Virksomhedshjemmeværnet

Virksomhedshjemmeværnet
Samtænkning
er nøgleordet
ny afdeling i hjemmeværnet Skal hjælpe
danSke virkSomheder med riSikoStyring
på SikkerhedS- og beredSkabSområdet
4 Virksomhederne er Vore partnere | 8 et GeniaLt konCept
14 det er VeJen Frem | 20 ambassadør på FLere niVeauer
VirksomhedshJemmeVærnet | 2009
– en vigtig del af et godt kriSeberedSkab

2 Leder
kære læSer
Af oberst kurt koch
verden i og uden for danmark bliver som bekendt mere og mere
kompleks, ikke mindst på det sikkerhedspolitiske område. verden
er unægtelig blevet meget mindre, især med fremkomsten af nye
måder at kommunikere på inden for de sidste tyve år. klimaforandringer,
stigende knaphed på ressourcer og terrorisme præger
dagsordenen både internationalt, nationalt og lokalt.
der er nu mere end nogenside brug for, at vi koordinerer og samtænker
ressourcer for at gøre samfundet mere robust og mod-
standsdygtigt over for kritiske hændelser. en afgørende betingelse
for at samfundet kan fungere er de såkaldte infrastrukturvirksomheder.
vigtige danske virksomheder, der er garant for, at vi f.eks.
har varme, kan komme på arbejdet om morgenen og kan tale sammen
fra hver sin ende af landet.
det er netop til disse virksomheder dette magasin henvender sig.
hjemmeværnet vil gerne fortælle om et nyt tiltag, vi kalder for
Samtænknings – og aftalesektionen. en afdeling oprettet udelukkende
med det formål, i koordination med beredskabsstyrelsen,
politi og hjemmeværn, at hjælpe danske virksomheder med at
forebygge og imødegå kritiske hændelser af enhver art.
vi vil her i magasinet ikke blot præsentere vores vision, men også
konkret et helt nyt aftalekoncept, der kan tilpasses den enkelte
virksomheds specielle behov på sikkerheds- og beredskabsområdet.
jeg håber, at dette magasin vil give læseren et indtryk af de muligheder,
der kan ligge i at indgå i et samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.
god læselyst
oberst kurt koch
mere information om virkSomhedShjemmeværnet
www.vhv.nu

4
8
12
14
18
20
24
28
indhoLd
virksomhederne er voreS partnere
et genialt koncept
ny samtænknings – og aftalesektion
det er vejen frem
virkSomhedShjemmeværnetS
organisering
ambassadør på flere nivaeuer
ledelse for begyndere
topkarakter til vhv’S
overvågning af amagerværket
ansvarshavende redaktør
kommunikationschef tonny bender christensen
info-vhv@hjv.dk
redaktion
claus bjørnelund
john flarup
johnny g. larsen
henrik lysholm nielsen
journalister
tina juul rasmussen
charlotte baun drejka
fotografer
jesper langhoff
ole bo jensen
lars dalby
Steen herdel
virksomhedshjemmeværnet
udgives til medlemmer og
virksomheder, som har eller kunne få
interesse for de mange områder
virksomhedshjemmeværnet
berører.
der tænkes nye tanker om danske virksomheders risikostyring i virksomhedshjemmeværnet.
Samtænkning er nøgleordet i den nye Samtænknings- og aftalesektion, som skal skabe nye
relationer til samfundsvigtige virksomheder.
lokalt fungerer samarbejdet mellem forsvar, hjemmeværn, politi og beredskab forbilledligt
mange steder. Så at hæve tanken om det brede samarbejde op på samfundsplan er intet mindre
end genialt, mener johnny g. larsen, pensioneret kolonnechef fra beredskabsstyrelsen.
målet med den nye sektion i hjemmeværnskommandoen er i højere grad end tidligere,
at kunne imødekomme virksomheders specifikke krav på sikkerheds- og beredskabsområdet.
det lokale samarbejde på kyndbyværket mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værkets
ledelse fungerer lige efter bogen. det giver både en større tryghed og et bedre beredskab,
end værket ellers ville have, mener sikkerhedsleder rolf baden.
udover de tre faglige koordinatorer i Samtænknings- og aftalesektionen, består virksomhedshjemmeværnet
også af forvaltningsdelen, staben, i ringsted. læs mere om organisationen her.
26-årige kristian thrane vammen har allerede otte års erfaring i jernbanehjemmeværnet,
og så længe han oplever nye udfordringer og krav, bliver han ved.
hvordan skaber man fælles forståelse for en opgave eller et problem? hvad er bedst - autoritær
eller demokratisk ledelse? og hvordan genskaber man trivslen hos medarbejdere, der
hænger med næbbet? der var både spørgsmål og svar på hjemmeværnets lederuddannelse.
vattenfall med fem kraftvarmeværker i danmark har i foråret indgået en ny samarbejdsaftale
med virksomhedshjemmeværnet. Samarbejdet har fået en forrygende start efter værnets
første eksemplariske overvågning af amagerværket.
VirksomhedshJemmeVærnet
forside
virksomhedsfaglig koordinator claus bjørnelund
beredskabsfaglig koordinator johnny g. larsen
militærfaglig koordinator henrik lysholm nielsen
foto: ole bo jensen
design: gb grafisk reklamebureau
www.gbgrafisk.dk
tryk: cS grafisk
oplag: 4.000 stk.
2009
adresse
Samtænknings- og aftalesektionen
hjemmeværnskommandoen
generalstok, kastellet 82
2100 københavn ø
3

4 CLaus bJørneLund - sas
Virksomhederne
er voreS partnere
der tænkeS nye tanker om danSke virkSomhederS riSikoStyring i
virkSomhedShjemmeværnet. samtænkning er nøgleordet i
den nye SamtænkningS- og aftaleSektion, Som Skal Skabe nye
relationer til SamfundSvigtige virkSomheder.
foto: jeSper langhoff

CLaus bJørneLund - sas
af tina juul rasmussen
min personlige ambition kunne være, at alle samfundsvigtige
virksomheder om tre-fem år har risikostyring integreret i deres
dagligdag på linje med økonomistyring, logistikstyring, personalestyring
og lignende. Så hvis der skulle ske en kritisk hændelse,
så vil omfanget heraf blive langt mere begrænset, end det ville i
dag. erfaringen viser, at hvis virksomheder - og her ledelsen og
medarbejdere - i en eller anden grad er forberedt på, at der kan
opstå en krise eller anden større hændelse, enten direkte i virksomheden
eller andet steds i samfundet, så handles der anderledes,
og omfanget af krisen begrænses væsentligt. Samarbejde
og fælles trit mellem de eksisterende myndigheder på området
er fortsat vejen frem. Sådan siger claus bjørnelund, chefkonsulent
og leder af virksomhedshjemmeværnets nye Samtænknings-
og aftalesektion.
claus bjørnelund og Samtænknings- og aftalesektionen har
til huse på kastellet i københavn og er noget af en nyskabelse i
virksomhedshjemmeværnet. planen er at skabe en enhed i organisationen,
hvor det handler om at samtænke alle instanser, som
har en rolle at spille i danmarks sikkerhed og beredskab. f.eks. militære,
erhvervsliv, politi og beredskab. at tænke disse ressourcer
i sammenhæng på denne måde er dels nyt og dels forklaringen
på første del af sektionens navn: Samtænkning. det handler om
at tænke på kryds og tværs af faglig ekspertise samt ikke mindst
mellem private og offentlige virksomheder og myndigheder.
en vigtig del af det er at tage afsæt i virksomhedernes reelle
behov, som de måtte opleve er relevante for lige præcis dem,
hvis en krise opstår. de fleste af os arbejder jo et sted til daglig
og tænker ikke over, hvilke konsekvenser det ville have både for
vores arbejde, for virksomheden og for samfundets almindelige
drift, hvis der skete en større, uventet hændelse. men erfaringer
blå bog
Claus bjørnelund, 42 år
2009 - deltidsstuderende på master in disaster på
københavns universitet.
2008 - chefkonsulent i Samtænknings- og aftalesektionen.
2006 - 2008 chefkonsulent i konsulentvirksomhed med ansvar for
organisations- og ledelsesudvikling samt psykosocialt
arbejdsmiljø.
2004 - 2006 markedschef i produktionsvirksomhed.
1996 - 2004 falck koncernen, nordisk management trainee,
afdelingschef for psykologisk krisehjælp i norge og
group it business manager.
1996 kandidat i statsvidenskab (cand.scient.adm.)
1986 - 2008 forsvaret. bornholms værn og livgarden,
befalingsmand og kaptajn af reserven.
andet uddannet og privatpraktiserende psykoterapeut.
underviser og holder foredrag om ledelse,
projektstyring og coaching i fritiden.
fra andre lande viser, at selv om man inden for relativt få dage
får togene til at køre igen efter en bombesprængning som den i
london i 2005, så går der mange dage, inden resten af samfundet
er i gear igen. og folk bliver bange – de tør ikke køre i tog i
lang tid efter – eller flyve, når der
har været et terrorangreb som
det den 11. september. den slags
scenarier skal virksomhederne til
en vis grad kunne håndtere internt
i organisationen igennem
forebyggende foranstaltninger,
siger claus bjørnelund. det handler
om hændelser, der kan have
vidtrækkende konsekvenser som
strømsvigt, ekstreme vejrforhold,
it-nedbrud og lignende, men
absolut også om hændelser af
mindre omfang. det være sig, når
virksomheden direkte eller indirekte måtte blive påvirket heraf.
og eksemplet kan let hives op på et generelt samfundsniveau,
pointerer han. budskabet er ganske enkelt, at tiden er inde til at
tænke nye tanker, fordi verdenssituationen og trusselsbillederne
er anderledes i dag end for bare få år siden. og her er nøgleordet
netop samtænkning.
- Siden den kolde krig sluttede, har vores måde at tænke forsvar
og beredskab på løbende forandret sig. vi er ikke længere
bange for, at der vælter en fjende henover vores landegrænser.
i dag taler vi om bedst muligt at kunne imødegå ulykker, katastrofer
og terror. analyser af vores sårbarhed som samfund i dag
viser, at vi er nødt til i endnu højrere grad at samtænke de tre
overordnede instanser: politi, beredskab og militær. vi skal blive
endnu bedre til at samarbejde for at sikre de bedste vilkår for de
samfundsvigtige virksomheder og for at kunne skabe så robust
og sikkert et samfund som muligt, forklarer claus bjørnelund.
foto: jeSper langhoff
det handler om at tænke
på kryds oG tVærs af
faglig ekSpertiSe Samt ikke
mindSt mellem private og
offentlige virkSomheder
og myndigheder.
– fortsættes side 6
5

