Virksomhedshjemmeværnet

virksomhedshjemmeværnet
hjemmeværnet
– en vigtig del af et godt kriseberedskab
koncerndirektør
christian herskind
støbte sit
lederfundament
i forsvaret
tæt på anita kaster
lederuddannelser -
når forretningsmænd
6 fra post danmark 8 et løft til virksomheden 13 trækker i grønt 18
brede jubilæumssmil
i korsør – 10 års jubilæum
Magasin for virksoM hedshjeMMeværnet | april 2008

2 leder
virksomhedshjemmeværnet
- et godt tilbud!
Af oberst henrik frost rAsmussen
der er ingen tvivl om, at hjemmeværnets opgaver har ændret
sig meget de senere år. fra de gamle forholdsvis veldefinerede
koldkrigsopgaver til vore dages ofte helt uberegnelige hændelser,
menneske – som naturskabte, hvor samfundet må stille krav
om et hurtigt og effektivt beredskab på alle niveauer.
hjemmeværnet, og dermed virksomhedshjemmeværnet, kan
ikke forhindre uforudsete hændelser eller udbedre skaderne
alene, men vi kan være en god støtte og samarbejdspartner for
mange danske virksomheder i deres beredskabsarbejde.
til daglig er spørgsmålet om fysisk sikring forhåbentlig ikke det,
der præger hverdagen i din virksomhed. men evnen til at kunne
reagere hurtigt og effektivt i en truende situation er en vigtig
forudsætning for et samfunds robusthed - og dermed borgernes
tryghed. her mener vi, at hjemmeværnet, og virksomhedshjemmeværnet,
bestemt har noget at tilbyde moderne danske infrastrukturvirksomheder.
vores tilbud er mangeartede. lige fra lederkurser på højt niveau
til aftaler om oprettelse af hjemmeværnsenheder og uddannelse
af ansatte i sikkerheds- og risikovurdering.
virksomhedshjemmeværnet er i sin nuværende organisation 10
år gammel. organisationen blev etableret for bedre at kunne
matche den almindelige samfundsudvikling. men da samfundet
ikke står stille, er det naturligvis også nødvendigt, at både hjemmeværnet
og virksomhedshjemmeværnet, konstant udvikler sig
i samklang med verden omkring os.
det mener vi, at artiklerne i dette magasin er et ganske godt bevis
på. vi håber, det er lykkedes os med denne række af personlige
interviews, dels at vise, hvad hjemmeværnet er, men også
hvad vi har at tilbyde moderne mennesker i dag.
god læselyst!
oberst henrik frost rasmussen
chef for virksomhedshjemmeværnet
mere information om virksomhedshjemmeværnet
www.hjv.dk/vhv

4
6
8
10
13
16
18
20
indhold
står din virksomhed
stærkt i et sårbart samfund
et stærkt signal at sende
et løft til virksomheden
man lærer at give en befaling
når forretningsmænd trækker i grønt
det er fand’me godt, gutter
brede jubilæumssmil i korsør
frivilligt forsvar før 2. verdenskrig
ansvarshavende redaktør
tonny bender christensen
info-vhv@hjv.dk
redaktion virksomhedshjemmeværnet
jeanette møller korreborg
lars lilholm
journalister
tina juul rasmussen
kristian kjærgaard
charlotte baun drejka
magasin for
virksomhedshjemmeværnet
udgives til medlemmer og
virksomheder, som har og kunne få
interesse for de mange områder
virksomhedshjemmeværnet
berører.
mange virksomheder i danmark arbejder med områder, der på en eller anden måde er af vital
betydning for den enkelte danskers dagligdag og sikkerhed. sammen eller hver for sig spiller de
en vigtig rolle for, at hele samfundet kan fungere. måske er din virksomhed en af dem?
de deler viden og bygger netværk. hr- og personalechef anita kaster og de kolleger fra post
danmark, som også er med i virksomhedshjemmeværnet, drager nytte af hinanden på kryds og
tværs - til gavn for både dem selv og virksomheden.
et par gange om året bænker hjemmeværnsskolen i nymindegab et nyt hold på hjemmeværnets
lederuddannelse. deltagerne kommer både fra værnets egne enheder og fra virksomheder, både
offentlige og private.
chefen skal lære at se, hvor gavnligt det er for hans virksomhed, hvis en medarbejder er
engageret i forsvaret eller hjemmeværnet - både hvis han har en militær lederuddannelse eller
erfaring med kommandoen i felten, mener nccs koncerndirektør christian herskind, der selv
støbte sit lederfundament i forsvaret.
der findes et hav af dyre ledelsesuddannelser og kurser i danmark. men der findes også nogle,
som er gratis i kroner og øre, men som kræver en indsats på en helt anden måde.
i hjemmeværnet får man en god lederuddannelse, som man ikke kan få andetsteds,« lyder det
fra en af værnets topfolk, der også er chef i det civile liv.
fællesskab, kammeratskab og udfordringer på både fysik, psyke og samarbejde. det er, hvad
næsten 20 års frivillig indsats i virksomhedshjemmeværnet har givet gymnasielærer jan
schmidt. og der er masser at hente for både de yngre og modne, mener han.
stemningen var høj, da virksomhedshjemmeværnet fejrede 10-års jubilæum på konferencecentret
klarskovgaard i korsør, hvor en forrygende violinist kim sjøgren leverede sublim underholdning.
1.april 1949 trådte loven om et statsligt finansieret frivilligt hjemmeværn i kraft. loven var
vedtaget året i forvejen, men grundet finansårets forløb kunne den først effektueres i 1949.
Magasin for virksoM hedshjeMMeværnet
adresse
virksomhedshjemmeværnet
garnisonen 1, postboks 16
4100 ringsted
forside
koncerndirektør for ncc, christian
herskind. foto jesper langhoff.
design
gb grafisk reklamebureau
www.gbgrafisk.dk
tryk
cs grafisk
oplag
5.000 stk.
3
april 2008

