at kunne beskrive kliniske
iagttagelser på en gyldig (=valid) og reproducerbar måde.
Nogle af de ofte benyttede parametre til velfærdsvurderinger er ”rejse sig adfærd” og ”halthedsscore”.
Derfor satte vi os for at undersøge om vi kunne lave disse på en sammenlignelig måde. Desuden
Faneblad 11, side 5 af 6

Validering af parametre som bruges til velfærdsvurderinger hos køer.
Af Rikke Rosengård, Jens Korfitz Mortensen og Helle Andreasen
Danske Kvægfagdyrlægers Forenings Årsmøde 2007
Hindsgavl Slot
undersøgte vi ”hungergrube udfyldning”, da det er et begreb der efterhånden bruges en del, og vi ikke
kunne finde nogen kvalitetsvurderinger af disse målinger. Vi forventede desuden en sammenhæng
mellem køer med dårlige score for halthed og rejse sig adfærd, og køer med lav vom fylde.
Vores ret begrænsede prøvemateriale indikerer, at disse vurderinger kan anvendes på en valid og
reproducerbar måde, og med et tidsforbrug som gør det anvendeligt under praksisforhold. Vi brugte
ca. 1 minut pr. ko vi observerede.
Vi havde alle 3 tidligere arbejdet med ”halthedsscore” og ”rejse sig adfærd”, og vi havde, før
gennemførsel af vores undersøgelser, scoret mere end 100 køer for ”rejse sig adfærd” som en
kalibrering. Den tredje parameter ” udfyldning hungergrube”, havde ingen af os lavet før på
systematisk vis, og vi brugte kun 20 køer som kalibrering. Dette fik sandsynligvis indflydelse på det
senere resultat, hvor dårlige kappaværdier afslørede, at vi var ret uenige. Dette understreger, at
kalibreringer er en helt nødvendig forudsætning for, at kunne sammenligne resultater af kliniske
vurderinger, foretaget af forskellige individer. Noget der ikke har været tradition for blandt dyrlæger
indtil videre!
KoNet-Praksis opnåede ved intensiv træning en enighed på 86 % ved vurdering af BCS.
En tilsvarende enighed vil være langt vanskeligere at opnå, for parametre som ”rejse sig adfærd” da
man, i sagens natur, ikke uden f.eks. videooptagelser, kan se den samme sekvens igen, indtil man er
enig om vurderingen.
Konklusion:
Samfundet efterspørger dyrevelfærd. Velfærdsvurderinger har allerede, og vil nok i fremtiden få
endnu større indflydelse på bedrifternes muligheder for at agere. Vi ser os selv, som praktiserende
dyrlæger, som naturlige nøglepersoner i vurderingen af dyrevelfærd i kvægproduktionen, og
lovgivningen pålægger os efterhånden at ansvar for området, jfr. diskussionen i forbindelse med Ny-
SR. Men hvis vi skal kunne løfte opgaven på forsvarlig vis, er det nødvendigt, at vi løbende foretager
kalibreringer, både af os selv og mellem hinanden.
Faneblad 11, side 6 af 6