Unge finansansatte bryder sammen når arbejdet ... - Finansforbundet

#27 / JUNI / 2010 / ET MAGASIN FRA FINANSFoRbUNdET
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
STRESS
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Unge finansansatte
bryder sammen når
arbejdet bliver for
meget

18 - 20
balancekUnst
i de sene
nattetimer
foto Jasper Carlberg
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
et magasin fra finansforbundet
nr. 27. Juni 2010
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
udgiver finansforbUndet,
applebys plads 5, 1411 københavn k
ansv. redaktør lotte UstrUp christensen
redaktionsleder carsten jørgensen (dj)
billedredaktør carsten rasmUssen (dj)
Journalister kasper herløv, jens sillesen,
thomas schmidt nørgaard og sabina fUrbo
design nr2154
tryk datagraf
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
oplag 13.000
issn 1604-0619
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
på gensyn fredag 3. september 2010
gode idÉer, ris, ros og skøre indslag sendes til
cjo@finansforbUndet.dk
sÆlges også i abonnement
125 kr. pr. år (fire nUmre)
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
bon er et magasin fra finansforbUndet. det
Udkommer fire gange om året og sendes til
alle medlemmer Under 35 år. andre vil kUnne
finde det i kantinen, i cirkUlationsmappen,
på toilettet, i skraldespanden eller hos
tillidsmanden.
har dU forslag til, hvordan bon bliver et endnU
bedre blad, eller har dU ideer til artikler, som
dU gerne vil læse, så send en mail til redaktør
carsten jørgensen på cjo@finanforbUndet.dk
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
forsidefoto jakob mark
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Lad ikkE aRbEjdET
ædE dig op
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
aldrig har vi haft det så godt i arbejdslivet og samtidig følt os så dårligt tilpas, er der en
svensk arbejdslivsforsker, som har sagt.
og det kan han have ret i. vi er mange, som knokler løs, fordi jobbet giver os
personlig udvikling, mening og identitet. vi arbejder ikke længere for at leve, men lever
for at arbejde.
problemet er bare, at balancen mellem, hvornår det er fedt og sjovt, til det bliver
rigtig ubehageligt at arbejde så meget, kan være hårfin.
i dette nummer af bon kan du møde 24-årige trine, der også knoklede løs som
bankrådgiver og læste to uddannelser ved siden af, indtil hun sidste efterår brød helt
sammen og måtte sygemelde sig med stress. otte måneder senere kæmper hun for at
komme til hægterne igen og har mere end svært ved at koge ris og støvsuge sit hjem!
stress er et kæmpe problem blandt unge. en rundspørge blandt finansforbundets
medlemmer fra marts 2010 viser, at hver tiende under 30 år har stresssymptomer i en
kritisk grad, og ifølge thomas milsted, der leder center for stress og trivsel, henvender
mange flere unge sig med kritiske stresssymptomer end tidligere.
”måske vi skal opfordre unge til ikke at stifte forhold og få børn for at få mere tid til
alt det, som de selv forventer, og samfundet forventer af dem”, siger han bittersødt i et
interview med bon og henviser til, at mange har alt for mange og store ambitioner om
alt det, de skal nå.
du skal passe på dig selv. jeg husker selv med gru tilbage på den aften for en halv snes
år siden, da jeg pludselig faldt sammen over middagsbordet hos min svigerfamilie og
var helt væk et øjeblik. i månederne før havde jeg arbejdet 55 timer om ugen fordelt på
to job, røg en pakke cigaretter om dagen og motionerede stort set ikke.
heldigvis kom jeg hurtigt til mig selv, og siden har jeg forsøgt at passe bedre på.
seks-syv timers søvn hver nat, motion, sund mad og et mådeholdent indtag af nikotin
og alkohol kan gøre underværker!
det er også vigtigt at passe på sine kolleger. et af de første skridt til at håndtere stress
på arbejdet er, at alle på arbejdspladsen er indstillet på at have en ærlig dialog med
hinanden.
Ud over artiklerne om stress vil jeg også anbefale dig at læse interviewet med
bente overgaard, koncerndirektør i nykredit, der er en af få kvinder helt i toppen af
finanssektoren. hun råder dig til at vælge din chef med omhu, og at du hellere skal
søge væk end at klynke i årevis over en chef, som ikke ser dit potentiale.
og så fortæller finansforbundets formand, kent petersen, åbent om, hvordan
forhandlingerne om en overenskomst foregår, og hvorfor det er så vigtigt, at vi som
finansansatte har en fælles overenskomst, der sikrer os gode løn- og arbejdsforhold.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
god læselyst
Carsten Jørgensen
redaktionsleder
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
01
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
04 - 05
til tops Uden
karriereplan
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
12 - 15
kærlighed i faste
arbejdsrammer
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
16 - 17
nørder med stil

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
1: solsortesang
2: the Wilhelm sCream
3: tuvanesisk overtonesang
lyden af en solsort, der synger sin uendelige
sang fra toppen af hustagene, er en fed lyd.
det er den, fordi jeg bliver i godt humør af
det lille sorte, fløjtende fjerkræ, der sidder
højt oppe og spreder glæde og minder om,
at det er forår. solsortens sang taler til vores
underbevidsthed og bringer billeder frem
af lune, smukke sommeraftener ved grillen
og synet af røde skyer i solnedgangen. eller
billeder af vidunderlige forårsmorgener, hvor
næsen fyldes af duften af nyslået græs. lyden
af en solsort er så fed, at den kan have en
helende effekt. derfor lavede en flok læger
på aalborg sygehus, rigshospitalet, skejby
sygehus og odense Universitetshospital
projektet ”musik som medicin”.
det gik ud på at forbedre livskvaliteten
for patienter på sygehuse ved hjælp af
naturlyde. i stedet for lyden af hospitalsstøj
og travlhed kom der beroligende naturlyde
ud af højttalerne på hospitalsgangene. blandt
lydene var sangen fra en svensk solsort.
hør solsortesang på www.youtube.com.
søg på ”blackbird”, og vælg ”garden birds
blackbird song”.
af kasper herløv/ foto sCanpix
1
2
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
3 fede LYdE
hvis du keder dig eller er trist, så hør lige her. bon giver dig tre fede lydoplevelser, du kan
underholde ørerne med
hvis du i en hollywood-film hører lyden af et
skrig, du synes, du har hørt før, og som lyder
noget i retning af ”aaaUUgh!”, så er det,
fordi det er en legendarisk og meget berømt
lyd. så berømt, at den har fået sit eget navn:
”the Wilhelm scream”. skriget høres meget
ofte i george lucas-film som star Wars- eller
indiana jones-filmene. det blev for første
gang brugt i 1951-filmen ”distant drums”, da
en mand overfaldes af en alligator i en sump,
og senere i 1953 i filmen ”the charge at
feather river. det var i øvrigt her, skriget fik
sit navn, ”the Wilhelm scream”, da en figur i
filmen, private Wilhelm, skriger, efter at han
er blevet ramt af en pil. skriget fik senere en
renæssance i den første star Wars-film, da
lyddesigneren ben burtt genbrugte den, og
siden har lyden været berømt og har opnået
kultstatus. ophavsmanden til det oprindelige
”Wilhelm”-skrig menes at være den nu
afdøde skuespiller ved navn sheb Wooley.
på youtube kan du finde en kavalkade
af film med Wilhelm-skrig ved at søge på
”wilhelm scream” og vælge ”the Wilhelm
scream compilation”.
3
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
det er en kendt sag, at almindelige sangere kan
synge en tone ad gangen. men første gang jeg
hørte lyden af en tuvanesisk overtonesanger,
var det noget af det fedeste, der nogensinde
var overgået min øregang. lyden vil forbløffe
dig og drive gæk med din hørelse, fordi
sangeren kan lave akkorder med sin stemme
og synge op til fire toner på samme tid. det er
en lyd, der er svær at beskrive, men det lyder
nærmest som en menneskelig pudsemaskine.
overtonesang er en ældgammel kunstart,
hvor sangeren med en særlig teknik skaber
resonans i mundhulen, og der findes mange
forskellige former. men den tuvanesiske er
i en klasse for sig. det skyldes især kongarol-ondar,
der er en af de mest berømte af
slagsen. han er kendt for sine tv-optrædener
hos blandt andet david letterman. danmark
har også en overtonesanger ved navn skye
løfvander.
endnu en gang er youtube den bedste vej
til at opleve tuvanesisk overtonesang. søg på
”ondar”, og vælg ”kongar-ol-ondar on the
david letterman’s late show”.

