30.08.2013 Views

Klebsiella mastitis – (”I seng med fjenden!”) af: Edvard Finnerup ...

Klebsiella mastitis – (”I seng med fjenden!”) af: Edvard Finnerup ...

Klebsiella mastitis – (”I seng med fjenden!”) af: Edvard Finnerup ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Klebsiella</strong> <strong>mastitis</strong> <strong>–</strong><br />

(<strong><strong>”</strong>I</strong> I <strong>seng</strong> <strong>med</strong> <strong>fjenden</strong>!<strong>”</strong>) <strong>fjenden</strong>!<br />

<strong>af</strong>:<br />

<strong>Edvard</strong> <strong>Finnerup</strong>, <strong>Finnerup</strong>,<br />

kvægdyrl kv gdyrlæge, ge,<br />

Spjald.<br />

Kvægfagdyrl<br />

Kv gfagdyrlægernes gernes årsm rsmøde de<br />

2005


Forekomst / Smitte<br />

1) Normal bakterie i tarmkanalen hos<br />

dyr og mennesker.<br />

2) Jord, gytje o. lign.<br />

3) Smitte til yver kan ske hele året, ret, men<br />

er hyppigst i den varme årstid. rstid.<br />

4) Smitte sker fra miljø milj eller fra<br />

inficerede køer. k er.


Disponerende faktorer for <strong>Klebsiella</strong>-<strong>mastitis</strong>:<br />

1) Kontamineret strøelsesmateriale.<br />

2) Høj belægningsgrad.<br />

3) Dårlig ventilation / Høj temperatur / Høj rel.<br />

luftfugtighed.<br />

4) Utilstrækkelig hygiejne i <strong>seng</strong>ebåse eller<br />

kælvningsbokse.<br />

5) Utilstrækkelig rengøring <strong>af</strong> spalter / gangarealer.<br />

6) Forkert fodring, ex. mangel på vit. A, vit. E, Selen, Zink.<br />

Vomacidose.<br />

7) Tynd gødningskonsistens.<br />

8) Adgang til damme, plørede og lerede arealer.<br />

9) Langhårede yvere.<br />

10) Mangelfuld rengøring <strong>af</strong> patter i forb. m. malkning.<br />

11) Ældre køer.<br />

12) Lavt tankcelletal.


<strong>Klebsiella</strong> og strøelsesmateriale<br />

1) Savsmuld / -spåner øger risikoen for<br />

<strong>Klebsiella</strong>- infektioner 4 gange i<br />

forhold til halm.<br />

2) Lille partikelstørrelse fremmer<br />

bakterievæksten og vedhæftningen på<br />

patterne.<br />

3) Savsmuld <strong>af</strong> harpiksholdige træsorter<br />

hæmmer bakterievæksten.<br />

4) Ved passende temperatur og luftfugtighed<br />

kan bakterier vokse i uforurenet<br />

strøelse. Strøelsen kan derfor se ren og<br />

pæn ud og alligevel indeholde store<br />

mængder bakterier (Fig. 1)!


5) Hvis bakterierne har etableret sig i<br />

<strong>seng</strong>ebåsene, bliver nytilført<br />

strøelsesmateriale hurtigt invaderet, og fyldt<br />

<strong>med</strong> bakterier.<br />

6) Jo finere materialet er, - jo hurtigere sker der<br />

mekanisk opblanding <strong>af</strong><br />

bakterier i det nye materiale.<br />

7) Ved passende temperatur/fugtighed er<br />

bakterievæksten maksimal allerede<br />

efter 24 timer.


Bakterietæthed i ubrugt strømateriale (cfu/ml) ved start og efter 24 timer<br />

Hårdttræ - spåner<br />

Blødttræ - spåner<br />

Poppel - savsmuld<br />

Halm<br />

Bey et. al. 2002<br />

Inkubering / tid<br />

Start<br />

24 timer<br />

Start<br />

24 timer<br />

Start<br />

24 timer<br />

Start<br />

24 timer<br />

Grov<br />

0<br />

33200<br />

0<br />

0<br />

110<br />

200<br />

462<br />

43000000<br />

Partikelstørrelse<br />

Medium<br />

0<br />

40000<br />

20<br />

100800<br />

930<br />

1200<br />

933<br />

45000000<br />

Fin<br />

0<br />

90000<br />

20<br />

300000<br />

1160<br />

23000<br />

1400<br />

99000000


Generelle regler for forebyggelse <strong>af</strong> coliform<br />

<strong>mastitis</strong><br />

1) Skrab ned i <strong>seng</strong>ene mindst 2 gange dgl.<br />

2) Skift strøelsen i bageste 1/3 <strong>af</strong><br />

<strong>seng</strong>ebåsene hvert døgn.<br />

3) Flyt ikke strøelse fra den forreste del <strong>af</strong><br />

båsen til den bageste.<br />

4) Bland ikke ny strøelse i <strong>seng</strong>ene <strong>med</strong><br />

gammel strøelse.


