Faneblad 12 - Edvard Finnerup

Klebsiella mastitis
af: Edvard Finnerup, kvægdyrlæge, Spjald.
ed.the.vet@mail.tele.dk
Forekomst / Smitte / Forebyggelse – sammenhæng mellem Klebsiella og
strøelsesmateriale
Smitte sker fra miljøet eller fra inficerede køer.
Forekommer hele året, men hyppigst i den varme årstid.
1) Smitte fra strøelse / staldbund.
Klebsiella er en normalt forekommende bakterie i tarmkanalen hos mennesker og dyr, dog i et lavere antal end
E. coli. Den forekommer desuden i jord, gytje o.lign.
Disponerende faktorer for Klebsiella-mastitis:
Kontamineret strøelsesmateriale.
Høj belægningsgrad.
Dårlig ventilation / Høj temperatur / Høj rel. luftfugtighed.
Utilstrækkelig hygiejne i sengebåse eller kælvningsbokse.
Utilstrækkelig rengøring af spalter / gangarealer.
Forkert fodring, ex. mangel på vit. A, vit. E, Selen, Zink. Vomacidose.
Tynd gødningskonsistens.
Langhårede yvere.
Ældre køer.
Lavt tankcelletal.
Vedr strøelsesmateriale:
Anvendelse af savsmuld / -spåner øger hyppigheden af Klebsiella infektioner væsentligt (4 gange) i forhold til
halm.
Jo mindre partikelstørrelse, - jo bedre vækstbetingelser for bakterier og jo større tilbøjelighed til vedhæftning på
patterne.
Betydning af træsort? Evt. sammenhæng mellem træsortens naturlige indhold af rådhæmmende stoffer (resiner)
og evne til at hæmme bakterievæksten i savsmuldet?
Ved den rette temperatur og luftfugtighed kan bakterier vokse i strøelse, som ikke er forurenet af gødning eller
andet. Strøelsen kan derfor se ren og pæn ud og alligevel indeholde store mængder bakterier!
Hvis bakterierne har etableret sig i sengebåsene, bliver nytilført strøelsesmateriale hurtigt invaderet, og fyldt med
bakterier, og allerede efter 24 timer er bakterievæksten maksimal. Jo finere materialet er, - jo hurtigere sker der
mekanisk opblanding af bakterier i det nye materiale.
Forebyggelse:
1) Skrab ned i sengene mindst 2 gange dgl.
2) Skift strøelsen hvert døgn. Bakterier vokser eksponentielt og efter ca. 1 døgn er antallet af bakterier i brugt
strøelse så
højt, at risikoen for yverinfektioner øges væsentligt. Flyt ikke strøelse fra den forreste del af båsen til den
bageste, da
denne tilsyneladende ”rene” strøelse er fuld af bakterier.
3) I dybstrøelsesbåse er det vigtigt, at den nye strøelse ikke blandes med den gamle, som indeholder store
mængder
bakterier.
4) Bland strøelsen med desinfektionsmiddel, f.eks. hydratkalk (Ca(OH)2) 1 kg / 10 kg. strøelse. Det er vigtigt, at
hydratkalken blandes grundigt med strøelsen for at undgå udtørringsskader på pattehuden. Dette kan holde
bakterietætheden på et acceptabelt niveau i op til 2 dage.
5) Skrab gangarealer hyppigt.
6) Vaccination med E.coli J5 mastitis vaccine har effekt mod E. coli og andre coliforme bakt., incl. Klebsiella.
Anbefalinger vedr. anvendelse af træprodukter til strøelse:

1) Brug ovntørrede produkter, f.eks. Allspan.
2) Brug produkter med grov partikelstørrelse.
3) Opbevar strøelsen tørt og koldt.
4) Brug produkter, som stammer fra træsorter med højt indhold af naturlige harpiksstoffer (resiner).