6 CLaus bJørneLund - sas
foto: jeSper langhoff
- min opgave er bl.a. at være opsøgende og skabe den
indledende kontakt til virkSomhederne og Sikre,
at vi tilpaSSer aftalerne efter dereS Specifikke behov.
hvad det konkret betyder for danske virksomheder og borgere,
er straks lidt mere kompliceret at forklare. men bøjet i
neon handler det i sidste ende om at højne borgernes sikkerhed
og samtidig sikre, at den livsvigtige infrastruktur fungerer,
så vi både har strøm og vand, kan tale i mobiltelefon og køre på
veje og togskinner efter en større hændelse. og det er her, virksomhedshjemmeværnet
og Samtænknings- og aftalesektionen
kommer ind i billedet.
i virksomhedshjemmeværnet har vi en tradition for også at
tænke i virksomheder gennem de sektorværn, vi har oprettet,
og derudover bygger vi på et stærkt frivillighedsprincip.
i øjeblikket er vi i fuld gang med at henvende os til de interesserede
virksomheder for at undersøge, hvor vores tværfaglighed
kan understøtte deres forretning og lovmæssige
forpligtelser. vi tager udgangspunkt i deres behov og sammensætter
i tæt dialog kundespecifikke løsninger. allerede
nu kan vi konstatere, at der er stor efterspørgsel og interesse
for vores ydelser.
vi skal faCilitere
Samtænknings- og aftalesektionen arbejder med tre aftalevarianter:
a-aftalen er en intentionsaftale for de sektoransvarlige
myndigheder, hvor der formelt indgås aftale om et langsigtet
samarbejde, og hvor virksomheden har mulighed for rådgivning
eksempelvis på eksisterende risikostyring. b-aftalen er en
kompetenceaftale, hvor vidensopbygning i virksomhederne er i
centrum, og c-aftalen er en samvirkeaftale, så driften af den
samfundsvigtige infrastruktur holdes i gang ved større omfattende
krisesituationer.
- min opgave er bl.a. at være opsøgende og skabe den indledende
kontakt til virksomhederne og sikre, at vi tilpasser aftalerne
efter kundernes specifikke behov. vi faciliterer for virksom-

CLaus bJørneLund - sas
hederne, sætter klodserne sammen, finder synergierne og følger
op på aftalerne, men resten skal virksomhedernes nøglemedarbejdere
selv klare, så kompetencerne opbygges og i videst muligt
omfang forbliver i virksomhederne – og de er dygtige og meget
motiverede derude, understreger claus bjørnelund.
claus bjørnelund kommer fra den civile verden med uddannelse
i statskundskab og har bl.a. erfaring i ledelses- og organisationsudvikling
og er tilmed uddannet psykoterapeut. Så for
ham er et begreb som crm, customer relations management,
ikke en ny opfindelse.
- jeg ser det som en af mine vigtige opgaver at inspirere til at
samtænke det gode og professionelle virke i politi, redningsberedskab
og hjemmeværn med det bedste fra erhvervslivet, hvor
dette er muligt
- vi skal have et endnu større fokus på kommunikation overfor
virksomhederne om beredskabskultur og -holdninger. tænk bare
samtænknings- og aftalesektionen
• virksomhedshjemmeværnet bidrager til at gøre samfundet
mere robust og modstandsdygtigt overfor kritiske hændelser
igennem styrkelse af det eksisterende samfundsberedskab.
• virksomhedshjemmeværnet bidrager til at udfylde udækkede
områder i grænsefladen mellem virksomheder, der har en samfundsvigtig
rolle og myndigheder, der er en del af samfundsberedskabet.
• vi er en udadvendt, transparent og fleksibel teambaseret organisation
hvor den enkelte partners og virksomheds specifikke
behov er centrum for samarbejdet.
• vores fokus er stringent rettet på såvel samtænkning som
skabelse af synergier på tværs af sektorterritoriale områder.
• bidrager til kontakt, koordination og samarbejde med
rigspolitiet, beredskabsstyrelsen, forsvaret samt styrelser,
myndigheder og samfundsvigtige virksomheder.
• udvikler og faciliterer koncepter der til stadighed afspejler den
enkelte partners behov for at kunne imødegå sikkerhedstrusler.
• vi bidrager til kompetence- og vidensdeling herunder tværfaglig
uddannelse, erfa-gruppe, seminar, styrkelse af risikostyring
samt rådgivning om etablering af en beredskabspolitik for at
fremme beredskabskulturen.
- vi Skal have et endnu større fokus på
kommunikation overfor virkSomhederne
om beredSkabSkultur og -holdninger.
på Sverige, norge, finland og island. de har dedikerede myndigheder,
der samtænker forebyggelsen og indsatsen, fordi deres
historie eller geografi gør det nødvendigt konstant at have det på
dagsordenen. men i danmark tænker vi ikke så konsekvent på, at
farlige situationer vitterligt også kan opstå her. det er en holdning
og en kultur, som vi skal lære at tænke i, og her har virksomhedshjemmeværnet
sammen med vores samarbejdspartnere fra
politiet og beredskabsstyrelsen meget at byde på. n
7

8 Johnny G. Larsen
et GeniaLt
koncept
lokalt fungerer Samarbejdet mellem forSvar, hjemmeværn, politi
og beredSkab forbilledligt mange Steder. Så at hæve tanken om det
brede Samarbejde op på SamfundSplan er intet mindre end genialt,
mener johnny g. larsen, pensioneret kolonneChef fra bered-
SkabSStyrelSen. derfor har han Sagt ja til at være et af bindeleddene
i virkSomhedShjemmeværnetS nye SamtænkningS- og aftaleSektion.
af tina juul rasmussen
egentlig kunne han bare have nydt bornholms skønne natur, set
stokroserne sno op ad husfacaden og hygget sig med konen og
børnebørnene i et velfortjent otium.
men da johnny g. larsen blev prikket på skulderen af virksomhedshjemmeværnets
ledelse og spurgt, om ikke han kunne
tænke sig at være det centrale kontaktled til beredskabsstyrelsens
direktion, kunne han - efter lidt betænkningstid - ikke sige
nej.
og det er der en rigtig god forklaring på. den starter allerede i
1966, da han kun lige var fyldt 18 år.
- jeg var nået frem til, at jeg skulle have noget med ledelse
at gøre, og det eneste sted, jeg syntes, det gav mening, var i
forsvaret, husker johnny g. larsen.
Så sådan blev det. i første omgang med en uddannelse som
radiomand og telegrafist. turen gik derfra til dronningens livregiment
i aalborg og siden til jægerkorpset, hvor johnny g. larsen
blandt andet fik en uddannelse som officer.
meget vand er løbet i åen siden da. i mange år var verdens
brændpunkter johnny g. larsens arbejdsplads. for efter mange
poster i forsvaret og et årelangt sidespring ud i det private
erhvervsliv som uddannelseschef hos carlsberg-koncernen gik
turen - nu som operativ chef - til beredskab Storkøbenhavn, en
fælles kommunal organisation med en ”bestyrelse ” på i alt 20
borgmestre, hvilket han fandt meget spændende og udviklende.
det blev til 13 års virke, hvor johnny g. larsen bl.a. havde ansvaret
for ledelsen af foreningen af kommunale beredskabschefers
internationale personelpulje, og her var opgaven bl.a. i koordination
med beredskabsstyrelsen at sikre, at frivillige fra det
kommunale beredskab med de nødvendige funktioner m.v. blev
– fortsættes side 10

