Klebsiella mastitis – (”I seng med fjenden!”) af: Edvard Finnerup ...
Klebsiella mastitis – (”I seng med fjenden!”) af: Edvard Finnerup ...
Klebsiella mastitis – (”I seng med fjenden!”) af: Edvard Finnerup ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Klebsiella</strong> <strong>mastitis</strong> <strong>–</strong><br />
(<strong><strong>”</strong>I</strong> I <strong>seng</strong> <strong>med</strong> <strong>fjenden</strong>!<strong>”</strong>) <strong>fjenden</strong>!<br />
<strong>af</strong>:<br />
<strong>Edvard</strong> <strong>Finnerup</strong>, <strong>Finnerup</strong>,<br />
kvægdyrl kv gdyrlæge, ge,<br />
Spjald.<br />
Kvægfagdyrl<br />
Kv gfagdyrlægernes gernes årsm rsmøde de<br />
2005
Forekomst / Smitte<br />
1) Normal bakterie i tarmkanalen hos<br />
dyr og mennesker.<br />
2) Jord, gytje o. lign.<br />
3) Smitte til yver kan ske hele året, ret, men<br />
er hyppigst i den varme årstid. rstid.<br />
4) Smitte sker fra miljø milj eller fra<br />
inficerede køer. k er.
Disponerende faktorer for <strong>Klebsiella</strong>-<strong>mastitis</strong>:<br />
1) Kontamineret strøelsesmateriale.<br />
2) Høj belægningsgrad.<br />
3) Dårlig ventilation / Høj temperatur / Høj rel.<br />
luftfugtighed.<br />
4) Utilstrækkelig hygiejne i <strong>seng</strong>ebåse eller<br />
kælvningsbokse.<br />
5) Utilstrækkelig rengøring <strong>af</strong> spalter / gangarealer.<br />
6) Forkert fodring, ex. mangel på vit. A, vit. E, Selen, Zink.<br />
Vomacidose.<br />
7) Tynd gødningskonsistens.<br />
8) Adgang til damme, plørede og lerede arealer.<br />
9) Langhårede yvere.<br />
10) Mangelfuld rengøring <strong>af</strong> patter i forb. m. malkning.<br />
11) Ældre køer.<br />
12) Lavt tankcelletal.
<strong>Klebsiella</strong> og strøelsesmateriale<br />
1) Savsmuld / -spåner øger risikoen for<br />
<strong>Klebsiella</strong>- infektioner 4 gange i<br />
forhold til halm.<br />
2) Lille partikelstørrelse fremmer<br />
bakterievæksten og vedhæftningen på<br />
patterne.<br />
3) Savsmuld <strong>af</strong> harpiksholdige træsorter<br />
hæmmer bakterievæksten.<br />
4) Ved passende temperatur og luftfugtighed<br />
kan bakterier vokse i uforurenet<br />
strøelse. Strøelsen kan derfor se ren og<br />
pæn ud og alligevel indeholde store<br />
mængder bakterier (Fig. 1)!
5) Hvis bakterierne har etableret sig i<br />
<strong>seng</strong>ebåsene, bliver nytilført<br />
strøelsesmateriale hurtigt invaderet, og fyldt<br />
<strong>med</strong> bakterier.<br />
6) Jo finere materialet er, - jo hurtigere sker der<br />
mekanisk opblanding <strong>af</strong><br />
bakterier i det nye materiale.<br />
7) Ved passende temperatur/fugtighed er<br />
bakterievæksten maksimal allerede<br />
efter 24 timer.
Bakterietæthed i ubrugt strømateriale (cfu/ml) ved start og efter 24 timer<br />
Hårdttræ - spåner<br />
Blødttræ - spåner<br />
Poppel - savsmuld<br />
Halm<br />
Bey et. al. 2002<br />
Inkubering / tid<br />
Start<br />
24 timer<br />
Start<br />
24 timer<br />
Start<br />
24 timer<br />
Start<br />
24 timer<br />
Grov<br />
0<br />
33200<br />
0<br />
0<br />
110<br />
200<br />
462<br />
43000000<br />
Partikelstørrelse<br />
Medium<br />
0<br />
40000<br />
20<br />
100800<br />
930<br />
1200<br />
933<br />
45000000<br />
Fin<br />
0<br />
90000<br />
20<br />
300000<br />
1160<br />
23000<br />
1400<br />
99000000
Generelle regler for forebyggelse <strong>af</strong> coliform<br />
<strong>mastitis</strong><br />
1) Skrab ned i <strong>seng</strong>ene mindst 2 gange dgl.<br />
2) Skift strøelsen i bageste 1/3 <strong>af</strong><br />
<strong>seng</strong>ebåsene hvert døgn.<br />
3) Flyt ikke strøelse fra den forreste del <strong>af</strong><br />
båsen til den bageste.<br />
4) Bland ikke ny strøelse i <strong>seng</strong>ene <strong>med</strong><br />
gammel strøelse.