2) Smitte på udendørs fold:
Yverinfektioner med Klebsiella kan også ske på afgræsningsområder. Her er de disponerende faktorer især:
Høj belægningsgrad. Overfladevand eller dynd på græsarealet eller drivgangene. Skygge. Varmt vejr. Adgang til
damme eller optrådte / plørede arealer f.eks. omkring foder og vandingssteder.
3) Smitte via skyllevand til malkesæt:
Klebsiella, Pseudomonas og visse andre bakterier kan etablere sig i vandsystemer. Bakteriernes trivsel øges ,
hvis der i vandsystemet er indskudt en varmekilde, der opvarmer vandet moderat (< 43 grader C) (f.eks. en
varmeveksler til varmegenvinding), eller hvis der er gummislanger i systemet eller vandtanke, hvor vandets
strømningshastighed er reduceret.
4) Smitte fra kroniske smittebærere:
Kroniske, subkliniske infektioner kan føre til smitte i forb. m. malkning (ex.: malkesæt, vaskebørster på AMS)
eller i forb. m. mælkeløb i sengebåsene.
5) Vedr. goldkøer:
Som ved Coliforme bakt. generelt, kræver infektioner i goldperioden særlig opmærksomhed.
65% af de kliniske colimastiter, som opstår i de første 2 måneder af laktationen, hidrører fra infektioner opstået i
goldperioden.
I modsætning til E. coli, som især inficerer yveret i perioden før kælvning, er risikoen for infektion med
Klebsiella høj både i perioden efter goldning og før kælvning. ( 2 uger efter goldning og 2 uger før kælvning ).
Pattedypning: Nogle forsøgsresultater tyder på op til 50% reduktion af nyinfektioner i goldperioden ved korrekt
anvendelse af pattedyp af barrieretypen.
Goldbehandling med Orbesealer: Op til 50% reduktion af nyinf. i goldperioden.
Goldbehandling med antibiotika: Generelt dårlig effekt på bl.a. Klebsiella.
Klinik / Prognose:
Klinik:
1. Gennemsnitsvarigheden af en yverinfektion med E.coli er under 10 dage, - med Klebsiella ca. 21 dage.
2. Ca. 85% af alle yverinfektioner med coliforme bakt. medfører klinisk mastitis.
Klebsiella forekommer således ikke særlig hyppigt i forb. m. subkliniske mastiter.
3. Ca. 10% af mastiter forårsaget af coliforme bakt. medfører betydeligt forstyrret almenbefindende. Det
sædvanlige er,
at Klebsiella fører til akut, klinisk mastitis med stærkt forstyrret almenbefindende og evt. bakteriæmi. Den
angrebne
yverkirtel er dog ikke altid særlig hævet og hård.
4. I nogle tilfælde kan Klebsiella ses i forb. m. brandig mastitis.
Prognose:
Selv efter adækvat terapi, får koen et alvorligt ”knæk”. Den går i reglen gold, og det tager flere måneders
restitution, førend den er slagtefærdig.
Differentialdiagnoser:
Mastitis forårsaget af andre mikroorganismer. Ex.: E. coli, Pseudomonas, Staph. aureus (yverbrand).
Dyrkning / Bakteriologi:
Det er meget vanskelig at skelne Klebsiella fra E. coli på alm. Blodagar.
Der er flg. muligheder for differentiering:
1.
Differentiering mellem E. coli og Klebsiella
Art MUG spaltning Malonat spaltning Indol spaltning

E. coli Ja Nej Ja
Klebsiella oxytoca Nej Ja Ja
Klebsiella pneumoniae Nej Ja Nej
MUG: Methylumbelliferyl-glucuronid (positiv = fluorescens)
2. Selma Plus agarplader (PGUA-agar).
1) Gulgrøn reaktion: E. coli. 2) Ingen reaktion: Klebsiella.
3. Selma-P-test.
1) Gult farveskift efter 15 min.: E. coli. 2) Intet farveskift: Klebsiella.