Johnny G. Larsen
- jeg var nået frem til, at jeg
Skulle have noget med ledelse at gøre,
og det eneSte Sted, jeg SynteS, det gav mening,
var i forSvaret, huSker johnny g. larSen.
foto: jeSper langhoff
9

foto: jeSper langhoff
10 Johnny G. Larsen
johnny g. larsen sluttede sin 40 år lange karriere i beredskabsstyrelsen som kolonnechef,
da han sidste år gik på pension som 60-årig. i dag er han bindeled mellem virksomhedshjemmeværnet
og beredskabsstyrelsen i Samtænknings- og aftalesektionen i
hjemmeværnskommandoen på kastellet i københavn.
udvalgt til sammen med beredskabsstyrelsen at deltage i internationale,
humanitære operationer.
den gamle hunter
det er en del af forklaringen på, at johnny g. larsen i dag er en
af medarbejderne i virksomhedshjemmeværnets nye Samtænknings-
og aftalesektion (SaS). men ikke mindst den sidste del
af cv’et hører med til historien. for i 2003 toppede johnny g.
larsen karrieren med en stilling som chef for beredskabsstyrelsen
på bornholm. devisen var ”med borgerne i centrum” og fandt sted
i et tæt samarbejde med kommunale politikere og chefer, politidirektøren
og den militære kommandant mfl. på den grønne ø.
- derfor sagde jeg også ja til at sidde her i dag. virksomhedshjemmeværnet
har jo en lang tradition for at sikre virksomhedernes
fortsatte drift i en krise – vel at mærke i det, virksomheden
selv vurderer som en krise. og for mig at se er det en genial ide
at videreudvikle konceptet. det er ikke bare en opgave for hjemmeværnet,
men for myndighederne i det samlede beredskab.
her er bl.a. beredskabet og rigspolitiet to vigtige faktorer – og
her er jeg så kommet ind i billedet som ham ’den gamle hunter’,
griner johnny g. larsen, men bliver straks alvorlig, da han svarer
på, hvad der tænder ham ved opgaven.
- i sin tid kom jeg jo fra en meget feteret enhed, jægerkorpset,
til en helt ny verden, da jeg fik job i hjemmeværnet. det gjorde
dybt indtryk på mig, at de frivillige hjemmeværnsmedlemmer på
alle niveauer i deres daglige virke, fra direktøren til håndværkeren
mfl., havde valgt i deres fritid at medvirke til nogle samfundsnyttige
opgaver, som de fandt vigtige.
her oplevede johnny g. larsen, at medlemmerne var et spejl
af samfundet, en oplevelse han senere genkendte i et tilsvarende
stort engagement i redningsberedskabet, hvilket han fandt meget
berigende og udviklende.
- min egen drivkraft har også altid været et ønske om at være
med til at gøre en forskel til gavn for samfundet. Så set med de
samfundsbriller på er denne nye Samtænkningssektion utrolig
spændende, siger johnny g. larsen.
respekt for hinandens jordbærbed
hans opgave bliver først og fremmest at styrke og udbygge
kontakten mellem virksomhedshjemmeværnet og beredskabsstyrelsen
– skabe accept af samtænkningen og opbygge et netværk.
- jeg håber, at jeg i samarbejde med mine nye kollegaer her i
hjemmeværnet samt de øvrige beredskabsmyndigheder har lidt
at bidrage med. på bornholm lykkedes det os jo at opbygge en
stærk strategisk enhed, både lokalt på øen og med bro til de baltiske
lande. og fra min tid i carlsberg har jeg lært en stor virksomheds
liv at kende – lært, hvad der driver den, og hvordan
man tænker i ’kundens behov’. når det er sagt, ved jeg - og tillægger
det stor vigtighed - at man skal respektere sektoransvaret.
det er respektløst at trampe rundt i hinandens jordbærbed.
det kan kun skabe mistillid til ens adfærd. gensidighed, tillid og
hjælpsomhed m.v. er for mig nogle centrale nøgleord.
for johnny g. larsen er hele omdrejningspunktet et godt beredskab,
som netop bliver til i et samarbejde mellem de myndigheder
og instanser, der har forstand på og erfaring med det. og
skræller man alt andet væk, handler et godt beredskab om én
eneste ting, mener johnny g. larsen:
- tryghed! at man som borger oplever, at ens sikkerhed og
tryghed tages alvorligt. og at borgeren er i centrum i den bestræbelse.
og det gælder helt fra politibilen på gaden, som skal
signalere tryghed – og helt op til virksomheden, der ved, hvordan
den skal agere, hvis der sker en alvorlig hændelse. det er

Johnny G. Larsen
utroligt vigtigt, at man er tryg i det samfund, man vokser op i.
og her er det så vigtigt, at alle elementer spiller sammen – politi,
beredskab, forsvar, hjemmeværn , kommune osv. og at vi i
fællesskab sammen lærer af hinandens erfaringer, f.eks. fra den
store fyrværkerikatastrofe i Seest.
og her er der stadig land at vinde, mener johnny g. larsen.
- vi er dygtige i dag, men vi kan blive endnu dygtigere til at
arbejde sammen på tværs og løfte i fællesskab – det, vi kalder
samtænkning.
den opgave er johnny g. larsen og hans kolleger i Samtænknings-
og aftalesektionen så i gang med at bygge op. det kræver
først og fremmest accept hele vejen rundt af alle samarbejdspartnere
– både virksomheder og myndigheder.
- fra min tid i carlsberg-koncernen kan jeg se, hvor vigtigt det
er, at alle de faktorer er på plads, når der opstår en situation, hvor
man skal gøre noget andet, end man er vant til. det kan bare
være en strejke, eller at produktionen stopper. det er en krise for
virksomheden. det svarer lidt til, hvis du eller jeg falder om - at
der så er nogen i nærheden, som kan yde førstehjælp. bare i en
lidt større skala.
godt set af hjemmeværnet
men hvis samtænkningstanken er så genial, hvorfor ser den så
først dagens lys nu – i den store skala? kunne man fristes til at
spørge.
- jamen, den dybe tallerken er jo for længst opfundet. vi har
bare ikke rigtig brugt den endnu, måske fordi vi ikke har fået øje
på den i hverdagen, svarer johnny g. larsen.
og at det er virksomhedshjemmeværnet, som føder tanken,
har han også en god forklaring på:
- jeg har studeret i de støvede bøger m.v., og der findes mig
bekendt ingen andre myndigheder i det danske samfund, som
igennem mange år har haft den kontakt med virksomhederne,
som hjemmeværnet har. Så selvom samfundet har udviklet sig
siden 2. verdenskrig, og vi ikke længere taler så meget krudt og
kugler, er det stadig vores opgave - i koordination med virksomhederne
- at medvirke til en fortsat drift af virksomheden i en
krisesituation i ordets bredeste betydning. og det er godt set,
- vi er dygtige i dag, men vi kan blive
endnu dygtigere til at arbejde Sammen på
tværS og løfte i fælleSSkab – det, vi kalder
Samtænkning.
at der her er et udækket behov. at hjemmeværnskommandoen
sammen med virksomhederne konstaterer, at der er opstået nye
behov, som skal dækkes, for eksempel at lytte til virksomheden:
hvad oplever i som en krise? hvilket behov har i for ”beredskabsværktøjer”,
så vi sikrer en fortsat drift af virksomheden både til
gavn for virksomheden selv, men også for det samfund, den er
en del af. og her mener jeg, at virksomhedshjemmeværnet -
absolut ikke alene, men i et tæt samspil med de øvrige beredskabsmyndigheder
- har en helt unik indgangsvinkel, konstaterer
johnny g. larsen. n
foto: jeSper langhoff
blå bog
johnny gudmund larsen, 60 år
2009 - beredskabsfaglig koordinator i Samtænknings- og
aftalesektionen.
2009 - 2010 president elect for rotary bornholm/rønne.
2006 formand for folk & forsvar, bornholm.
2003 - 2008 chef for beredskabsstyrelsen bornholm og regionschef
for beredskabsregion vii.
1997 - 2003 næstformand i foreningen af kommunale beredskabschefer
i danmark, kreds 1 Storkøbenhavn.
1990 - 2003 beredskab Storkøbenhavn, operativ chef ved den
fælles kommunale organisation (omfattende ca. 1.3
millioner borgere med reference til 19 borgmestre og
overborgmesteren).
1986 - 2003 informationsofficer ved hjemmeværnsdistrikt vii.
1984 - 1990 carlsberg koncernen, uddannelses- og personaleudviklingschef.
1978 - 1984 hjemmeværnet, uddannelsesofficer ved hjemmeværnsregion
vi.
1966 - 1978 forsvaret, dronningens livregiment (radiomand/
telegrafist) og jægerkorpset (70-78), befalingsmand
og officer.
11