af Carsten Jørgensen / foto sCanpix
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
03
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
ER du paRaT TiL karriere?
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
over 550 har lagt deres cv ind, og mange har oprettet en jobagent på finansjob.dk, så de kan
blive kontaktet af interesserede arbejdsgivere og orienteret om nye job i finanssektoren
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
hvis du ikke allerede er klar over det, får du det
lige at vide: som medlem af finansforbundet
er du ret privilegeret, fordi du både er sikret
en god overenskomst med fornuftige løn- og
arbejdsforhold, og oveni hjælper vi dig på alle
mulige måder med din karriere.
finansjob.dk er finansforbundets jobportal
med nye stillingsannoncer fra sektoren hver
eneste uge, og samtidig er det dit job- og karrierecenter
med et væld af gratis muligheder
for at komme videre med dit arbejdsliv.
”selv om du sidder i et godt job, kan der
være fornuft i at lægge sit cv ind på finansjob.
dk. det er naturligvis helt anonymt, men det
giver arbejdsgivere mulighed for at kigge på
dine kvalifikationer og for eksempel skrive, at
de synes, at du har et godt cv. over 550 har
lagt deres cv ind, men jeg vil mene, at alle
kan have udbytte af at gøre det”, siger morten
knudsen stick, der er arbejdsmarkedskonsulent
i finansforbundet.
Nye jobannoncer hver uge
en anden nem og gratis mulighed er at oprette
en jobagent på finansjob.dk. det har foreløbig
1.500 valgt at gøre, det tager under to minutter,
og så vil man per mail blive opdateret, når
der er en ledig stilling inden for den jobkategori
og det geografiske sted, man er interesseret
i.
og på finansjob.dk er der mange ledige job,
man kan tjekke ud.
”det er unikt med en specificeret jobportal,
hvor mange ledige stillinger i finanssektoren
er samlet, og når det kan fungere, hænger det
i høj grad sammen med, at finansforbundet er
et troværdigt og anerkendt fagforbund”, siger
steen håkansson, konsulent i dg media, der
sælger annoncer til finansjob.dk.
”selvfølgelig har finanskrisen betydet, at
der har været færre ledige job at søge, men
de seneste tre-seks måneder har der været
positive tendenser på jobmarkedet. der er nye
annoncer på finansjob.dk hver uge, og store
virksomheder som jyske bank, nordea og
arbejdernes landsbank annoncerer mange af
deres job på portalen”, uddyber han.
Tjek dit lønniveau
finansforbundets konsulenter tilbyder også
individuel karriererådgivning, uddannelsesrådgivning
og afklaring af dine kompetencer.
du kan læse mere om mulighederne på
finansforbundet.dk, hvor du skal klikke dig
ind under job & Uddannelse.
en anden interessant feature på den hjemmeside
er, at du kan tjekke, om du får en rimelig
løn. forbundet har beregnet på tal indsamlet
af finanssektorens arbejdsgiverforening i
2008, og det er der kommet en statistik ud af,
som man kan bruge som et pejlemærke. så
hvis du ikke allerede har tjekket finansjob.dk
ud, er der kun en ting at sige: prøv det! *
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
opret en jobagent, og
vind gavekort
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Opret en jobagent på finansjob.dk inden tirsdag 15.
juni 2010 og deltag i lodtrækningen om gavekort til
biograf og popcorn.
vi trækker lod inden 1. juli, og du modtager dit
gavekort med posten, hvis du er en af de heldige.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
TiL TopS udEn kaRRiER
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
skab gode resultater, vær
synlig, og få de huslige pligter
outsourcet. for tredje gang
har bon søgt råd hos en bankdirektør,
der engang var ung,
om, hvad man skal putte i rygsækken
til turen mod tinderne
af thomas sChmidt nørgaard / foto Jasper Carlberg
”da jeg begyndte i nykredit, var jeg ikke
engang sikker på, hvad jeg skulle lave som
trainee. så nej, jeg kan vist roligt sige, at jeg
ikke havde en drøm om at blive en del af
direktionen”, siger bente overgaard.
for to år siden tog den 45-årige koncerndirektør
et stort skridt op ad karrierestigen – op
til nykredits direktion. men ligesom da hun for
tyve år siden tog det første skridt ind ad døren i
samme virksomhed, var skridtet ind i direktionslokalet
ikke en del af en forkromet karriereplan.
hun har nemlig aldrig haft en karriereplan,
og havde hun haft en, havde hun formentlig
ikke kunnet følge den alligevel.
”der sker så meget i løbet af ens karriere,
både på det personlige plan og på virksomhedens
plan, at man ikke kan planlægge så
langt frem i tiden. derfor har det for mig været
vigtigere at fokusere på, hvad jeg gerne ville
lave lige nu, i stedet for på, hvor jeg gerne ville
være om 20 år”, forklarer hun.
og for bente overgaard har det altid handlet
om at udvikle. efter at have arbejdet som
erhvervsrådgiver med værdiansættelser og
forrentningsprocenter i byfornyelsesprojekter
i godt to år var hun selv med til at skabe sin
første chefstilling. som sektionschef for tre
medarbejdere, der skulle arbejde med forretningsudvikling.
”det kom ikke af sig selv. jeg
var heldig og dygtig nok
til at overtale min chef til
skiftet, og jeg hUsker mig
selv som vedholdende. men det
var, fordi jeg kunne se ideen og behovet for, at
vi fik oprettet den funktion. det var ikke, fordi
jeg absolut ville være chef”, siger hun.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
EpLan
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
altid Nykredit
siden da har bente overgaard skiftet job og
trin på karrierestigen mellem hvert andet og
hvert fjerde år. de evige udfordringer er en del
af grunden til, at hun aldrig har følt behov for
at søge væk fra nykredit.
”jeg har opnået det hele internt, men hvis
jeg havde følt, at jeg var gået i stå i min udvikling,
ville jeg nok have overvejet at søge væk”,
siger hun.
ifølge hende selv var det første chefjob første
og samtidig sidste gang, hun aktivt gjorde
noget for at stige i graderne. de andre gange
er det kommet helt af sig selv. sådan da.
”forfremmelsen eller skiftet er typisk kommet
i forbindelse med en organisationsændring
eller lignende, hvor der er blevet skabt
en plads. så det har nok været en blanding
af tilfældigheder og held og så selvfølgelig
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
en konsekvens af, at mine chefer har været
tilfredse med mine resultater og har kunnet se
potentialet i mig”, vurderer hun.
Skiftet til synlighed
set i bakspejlet har det største og mest betydningsfulde
skift også været en organisatorisk
ændring. det område, som bente overgaard
for 10 år siden havde ansvaret for, blev flyttet,
så hendes nye chef blev den nuværende koncernchef
peter engberg jensen.
”dengang var han også en del af direktionen,
og skiftet gjorde mig og dermed mine
resultater synlige på en helt anden måde. og
den strategiske synlighed er vigtig. hvis ens
resultater aldrig bliver set af dem, som sætter
holdet, er det jo svært at avancere. derfor
betyder det meget at påtage sig opgaver og
indgå i forskellige fora, hvor ens viden og
kundskaber bliver brugt og set”, siger hun.
ethvert skifte er forbundet med usikkerhed,
og rent instinktivt har bente overgaard
ligesom de fleste andre også være bekymret i
forbindelse med forfremmelserne.
”jeg har flere gange haft
sUget i maven og tvivlet:
kan jeg det? er jeg dygtig
nok? jeg er jo ung. men der er ikke andet
at gøre end at tro på sig selv, sine resultater
og chefens tillid og så kaste sig ud i det. også
selvom man måske ikke har helt så meget
styr på det. man kan altid vende tilbage, og så
er man under alle omstændigheder dyrebar
viden og ny erfaring rigere”, siger hun.
Hjemmefront outsources
som kvinde har hun ikke sjældent måttet
svare på spørgsmålet om, hvordan hun er nået
så langt, uden at det har kostet noget i forhold
til hendes mand og tre børn. og her fornægter
forretningsgenet hos direktøren sig ikke.
”jeg har oUtsoUrcet det,
der ikke er core bUsiness”,
smiler hun og forklarer, at hun og hendes
mand tidligt blev enige om at få en au pairpige
til at tage sig af alt det praktiske, så de
kunne koncentrere sig om legen og omsorgen
og samværet.
