Aarby Sogn nr. 3, 06 - Aarby Kirke

esluttes af kommunalbestyrelsen.
Der var kommunekontor på Alderdomshjemmet,
som det hed dengang, og Jørgen
Erch, søn af Pastor Erch, Aarby, var kommunekasserer.
Da jeg flyttede herud, var
Osmund Christiansen sognerådsformand.
Han afløstes senere af Direktør Mejnertsen
fra Asnæs-værket.
Storentreprenører byggede en stor
del af husene
I 1959-60 begyndte Erling Christiansen og
Gunner Rasmussen at bygge huse sammen.
De to arbejdede sammen i flere år, men gik
senere hver for sig med byggeriet. Erling
Christiansen opførte bl.a. 3 huse på et stykke
jord, som han købte af mig i 1963. Da
han ikke kunne få flere grunde ud til
Engvejen, begyndte han at bygge ud ad
sidevejene. I alt har han nok bygget 40-50
huse, og tilsammen har de to nok bygget
60-80 af alle husene i Engvejskvarteret.
Siden 1980 er der ikke sket så forskrækkelig
meget, der har ikke været flere grunde
til rådighed, men efter at Engvejskvarteret
var bygget færdigt, måtte man over på den
anden side af Slagelsevej. Man var begyndt
at bygge i Lyngparken, og nogen af de sidste
Erling Christiansen byggede, da måtte
han derover. Jeg kan huske han sagde:” Nu
er jeg sgu kommet lidt langt hjemmefra!”
Lokale håndværkere og selvbyggere
Udover de to storentreprenører, var der en
del lokale håndværksmestre, der opførte
huse på bestilling eller med salg for øje,
men ikke mindst var der en del, der selv
byggede deres nye hjem, i fritiden, og med
familie og gode venners hjælp.
Et normalt parcelhus kostede dengang ca.
40-45.000 at opføre, men hjalp man selv til,
kunne det måske gøres for ca. 36.000 kr.
Grunden kostede 1.000 til 1.500 kr. Min
nabo fik kun 1.000, men senere steg de til
2.000, da Asnæs-værket var startet. Så røg
priserne op.
Nogen hjalp hinanden med at bygge, men
jeg havde jo nok at gøre med at gå på arbejde
og med jorden, som måtte passes om
aftenen og om natten.
Det var overkommeligt for almindelige
mennesker at bosætte sig.
Jeg skulle stille med 10.000 kr., da jeg
købte, men almindeligt var at stille med 5-
8.000, og det kunne man nemt låne i banken,
for det var opgangstider.
Landarbejderhuse
Der var også to landarbejderhuse hernede.
Henry Petersen, min nabo, var fodermester,
jeg mener, det var på Mineslund. Han byggede
i 1959. Man skulle være beskæftiget
ved landbrug, for at få de gunstige lån til
landarbejderbolig, og ligeså for at kunne
overtage husene i lånets løbetid. Ham der
boede overfor mig, måtte skrive under på,
at han havde været ansat ved landbruget
som ung, for at kunne overtage huset.
Der var mindst 40 års løbetid på lån, og jeg
har haft et på 70 år, som stod der, da jeg
købte. Det var noget med 49 kr. pr. halvår,
man betalte af, men renten var mindst ligeså
høj som nu, for det var noget med 4 og
4,5 %. De her lån var optaget i 1923, kunne
jeg se af papirerne, men nu er de jo væk.
Fortsættes
7
Støbning af grund til nyt stuehus 1982.