faneblad 4 - Ove Svendsen.pdf

Seneste nyt om lægemidlers virkning og fordeling , gør koen en forskel
Ove Svendsen, professor, KVL
Kvægfagdyrlægernes årsmøde 2005
Seneste nyt om lægemidlers virkning og fordeling, gør koen en forskel.
Ove Svendsen
Laboratorium for Farmakologi og Veterinær Terapi, Institut for Veterinær Patobiologi, Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole.
Os@kvl.dk
I nordeuropæiske lande er der betydelig forskel i regimet for anvendelse af antibiotika ved
behandling af mastitis, såvel akut som subklinisk mastitis. I Danmark er systemiske behandling
suppleret med intramammær behandling det foretrukne regime. Ved systemisk behandling når
lægemidlet via blodbanen frem til de dele af det inflammerede væv, som er vaskulariseret. Ved
intramammær behandling opnås meget høje koncentrationer i de dele af vævet og eksudatet, som
lægemidlet passivt kan trænge frem til. I andre lande varierer behandlingsregimet fra udlukkende
systemisk behandling til næsten udelukkende intramammær behandling. Ud over antibiotika er nonsteroide
anti-inflammatoriske lægemidler (NSAIDs) indicerede med henblik på udnyttelse af disse
lægemidlers analgetiske, anti-inflammatoriske og antipyretiske effekt. Til intramammær applikation
findes på markedet en halv snes præparater med antibiotika tilhørende grupperne beta-laktamer,
aminoglykosider, lincosaminer og sulfonamider med trimethoprim. Antibiotika, der anvendes til
systemisk behandling, er især penicilliner, makrolider, tetracykliner og sulfonamider med
trimethoprim. Blandt NSAIDs er carprofen, flunixin, ketoprofen og meloxicam godkendt til kvæg.
Meloxicam er tillige godkendt til anvendelse ved mastitis.
Penicillinerne opfattes af DFVF som første prioritet ved mastitis baseret især på risikoen for
udvikling af resistens. Blandt penicillinerne har penethamat en særstilling, idet dette
benzylpenicillin prodrug som følge af høj fedtopløselighed og ”ion trapning” af frigjort
benzylpenicillin giver mere end to gange højere koncentrationer i mælken end i plasma og samtidig
holder en høj koncentration i meget længere tid. Dette er af særlig betydning, da effekten af
penicilliner er tidsafhængig. Blandt øvrige antibiotika har makroliderne den særstilling, at de
opkoncentreres i neutrofile granulocytter og i makrofager. I cellemembranen af disse celler findes
særlige transportere, som aktivt pumper makrolid molekyler ind i cellernes cytplasma og derpå
ophobes fagolysosomer, hvor fagocyterede bakterier også befinder sig. Under gunstige forhold kan
der optages så meget, at den intracellulære koncentration bliver 20-70 gange højere end
koncentrationen i plasma.
De nyere NSAIDs har den egenskab, at de også hæmmer isoenzymet cyclooxygenase-2 (Cox-2).
Dette isoenzym dannes i beskadiget væv, f. eks. mælkekirtelvæv ved inflammation og formidler
dannelse af prostaglandiner, som sensibiliserer frie nerveender i det inflammerede område.
NSAIDs har gunstige virkninger ved mastitis i form af analgetisk, anti-inflammatorisk og
antipyretisk effekt. Da de fleste NSAIDs er stærkt bundet til serumproteinerne i blodbanen, følger
de med ved udsivningen af eksudat til et inflammeret område. Herved kan koncentrationen i et
inflammeret område være op til 5 gange højere end koncentrationen i plasma. Dette er særlig
gunstigt, da det netop er Cox-2 i det beskadigede område, der skal hæmmes. Ved mastitis forårsaget
af gramnegative bakterier frigøres fra bakteriemembranen endotoksin, som ved stimulation af
endotoksinreceptorer i cellemembraner frigør arachidonsyre, som ved Cox-2 omdannes til
prostaglandin. Ved mastitis af den årsag er der således flere kilder til dannelse af prostaglandiner og
dermed smerte, inflammation og feber. Her er NSAIDs således yderligere indiceret. Til kvæg kan
anvendes carprofen, flunixin, ketoprofen og meloxicam. Der er solid klinisk dokumentation for
Faneblad 4, side 1 af 2

Seneste nyt om lægemidlers virkning og fordeling , gør koen en forskel
Ove Svendsen, professor, KVL
Kvægfagdyrlægernes årsmøde 2005
effekten af meloxicam ved mastitis. I konsekvens heraf er meloxicam godkendt til anvendelse ved
mastitis hos kvæg. De tre andre kan anvendes efter kaskadereglen.
Uanset om mastitis er koens eller besætningens problem, så er det dyrlægens opgave at tilrettelægge
den rette terapi og at anvende de mest hensigtsmæssige lægemidler. For den individuelle malkeko
er yverbetændelse et stort problem, som bør påkalde den mest rationelle veterinære indsats.
Faneblad 4, side 2 af 2