”for jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at man
kan komme hertil med 37 timer om ugen.
omvendt tror jeg ikke, at jeg har været hårdere
belastet arbejdsmæssigt end en erhvervsrådgiver,
der ud over de 37 timer i nykredit
skal hjem og fortsætte arbejdet med at vaske
tøj, lave mad, gøre rent og hente børn”, siger
hun og slutter:
”i perioder er det hamrende hårdt, og det
kan være voldsomt belastende, og det skal
man lære at holde ud. kan man det, har man
samtidig et job med mange frihedsgrader,
udfordringer og muligheder”. *
bente overgaards
tre råd:
bente overgaards
karriere:
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
05
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
> OM fOkUS
fokUser på at skabe
resUltater dér, hvor dU
er. dU skal være ambitiøs
omkring dine opgaver
frem for på din egen
karriere.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
> OM CHefeN
vælg din chef med omhU.
det er chefen, der ser
dit potentiale og giver
dig Udfordringerne. det
er bedre at søge væk end
at klynke i årevis over
en chef, som ikke ser dit
potentiale.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
> OM CHaNCeN
tag den. vær åben, se
mUlighederne, og vær ikke
bange for at søge væk
fra din faglige comfort
zone. dU kan altid vende
tilbage, stærkere og
mere erfaren.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
2008 - , direktionsmedlem i Nykredit med ansvar for
bl.a. Hr, ledelses- og organisationsudvikling og
ejendoms- og servicefunktioner
2006 - 2008, Vicedirektør i Nykredit erhverv
med resultatansvar for bl.a. erhvervscentre,
finans- og investeringsrådgiverfunktion og
forretningsudvikling2001 - 2003
Underdirektør i koncernøkonomi.
2002 - 2006, Vicedirektør i Nykredit erhverv
med ansvar for bl.a. forretningsudvikling,
salgsunderstøttelse og alment boligbyggeri
1996 - 1999, afdelingsdirektør i Nykredit Bank.
1998 - 2002, Stabschef og senere underdirektør og
vicedirektør i Nykredit Boligudlejning1994 - 1996
fuldtidsstudie, MBa fra darden Graduate Business
School, University of Virginia
1996 - 1997, kontorchef, ledelsessekretariatet
1994 - 1996, Sektionschef, salg
1992 - 1993, erhvervsrådgiver
1990 - 1991, Trainee
1990, Cand.scient.pol fra aarhus Universitet.

YngRE
håRdT
RamT
af
STRESS
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
af sabina furbo / foto Jakob mark

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Tidligere ramte stress mennesker, der havde arbejdet 10-15 år på
arbejdsmarkedet. i dag rammes flere og flere unge i starten af deres
arbejdsliv, blandt andet fordi ambitionsniveauet hos unge er tårnhøjt,
siger leder af Center for Stress og Trivsel, Thomas Milsted
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
07
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
”Måske vi skal opfordre unge til ikke at stifte
forhold og få børn for at få mere tid til alt
det, som de selv forventer og samfundet forventer
af dem”.
de provokerende ord kommer fra lederen af
Center for Stress og Trivsel, Thomas Milsted.
Og selvom sætningen er sagt i et sarkastisk
toneleje, så ligger der en skræmmende virkelighed
bag. for hvis vi ikke ændrer det tempo,
som samfundet i øjeblikket kører i, så vil stress
blive et endnu større problem i fremtiden.
”Hvis vi skal nå alt det, som vi har ambitioner
om, så er der undersøgelser, der viser, at
vi skulle have 48 timer i et døgn. Så et eller
andet må der gøres. Hvis vi ikke kan få politikerne
og arbejdsgiverne til at tage det seriøst,
ja, så er det måske folks fritid, vi skal til at
skære i”, siger han.
Som leder af centret møder Thomas Milsted
mange flere unge mennesker, der henvender
sig med meget kritiske stresssymptomer,
end tidligere:
”det er skræmmende så
mange Unge, der i dag har
stress eller symptomer
på stress. for år tilbage
var det næsten en sygdom
forbeholdt de midaldrende
– dem, der havde været Ude
på arbejdspladsen i flere
år. nU får vi Unge ind, der
lige er begyndt på et langt
arbejdsliv, og det er et
kæmpe faresignal”.
ifølge Thomas Milsted er det også en myte, at
det er svage mennesker, der bukker under for
stress. faktisk er det ofte helt omvendt.
”det er elitemedarbejderen,
som vi ser, der bUkker
Under i dag. de stærke, dem
der vil noget med deres
karrierer. ofte tager de
også nogle meget hårde
Uddannelser ved siden af
deres fUldtidsjob, og det
gør presset enormt”.
finanskrisen skyld i mere kritisk stress
Lederen af Center for Stress og Trivsel oplever
endvidere, at finanskrisen har været med
til at forværre graden af stress.
”folk er nervøse for at miste deres job.
Vi kan se, at sygefraværet rasler ned, men
samtidig er de, som henvender sig til os eller
andre inden for behandlingsverdenen, markant
mere ramt end tidligere. Så der er en
klar tendens til, at folk trækker den længere
end før finanskrisen. det betyder, at de ofte
er på gravens rand, når de endelig henvender
sig”, siger Thomas Milsted.
Han mener, at det er skamfuldt, at der ikke
er flere arbejdsgivere, der slår koldt vand i
blodet og siger ”det skal nok gå venner – vi
klarer det her”.
”i stedet for fyrer og effektiviserer de i et
væk, og mange steder er der altså ikke mere
at komme efter på den konto”, mener Thomas
Milsted. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
24 åR og SYg
af STRESS
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
som så mange andre unge
sagde trine husum dalstrup
ja til alle nye udfordringer
på arbejdspladsen,
samtidig med at hun tog to
uddannelser ved siden af. nu
må hun læse pixibøger og
bruge opskrift for at koge ris
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
”ikke engang min forskudsregistrering her i
januar kunne jeg finde ud af at lave. det er jo
fuldstændig åndssvagt – jeg plejer jo at regne
min skat på lommeregner – jeg er bankrådgiver
for fanden. så har man det bare sådan,
puha det her går slet ikke”.
ordene kommer fra 24-årige trine husum
dalstrup. for otte måneder siden sad hun som
privatkunderådgiver i den jyske sparekasse i
vejle. i dag sidder hun i sit og kærestens parcelhus
i hedensted og forsøger at blive et helt
menneske igen, efter at hun en dag i oktober
sidste år brød sammen med stress.
forinden havde hun igennem et års tid
gået til samtaler ved sin læge, fordi hun ofte
brød ud i gråd uden nogen klar grund. hun var
begyndt at tabe sit hår, fik eksem på kroppen,
fik hjertebanken, var irritabel, havde mørke
rande under øjnene og kunne ikke sove om
natten – alt sammen symptomer på stress.
en fredag i oktober kunne hun ikke mere.
egentlig startede det en torsdag, hvor en kollega
kom op til hende og spurgte, om hun var
o.k. det var hun ikke. hun begyndte at græde.
af sabina furbo / foto anders brohus
kollegaen anbefalede hende at melde sig syg,
men det havde trine ikke tid til
”så jeg tørrede øjnene
og arbejdede igennem. om
aftenen sad jeg bare og
tUdede”.
hendes kæreste anbefalede hende at melde
sig syg om fredagen. men nej, trine havde
lovet en kollega at passe kassen for hende, så
hun kom. men da hun gik hjem den dag, vidste
hun, at der ville gå lang tid, førend hun ville
komme igen.
”jeg var bare færdig. kunne ikke magte det
mere. kunne kun tude”, fortæller trine.
Mange kasketter på
trine havde altid vidst, lige siden hun var i
praktik i jelling sparekasse i tiende klasse, at
hun ville have en elevplads der. så efter at
hun havde fået sit handelsskolebevis, søgte
og fik hun elevpladsen i sparekassen. de første
år som elev husker hun tilbage på med
glæde. da hun var færdig, fik hun tilbudt en
fastansættelse i vejle-afdelingen, som på
daværende tidspunkt var blevet til den jyske
sparekasse, da den havde fusioneret med jelling
sparekasse. hun var heldig, syntes hun
selv. en rigtig dygtig kollega stoppede, dagen
før hun skulle starte, og derfor fik trine lov til
at overtage hele hendes kundeportefølje.