Forhandler: Statens Veterinärmedicinska Anstalt, Sverige, Tlf.: (0046) 18674000, Fax: (0046) 18474393. Pris:
101 SKr. / 50 stk.
4. Steins Laboratorium A/S, Hjaltesvej 8, 7500 Holstebro. Pris: 250 Kr. (Jan. 2005).
Terapi:
1) Mod endotoxæmi:
Udmalkning, væske i.v./ p.o., NSAID / binyrebarkhormon, Torbugesic.
2) Mod infektion:
Antibiotika?
MIC90: Ceftiofur ( Excenel ) = 0,5, Cefquinom = 0,06, Sufamethoxazol + trimethoprim = 0,12.
Ja til antibiotika:
A) Ja, køer med akut Coliform mastitis har alvorlig belastning af immunsystemet (leucopeni).
B) 42% af køer med akut Coliform mastitis er bakteriæmiske.
C) Nogle Coliforme infektioner er tilbøjelige til at blive kroniske.
D) Indtil vi kender den bakteriologiske diagnose.
Nej til antibiotika:
A) Symptomerne opdages ofte, efter at bakterievæksten alligevel er på retur.
B) Det er de døde bakterier (endotoxiner), der er det største problem.
3) Blødt leje for at undgå sekundære trykskader og isolation for at undgå smittespredning.
Udredning / løsning af besætningsproblem:
1) Fjern savsmuld fra hvilearealer. Strø Stalosan el. andet desinfektionsmiddel i sengebåse. Skift til halm.
Eller:
2) Tag prøve af strøelse. Hvis Klebsiella ikke findes i ubrugt savsmuld, tages prøve fra sengebåsene.
Generelt: > 1 mill. CFU / g. strøelse => øget risiko for yverinfektioner.
3. Tag prøver af køer med forhøjet celletal. Udsæt inficerede køer.
4. Tag prøve af ubrugt vaskevand.
En kasuistik:
Besætningen: ca. 100 årskøer, SDM. Højt ydelsesniveau. Tankcelletal: ca. 150000. Foder: TMR.
Stalden: Løsdrift med fast gulv + skraber. Sengebåse med dybstrøelse. Hygiejneniveau: Højt.
Indtil august 2002 var der sand i sengene. Det fungerede godt sundhedsmæssigt, men ejeren blev træt af at
håndtere sandet og valgte at skifte det ud med ovntørret savsmuld.
Herefter startede problemerne med meget ondartede yverbetændelser med høj feber og stærkt forstyrret
almenbefindende. Trods behandling med antibiotika, steroider/NSAID, Ca-præp., væske, gik de angrebne køer
totalt golde, og efter 1-3 måneders restitution blev de slagtet. Køer i alle stadier af laktationen blev angrebet.
Kirtelprøver viste typiske kolonier af coliforme stave ("E. coli"). P.g.a. mistanke om Klebsiella blev en af
agarpladerne med de typiske "E. coli" kulturer videresendt til Steins Lab., som verificerede diagnosen:
Klebsiella-mastitis.

I en periode blev der blandet kridt i savsmuldet. Dette påvirkede ikke frekvensen af ondartede yverbetændelser.
Der blev foretaget dyrkning af det ubrugte savsmuld, men dette afslørede ingen patogener.
Efter at ejeren skiftede savsmuldet ud med snittet halm, ophørte yverbetændelserne.
Ejeren krævede erstatning.
Sagen forelagdes for ansvarsforsikringsselskabet, som pure afviste vores ansvar.
En dyrlæge fra LK, Skejby, udtalte sig stærkt kritisk om vores virke som dyrlæger i den pågældende sag.
Vi indgik forlig med besætningsejeren og udbetalte af egen kasse 80.000 + moms. til denne.
Ejeren søger nu dyrlæge andetsteds fra.
Vi overvejer, om vi skal anlægge sag mod forsikringsselskabet eller mod kollegaen fra LK.