5) Bland evt. strøelsen <strong>med</strong> hydratkalk<br />
(Ca(OH)2) 1 kg / 10 kg. strøelse.<br />
6) Gør rent i kælvningsbokse hver dag og<br />
strø <strong>med</strong> ny strøelse.<br />
7) Skrab gangarealer hyppigt <strong>–</strong> mindst 2 x<br />
dgl.<br />
8) Rengør patterne grundigt, før<br />
malkesættet sættes på.<br />
9) Vaccinér <strong>med</strong> “E.coli J5<strong>”</strong> <strong>mastitis</strong><br />
vaccine.
Anbefalinger vedr. anvendelse <strong>af</strong> træprodukter til<br />
strøelse<br />
1) Brug ovntørrede produkter, f.eks. Soft Spån<br />
(DLG), Star Spån (Vestjysk<br />
Andel) eller Allspan.<br />
2) Brug produkter <strong>med</strong> grov partikelstørrelse.<br />
3) Opbevar strøelsen tørt og koldt, - helst indpakket<br />
i plast.<br />
4) Brug produkter fra træsorter <strong>med</strong> højt naturligt<br />
indhold <strong>af</strong> harpiks (resiner),<br />
f.eks. Cypres, Thuja, lærk, Douglas, skovfyr, gran<br />
(Picea spp.).<br />
5) Anvend ikke produkter fra hårdt træ, - f.eks. bøg.
Andre smittekilder til <strong>Klebsiella</strong><br />
1) Smitte på udendørs fold.<br />
Disponerende faktorer: Høj belægningsgrad. Vand /<br />
dynd på arealet, f.eks<br />
optrådte / plørede vandingssteder. Skygge. Varmt<br />
vejr.<br />
2) Smitte via skyllevand til malkesæt.<br />
Disponerende faktorer: Moderat opvarmning <strong>af</strong><br />
vandet (
Goldkøer og coliform <strong>mastitis</strong><br />
1) 65% <strong>af</strong> de kliniske colimastiter, som opstår i de<br />
første 2 måneder <strong>af</strong><br />
laktationen, hidrører fra infektioner opstået i<br />
goldperioden.<br />
2) Nogle forsøgsresultater tyder på:<br />
Op til 50% reduktion <strong>af</strong> nyinfektioner i goldperioden<br />
ved anvendelse <strong>af</strong><br />
pattedyp <strong>af</strong> barrieretypen.<br />
Op til 50% reduktion <strong>af</strong> nyinf. i goldperioden ved<br />
goldbehandling <strong>med</strong><br />
Orbesealer.<br />
Generelt dårlig effekt <strong>af</strong> goldbehandling <strong>med</strong><br />
antibiotika.
3) E. coli inficerer især yveret i<br />
perioden før kælvning<br />
4) Risikoen for infektion <strong>med</strong><br />
<strong>Klebsiella</strong> er høj både i perioden<br />
efter goldning og<br />
før kælvning
Klinik / Prognose:<br />
1) Gennemsnitsvarigheden <strong>af</strong> en yverinfektion <strong>med</strong> E. coli er under 10 dage, -<br />
<strong>med</strong> <strong>Klebsiella</strong> ca. 21 dage.<br />
2) Ca. 85% <strong>af</strong> alle yverinfektioner <strong>med</strong> coliforme bakt. (incl. <strong>Klebsiella</strong>)<br />
<strong>med</strong>fører klinisk <strong>mastitis</strong>.<br />
3) Ca. 10% <strong>af</strong> mastiter forårsaget <strong>af</strong> coliforme bakt. <strong>med</strong>fører betydeligt<br />
forstyrret almenbefindende.<br />
4) Men: Det sædvanlige er, at <strong>Klebsiella</strong> fører til akut, klinisk <strong>mastitis</strong> <strong>med</strong><br />
stærkt forstyrret almenbefindende og evt. bakteriæmi. Den angrebne<br />
yverkirtel er dog ikke altid særlig hævet og hård.<br />
5) I nogle tilfælde kan <strong>Klebsiella</strong> ses i forb. m. brandig <strong>mastitis</strong>.<br />
6) Differentialdiagnoser: Mastitis forårsaget <strong>af</strong> andre mikroorganismer, f.eks.<br />
E. coli, Pseudomonas, Staph. aureus (yverbrand).<br />
7) Selv efter adækvat terapi, får koen et alvorligt <strong>”</strong>knæk<strong>”</strong>. Den går i reglen gold,<br />
og det tager flere måneders restitution, førend den er slagtefærdig.