5) Bland evt. strøelsen <strong>med</strong> hydratkalk<br />

(Ca(OH)2) 1 kg / 10 kg. strøelse.<br />

6) Gør rent i kælvningsbokse hver dag og<br />

strø <strong>med</strong> ny strøelse.<br />

7) Skrab gangarealer hyppigt <strong>–</strong> mindst 2 x<br />

dgl.<br />

8) Rengør patterne grundigt, før<br />

malkesættet sættes på.<br />

9) Vaccinér <strong>med</strong> “E.coli J5<strong>”</strong> <strong>mastitis</strong><br />

vaccine.


Anbefalinger vedr. anvendelse <strong>af</strong> træprodukter til<br />

strøelse<br />

1) Brug ovntørrede produkter, f.eks. Soft Spån<br />

(DLG), Star Spån (Vestjysk<br />

Andel) eller Allspan.<br />

2) Brug produkter <strong>med</strong> grov partikelstørrelse.<br />

3) Opbevar strøelsen tørt og koldt, - helst indpakket<br />

i plast.<br />

4) Brug produkter fra træsorter <strong>med</strong> højt naturligt<br />

indhold <strong>af</strong> harpiks (resiner),<br />

f.eks. Cypres, Thuja, lærk, Douglas, skovfyr, gran<br />

(Picea spp.).<br />

5) Anvend ikke produkter fra hårdt træ, - f.eks. bøg.


Andre smittekilder til <strong>Klebsiella</strong><br />

1) Smitte på udendørs fold.<br />

Disponerende faktorer: Høj belægningsgrad. Vand /<br />

dynd på arealet, f.eks<br />

optrådte / plørede vandingssteder. Skygge. Varmt<br />

vejr.<br />

2) Smitte via skyllevand til malkesæt.<br />

Disponerende faktorer: Moderat opvarmning <strong>af</strong><br />

vandet (


Goldkøer og coliform <strong>mastitis</strong><br />

1) 65% <strong>af</strong> de kliniske colimastiter, som opstår i de<br />

første 2 måneder <strong>af</strong><br />

laktationen, hidrører fra infektioner opstået i<br />

goldperioden.<br />

2) Nogle forsøgsresultater tyder på:<br />

Op til 50% reduktion <strong>af</strong> nyinfektioner i goldperioden<br />

ved anvendelse <strong>af</strong><br />

pattedyp <strong>af</strong> barrieretypen.<br />

Op til 50% reduktion <strong>af</strong> nyinf. i goldperioden ved<br />

goldbehandling <strong>med</strong><br />

Orbesealer.<br />

Generelt dårlig effekt <strong>af</strong> goldbehandling <strong>med</strong><br />

antibiotika.


3) E. coli inficerer især yveret i<br />

perioden før kælvning<br />

4) Risikoen for infektion <strong>med</strong><br />

<strong>Klebsiella</strong> er høj både i perioden<br />

efter goldning og<br />

før kælvning


Klinik / Prognose:<br />

1) Gennemsnitsvarigheden <strong>af</strong> en yverinfektion <strong>med</strong> E. coli er under 10 dage, -<br />

<strong>med</strong> <strong>Klebsiella</strong> ca. 21 dage.<br />

2) Ca. 85% <strong>af</strong> alle yverinfektioner <strong>med</strong> coliforme bakt. (incl. <strong>Klebsiella</strong>)<br />

<strong>med</strong>fører klinisk <strong>mastitis</strong>.<br />

3) Ca. 10% <strong>af</strong> mastiter forårsaget <strong>af</strong> coliforme bakt. <strong>med</strong>fører betydeligt<br />

forstyrret almenbefindende.<br />

4) Men: Det sædvanlige er, at <strong>Klebsiella</strong> fører til akut, klinisk <strong>mastitis</strong> <strong>med</strong><br />

stærkt forstyrret almenbefindende og evt. bakteriæmi. Den angrebne<br />

yverkirtel er dog ikke altid særlig hævet og hård.<br />

5) I nogle tilfælde kan <strong>Klebsiella</strong> ses i forb. m. brandig <strong>mastitis</strong>.<br />

6) Differentialdiagnoser: Mastitis forårsaget <strong>af</strong> andre mikroorganismer, f.eks.<br />

E. coli, Pseudomonas, Staph. aureus (yverbrand).<br />

7) Selv efter adækvat terapi, får koen et alvorligt <strong>”</strong>knæk<strong>”</strong>. Den går i reglen gold,<br />

og det tager flere måneders restitution, førend den er slagtefærdig.