12 tankerne baG...
tankerne bag
den nye samtænkninGs –
i hjemmeværnSkommandoen
målet med den nye Sektion i
hjemmeværnSkommandoen er
i højere grad end tidligere, at
kunne imødekomme virksomheders
speCifikke krav på SikkerhedS-
og beredSkabSområdet.
af tonny bender
virksomhedshjemmeværnet har nu gennem de sidste godt 50
år indgået aftaler med samfundsvigtige virksomheder om at
være en del af deres beredskabsløsning mod menneske- og naturskabte
hændelser eller katastrofer. traditionelt har løsningen
bestået af bevogtning og adgangskontrol, udført af militære enheder
med ansatte fra de pågældende virksomheder.
vi stiller speCialister til rådighed
i en stadig mere kompleks verden, ikke mindst på det sikkerhedspolitiske
område, er det nu mere vigtigt end nogensinde at udvikle
og forbedre beredskabsplanlægningen både nationalt, men
også lokalt på den enkelte virksomhed. det er her, virksomhedshjemmeværnets
nye afdeling, Samtænknings – og aftalesektio-
de 3 aftaletyper
nen, kommer ind i billedet. Sektionen samarbejder med beredskab,
erhvervsliv, politi og forsvar. målgruppen for de nye tiltag
er især små og mellemstore virksomheder, der ikke i forvejen har
en beredskabsorganisation.
Samtænknings- og aftalesektionens nye aftalekoncept bygger
på et samarbejde på tværs af myndighedsområder, hvor de tre
primære samarbejdspartnere er beredskabsstyrelsen, politiet og
hjemmeværnet. hovedopgaven er at forebygge og imødegå kritiske
hændelser af enhver art.
udover tværfaglig videndeling og netværksdannelse rummer
Samtænknings- og aftalesektionens tilbud 3 aftaletyper, som
ses på side 13:
rammeaftaler med styrelser
udover de tre aftaletyper indgår vi rammeaftaler på styrelsesniveau.
rammeaftaler giver adgang til at samarbejde med de virksomheder,
der indgår i den specifikke styrelses område, f.eks inden
for sektorer som energi, transport eller telekommunikation.

tankerne baG...
oG aFtaLesektion
aftaletype a
aftaletype a kalder vi for intentionsaftalen.
aftalen indgås
mellem virksomheden og
hjemmeværnet med henblik
på at skabe forudsætning for
et samarbejde om opbygning
eller styrkelse af virksomhedens
beredskabskultur. dette
gøres igennem tværfaglig
rådgivning, deltagelse i fora
for erfaringsudveksling samt
gennem nyhedsbreve og lignende.
formålet med denne
aftaletype er at forbedre den
organisatoriske robust- og
parathed ved kritiske hændelser
samt at få risikostyring
på dagsordenen i virksomheden.
aftaletype b
aftaletype b, kompetenceaftalen, indgås
med henblik på kompetenceudvikling
på virksomheden. udover indholdet
i aftaletype a tilbydes virksomheden en
række funktionsbaserede kursusmoduler.
de pædagogiske principper bygger
på filosofien ”accelerated learning”, og
organisationstilgangen baserer sig på
principperne bag den lærende organisation.
Som en del af kursusforløbet
tilbydes hver enkelt kursusdeltager,
der tegner et medlemsskab med virksomhedshjemmeværnet,
et opfølgende
korterevarende og individuelt
sparringsforløb med henblik på støtte
og vejledning i den videre anvendelse
af den tilegnede viden. formålet med
denne aftaletype er at opbygge intern
viden, som sikrer indsigt i og forståelse
for virksomhedens vigtige rolle som en
del af samfundsberedskabet.
aftaletype C
aftale c er samvirkeaftalen.
flere danske virksomheder
har allerede denne
aftale. den indgås med
henblik på opretholdelse
af daglig drift under kriseforhold.
i denne aftale opbygges
en militær enhed,
mest bestående af virksomhedens
egne ansatte,
der kan støtte virksomheden
med overvågning og
tilsyn. enheden kan endvidere
under forøget beredskab,
og under politiets
koordinerende ledelse,
bevogte samfundsvigtige
installationer.
13

14 kyndbyVærket
kyndbyværket er siden 1990’erne i
stigende grad også blevet brugt til
øvelser og træning. både det geografiske
areal og de mange store bygninger
på værkets område gør det særligt
velegnet.
det er VeJen Frem
det lokale Samarbejde på kyndbyværket mellem virksomhedshjemmeværnet,
politiet og værkets ledelse fungerer lige efter
bogen. det giver både en Større tryghed og et bedre beredSkab, end
værket ellerS ville have, mener SikkerhedSleder rolf baden.
af tina juul rasmussen
foto: Steen herdel

kyndbyVærket
- i virkeligheden er det fremtidens styrke – at vi i tilfælde af særlige
hændelser, hvor vi ikke kan få andre aktører på banen, har et
samarbejde med virksomhedshjemmeværnet, som er særdeles
velegnet til det lange, seje træk. de kan på forholdsvis kort tid
stille med mange mand og blive der længe. det kan politiet eller
det almindelige beredskab ikke.
Sådan beskriver sikkerhedsleder på kyndbyværket i nordsjælland,
rolf baden, styrken ved det samarbejde, virksomhedshjemmeværnet
har haft med energisektoren siden 1951.
og han ved, hvad han taler om, for samarbejdet har såmænd
stået sin prøve – både under mange øvelser, men også i et enkelt
’rigtigt’ tilfælde, som kom bag på alle, fortæller sikkerhedslederen:
- i maj 2006 havde vi en lækage på en af værkets olieledninger,
som vi ikke var forberedt på. det skete midt om natten
- tilfældigvis under netop en hjemmeværnsøvelse, så hjemmeværnet
var bl.a. med til at lægge flydespærrer ud. da stod
samarbejdet virkelig sin prøve, og det fungerede fint, fortæller
rolf baden og henviser også til fyrværkerikatastrofen i Seest ved
kolding i november 2004.
- her så man også, at det almindelige beredskab og politi ikke
har mandskab nok til at afspærre så stort i et område i mange
timer. men det kan hjemmeværnet, samtidig med at deres folk
ofte er meget alsidige i håndteringen af både redning, brand,
miljø, adgangskontrol osv.
indgår i beredskabsplanen
kyndbyværket ligger naturskønt i det nordsjællandske hornsherred
helt ned til isefjorden. værket, som blev bygget i 1940, er i
dag et nød- og spidslastanlæg, som i løbet af ganske kort tid kan
producere store mængder energi, hvis andre anlæg på Sjælland
skulle svigte. og siden 1951 har værket haft et mere eller mindre
formaliseret samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.
i dag er samarbejdet ganske formelt nedfældet i en skriftlig
aftale, som både værket og virksomhedshjemmeværnet er glade
for. for kyndbyværket har – ligesom alle andre kraftværker og
forsyningsselskaber – en lovpligtig beredskabsplan, der beskriver,
hvordan man håndterer problemer, der måtte opstå. og det
gælder alt fra stormvejr over miljøkatastrofer til terrortrusler.
- på kyndbyværket har værkets ledelse, politiet og hjemmeværnet
sammen udarbejdet et afsnit i beredskabsplanen,
hvor det virksomhedshjemmeværnskompagni, som er tilknyttet
værket, indgår, fortæller næstkommanderende i energigrenen,
løjtnant keld yde, der har været tilknyttet virksomhedshjemmeværnet
siden 1984. Selv har han en fortid som sikkerhedschef
hos neSa(i dag dong energy, red.).
- hvis der kommer trusler, oplæg til terror eller andet, kan
virksomhedshjemmeværnet indsættes på opgaver som adgangskontrol
og bevogtning med patruljer, kontrol af indkommende
post og leverancer til værket osv, tilføjer han.
lovgivningen fremmer samarbejdet
kyndbyværket er siden starten af 1990’erne i stigende grad blevet
brugt til øvelser og træning som et led i en samfundsmæssig
foto: Steen herdel
vi har i dag en lovgivning, som forpligter samfundsvigtige virksomheder
som os til at have et beredskab mod f.eks. terror. og i denne forbindelse har
vi stor nytte af den formelle samarbejdsaftale mellem virksomhedshjemmeværnet,
politiet og værket – siger sikkerhedschef rolf baden.
forpligtelse. både det geografiske areal og de mange
store bygninger på værkets område gør det særligt
attraktivt.
- der er jo ikke mange steder i f.eks. københavn,
hvor du har så stort et område at øve dig på. det
gør, at vi kan lave nogle meget realistiske øvelser, og
vi har faktisk haft gæster helt fra uSa’s navy Seal,
som gerne ville bruge vores faciliteter, fortæller rolf
baden.
i hans tid har holdningen til og behovet for et samarbejde med
virksomhedshjemmeværnet helt klart også ændret sig – til det
endnu bedre.
- tidligere var vores øvelser jo meget inspireret af den kolde
krig og fjenden fra øst. men med murens fald skete der et paradigmeskift
i 1990’erne, og man stod måske lidt uforstående fra
virksomhedens side overfor, hvad man nu skulle bruge et samarbejde
med hjemmeværnet til, i og med at koldkrigs-truslen var
forsvundet. men efter 11. september og tiden med terrorisme
har vi fået et klart billede af, hvem fjenden kan være. Så nu taler
vi også havnesikkerhed, terrorsikkerhed osv. og i den forbindelse
fik vi også en helt ny lovgivning, som forpligter samfundsvigtige
virksomheder som os til at have et beredskab mod terror. og i
samme åndedrag fik vi så endelig den formelle samarbejdsaftale
mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værket på plads.
Så man kan sige, at i dag støtter lovgivningen op om vores sam-
– fortsættes side 18
under politiets koordinerende ledelse kan virksomhedshjemmeværnet indsættes på
opgaver som adgangskontrol og bevogtning.
15
foto: Steen herdel