”jeg var bare så glad. så havde jeg noget
at rive i. samtidig med var jeg meget optaget
af at bevise mit værd over for de kunder, som
jeg havde overtaget. jeg følte det næsten
som en eksamen, hver gang jeg havde et
møde med dem. jeg havde jo alderen imod
mig”, husker trine.
inden længe sad trine ikke blot med en fuld
kundeportefølje. hun var også blevet ansvarlig
for pensionsområdet og for marketing. desuden
var hun også med til at lave arrangementer
for sparekassens unge kunder. akademiuddannelsen
fyldte aftenen med lektier, og det
samme gjorde uddannelsen ”den kompetente
rådgiver”, som hun også var begyndt på. hun
sad ofte længe efter arbejdstid, og når hun kom

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
09
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
hjem, ventede 3-4 timers lektier.
hun sagde ikke fra, for det var vel det, man
skulle kunne, når man blev voksen, og hvis man
ikke kunne klare et almindeligt voksenarbejde,
så måtte der været noget galt med én, var hendes
ræsonnement. så hun tørrede øjnene og
tog sig sammen, som hun udtrykker det.
”men jeg gik hele tiden rundt med kronisk
dårlig samvittighed. jeg havde dårlig samvittighed
over for kunderne, som jeg følte, at jeg
skulle skubbe ud ad døren for at nå det hele,
fordi jeg skulle hjem og lave lektier. dårlig
samvittighed over, at min kæreste skulle gå
alene og lave haven, mens jeg lavede lektier.
og når jeg gik ud i haven for at hjælpe ham,
havde jeg dårlig samvittighed over ikke at lave
lektier. men udadtil lod jeg mig ikke mærke
med det, inden det gik helt galt. for hvis nogen
vidste, hvad jeg tumlede med inde i mit hoved,
var jeg jo helt til den lukkede, tænkte jeg”.
Pixibøger og anders and-blade
de første mange måneder af trines sygeperiode
kunne hun ikke andet end at sidde i sofaen
og stirre tomt ud i luften. at tømme opvaskemaskinen
var en dagsopgave. hun græd. var vred.
frustreret. kæresten havde svært ved at sætte
sig ind i, hvordan hun havde det. for hvorfor
havde hun ikke lavet mad, når hun nu var hjemme
hele dagen? men mad kunne hun slet ikke
lave. en dag, da hun skulle koge ris, fyldte hun
vand op i gryden, som skulle hun koge pasta,
med det resultat, at risen sejlede rundt. hun
lagde sig ned på gulvet og kunne bare tude.
avisen kunne hun heller ikke læse, tal var
lige pludselig russisk, og aftaler kunne hun ikke
overholde. i dag ved hun fra sin psykolog, at
det skyldes, at grunden til, at hun var gået ned
med stress, var, at hun havde haft for mange
deadlines, som hun ikke kunne nå, og hendes
arbejde bestod af tal og bogstaver, derfor
stod hendes hjerne af – det var dens måde at
sige stop på. havde hun været kok, havde hun
måske ikke kunnet skrælle en gulerod.
”men dengang føltes det
bare som et kæmpe nederlag.
jeg tænkte, hvad skal
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
”selvom jeg da godt kan få
tanker om, hvordan man
lige sælger på sit cv, at man
har været sygemeldt i lang
tid, så betyder alt det der
slet ikke så meget mere. det
gjorde det engang”, siger
trine hUsUm dalstrUp.
der blive af mig? jeg kan
lige så godt gå i seng, for
jeg kan jo ikke noget som
helst. at få at vide, at det er
normalt, var en stor befrielse”.
i dag er hun sygemeldt på ubestemt tid.
hun ved ikke, hvornår hun bliver klar til at
komme tilbage, for selvom hun har fået det
bedre, kan hun stadig ikke læse avisen eller
klare sin skat – risen kan hun dog koge, men
med en opskrift. men det betyder heller ikke
så meget – ikke mere.
”selvom jeg da godt kan få tanker om,
hvordan man lige sælger på sit cv, at man har
været sygemeldt i lang tid, så betyder alt det
der slet ikke så meget mere. det gjorde det
engang. nu handler det bare om at komme
over på den anden side og gøre alt for, at jeg
ikke står her igen om fem år”. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
10
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
fakta om stress
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
hvordan viser stress sig?
Stress kan vise sig på mange forskellige måder.
Nogle af de vigtigste kendetegn er:
fysiske symptomer: Hovedpine / Svedeture / Hyppige
infektioner / Muskelspændinger / Mavesmerter /
Manglende appetit / vægttab / Hjertebanken
psykiske symptomer: Ulyst / anspændthed / Træthed
/ Hukommelsesbesvær / koncentrationsbesvær /
angst og magtesløshed / deprimeret / irritabel
adfærdsmæssige kendetegn: Søvnløshed /
aggressivitet / flere fejl i arbejdet / Nedsat
præstationsevne / Manglende engagement /
Ubeslutsomhed / Øget brug af stimulanser (for
eksempel kaffe, tobak og alkohol) / Øget sygefravær
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
kilde: www.finansforbundet.dk
SoLid poLiTik mod STRESS
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
hver tiende finansansatte under 30 år har stresssymptomer
i en kritisk grad, viser en rundspørge, som finansforbundet
har foretaget. ”det er livsnødvendigt, at der er en ordentlig
stresspolitik på arbejdspladserne”, lyder det fra næstformand
i finansforbundet solveig ørteby
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
anspændthed, rastløshed, nervøsitet og dårlig
søvn, det er stresssymptomer, som hver tiende
finansansatte under 30 år føler i en kritisk
grad. det viser en rundspørge, som finansforbundet
har foretaget blandt 831 medlemmer
af finansforbundet, heraf 123 unge under 30
år, i marts 2010.
næstformand i finansforbundet solveig
ørteby kalder det stærkt bekymrende.
”det er meget bekymrende, at så mange
allerede inden de er fyldt 30 år har så mange
kritiske symptomer på stress. vi kan endnu en
gang opfordre arbejdsgiverne til at tage stress
alvorligt og få implementeret nogle solide
stresspolitikker, der ikke blot opfanger de signaler,
der måtte være fra medarbejderne, og
hjælper allerede stressramte medarbejdere,
men som også er med til at forebygge den høje
forekomst af stress blandt alle medarbejdere –
unge som gamle”, siger næstformanden.
rundspørgen viste, at forekomsten af kritiske
stresssymptomer stiger med alderen.
af sabina furbo
men hvor stress engang var noget, der oftest
forekom hos ældre medarbejdere, er det i dag
også de helt unge, der bukker under for stress.
det mener solveig ørteby hænger sammen
med de enorme forventninger, som både
de unge selv har til sig selv, men som også
samfundet og arbejdsgiverne i høj grad stiller
til de unge.
”en del ledere presser de unge for at se,
hvor deres grænser er. men mange unge, der
er ude i deres første voksenjob, har ikke den
fornødne erfaring eller styrke til at sige fra
over for presset. og det er altså dyre lærepenge,
som de her unge mennesker får med,
når de først en gang går ned med stress”.
anerkendelse er nøgleordet
finanskrisen har sat sine spor i sektoren, og
det sammenholdt med den øgede effektivisering,
som bankerne har foretaget de senere år,
er med til at øge stressfaktorerne på arbejdspladsen.
men selvom finansforbundet aner-
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
vidste dU, at:
• 55.000 danskere om dagen får stress?
• 500.000 danskere om året går til egen læge på
grund af stresssymptomer?
• 30.000 danskere om året bliver indlagt på
hospitalet på grund af stress?
• 1.400 danskere årligt dør på grund af stress?
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
kilde: www.center-for-stress.dk
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
vidste dU,
at vi fungerer bedst på arbejdspladsen, når fire faktorer
er til stede på arbejdspladsen?
• følelsen af at have kontrol over tingene
• følelsen af forudsigelighed
• Social opbakning fra kollegaer og ledelse
• følelsen af, at tingene går i den rigtige retning
kender, at det er trængte tider, så kalder næstformand
i finansforbundet solveig ørteby det
for dårlig kassetænkning ikke blot fra arbejdsgiverens
side, men også samfundets.
”i stedet for arbejdsdygtige unge mennesker,
der har et helt arbejdsliv foran sig med
den gevinst, det har for samfundet og arbejdspladserne,
så risikerer vi, at en stor del af de
unge er væk fra arbejdsmarkedet i lange perioder
på sygedagpenge og i værste fald ender
som førtidspensionister. for ikke at tale om de
mange penge, der bliver brugt på at behandle
stress. det er mange millioner, vi snakker om
– det ved enhver bankansat da er dårlig kassetænkning”,
lyder det fra solveig ørteby.
et af de stærkeste våben er en god stresspolitik
og en større forståelse fra arbejdsgiverens
side om at anerkende medarbejderne for
deres arbejde. *
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Læs mere om stress på finansforbundet.dk under ”Løn og arbejde”.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
vidste dU,
at det ikke kun er ydre forhold som arbejdsmængde,
der fører til stress? en persons fortolkninger af de ydre
forhold er også afgørende for, om personen reagerer
med stress. Bearbejdningen af de ydre forhold sker
nemlig i vores hjerne, og der er store individuelle
forskelle på, hvordan vi fortolker de situationer, vi
stilles over for. det betyder for eksempel, at det, der
stresser dig, ikke nødvendigvis er det samme, som
stresser din kollega.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
vidste dU,
at første skridt til at håndtere stress på arbejdet er, at
alle på arbejdspladsen er indstillet på at have en ærlig
dialog med hinanden?

