Aarby Sogn nr. 3, 06 - Aarby Kirke

More documents

Recommendations

Info

12 Tanker i forbindelse med et bogindkøb Af Helge Nedergård. Forleden dag var jeg inde i Kochs Boghandel for at købe Umberto Eco´s sidste bog, en essaysamling, der har fået den noget pompøse titel: Fordele og ulemper ved døden. Sammen med bogen fik jeg udleveret en folder, der reklamerer for en række af de sidste udgivne bøger. Umberto Eco´s bog kan jeg måske vende tilbage til en anden gang, når jeg har fået den læst og fordøjet. Det sidste vil nok tage nogen tid, har jeg på fornemmelsen efter at have bladet bogen hurtigt igennem. Umberto Eco er ikke altid lige nem at gå til. Jeg må hellere give folderen et par ord med på vejen, det er lettere. Den giver indtryk af, at der er mange forskelligartede bøger på markedet. Det har ellers ikke manglet på pessimistiske udtalelser om det skrevne ords om ikke død så tilbagegang. Andre mediers fremgang skulle fortrænge læselysten, så papir med bogstaver på ville blive en sjældenhed. For en snes år siden gik salget af bøger stærkt tilbage, og det var måske baggrunden for udtalelserne. Men udviklingen er vendt, bogsalget er i de seneste år gået frem med hurtige skridt. Hvad er der sket? Hvorfor opfører vi os ikke i overensstemmelse med det, der må kaldes de logiske følger af vor store interesse for de elektroniske medier? Et er teori og noget andet virkelighed, vil mange sige og lade sig nøje med det. Der er dog nogen, der har vovet at komme med en forklaring eller et forsøg på en sådan. Der er intet, der i den grad optager os som noget, der tilsyneladende er imod al fornuft. Her kunne man fristes til at sætte spørgsmålstegn ved begrebet fornuft og spørge, om det lader sig gøre at sætte vore livsytringer på formel. Et af de bedste forsøg på en forklaring, som jeg har hørt, kom fra professor Hans Hertel Københavns Universitet en aften i fjernsynet. Han mente, at vi læste mere, fordi den læste litteratur i dag er blevet lettere at tilegne sig. Den består i stadig højere grad af bestsellere, der sælges gennem supermarkeder. Her kan blandt andet nævnes Dan Browns forfatterskab, der går sin sejrsgang over hele verden. For nogle år siden var det ”Da Vincy Mysteriet” alle læste og diskuterede, selvom bogen ikke er noget mesterværk. Mange har siden taget tråden op efter ham og til-
egnet sig hans skrivestil med skiftende held. Mange krimiforfattere er begyndt at blive udgivet i store oplag. Spænding og oplevelsesmomentet spiller en tilsyneladende stor rolle for at få succes både i hjemlandet og ude i verden. Derfor må fortælleformen og emnevalg rettes ind, så det bliver muligt at konkurrere. Kriminalitet er åbenbart forholdsvis let at gøre spændende. Vi ser det samme i tv og film, her konkurrerer krimiserier med serier, hvor kærligheden eller noget, der ligner, er hovedtemaet. Det sker naturligvis også, at de to temaer samarbejder, og så er den helt hjemme. Man fristes til at hævde, at der er en del spekulation i disse forhold for at få så mange bøger som muligt solgt. Mange bogserier har da også gjort deres forfattere til holdne folk. Selvfølgelig udgives der også bøger, som ikke giver det store afkast. Denne såkaldte smalle litteratur koster til tider forlagene penge at udgive og bliver som regel solgt i bogladerne. Da der bliver færre og færre boghandlere, kan det flere steder i landet være svært at få specielle ønsker opfyldt. Det må siges at være en uheldig udvikling. Konklusionen på det her kan ikke være andet, end at nok er bogsalget gået i vejret, men bøgernes kvalitet er blevet ringere. Det er en paralleludvikling til det, der er sket i nyhedsformidlingen. Hvis vi ser på den skrevne presse, ser vi, hvordan de gamle aviser må vige pladsen for gratisaviserne, der kun beskæftiger sig overfladisk med nyhedsstoffet. Kulturstof er en mangelvare. Mange mener, at de udmærket kan klare sig med gratisaviserne, der giver dem et overfladekendskab til verdens problemer. De har hverken tid eller lyst til at gå i dybden med problemerne. 13 Overbeskæftigel-sen kan være en forklaring på denne tendens. Mange har i den travle hverdag med børn og arbejde ikke overskud til andre aktiviteter. Selvfølgelig er der stadigvæk folk, der ofrer tid på studiekredse og foredrag om litteratur og andre kulturelle emner. Bibliotekerne har større udlån end for tyve år siden, men karakteren af det læste ved man ikke meget om. Det fører vi ikke statistik over, siger biblioteksfolk. På biblioteksområdet sker der også en del i disse år. På kommunalt plan skal der spares, og det fører ofte til sammenlægning af biblioteker. Mange små biblioteker ude i de mindre byer må finde sig i at blive lagt sammen med de større i byerne. Hvis man vil låne en bog, må man så køre flere kilometer, før det kan lade sig gøre. Det vil desværre nok også ske i vor nye storkommune. Set fra en rationel synsvinkel er det ganske givet en fornuftig beslutning. Udlånene fra de små biblioteker kan ikke være ret store, og det ansatte personale bliver ikke udnyttet godt nok. Deres arbejdskraft kan gøre bedre nytte på et større bibliotek. I disse tider, hvor der trods stor velstand skal spares i hovedparten af kommunerne, kan udviklingen nok ikke være anderledes, men den er beklagelig. De små biblioteker har gennem tiderne haft stor pædagogisk funktion, hvor de har været en slags små kulturcentre. Det vil ganske givet blive betragtet som et tab og ikke være med til at højne værdien af læsestandarden på lang sigt. Tidligere var personalet på de små biblioteker lokale folk, der var parate til at give gode råd om, hvad der var en god idé at læse for den enkelte låner. Der var ofte en lærer ved den lokale skole, der havde biblioteket som bierhverv. Der blev på den måde knyttet nogle forbin-
Page 1 and 2: Havnemark Nr. 3 December 2007 Årga
Page 3 and 4: følgende association. Når vi stud
Page 5 and 6: markoverfladen. Ved muldafrømninge
Page 7 and 8: esluttes af kommunalbestyrelsen. De
Page 9 and 10: omsorg, som personalet udviste over
Page 11: Via mellem forældrene mosen. Da mi
Page 15 and 16: Nyt hold Juniorkonfirmander starter
Page 17 and 18: Kornyt Af Edith Køhl Hansen, korle
Page 19 and 20: FAMILIE- OG SAMFUND, AARBY-RØRBY H
Page 21 and 22: HELLIG TRE KONGER - 6. januar kl 19
Page 23 and 24: MEDDELELSER ÅBNE MENIGHEDSRÅDSMØ

Aarby Sogn nr. 3, 06 - Aarby Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?