16 kyndbyVærket
- vi har allerede Set, hvordan de går ind
og påtager sig nye opgaver, Som løSeS
under forøget SikkerhedSberedSkab og efter
anmodning fra politiet.
arbejde. det gør også, at helhedstanken om det danske totalforsvar
– at alle kan hjælpe hinanden – giver ny mening, mener
rolf baden.
- ja, og det handler jo ikke kun om terror, men om alle kriser –
også naturkatastrofer, oversvømmelser, ildebrande og redningsopgaver,
tilføjer keld yde.
foto: Steen herdel
foto: tonny bender
samarbejdet kræver mod
gennem de mange øvelser i årenes løb har virksomhedshjemmeværnet
også fået et dybtgående lokalkendskab til værket og
dets omgivelser, og det kan være en stor styrke, understreger
rolf baden:
– bare sådan en ting, at de har øvet sig i at finde rundt herude
i mørke, er jo en ekstra styrke og noget, man måske ikke lige
tænker på. Så på den måde bliver hjemmeværnet en ekstra stor
ressource, man kan trække på, og som er hurtig at sætte ind,
netop fordi man har trænet mange af scenarierne på forhånd. og
det giver os en stor tryghed, at kompagniet kun er knyttet hertil.
de er vores og kender virksomheden fra a til z.
netop derfor kan det så undre, at langt fra alle kraftværker i
danmark har et formelt samarbejde med virksomhedshjemmeværnet.
men det kan rolf baden godt forklare:
- det kræver, at ledelsen kan se, hvad samarbejdet skal bruges
til. og det kræver et vist mod at åbne sin virksomhed for f.eks.
øvelser, men man får meget igen. det svarer til, at man betaler til
en slags forsikringsordning, og den dag behovet opstår, har man
en rigtig god dækning, siger han og lægger heller ikke skjul på,
at det kræver ressourcer i virksomheden at vedligeholde samarbejdet:
- det koster tid. og hvad nu, hvis noget går galt - hvad vil
naboerne så sige? det kan også trække presseopmærksomhed
til. vi har da haft tv-hold, som ville ind og filme under en øvelse,
hvilket ikke er tilladt. det kræver også velvilje fra de ansatte.
der kan jo ligge en mand i grønt camouflagetøj et sted, og de
risikerer at blive stoppet ved porten om morgenen og skal vise
id-kort som led i en øvelse – eller at der står en fremmed mand i
brusekabinen om morgenen efter en natlig øvelse, pointerer rolf
baden.
- Så: hvis man har forventninger om en veltrænet samarbejdspartner,
er man nødt til at åbne op og sætte ressourcerne
af, bl.a. ved at have mindst én kontaktperson til hjemmeværnet
på virksomheden. fordelen er, at man med en forholdsvis lille
indsats formentlig kan øge sit beredskab ganske betragteligt på
en lang række punkter. plus at man får noget inspiration til at løse
opgaver på helt andre og spændende måder, siger rolf baden.
han er heller ikke i tvivl om, at man i fremtiden vil se en tættere
tilknytning mellem virksomhedshjemmeværnet og virksomhederne.
- vi har allerede set, hvordan de går ind og påtager sig nye
opgaver, som løses under forøget sikkerhedsberedskab og efter
anmodning fra politiet. f.eks. adgangskontrol, redning og bevogtning
osv. på sigt kan der måske også blive tale om opgaver,
der er klimarelaterede, f.eks. som et led i ekstremt vejr. Så jeg
tror, vi vil se, at spændet af samfundsopgaver for hjemmeværnet
vokser. vi har allerede haft fugleinfluenza og Seest-katastrofen.
men nogle af opgaverne vil kræve en ny læring af myndighederne
– at de ser mulighederne og styrken i samarbejdet. det er
traditioner, som først skal etableres. men hos os lokalt fungerer
samarbejdet fint – og vi er enige om, at det er vejen frem, fastslår
kyndbyværkets sikkerhedsleder. n

diVerse
hjemmeværnet består af:
mere information om
virkSomhedShjemmeværnet
www.vhv.nu
hærhJemmeVærnet,
marinehJemmeVærnet,
FLyVerhJemmeVærnet
oG VirksomhedshJemmeVærnet
p.t. er virksomhedshjemmeværnet organiseret i 3 grene:
energi-, tele- og jernbanehjemmeværnet med følgende virksomheder tilknyttet:
• energistyrelsen • tdc a/S • danmarks radio
• post danmark a/S • dSb og trafikstyrelsen • fynsværket
• kyndby- og enstedværket • nordjyllandsværket • amagerværket
• energi midt a/S • energinet.dk • vattenfall a/S • Systematic a/S
17

18 orGanisationen
lidt om Virksomhed
orGaniserinG
Stabens hovedopgave er at støtte, uddanne og udvikle virksomhedshjemmeværnets
3 grene, underafdelinger og hjemmeværnssoldater i henhold til
aftalerne med virksomhederne.
vi er landsdækkende, idet vores tre grene og 16 underafdelinger dækker
hele danmark, dog undtaget bornholm.
medlemmerne i virksomhedshjemmeværnet uddannes og trænes primært i at
sikre og beskytte særligt sårbare anlæg og installationer, men modtager også
uddannelse inden for fag som førstehjælp, brandbekæmpelse, miljøopgaver
og almindelig hjælp til politiet. opgaverne i ringsted løses inden for følgende
områder:
chef for uddannelSeSSektionen
major karSten thomaSSen:
• daglig leder af staben i ringsted.
• uddannelser i virksomhedshjemmeværnet.
uddannelSeSofficer
kaptajn peter Spange:
• Sagsbehandler for jernbanehjemmeværnet.
• Sagsbehandler inden for områderne forbindelses-
officersvirke ved totalforsvarsregionerne,
patruljetjeneste og international tjeneste.
uddannelSeSofficer
premierløjtnant martin nielSen:
• Sagsbehandler for telehjemmeværnet.
• information og hvervning.
uddannelSeSbefalingSmand
SeniorSergent clauS frauSing:
• Sagsbehandler for terræn, skydning,
indkvartering og forplejning.
• ansvarlig for arrangementsstyring,
tjenestetidslister og arbejdsmiljø.
næStkommanderende
oberStløjtnant john flarup:
• overordnet ansvar for staben i ringsted.
• virksomhedshjemmeværnets organisationsudvikling,
herunder nye virksomhedsområder.
• tillige chef for virksomhedshjemmeværnsafdelingen
med Samtænknings- og aftalesektionen på
kastellet.
ringSted
kaSerne

orGanisationen
shJemmeVærnets
SekretariatetS leder
kontorfuldmægtig
lotte chriStianSen:
• overordnede ansvarlig for den samlede
administration.
uover de tre faglige koordinatorer i SamtænkningS –
og aftaleSektionen i hjemmeværnSkommandoen beStår
virkSomhedShjemmeværnet ogSå af Selve forvaltningS-
delen, Staben, i ringSted. virkSomhedShjemmeværnetS
Stab i ringSted beStår i øjeblikket af fem militære
og fire Civile fastansatte medarbejdere.
perSonelmedarbejder
aSSiStent karin Skannou
økonomimedarbejder
overaSSiStent
marianne Sylvander
adminiStrationSmedarbejder
aSSiStent anne jørgenSen
19