15 dage efter er
det for sent
Husk, at du senest 14 dage efter, at du er
færdiguddannet som finansøkonom,
finansbacHelor eller finanselev, skal
melde dig ind i de finansansattes a-kasse
ftf-a for at opnå ret til dagpenge
for at sikre dig bedst muligt skal du huske at melde dig ind i ftfa
senest 14 dage efter endt uddannelse. så opnår du dagpengeret
allerede 1 måned efter. overholder du ikke 14-dages-fristen, vil
du først have ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af a-kassen
og 1 års arbejde.
brug ftf-a’s elektroniske indmeldelsesblanketter på www.ftfa.dk.
på hjemmesiden kan du også finde uddybende information om
dine muligheder for at få dagpenge, feriedagpenge og jobrådgivning.
fra Hvornår skal Jeg beregne 14-dages-fristen?
for finansøkonomer og finansbachelorer regnes 14-dages-fristen
fra datoen, hvor den sidste eksamen er bestået, og du har fået alle
karaktererne, eller fra datoen for udstedelsen af eksamensbeviset.
dette gælder, uanset om du bliver ansat som trainee. ansættelsen
som trainee er ikke en del af finansøkonom- eller finansbacheloruddannelsen,
derfor kan du ikke placere 14-dages-fristen fra
datoen for traineeperiodens udløb. melder du dig først ind 14
dage efter traineeperioden, vil du først optjene ret til dagpenge
efter 1 års medlemskab og 1 års arbejde.
for finanselever tæller 14-dages-fristen fra datoen for elevkontraktens
udløb.
Hvornår får Jeg dagpenge?
overholder du 14-dages-fristen, har du ret til dagpenge allerede
1 måned efter uddannelsens afslutning. dagpengene udbetales
bagud, og udbetalingsperioderne går fra næstsidste søndag i måneden
til følgende næstsidste søndag.
din dagpengesats
for finansøkonomer og finansbachelorer
ledig efter uddannelsens afslutning: 82 % af maksimal dagpengesats
= 13.368 kroner om måneden i gennemsnit
ledig efter traineeperiode: maksimal dagpengesats = 16.293 kroner
om måneden i gennemsnit
for finanselever
ledig efter elevkontraktens udløb: 82 % af maksimal dagpengesats
= 13.368 kroner om måneden i gennemsnit
ledig efter tre måneders ansættelse: 82 procent af maksimal
dagpengesats i de første 4 måneders ledighed. Herefter maksimal
dagpengesats = 16.293 kroner om måneden i gennemsnit
i tvivl
Hvis du er i tvivl om, hvornår det bedst kan svare sig for dig at
melde dig ind i ftf-a, eller hvis du har spørgsmål i øvrigt, er du
altid velkommen til at kontakte ftf-a på 70 13 13 12 eller ftf-a
kontakten i finansforbundet på tlf.nr. 32 96 46 00.

kæRLighEd i faSTE
aRbEjdSRammER
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
af birgitte aabo / foto gettyimages

arbejdspladsen er stedet at
score – i hvert fald møder
virkelig mange par hinanden
via arbejde. nogle banker
har nedskrevne regler for,
hvordan kærligheden skal
tackles, andre foretrækker at
vurdere fra gang til gang
pludselig ser du det. i udvekslingen af et blik,
kropssproget eller en ny fortrolighed mellem
to af dine kolleger. de er blevet kærester.
selv om du under dem det godt, er det ikke
sikkert, det virker fremmende for dit arbejdsmiljø.
det er den ene af årsagerne til, at en
del arbejdsgivere i den finansielle sektor
forbyder ansatte at arbejde i samme afdeling,
hvis de har tætte relationer. den anden er
hensynet til sikkerheden.
det vrimler med par på danske arbejdspladser,
i hvert fald har mange mødt hinanden
via arbejde – udenlandske undersøgelser
tyder på, at det er hvert femte par. fordi man
opholder sig meget på sit arbejde, og fordi
fælles arbejdsplads ofte er lig med sammenfaldende
interesser.
men det er ikke uproblematisk at flette privatliv
og arbejde. som én formulerer det i en
debat om emnet på nettet:
”personligt synes jeg, at det er hamrende
irriterende at arbejde sammen med et kærestepar.
man bliver meget tilbageholdende med,
hvad man snakker med parret om hver især”.
par på arbejdspladsen kan let komme til
at fremstå som en fælles enhed, uanset om
parret gør sig anstrengelser for at undgå det.
desuden kan eventuelle op- og nedture i parforholdet
være svære at skjule – og anstrengende
for andre at forholde sig til.
Særligt forpligtet
derfor kan det synes oplagt at formulere
nogle retningslinjer for kærlighed på arbejdspladser,
men de færreste har nogen. blandt
dem er nykredit – der løser eventuelle problemer
ved at flytte den ene part fysisk eller tilbyde
en anden stilling. hvis det ikke er muligt,
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
13
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
scorer på arbejde
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
amerikanske og svenske undersøgelser viser,
at omkring 20 procent finder deres partnere på
arbejdspladsen. de danske tal kendes ikke.
Til gengæld tyder flere rundspørger på, at det kun
er et sted mellem 15-20 procent af de store danske
virksomheder, der har nedskrevne regler for par.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
må den ene af medarbejderne forlade nykredit.
jyske bank har også skrevet sin politik på
området ned, fortæller medarbejderkonsulent
i jyske bank jesper plønd sørensen:
”vi tillader ikke, at par arbejder i samme
afdeling, de må ikke referere til samme chef.
dels er der det samarbejdsmæssige; det er
ikke smart, at par tager problemer, der hører
til hjemmefronten, med på arbejde. dels er
der det sikkerhedsmæssige aspekt – der må
ikke være mulighed for at dække over hinanden
i kraft af forskellige funktioner, som for
eksempel hvis den ene vurderer lån, og den
anden yder dem”.
i sydbank får ægtefæller lov til at arbejde
sammen i afdelingen i schweiz, men det er ikke
ensbetydende med, at de kan gøre det herhjemme,
for bankens regler er ikke nedfældet:
”vi har ikke en nedskrevet politik for par. vi
tager individuelt stilling fra sag til sag”, siger
hr-chef else guldager.
i danske bank er holdningen, at man i den
finansielle sektor er særlig forpligtet til at
være opmærksom på private forhold på jobbet,
fordi der nemt kan opstå habilitetsproblemer
– for eksempel når den ene skal overføre
et beløb, og den anden godkende det. banken
har dog ingen nedskrevet personalepolitik på
området – men underdirektør i hr-afdelingen
bent jespersen siger, at det er almindeligt
kendt, at par ikke skal sidde i samme afdeling.
hvad enten reglerne er nedskrevne eller
uskrevne, forbyder de mange steder kombinationen
leder og ansat – for her er det oplagt, at
der kan opstå mistanke om særbehandling. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
14
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
gift
med
chefen
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
da bankerådgiverne tanja
og henrik lüdemann mødte
hinanden, havde de hver sin
arbejdsplads – i dag er de gift
og kolleger i schweiz
af birgitte aabo
selv om både tanja fogtmann og henrik
lüdemann var bankrådgivere, da de mødte
hinanden for et par år siden, var det ikke
arbejde, der førte dem sammen. det gjorde
derimod den fælles interesse for fitness.
”henrik skrev til mig på facebook i februar
2008 – han havde fulgt mig gennem årene,
viste det sig, men jeg kendte ham ikke”, fortæller
29-årige tanja fogtmann, der tre gange
har opnået titlen ’miss fitness af danmark’.
det indebar naturligvis store mængder træning
og i det hele taget fyldte fitness voldsomt
i hendes tilværelse, når hun ikke passede
sit arbejde som bankrådgiver i danske bank
i farum. men da hun og henrik lüdemann
forelskede sig, sagde hun sine job op – både
i banken og dem i diverse fitnesscentre – og
rejste til schweiz, hvor han allerede dengang
arbejdede for en dansk bank, som ikke ønsker
omtale i denne forbindelse.