Bakteriologi 1<br />
Det er meget vanskeligt / umuligt at skelne <strong>Klebsiella</strong> fra E. coli på alm. blodagar.<br />
Der er flg. muligheder for differentiereing:<br />
1)<br />
Differentiering mellem E. coli og <strong>Klebsiella</strong><br />
Art<br />
E. coli<br />
<strong>Klebsiella</strong> oxytoca<br />
<strong>Klebsiella</strong> pneumoniae<br />
MUG spaltning<br />
Nej<br />
Nej<br />
MUG: Methylumbelliferyl-glucuronid (positiv = fluorescens)<br />
Ja<br />
Malonat spaltning<br />
Nej<br />
Ja<br />
Ja<br />
Indol spaltning<br />
2) Selma Plus agarplader.<br />
3) Selma-P-test.<br />
a) Gult farveskift efter 15 min.: E. coli. b) Intet farveskift: <strong>Klebsiella</strong>.<br />
Forhandler: Statens Veterinär<strong>med</strong>icinska Anstalt, Sverige,<br />
Tlf.: (0046)18674000, Fax: (0046) 18474393. Pris: 101 SKr. / 50 stk.<br />
4) Steins Laboratorium A/S, Hjaltesvej 8, 7500 Holstebro.<br />
Pris: 125 Kr.<br />
Ja<br />
Ja<br />
Nej
Terapi:<br />
1) Mod endotoxæmi:<br />
Udmalkning, væske i.v./ p.o., NSAID / binyrebarkhormon, Torbugesic.<br />
2) Blødt leje for at undgå sek. trykskader og isolation for at undgå<br />
smittespredning.<br />
3) Mod infektion:<br />
Antibiotika.<br />
MIC90: Ceftiofur = 0,5, Cefquinom = 0,06, Sufamethoxazol + trimethoprim =<br />
0,12.<br />
Ja til antibiotika:<br />
1) Køer <strong>med</strong> akut Coliform <strong>mastitis</strong> har alvorlig belastning <strong>af</strong> immunsystemet<br />
(leucopeni).<br />
2) 42% <strong>af</strong> køer <strong>med</strong> akut Coliform <strong>mastitis</strong> er bakteriæmiske.<br />
3) Nogle Coliforme infektioner er tilbøjelige til at blive kroniske.<br />
4) Indtil vi kender den bakteriologiske diagnose.<br />
Nej til antibiotika:<br />
1) Symptomerne opdages ofte, efter at bakterievæksten alligevel er på retur.<br />
2) Det er de døde bakterier (endotoxiner), der er det største problem.
En sørgelig historie.<br />
Besætningen: ca. 100 årskøer, SDM. Højt ydelsesniveau. Tankcelletal: ca.<br />
150000. Foder: TMR.<br />
Stalden: Løsdrift <strong>med</strong> fast gulv + skraber. Sengebåse <strong>med</strong> dybstrøelse.<br />
Hygiejneniveau: Højt.<br />
Indtil august 2002 var der sand i <strong>seng</strong>ene. Det fungerede godt<br />
sundhedsmæssigt, men ejeren blev træt <strong>af</strong> at håndtere sandet og valgte at<br />
skifte det ud <strong>med</strong> fint, ovntørret savsmuld.<br />
Herefter startede problemerne <strong>med</strong> meget ondartede yverbetændelser<br />
<strong>med</strong> høj feber og stærkt forstyrret almenbefindende. Trods behandling<br />
<strong>med</strong> antibiotika, steroider/NSAID, Ca-præp., væske, gik de angrebne køer<br />
golde, og efter 1-3 måneders restitution blev de slagtet. Køer i alle stadier<br />
<strong>af</strong> laktationen blev angrebet.<br />
I en periode blev der blandet kridt i savsmuldet. Dette påvirkede ikke<br />
frekvensen <strong>af</strong> ondartede yverbetændelser. Der blev foretaget dyrkning <strong>af</strong><br />
det ubrugte savsmuld, men dette <strong>af</strong>slørede ingen patogener.<br />
Kirtelprøver dyrket på blodagar viste typiske kolonier <strong>af</strong> coliforme stave<br />
("E. coli").<br />
Senere (læs: alt for sent) blev en <strong>af</strong> agarpladerne <strong>med</strong> de typiske "E. coli"<br />
kulturer videresendt til Steins Lab., som verificerede vores mistanke om<br />
<strong>Klebsiella</strong>.<br />
Efter at ejeren skiftede savsmuldet ud <strong>med</strong> snittet halm ophørte<br />
yverbetændelserne.
Erstatningssag<br />
Ejeren kræver erstatning.<br />
Jeg forelægger sagen for ansvarsforsikringsselskabet,<br />
som pure <strong>af</strong>viser vores ansvar.<br />
En dyrlæge fra LK udtaler sig stærkt kritisk om vores virke<br />
som dyrlæger i den pågældende sag.<br />
Vi indgår forlig <strong>med</strong> besætningsejeren og<br />
udbetaler <strong>af</strong> egen lomme kr. 80.000 + moms. til denne.<br />
Ejeren søger dyrlæge andetsteds fra.<br />
Vi overvejer, om vi skal anlægge sag<br />
mod forsikringsselskabet eller mod kollegaen fra LK.<br />
Med andre ord: Hvem har ret?<br />
Seneste nyt i sagen: Forsikringsselskabet har fået ny<br />
veterinærkonsulent, som har revurderet sagen.<br />
Herefter har vi fået udbetalt et beløb til delvis dækning<br />
<strong>af</strong> vores tab.
Konklusion:<br />
1) Af skade bli`r man klog, men sjældent rig!<br />
2) Check jeres ansvarsforsikring!