20 kristian thrane Vammen
ambassadør
på flere niveauer

kristian thrane Vammen
foto: larS dalby
26-årige kristian thrane vammen
har allerede otte årS erfaring
i jernbanehjemmeværnet, og
Så længe han oplever nye udfordringer
og krav, bliver han ved.
hanS opgave er blandt andet at
rekruttere nye medlemmer – og
fortælle uvidende og fordomSfulde
medborgere om, hvad
hjemmeværnet i virkeligheden
går ud på.
af tina juul rasmussen
tirsdag den 11. september 2001, finderup, jylland. kristian ligger
ude i terrænet. Spredt omkring ham i området ligger folk fra
forskellige kompagnier i jernbanehjemmeværnet. det er kristians
første rigtige øvelse - en rigtig fed oplevelse. pludselig kalder en
overordnet kristian og hans kammerater sammen. de får at vide,
at der har været et alvorligt terrorangreb mod uSa. to fly er fløjet
ind i World trade centers tårne. mange er dræbt.
- det var helt surrealistisk. først troede
vi slet ikke på ham, men tænkte, at det var
en del af øvelsen. vi havde jo ingen kontakt
med omverdenen, så der gik et stykke tid,
før vi forstod, at det faktisk var alvor. Sådan
en oplevelse glemmer man ikke lige.
Som de fleste andre kan 26-årige kristian
thrane vammen sagtens huske, hvor han
befandt sig den 11. september 2001. men
egentlig er det lige så meget historien om,
at kristian allerede dengang havde støvlen
solidt plantet inden for hjemmeværnet og
både før og siden har haft mange spændende,
overraskende og gode oplevelser i
uniform. for eksempel som dengang han
var på øvelse ’nede i røret’ ved nørreport Station midt i københavn.
- vi gik rundt nede i den tunnel, hvor der normalt kører S-tog,
og skød efter zap-mål. det var også en lidt speciel oplevelse,
husker kristian thrane vammen.
- den funktion, jeg
førSt havde Som næstkommanderende
og
Senere GruppeFører,
gav mig ikke nok med i
rygSækken.
– fortsættes side 22
21

22 kristian thrane Vammen
foto: larS dalby
vil prøve mig selv af
kristian vammen var ikke mange dage over 18, da han kom med
i hjemmeværnet. hans mor var allerede aktiv, og en god veninde
til hende var med i jernbanehjemmeværnet i et kompagni i
københavn. og kristian ville gerne prøve noget nyt og tænkte,
at ’det jo ikke kunne skade at prøve hjemmeværnet’. på det tidspunkt
var han i lære som elektriker, men vidste ellers ikke, hvilken
retning hans liv skulle tage.
Siden har kristian thrane vammen slået et par slag med halen,
både inden for hjemmeværnet og i sit civile arbejdsliv. i dag er
han lokomotivinstruktør i dSb. hans daglige arbejde forgår i den
såkaldte lki-vagt inde ved københavns hovedbanegård – en
slags hotline for lokomotivførerne ude i landet. de ringer til kristian
og hans kolleger, hvis toget, de kører, ikke opfører sig, som
det skal. det er så kristians opgave over telefonen enten at give
anvisninger til at løse det konkrete problem eller sammen med
lokomotivføreren at beslutte, at toget ikke må køre længere, hvis
det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
- det er et rimeligt teknisk job. vi skal kunne supervise på ni-ti
forskellige togtyper og være klar i spyttet, når lokomotivføreren
- jeg har ikke været mere faScineret
af tog, end de fleSte Små drenge
ellerS er, tror jeg. for mig handler
både mit job og mit engagement
i hjemmeværnet om at få udfordringer
og prøve mig Selv af.

kristian thrane Vammen
ringer og siger, at parkeringsbremsen ikke vil løsne. Så skal jeg
vide præcist, hvilken hane og knapper han skal trykke på. Så det
tager noget tid at blive oplært. min opgave er først og fremmest
at tænke på materiel-sikkerhed, ikke om toget kører til tiden.
som at slå i en dyne
og nej, kristian thrane vammen er ikke tognørd trods sit engagement
i jernbanehjemmeværnet og job i dSb. men via hjemmeværnet
lærte han mange inden for banen at kende og tog
springet fra elektriker videre til en uddannelse som lokomotivfører.
det blev til tre år i førerhuset, inden kristian tog plads i
vagtstolen.
- jeg har ikke været mere fascineret af tog, end de fleste små
drenge ellers er, tror jeg. for mig handler både mit job og mit engagement
i hjemmeværnet om at få udfordringer og prøve mig
selv af. og det har jeg fået, bl.a. på kurser på hjemmeværnsskolen,
som virkelig har højnet min motivation. Så længe jeg føler, jeg
får nye kompetencer, er det helt klart noget, jeg bliver ved med
at bruge tid på. men hvis det bliver for meget ’det har vi prøvet
før’, mister jeg lysten.
netop den oplevelse fik kristian thrane vammen faktisk efter
de første par år i hjemmeværnet og var tæt på at give op.
- den funktion, jeg først havde som næstkommanderende og
senere gruppefører, gav mig ikke nok med i rygsækken. plus at
det var en periode, hvor folk kun meldte sig ud af hjemmeværnet,
så det var lidt svært at holde gejsten oppe – også hos de
andre. det var som at slå i en dyne hele tiden. Så jeg mistede
lysten. men det gjorde ondt, og jeg var meget i tvivl om, hvad jeg
skulle gøre, fordi jeg jo føler noget for det: opgaverne, det gode
kammeratskab osv. det ville være synd at smide det på jorden.
fået en ny indstilling
det gjorde kristian thrane vammen så heller ikke. hans mors
veninde, som i første omgang havde vakt kristians interesse for
hjemmeværnet, besluttede at holde op som rekrutteringsofficer,
og kristian så muligheden for at prøve noget nyt.
- det var noget, jeg slet ikke havde forstand på, så det var en
kæmpe udfordring. og det er netop derfor, jeg er blevet i hjemmeværnet
– der er hele tiden nye udfordringer, nye krav. det har
givet mig noget i min fritid, som arbejdet ikke har kunnet. plus
selvfølgelig det gode sammenhold og de mange sjove oplevelser,
siger han og fortsætter:
- efter at jeg er blevet rekrutteringsofficer, kan jeg mærke,
at jeg har fået en anden indstilling til hjemmeværnet. jeg har jo
oplevet mange gange, at folk vrænger på næsen, når jeg fortæller,
at jeg er aktiv i hjemmeværnet. og for mig er det vigtigt at
få fortalt folk, hvem vi er. at vi er nogle fornuftige og helt almindelige
mennesker med en interesse lidt ud over det almindelige,
men at det også svarer lidt til at være frivillig i en fodboldklub. vi
gør det, fordi det interesserer os. og jeg har faktisk flere gange
blå bog
kristian thrane vammen, 26 år
• uddannet elektriker, 2003
• uddannet lokomotivfører, 2005
• ansat i lki-vagten i dSb siden september 2008
• aktiv i jernbanehjemmeværnet siden 2000.
• rekrutteringsofficer vje kbh, jernbanehjemmeværnskompagni i
københavn
• astma forhindrede ham i at blive værnepligtig i militæret.
oplevet, når jeg har talt med folk, som vrænger på næsen eller
tror, vi bare vil ud at svinge politistaven, at de har ændret holdning
og selv har sendt det positive budskab videre. det handler
jo ofte bare om uvidenhed. Så på den måde er jeg ambassadør
på flere niveauer. n
aliqui tin eugait alit del utatem verci
blam volorperosto ea con verat re dit irit
luptat iliquat atem nulla fa.
foto: larS dalby
foto: larS dalby
23

24 LedeLse For beGyndere
LedeLse
for begyndere
hVordan Skaber man fælleS forStåelSe for en opgave
eller et problem? hvad er bedSt - autoritær eller
demokratiSk ledelSe? og hvordan genSkaber man trivSlen
hoS medarbejdere, der hænger med næbbet? der Var både
spørGsmåL oG sVar på hJemmeVærnets LederuddanneLse.
tekst og foto: tina juul rasmussen
Scanbat a/S er en virksomhed i store vanskeligheder. medarbejderne
går og murrer i krogene på den vestjyske fabrik, som siden
1964 har produceret bordtennisbats af høj kvalitet.
den lønforhøjelse, ledelsen lovede dem for to år siden, har aldrig
ramt lønningsposen. mange har mistet både engagementet i
det daglige arbejde og tilliden til cheferne, som de sjældent ser i
fabrikshallen. nedturen slår igennem i dårlige salgskurver og klager
over kvaliteten fra kunderne. - vi håber derfor, at i kan komme
op med en løsning til os, så vi kan genvinde medarbejdernes
tillid og sikre den kvalitet i vores produkter, som kunderne efterspørger.
vi har et møde med banken om vores fremtid på fredag
og har brug for en handlingsplan, vi kan præsentere dem for.
Scanbats direktør b. atmand, flankeret af sin økonomichef r.
obin, ser alvorligt på forsamlingen. de 14 tilhørere har netop lagt
øjne og ører til en dyster power point-præsentation af virksom