”jeg vidste ikke på forhånd, om jeg ville
kunne få arbejde i samme bank. da der hurtigt
blev en stilling ledig som receptionist, søgte
jeg den – bare for at komme i gang med at
arbejde”, fortæller tanja, der efter bryllup
sidste år også hedder lüdemann og netop
har afsluttet barsel med parrets datter, seks
måneder gamle naja.
en anden person
29-årige henrik lüdemann var fra begyndelsen
helt med på at dele arbejdsplads med
tanja, for selv om der kun er omkring 35
ansatte i afdelingen i schweiz, er der flere
andre par imellem:
”tanken om at arbejde sammen er ikke
så fremmed; det er meget almindeligt, når
man er udstationeret, så jeg spekulerede
ikke så meget over det forinden. efter tanja
begyndte, har vi nok følt os lidt frem og fundet
ud af, hvordan vi skal håndtere det. for jeg er
en anden person, når jeg tager mit jakkesæt
på om morgenen og går på arbejde, end jeg
er privat sammen med tanja. jeg kan være
lidt hårdere i tonen på arbejde, fordi jeg er så
optaget af mit job”, siger henrik lüdemann,
der har titel af vice president og er investeringsrådgiver
i afdelingen.
at bevæge sig fra at være par til også at
være kolleger indebar, at de fik nye sider af
hinanden at se og opførte sig anderledes i hinandens
selskab.
”på arbejde har vi en anden kasket på og er
kolleger, ikke par. det handler om almindelig
respekt for vores andre kolleger, og der skal
heller ikke være anledning til at tro, at vi forfordeler
hinanden i vores arbejde. hvis noget
af det arbejde, jeg laver for henrik, ikke er i
orden, skal jeg have det at vide, ligesom jeg
giver ham igen, som jeg ville gøre det med en
anden kollega, hvis jeg synes, han bliver for
hys og kræver for meget”.
tanja blev hurtig træt af jobbet i receptionen,
hvor hun kedede sig bravt, og rykkede til
en anden stilling:
”jeg tager mig groft sagt af det arbejde,
som henrik ikke skal tage sig af som rådgiver.
når han har fået en ny kunde, er det mit
kontor, som ligger på en anden etage end
henriks, der står for den praktiske del, som at
oprette konti, overføre penge og den slags.
i begyndelse forsøgte man at praktisere, at
vi ikke skulle arbejde med de samme sager,
men det viste sig at være umuligt”.
selv om henrik ikke ser det som noget problem
at arbejde sammen med sin kone, er der
på den anden side heller ikke de store gevinster
ved det:
”fordelene kan egentlig ligge på et lille
sted. det er nok mest i det sociale, de skal findes
– ikke i form af at være kolleger i det daglige,
men mere i, at vi kan deltage sammen i
fester og udflugter i arbejdsregi. vi forstår også
bedre hinandens problemstillinger – f.eks. kan
jeg ikke altid gå til tiden og det er lettere at
sætte sig ind i, når man kender forholdene”. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
mere end
bare kolleger
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
helle jørgensen og frank kliver fra den jyske sparekasse blev flyttet til hver deres afdeling, da
de fortalte, at de var blevet par. i vestjyskbank søgte og fik kristina andersen og jimmi troelsen
begge arbejde - uden at fortælle, at de var kærester
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
gode og tætte kolleger. mere var helle jørgensen
og frank kliver ikke, da de begyndte at
arbejde sammen og sad som privatrådgivere
i samme tremandsgruppe. men efter et år
udviklede det sig til mere.
”i første omgang holdt vi det hemmeligt.
vi vidste jo ikke, hvordan det ville udvikle sig,
men vi var helt klar over, at vi ikke måtte sidde
i samme afdeling, hvis vi blev fast par, for det
står i vores personalehåndbog”, siger den
28-årige privatkunderådgiver helle jørgensen,
den jyske sparekasse i jelling.
nogle af deres 10 kolleger var klar over, at
der var opstået hede følelser mellem dem,
men ikke alle.
”det var de færreste, der vidste det, og
resten bemærkede ikke noget. for frank og
jeg er meget enige om, at privatliv er en ting,
og arbejde noget andet – vi holder det adskilt
og er kun kolleger på arbejde”, siger helle
jørgensen.
efter tre måneder besluttede parret sig for,
at det var på tide at fortælle arbejdspladsen,
hvad de havde gang i.
”vi var inde til samtale med ledelsen – som
to små skoleelever. de var meget søde, men
sagde, at vi ikke kunne sidde i samme afdeling
længere. det var vi jo forberedt på, så vi havde
snakket om det forinden, og frank ville gerne
til investeringsafdelingen i grindsted; det var
han i forvejen interesseret i, så det var ikke
et problem”, fortæller helle jørgensen, der
erklærer sig godt tilfreds med reglen om, at
par ikke må arbejde i samme afdeling.
”når man er i et nyt forhold, synes man
ikke, at det er noget problem, men det er en
af birgitte aabo / foto Jakob mark
helt fin regel. det er ikke altid lige rart at være
kollega til nogle, der er par. man kan ikke
snakke sammen på helt samme måde, man
skal altid have det i baghovedet. og så synes
jeg personligt, at det er rart at komme hjem
og fortælle hinanden om oplevelser fra hver
sin afdeling i stedet for at opleve det samme”.
der gik omkring et halvt år, før 30-årige
frank kliver blev rykket til investeringsafdelingen
i grindsted. parret har nu været kærester
i tre år, bor sammen – og har dagligt arbejdskontakt
via mail eller telefonsamtaler:
”jeg er investeringsansvarlig her i afdelingen
i jelling, og frank er investeringsrådgiver,
så jeg trækker på hans ekspertise i arbejdssammenhænge.
det er helt uproblematisk
– og det har den fordel, at jeg kan stille mine
spørgsmål lidt mere ligefrem, end jeg ville
gøre over for en anden kollega”, siger helle
jørgensen.
kærester fra studietiden
et andet ungt par med samme arbejdsplads er
22-årige kristina andersen og 24-årige jimmi
troelsen fra vestjyskbank. de havde allerede
fundet hinanden, da de begge fik arbejde i
banken.
”vi mødte hinanden på handelsskolen og
søgte begge flere forskellige elevpladser, så
det var tilfældigt, at vi begge fik job i vestjyskbank.
vi vidste, at banken accepterer par, bare
man ikke arbejder for tæt, men vi syntes ikke
ligefrem, der var grund til at fortælle om det i
ansøgningerne”, fortæller kristina andersen,
der nu har dannet par med jimmi i godt fem
år. sammen er de gode til det med hemme-
ligheder – i december blev de gift og fortalte
først bagefter omgangskredsen om det.
da kæresteparret søgte elevstillingerne,
havde de forskellige adresser, men da de efter
uddannelsen flyttede hjemmefra og sammen
med hinanden, meddelte de deres nye adresse
til deres kommende arbejdsplads:
”så kunne de jo se, at vi var flyttet sammen.
de grinede bare lidt af os, det var det hele. og
så kom vi fra starten til at arbejde i hver vores
afdeling”, fortæller kristina andersen, der sidder
som privatrådgiver i herning.
jimmi troelsen er blevet investeringsrådgiver
i afdelingen i lemvig, så deres berøringsflade
er meget begrænset på arbejde:
”kristina kan ringe til mig og få kurser og
den slags oplyst, hvis hun har brug for det,
men det sker sjældent. jeg synes ikke, der er
problemer i at dele arbejdsplads, når vi ikke
sidder tættere. banken tillader faktisk, at man
er i samme afdeling, hvis man sidder i hver
sin gruppe, men jeg er glad for, at vi er i hver
vores afdeling, så vi har hver vores hverdag”.
parret er enige om, at det i forhold til
det sociale er en klar fordel at have samme
arbejdsplads. både fordi de kan følges til bankens
arrangementer, og fordi de sammen ser
meget til deres fælles kolleger i fritiden. kollegerne
kan ikke stå for fristelsen til lade en
godmodigt drillende bemærkning falde om
bankparret og deres relation indimellem:
”det kommer man ikke uden om. men sådan
er det – det kan vi sagtens leve med”, siger
kristina andersen.. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
nørder med stil
af kasper herløv / foto Casper balslev

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
vi er nørderne fra det finansielle laboratorium. men vi er
nørder med stil, siger frederik ploug søgaard, der sammen
med en gruppe medstuderende på copenhagen business
school har etableret broderskabet financelab for studerende
med interesse i finans og investering
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
17
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
du kender dem fra scener i film som Wall
street og bossen og bumsen: børshandlerne,
der falder over hinanden, råber og vifter med
papirer, mens de køber og sælger. nu har du
chancen for at prøve det selv uden at sætte
opsparingen over styr. på adressen porcelænshaven
26 på frederiksberg har finansstuderende
etableret en ny investeringsklub.
financelab er navnet, og klubben henvender
sig til unge, der gerne vil være analytiker,
børsmægler eller trader, som det også kaldes.
derudover tilbyder financelab for den
beskedne sum af 375 kroner et tredages kursus
i at handle med aktier i et simuleret miljø.