Bakteriologi 1<br />

Det er meget vanskeligt / umuligt at skelne <strong>Klebsiella</strong> fra E. coli på alm. blodagar.<br />

Der er flg. muligheder for differentiereing:<br />

1)<br />

Differentiering mellem E. coli og <strong>Klebsiella</strong><br />

Art<br />

E. coli<br />

<strong>Klebsiella</strong> oxytoca<br />

<strong>Klebsiella</strong> pneumoniae<br />

MUG spaltning<br />

Nej<br />

Nej<br />

MUG: Methylumbelliferyl-glucuronid (positiv = fluorescens)<br />

Ja<br />

Malonat spaltning<br />

Nej<br />

Ja<br />

Ja<br />

Indol spaltning<br />

2) Selma Plus agarplader.<br />

3) Selma-P-test.<br />

a) Gult farveskift efter 15 min.: E. coli. b) Intet farveskift: <strong>Klebsiella</strong>.<br />

Forhandler: Statens Veterinär<strong>med</strong>icinska Anstalt, Sverige,<br />

Tlf.: (0046)18674000, Fax: (0046) 18474393. Pris: 101 SKr. / 50 stk.<br />

4) Steins Laboratorium A/S, Hjaltesvej 8, 7500 Holstebro.<br />

Pris: 125 Kr.<br />

Ja<br />

Ja<br />

Nej


Terapi:<br />

1) Mod endotoxæmi:<br />

Udmalkning, væske i.v./ p.o., NSAID / binyrebarkhormon, Torbugesic.<br />

2) Blødt leje for at undgå sek. trykskader og isolation for at undgå<br />

smittespredning.<br />

3) Mod infektion:<br />

Antibiotika.<br />

MIC90: Ceftiofur = 0,5, Cefquinom = 0,06, Sufamethoxazol + trimethoprim =<br />

0,12.<br />

Ja til antibiotika:<br />

1) Køer <strong>med</strong> akut Coliform <strong>mastitis</strong> har alvorlig belastning <strong>af</strong> immunsystemet<br />

(leucopeni).<br />

2) 42% <strong>af</strong> køer <strong>med</strong> akut Coliform <strong>mastitis</strong> er bakteriæmiske.<br />

3) Nogle Coliforme infektioner er tilbøjelige til at blive kroniske.<br />

4) Indtil vi kender den bakteriologiske diagnose.<br />

Nej til antibiotika:<br />

1) Symptomerne opdages ofte, efter at bakterievæksten alligevel er på retur.<br />

2) Det er de døde bakterier (endotoxiner), der er det største problem.


En sørgelig historie.<br />

Besætningen: ca. 100 årskøer, SDM. Højt ydelsesniveau. Tankcelletal: ca.<br />

150000. Foder: TMR.<br />

Stalden: Løsdrift <strong>med</strong> fast gulv + skraber. Sengebåse <strong>med</strong> dybstrøelse.<br />

Hygiejneniveau: Højt.<br />

Indtil august 2002 var der sand i <strong>seng</strong>ene. Det fungerede godt<br />

sundhedsmæssigt, men ejeren blev træt <strong>af</strong> at håndtere sandet og valgte at<br />

skifte det ud <strong>med</strong> fint, ovntørret savsmuld.<br />

Herefter startede problemerne <strong>med</strong> meget ondartede yverbetændelser<br />

<strong>med</strong> høj feber og stærkt forstyrret almenbefindende. Trods behandling<br />

<strong>med</strong> antibiotika, steroider/NSAID, Ca-præp., væske, gik de angrebne køer<br />

golde, og efter 1-3 måneders restitution blev de slagtet. Køer i alle stadier<br />

<strong>af</strong> laktationen blev angrebet.<br />

I en periode blev der blandet kridt i savsmuldet. Dette påvirkede ikke<br />

frekvensen <strong>af</strong> ondartede yverbetændelser. Der blev foretaget dyrkning <strong>af</strong><br />

det ubrugte savsmuld, men dette <strong>af</strong>slørede ingen patogener.<br />

Kirtelprøver dyrket på blodagar viste typiske kolonier <strong>af</strong> coliforme stave<br />

("E. coli").<br />

Senere (læs: alt for sent) blev en <strong>af</strong> agarpladerne <strong>med</strong> de typiske "E. coli"<br />

kulturer videresendt til Steins Lab., som verificerede vores mistanke om<br />

<strong>Klebsiella</strong>.<br />

Efter at ejeren skiftede savsmuldet ud <strong>med</strong> snittet halm ophørte<br />

yverbetændelserne.


Erstatningssag<br />

Ejeren kræver erstatning.<br />

Jeg forelægger sagen for ansvarsforsikringsselskabet,<br />

som pure <strong>af</strong>viser vores ansvar.<br />

En dyrlæge fra LK udtaler sig stærkt kritisk om vores virke<br />

som dyrlæger i den pågældende sag.<br />

Vi indgår forlig <strong>med</strong> besætningsejeren og<br />

udbetaler <strong>af</strong> egen lomme kr. 80.000 + moms. til denne.<br />

Ejeren søger dyrlæge andetsteds fra.<br />

Vi overvejer, om vi skal anlægge sag<br />

mod forsikringsselskabet eller mod kollegaen fra LK.<br />

Med andre ord: Hvem har ret?<br />

Seneste nyt i sagen: Forsikringsselskabet har fået ny<br />

veterinærkonsulent, som har revurderet sagen.<br />

Herefter har vi fået udbetalt et beløb til delvis dækning<br />

<strong>af</strong> vores tab.


Konklusion:<br />

1) Af skade bli`r man klog, men sjældent rig!<br />

2) Check jeres ansvarsforsikring!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!