LedeLse For beGyndere
Som opvarmning til sCanbat-opGaVen
har vi været igennem et batteri af roLLespiL,
GruppeopGaVer oG proCeseVaLuerinGer.
hjemmeværnets lederuddannelse
• består af tre moduler, som foregår på hjemmeværnsskolen som
internatkurser.
• ledelseskursus 1 handler om de relationer, der opstår, når mennesker
samarbejder i grupper, og hvad relationerne betyder for, at lederen
kan varetage sin egen funktion.
• temaerne på kurset er blandt andet kommunikationsproblemer og
muligheder, menneskets betingelser, indflydelse og medbestemmelse,
beslutningsprocesser og systematisk problembehandling.
• målet er, at deltageren gennemgår en personlig udviklingsproces, som
danner grundlag for at kunne træffe kvalitative ledelsesbeslutninger.
hedens udfordringer. der er helt stille i rummet. indtil en byge af
opklarende og kritiske spørgsmål rammer de to chefer.
bølgerne går højt
vi er på hjemmeværnsskolen i nymindegab, få hundrede meter
fra et normalt brusende vesterhav. men vestenvinden har lagt
sig, og havoverfladen er helt rolig. til gengæld går bølgerne højt i
de to grupper på hjemmeværnets ledelseskursus 1.
batmand og robin har for en stund forladt den synkende Scanbat-skude.
imens knokler kursets14 kursister med en redningsplan
for virksomheden og dens 238 ansatte. vi har to dage, indtil
de to supermænd vender tilbage for at høre vores guldkorn.
i den tid skal vi nå en brainstorming-fase, sortere i og gruppere
vores forskellige løsningsforslag, udrede fordele og ulemper ved
dem alle, eliminere så mange ulemper som muligt, lægge os fast
på én samlet løsning – og udarbejde en præsentation til Scanbats
ledelse.
processen åbenbarer gabende vidder i tankegang og forståelse
for både problem og løsninger i gruppen, som diskuterer
livligt. og stressniveauet vokser, da første fase viser sig at tage
tre gange så lang tid, som vi havde afsat. heldigvis fejler ambitionerne
ikke noget:
- vi skal have gjort ledelsen synlig. batmand og de andre chefer
skal ud på gulvet og tale med medarbejderne. der skal anerkendelse
og dialog til. medarbejderne skal se og høres og føle
ejerskab for det, de laver. hvis de trives bedre, vil de også udføre
deres arbejde bedre. og så vil kvaliteten i produktionen stige,
bliver vi enige om.
men hvordan? alt fra medarbejderaktier til apv, muS-samtaler
og teambuilding rammer whiteboard-tavlen.
våbenskjold og spilleregler
engagementet stiger og falder med blodsukkeret, men tidspresset
skærper arbejdsdisciplinen, selvom vi er trætte efter de første
tre kursusdage med program fra kl. 8-22.
Som opvarmning til Scanbat-opgaven har vi været igennem
et batteri af rollespil, gruppeopgaver og procesevalueringer.
barrierer i kommunikation og aktiv lytning, autoritær og demokratisk
ledelse, feedback, observationsøvelser, antagelser om
mennesker og funktionsbetingelser, ekspertise kontra ledelse,
problemanalyse og behandling og meget, meget mere har været
vendt og drejet. vi har udarbejdet gruppe-våbenskjold, normer
og fælles spilleregler for samarbejdet, og vi har fremlagt individuelle
planer for, hvor vi ønsker at kurset skal føre os hen. vi
har haft lange plenumdiskussioner, udvekslet frustrationer over
den gruppebaserede undervisningsstil og jublet over løsninger på
uforståelige opgaveformuleringer.
og vores svar på spørgsmål fra de fire undervisere er lige så
varierede som de erhverv og personlige erfaringer, vi har med os:
Sekretariats- og funktionschefer, teamledere, håndværkere og
teknikere – de fleste med en baggrund i hjemmeværnet, både til
lands, vands og i luften. vi er kun tre helt ’civile’: en københavnsk
socialpædagog, en århusiansk bestyrer af et dyreinternat og deres
udsendte.
– fortsættes side 26
25

26 LedeLse For beGyndere
anne juul trane
dialog, anerkendelse og indflydelse
fredag morgen er oprundet. to dages intens fokus har gjort randene
under øjnene sortere end nogensinde før hos os alle. men
adrenalinen kører forud for præsentationen af redningsplanen for
Scanbat. direktør b. atmand – til daglig kaptajn bjarne jeppesen
fra hjemmeværnsskolen – er mødt frem uden makkeren r. obin,
men iført uniform efter en natlig øvelse.
den første gruppe tager første stik ved først at afspille en
hjemmeværns-musikvideo, inden de fremlægger en enkel og
overbevisende handlingsplan for Scanbat med fokus på dialog,
bl.a. via afdelingsmøder og muS-samtaler.
vores plan rummer mange ligheder. men først må direktøren improvisere
sig igennem den moralske peptalk til Scanbats medarbejdere,
som vi har skrevet til ham – efterfulgt af vores redningsplan
med fokus på indflydelse og anerkendelse af de ansatte, blandt andet
via medarbejderaktier, muS-samtaler, apv, samarbejdsudvalg
og tillidsrepræsentanter, trivselsundersøgelse og kvalitetskontrol.
efter nogle få opklarende spørgsmål til begge hold takker
batmand for indsatsen og sætter fornøjet kurs mod mødet med
banken med handlingsplanerne i inderlommen.
anne juul trane, bestyrer i 13 år af dyreinternatet i tingskoven under dansk
dyreværn, århus. daglig leder for otte medarbejdere samt frivillige og midlertidigt
personale fra kommune, kriminalforsorg m.m.
hvorfor valgte du et ledelseskursus
i hjemmeværnet?
- vi er efterhånden ved at være mange medarbejdere her, så
jeg har brug for værktøjer til at gøre mit arbejde som leder ordentligt.
der forventes stadig mere af mig fra både medarbejdere
og bestyrelse. at det blev i hjemmeværnet skyldes, at vi har
en hjemmeværnskaptajn i vores bestyrelse, som har anbefalet
kurserne, som jo også er væsentligt billigere end andre ledelseskurser.
jeg deltog i ledelse i praksis for fem år siden.
sCanbat er reddet
vi er vej vejs ende. Sidste punkt er en lille højtidelighed, hvor vi
alle får overrakt vores kursusbevis. og underviserne kvitterer for
seks dages hårdt arbejde med anerkendelse for indsatsen:
- vi kan fortælle, at banken godtog alle planerne. Scanbat er
reddet! og vi må sige, at i ligger over norm for, hvad vi forventer
os af deltagerne på dette kursus, bekendtgør ken, en af de frivillige
undervisere, som har pisket os ugen igennem. n
Så med et Smil i både øjne og
mundvige kan hver iSær takke
for et beviS for ”GennemFørt
LedeLseskursus 1 med tiLFredsstiLLende
resuLtat”.
hvad fik du ud af kurset?
- jeg fik flere ’aha-oplevelser’. især gav begrebet ’funktionsbetingelser’
(betingelser, der skal være til stede, for at mennesker
fungerer mest optimalt, red.) mening for mig. min egen familie
er nogle gevaldige rodehoveder, og her trængte virkelig til en
kærlig hånd, da jeg kom hjem. men i stedet for, at det kom ud
mellem sidebenene som en sur bemærkning, lykkedes det mig
at få fortalt min mand om mine funktionsbetingelser på en ny
måde. det kan jeg også bruge i forhold til mine medarbejdere. vi
skal i gang med muS-samtaler, og jeg har bedt dem tænke over
deres funktionsbetingelser. jeg tror, det bliver nemmere at nå
frem til brugbare løsninger, hvis vi har et fælles udgangspunkt at
tale ud fra. det kunne jeg mærke allerede på første personalemøde
efter kurset, fordi jeg havde fået et andet syn på tingene.
der var mere struktur på, og vi var mere konkrete, end vi plejer,
og vi fik uddelegeret opgaverne undervejs.
- jeg blev også både overrasket over og opmærksom på,
hvor forskelligt vi mennesker opfatter ting. at man i en gruppe
kan sidde med syv forskellige opfattelser af et ganske simpelt
spørgsmål. jeg har mange gange hørt min hjemmeværnskaptajn
sige: ”gør jer opgaven klar!”. men først nu er det gået op for
mig, hvad han mener! om mig selv har jeg lært, at jeg godt kan
finde ud af at samarbejde, selvom jeg taler og fylder meget. jeg
har allerede besluttet, at jeg vil på modul 2 i november og på
instruktørkursus til næste år. n