”der har været stor interesse for at være med,
så vi har måttet sætte nogle på venteliste. vi
er meget interesserede i at finde studerende,
der virkelig vil det her og går op i det finansielle
med liv og sjæl. de, der sætter en ære
i at studere og ikke er bange for at udfordre
sig selv og komme med ideer”, siger frederik
ploug søgaard, 22-årige kandidatstuderende
i finansiering og regnskab og talsmand for
gruppen bag financelab.
frederik elsker økonomi og iværksætteri,
og han kan sagtens bruge fem-seks timer hver
dag på at drive financelab ved siden af studiet.
selv er han erfaren aktiehandler og har tidligere
været næstformand for Unge aktionærer.
financelab har indgået et samarbejde
med blandt andet nyhedsbureauet reuters
om opbygning af et tradingfloor på cbs med
computere, der får finansnyheder og nøgletal
fra hele verden. financelab laver også
rollespil og simulerer den virkelige verdens
økonomi, og formålet er at give de studerende
en fornemmelse for de overvejelser, der ligger
bag arbejdet som trader, analytiker eller
porteføljemanager. og det skal være det, der
skal være med til at brande financelab som
rekrutteringskanal.
”vi skal vise, at vi som aktive
i financelab sætter en ære i
at stUdere det her fag, og at
vi er mere end høje karakterer.
vores 50 aktive medlemmer
har overskUd til mere
end bare stUdier og job. det
vil en dag være et tillidsstempel
i arbejdsgivernes
øjne, at man har været en
del af broderskabet bag
financelab, og vi vil gerne
vise over for sektoren, at
det er os, der er kommet for
at jage finanskrisen tilbage
i skabet”, siger frederik plougsøgaard.
han understreger, at financelab ikke er
en klub for elitære snobber. tværtimod. man
ønsker bare at holde den gamle iværksætterånd
i hævd og hædre de gode gamle idealer
med, at hvis man virkelig vil noget, skal
man sætte en ære i det og arbejde hårdt for
det. for at understrege dette skal alle financelabs
aktive bære butterfly.
”det er vores varemærke, fordi det signalerer
samhørighed. det genskaber en efterhånden
forglemt stolthed, og det er et godt alternativ
til nutidens smarte slipsedrenge. vi er nørderne
fra det finansielle laboratorium. men vi
er nørder med stil. og så er det jo også noget,
der skaber opmærksomhed”, fortæller frederik,
der går og øver sig på financelabs nye
foreningssang.
meningen er, at financelab også skal
udvikle sig til et kulturelt fænomen.
Vækst gennem partnerskaber
selvom frederik læser en af de hårdeste
finansuddannelser, finansiering og regnskab,
finder han alligevel tid og energi til sit financelab-projekt,
hvor arbejdet lige nu går med
at finde partnere.
”vi bliver ved, for vi kan ikke
lade være. det er fedt at se
tingene vokse. sådan tror
jeg de fleste i broderskabet
har det. vi er allerede
nået dertil, hvor finansbranchen
forhåbentlig
ser en idé i at bakke op om
initiativet. vi har allerede
gjort en stor indsats for
at fremme danmarks konkUrrenceevne
som finansnation,
men det vil Uden
tvivl højne indsatsen yderligere
med hjælp fra eksterne
sUpportere”,
siger frederik.
financelab har allieret sig med to erfarne
tradere og hr-folk fra gcms om at udvikle
danmarks første tradingdiplom. diplomkurset
skal være et kvalitetsstempel til studerende,
der overvejer at gøre karriere i finans- og investeringsverdenen.
frederik overvejer også en
dag at udvide financelab til århus, og han
håber på, at flere virksomheder vil få øjnene
op for de kvaliteter, studerende ved financelab
besidder. *
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
financelab
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
financeLab holder til i Porcelænshaven 26,
frederiksberg.
Pris for tre dages grundkursus i trading er 375 kroner
for CBS-studerende og ellers 475 kroner. er man ikke
studerende, kan man stadig tilmelde sig for 1.250
kroner.
Broderskabet holder foredrag, investeringsmøder,
fester og har sin egen whisky-loge.
financeLab kommunikerer gennem sit nye magasin og
facebook-gruppe med over 500 medlemmer.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
læs mere på financelab.dk

aLancEkunST
i dE SEnE
naTTETimER
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
en god overenskomst er en
meget fin balancegang, hvor
der ikke er nogen decideret
vindere eller tabere, siger
finansforbundets formand,
kent petersen, i dette
interview med bon forud for
de næste forhandlinger med
arbejdsgiverne, som gerne
skulle sikre dig gode løn- og
arbejdsforhold
af Carsten Jørgensen / foto Jasper Carlberg
Hvorfor har vi en fælles overenskomst? Var
det ikke nemmere, at man individuelt aftalte
løn med sin arbejdsgiver, eller at en overenskomst
indførtes ved lov?
”der er nogle, som sagtens kan forhandle
rettigheder til sig selv med arbejdsgiveren og
opnå gode resultater, men det store flertal i
sektoren er bedst tjent med, at der er en fælles
adgang til goderne. og det er tydeligt, at
vi i finansforbundet kan forhandle os frem til
bedre resultater, for eksempel inden for ferie
og barsel, end den enkelte medarbejder”.
Hvor stor en del af finansforbundets eksistensberettigelse
er knyttet til at forhandle
overenskomst for medlemmerne?
”hvis ikke vi forhandlede overenskomst,
var vi en interesseorganisation. forhandling
af overenskomst om gode løn- og arbejdsforhold
for vores medlemmer er vores vigtigste
opgave. det bekræfter medlemmerne
også i de medlemstilfredshedsundersøgelser,
vi laver”.
Hvad er en god overenskomst?
”du kan ikke på forhånd sætte en bestemt
lønstigningsprocent på, hvad der er en god
overenskomst. en god overenskomst er, når
både arbejdsgivere og -tagere går tilfredse
fra forhandlingsbordet. hvis overenskomstresultatet
er for meget til vores fordel, kommer
regningen bare senere i form af deregulering
og afskedigelser. en god overenskomst er en
meget fin balancegang, hvor der ikke er nogen
decideret vindere eller tabere”.
”i forhold til resten af arbejdsmarkedet har
finanssektoren været først med at aftale den
sjette ferieuge og udvide barselsorloven. i
overenskomsten er det også aftalt, at arbejdsgiverne
betaler for, at vores tillidsmænd kan
blive uddannet, at medlemmernes uddannelse
betales, og vi har også sikret os en stor
indflydelse på elevuddannelsen”.
Men kan man alligevel ikke på forhånd
regne ud, hvor stor lønstigningen bør være,
for at det er en god overenskomst for begge
parter?
”man kan ikke matematisk regne ud, hvad
en god overenskomst er. men en dygtig forhandler
kan fornemme det. og nogle gange
viser det sig først efterfølgende, hvor godt
et resultat man har forhandlet hjem. da vi
forhandlede i 2008, endte det med en treårig
overenskomst med en generel lønstigning
på 11,7 procent. dengang gik vi efter en toårig
overenskomst, mens arbejdsgiverne gerne
ville have tre år. som konjunkturerne har
udviklet sig, har det ikke været nogen dårlig
ide for os. på lo-/da-området har man her
i 2010 forhandlet ny overenskomst med lønstigninger
på cirka 1,5 procent om året, mens
vores medlemmer per 1. juli 2010 er sikret en
stigning på 3,7 procent”.
>>

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
19
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
rUTiNereT fOrHaNdLer
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
kent petersen skal nu i gang med den tredje
overenskomstforhandling, hvor han er forhandlingsleder
for finansforbundet. tidligere har han på
vegne af forbundets hovedbestyrelse fungeret som
koordinator for arbejdsgrupperne, og før det har han
været involveret i mange forhandlinger i nordea og
unibank, hvor han selv har arbejdet. kent petersen,
som er 43 år, har været fagligt aktiv siden 1992.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
±boN #27
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
20
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
en overenskomstforhandling er en styrkeprøve
mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.