LedeLse For beGyndere
tommy g. nielsen, siden april i år funktionsleder for
80 timelønnede medarbejdere på produktionsvirksomheden
amcor flexibles i horsens. 22 års erfaring i hjemmeværnet, heraf
14 år som kaptajn og kompagnichef.
tommy g. nielSen
hvorfor valgte du et ledelseskursus
i hjemmeværnet?
- fordi jeg efter mine mange år i hjemmeværnet og
som kompagnichef havde brug for at få nogle af tingene
genopfrisket. og fordi amcor er støttevirksomhed
for interforce (samarbejde mellem forsvaret og
virksomheder om forsvarets brug af det frivillige personel,
red.) er det vigtigt at gøre alle i virksomheden
opmærksom på og bakke op om hjemmeværnet. Så
jeg blev faktisk sendt af sted som en prøveklud, og
man vil så sende flere på kurserne, hvis min tilbagemelding
kan bruges.
hvad fik du ud af kurset?
- der var lidt frustration hos os alle de første dage,
fordi underviserne virkede meget tilbagelænede, og
det hele var lidt løst. men efterhånden som der kom
gang i grupperne og opgaverne, indfriede det alle
mine forventninger. og jeg gik ildsprudende i gang på
’rigtige mennesker’ allerede om mandagen, da jeg var
tilbage på arbejde.
- jeg har især lært, at jeg skal lidt mere ind i kampen
fra start. jeg har også lært, hvordan andre ser
på mig som leder og som en del af en gruppe. det
vigtigste værktøj, jeg fik med hjem, var de andre kursisters
tilbagemeldinger på mig. jeg synes også, det
var godt, at der var civile med. det gav et mere nuanceret
billede, når vi diskuterede, så et af mine mål
med interforce-samarbejdet er at få endnu flere civile
fra min virksomhed på kurserne. n
SuSanne meilStrup roeSdahl
hvorfor valgte du et ledelseskursus
i hjemmeværnet?
- i mit fag må man ofte tage styring i forskellige situationer,
fordi arbejdet med mennesker rummer en
del uforudsigelighed og spontanitet. man skal både
kunne føre og lede – og tænke klart, mens man hjælper
både børn, kolleger og forældre med vidt forskellige
problemstillinger. det skal man kunne, uanset om
man er defineret leder eller ”menig på gulvet”, som
jeg er. og jo flere forskellige mennesker, jeg lærer at
samarbejde med, jo flere redskaber og kompetencer
får jeg til at se og møde andre, hvor de er. Så da denne
mulighed kom med et lederkursus i et helt andet regi,
end jeg normalt befinder mig i, slog jeg til og er ikke
blevet skuffet! jeg fik muligheden for at møde mennesker,
der ’sender’ på en helt anden frekvens end
mig. det var der meget læring i!
hvad fik du ud af kurset?
- gruppeprocesserne var meget lærerige for mig.
jeg var først i en harmonisk gruppe, hvor alle gennemgik
de forskellige udviklingsstadier - lige efter
bogen. Senere kom jeg virkelig på arbejde i en meget
disharmonisk gruppe. her oplevede jeg, at det, som
gav mening for mig, ikke nødvendigvis gjorde det for
de andre – og omvendt. der blev talt meget i hjemmeværns-termer,
og deres hårde værdier blev sat op
mod mine bløde. Så jeg var virkelig på overarbejde i
processen med at nå frem til et fælles produkt, der
gav mening for alle. en proces, jeg kan tage med mig
tilbage til institutionen.
- i pædagogverdenen taler vi meget om processer,
kan snakke længe og meget og indimellem have
svært ved at træffe en beslutning. men jeg har lært,
at uanset om der er tale om en redningsplan for Scanbat
eller en svær forældresamtale, er det vigtigt, at vi
laver en fælles kontrakt, hvis det skal lykkes: definerer
problemet og finder en løsning, som giver mening
for alle parter. for mig blev det virkelig bekræftet, at
menneskesyn og grundlæggende værdier har altafgørende
betydning for ledelse og samarbejde. n
27
Susanne meilstrup
roesdahl, socialpædagog
i den integrerede
daginstitution prinsesse
thyras børnehus på indre
nørrebro i københavn de
sidste seks år. arbejder
her bl.a. med udvidet
forældresamarbejde i
forhold til børn, som har
brug for særlig støtte.

topkarakter til vhv’S
overvågning af amagerværket foto:
vattenfall med fem kraftvarmeværker
i danmark har
i foråret indgået en ny SamarbejdSaftale
med virkSomhedShjemmeværnet.
Samarbejdet har fået en forrygende
Start efter værnetS
førSte ekSemplariSke overvågning
af amagerværket.
af Charlotte baun drejka
blækket på virksomhedshjemmeværnets nye aftale
med energikoncernen vattenfall var knap nok tørt,
før vattenfalls kraftvarmeværk på amager havde bud
efter værnets ekspertise inden for overvågning. amagerværket
indgår som en del af den svenskejede energikoncern,
der er europas femtestørste elproducent og
største varmeproducent.
behovet for overvågning opstod, fordi vattenfall i danmark
blev udsat for adskillige trusler fra klima-aktionsgrupper
på forskellige hjemmesider i forbindelse med
en større klimakonference i maj i bella centret, hvor
også vattenfalls administrerende direktør lars g. josefsson
deltog.
truslerne og en skærpet opmærksomhed omkring sikkerhed
fik vattenfalls ledelse til at speede premieren på det
nye samarbejde op. Så de bad fluks virksomhedshjemmeværnet
om at løse en akut opgave, der bestod i at overvåge
amagerværket under klimakonferencen i københavn.
den opgave blev ifølge vattenfall løst til ug med kryds
og slange.
”vi har været yderst tilfredse med virksomhedshjemmeværnets
håndtering. hjemmeværnssoldaterne var
velforberedte, professionelle og meget overbevisende i
den måde, de løste overvågningsopgaven på,” fortæller
beredskabskoordinator henrik lous fra vattenfall.
godt overblik fra tag
i seks døgn holdt 45 hjemmeværnssoldater hovedsageligt
fra virksomhedshjemmeværnet skarpt øje med
hele værket, der omfatter et større område med kedelanlæg,
havneanlæg, produktionslokaler og store
olietanke. fra taget af et af værkets produktionslokaler
havde hjemmeværnssoldaterne et godt overblik over
hele amagerværket, som de jævnligt afpatruljerede. i
spidsen for indsatsen stod uddannelsesofficer lars lilholm.
Samlet blev der brugt 5.185 mandtimer på opgaven.
opgaven indebar, at hjemmeværnet skulle overvåge
værket og melde tilbage, hvis de opdagede personer,
der ulovligt forsøgte at trænge ind på værkets område.
derfor var der også døgnbemanding på opgaven. vattenfall
skulle selv kontakte politiet, hvis det blev nødvendigt.
det gjorde det heldigvis ikke.
”hele ideen var jo, at vi med den ekstra støtte meget
hurtigt selv kunne alarmere politiet, hvis der opstod en
utryg situation,” siger henrik lous.
skærpet fokus op sikkerhed
vattenfall har skærpet deres fokus på sikkerhed og beredskab,
efter at virksomheden blandt andet i Sverige
har oplevet flere ubehagelige situationer, hvor de er
blevet truet af demonstranter fra klima-aktionsgrupper.
Sikkerhedsrepræsentanter fra vattenfalls øvrige
virksomheder i blandt andet Sverige og polen var taget
til danmark for at se, hvordan den nye samarbejdspartner
tacklede opgaven.
”jamen, de var mindst lige så begejstrede som os. hjemmeværnssoldaterne
gik meget systematisk til værks og
evnede samtidig at løse opgaven med et godt humør.
vi så dem blandt andet på deres meget effektive patruljer,”
fortæller henrik lous.
han er ikke i tvivl om, at opgaven og samarbejdet med
virksomhedshjemmeværnet var med til at skabe tryghed
for vattenfall, der er i klima-aktionsgruppernes søgelys
på grund af den store fokus i øjeblikket på co2 og
hele klimadebatten.
henrik lous ser allerede nu flere gevinster ved samarbejdet
med virksomhedshjemmeværnet.
”jeg tror sagtens, vi kan lære noget af den måde,
hjemmeværnet løste opgaven på. det gav i hvert fald
os inspiration til, hvordan vi selv kan forbedre vores uddannelse,”
siger henrik lous.
ole bo jenSen
Afsender:
Samtænknings- og Aftalesektionen
Hjemmeværnskommandoen
Generalstok, Kastellet 82
2100 København Ø
Ændringer vedr. abonnement
- ring venligst til
virksomhedshjemmeværnet
på 57 66 37 00 eller
mail til vhv@hjv.dk