Hvordan foregår forhandlingerne?
”forhandlingerne med arbejdsgiverne
er ikke altid det mest komplicerede. som
forhandler skal du også sikre dig, at du har
dit bagland, det vil sige finansforbundets
hovedbestyrelse, og medlemmerne med dig.
kunsten er at finde en balance mellem disse
tre grupper. magtspillet i forhold til arbejdsgiverne
går ud på, at jeg ved forhandlingsbordet
taler på vegne af mit bagland og mine medlemmer.
jo stærkere min viden er om, hvad
medlemmerne vil have, jo stærkere er mit
mandat at forhandle ud fra. arbejdsgiverne
skal fornemme, at jeg ved forhandlingsbordet
taler på vegne af medlemmerne, og hvis jeg
siger, at der bliver konflikt, ja, så bliver der
også efterfølgende konflikt”.
Hvordan forbereder du og forbundet dig/jer
til Ok-forhandlingerne?
”vi har i foråret gennemført en stor undersøgelse,
hvor vi har spurgt alle aktive medlemmer
om, hvad de har af ønsker til næste
overenskomst. det gav næsten 18.000 svar,
som vi nu nærlæser. derefter har vi møder
med tillidsmænd og kredse, hvor vi diskuterer
emner og mulige krav til næste ok-forhandling
i 2011, men det er først i oktober på
forbundets aftalekonference, at vi udvælger
vores hovedkrav”.
Hvorfor bliver der næsten altid indgået forlig
sent om natten, efter at parterne har forhandlet
i mange timer i træk?
”det kan have to årsager. for det første
sender det et signal om, at vi gør vores yderste
for at opnå et resultat, hvilket vi vitterlig også
gør. for det andet skal man, når man slås
om marginaler, være træt og udmattet for at
komme frem til et resultat. hvis man afbryder
forhandlingerne og går hjem og sover og tager
et bad, før man vender tilbage til forhandlingerne,
vil der ’poppe’ nogle nye ting op, som
gør, at man ikke kan blive enige”.
kan man forestille sig, at parterne vedbliver
med at ligge så langt fra hinanden, at der
udbryder konflikt i den danske finanssektor?
”konfliktvåbenet er bedst, når det ikke
bliver brugt. det er vi enige med fa om. en
konflikt vil lukke for pengestrømmene i samfundet,
så man kun har de kontanter, man
når at hæve, inden konflikten bryder ud. det
vil vi ikke få ros for i offentligheden, og det er
meget sandsynligt, at politikerne hurtigt kommer
med et lovindgreb. men risikoen for en
konflikt er meget udfordrende for virksomhederne.
jeg mener, at konfliktvåbenet er stærkere
end nogensinde. hvis ikke vi havde det,
kunne vi ikke opnå de resultater, som vi har
fået i de seneste forhandlinger”.
Næste Ok-forhandling finder sted i kølvandet
på en alvorlig økonomisk krise. er det overhovedet
realistisk at få lønstigninger, når flere
banker bløder, og mange fyrer medarbejdere?
”min fornemste opgave som chefforhandler
er at sikre fornuftige lønstigninger og sociale
goder til medlemmerne. og det tror jeg på,
det vil lykkes. men arbejdsgiverne skal også
kunne overleve. jeg glæder mig til forhandlingerne
og håber at møde en professionel forhandlingsmodpart.
det kræver også stort mod
fra arbejdsgiversiden at forhandle overenskomst,
og jeg ved af erfaring, at der er meget
stor forskel på, om der er en god eller dårlig
kemi mellem parterne ved overenskomstforhandlingerne.
jeg håber og tror på, at der vil
være en god kemi med fa’s forhandlere. så
skal det nok lykkes at nå et godt resultat”... *
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
det har finansforbUndet
forhandlet sig til ved
tidligere overenskomster:
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
1987 Barselsorlov med fuld løn.
1997 fem omsorgsdage (som de første i danmark).
Tre omsorgsdage i 1998 og yderligere to
omsorgsdage per år fra 1. januar 1999.
1999 Mulighed for at forhandle
Virksomhedsoverenskomst (Ny løn).
2003 Sundhedsforsikring indføres.
2005 frit valg mellem fem eller seks ugers ferie.
Overarbejdsbetaling eller merarbejdsordning
og fem ekstra feriedage.
igangsættes per 1. maj 2006.
2005 Virksomheden og den faglige repræsentant
kan indgå aftale om fleksible lønpakker.
2005 deltid for seniorer på 58 år og derover.
2005 den ”lange dag” kan ikke flyttes til en anden
ugedag, når den falder på en helligdag.
2008 fri fredag efter kr. himmelfartsdag.
2008 Mulighed for individuel fleksibel arbejdstid.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
arbejdsgivere tjekker dig på nettet
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
det er blevet mere og mere
almindeligt, at virksomheder
kigger nærmere på dig på
nettet, når du søger job. for
eksempel for at se, om dit
cv stemmer overens med
virkeligheden. Og de kan
sagtens afvise dig, hvis de
ikke kan lide, hvad de ser.
Pas derfor på med, hvad du
gør på nettet.
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
en ny undersøgelse foretaget af analyse danmark
for Ugebrevet a4 blandt ledere med
ansvar for ansættelse af nye folk bør give
anledning til eftertanke. det viser sig nemlig,
at der er stor risiko for, at din kommende
arbejdsgiver undersøger dig på nettet, og det
sker oftest ved hjælp af google, facebook,
twitter eller myspace. faktisk svarer en tredjedel
af de adspurgte personaleansvarlige, at de
søger oplysninger om ansøgerne på nettet, og
blandt de største virksomheder med over 500
ansatte bruger næsten fire ud af ti nettet til at
screene jobansøgere.
nykredits formuecenterchef, mads henriksen,
siger til Ugebrevet a4, at han altid søger på
nettet for at se, om tidligere ansættelser og
stillingsbetegnelser stemmer overens med,
hvad der står i ansøgningerne.
din adfærd på eksempelvis facebook bør ske
med omtanke. du kan for eksempel sikre dig
relativ anonymitet ved at bruge et pseudonym
– altså at det navn, du bruger i din profil, ikke
er dit rigtige. når du bruger facebook, er det
altid en god idé at stille dig selv dette spørgsmål:
er det her noget, der kan tåle at stå på et
enormt reklameskilt på en stor luftballon, som
alle kan se?
få mere for pengene
med finansforbundet plus
dit medlemskab af finansforbundet giver adgang til en masse gode
tilbud, der kan give dig lidt ekstra for kontingentkronerne.
du kan spare på dine forsikringer, få tilbud på ferierejser, komme
på medlemskurser, få personlig rådgivning, leje billige ferieboliger,
få rabat på benzin, bruge finansjob.dk, få bonus i 4.300 butikker
og meget mere…
læs videre om de gode tilbud på finansforbundet.dk/plus
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
kontakt til
UngdomsgrUppen
±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±
Ungdomsgruppen er med til at arrangere
kurser og gåhjemmøder for de unge medlemmer
af finansforbundet og komme med
ideer til artiklerne i bon. derudover er Ungdomsgruppen
en enestående mulighed for
at skabe dig et netværk med andre unge fra
finanssektoren.
følgende er med i Ungdomsgruppen
per 1. februar 2010:
Helene kelstrup helene.kelstrup@nordea.dk / Tine
knudsen tine.knudsen@jyskebank.dk / astrid Hjemitslev
andersen aha@sparv.dk / Mikael Nørby mikael.
noerby@sydbank.dk / Natascha B. Sørensen natascha.
sorensen@nordea.dk / Julie Holm-Pedersen juho@dan-
skebank.dk / Thor Møller Jensen thor.jensen@forbank.dk
/ karin Gade krogsgaard kgk@post.lsb.dk / katrine
rud Toft krk@fioniabank.dk / Maria Bøhm maria.boehm@
jyskebank.dk / Heine frederiksen heine.frederiksen@nord-
jyskebank.dk / Caroline klinke Nielsen cjrg@danskebank.dk
/ Line Stær rasmussen line.sr@jyskebank.dk /
Michelle arendt Norden micno@danskebank.dk / Lars
Mikkelsen lhm@vestjyskbank.dk / Søren Sørensen
sso@djs.dk / Mai ingemann Paarup mai.p@nordea.dk