4 virksoMhedshjeMMeværnet
står din
virksoMhed
stærkt i et
sårbart samfund?
mange virksomheder i danmark
arbejder med områder, der på
en eller anden måde er af vital
betydning for den enkelte danskers
dagligdag og sikkerhed.
sammen eller hver for sig spiller
de en vigtig rolle for,
at hele samfundet kan
fungere. måske er
din virksomhed en
af dem?
Af tonny bender christensen
i så fald, hvad gør i, hvis i kommer ud for en krisesituation?
hvordan sikrer i jeres virksomhed bedst muligt, og hvordan
kan i efterfølgende genoptage driften hurtigst muligt?
virksomhedshjemmeværnet
– en vigtig del af et godt kriseberedskab
virksomhedshjemmeværnet samarbjeder med bl.a. politi,
falck og beredskab for at sikre den danske infrastruktur i en
krisesituation. vi træder frem, når virksomheder eller vigtige
installationer har brug for beskyttelse mod for eksempel terror
eller sabotage.

virksoMhedshjeMMeværnet
at kunne håndtere kriser uden de store udsving i produktionen
betyder alt for områder som trafik, kommunikation og forsyning
af el, vand, varme og gas. men også virksomheder, der beskæftiger
sig med fødevareproduktion, sundhed, it og finans, har behov
for et godt kriseberedskab.
virksomhedshjemmeværnet har allerede i dag et tæt samarbejde
med flere af denne type virksomheder landet over.
sådan sikrer vi danmarks infrastruktur
når en virksomhed laver en aftale med virksomhedshjemmeværnet,
indgår de ansatte hjemmeværnsfolk i enheder eller som
enkeltpersoner, der udelukkende tilknyttes virksomheden. i tæt
samarbejde med virksomhedshjemmeværnet får medarbejderne
den nødvendige uddannelse og efteruddannelse.
vi sørger for uddannelse
uddannelsen i hjemmeværnet giver medarbejderne militære
kompetencer i overvågning, adgangskontrol, sikring og bevogtning
af virksomhedens installationer og driftslinjer. derudover
indeholder uddannelsen også beredskabsrettede fag inden for
brand, redning og miljø. endelig tilbyder vi en målrettet specialistuddannelse
i risikoanalyse og risikostyring. målgruppen her er
især ansatte, som i forvejen er beskæftiget med sikkerhed og
beredskabsplanlægning.
det er den enkelte virksomhed, der i samarbejde med virksomhedshjemmeværnet,
politiet og totalforsvarsregionerne sætter
retningslinierne for, hvilke opgaver enheden skal løse.
hjemmeværnet består af:
er der økonomi i ekstra sikkerhed?
omkostningerne ved at have et virksomhedshjemmeværn deles
mellem den pågældende virksomhed og hjemmeværnet. hjemmeværnet
leverer alt materiel – uniformer, våben m.v. – og
betaler derudover for uddannelsen af medlemmerne. virksomheden
skal regne med at give sine ansatte hjemmeværnsfolk fri
til uddannelse 4-10 dage om året - med løn. hjemmeværnet betaler
en lønkompensation, som svarer til højeste dagpengesats
få en aftale med
virksomhedshjemmeværnet
kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan være med
til at sikre jeres virksomhed. når i vælger at oprette en
enhed hos os, udarbejder vi sammen en aftale, der tager
udgangspunkt i jeres behov. ring til informationschef
tonny bender christensen på tlf. 33 47 93 63 eller tlf.
51 23 84 65. du kan også sende en mail til info-vhv@
hjv.dk
hærhjeMMeværnet,
MarinehjeMMeværnet,
flyverhjeMMeværnet
og virksoMhedshjeMMeværnet
p.t. er virksomhedshjemmeværnet organiseret i 4 grene: energi, tele-, post og jernbanehjemmeværnet
med følgende virksomheder tilknyttet:
• tdc a/s
• dsb, arriva, raillion og bane danmark
• post danmark a/s
• asnæs- og enstedværket
virksomhedshjemmeværnet samarbejder med
bl.a. politi, falck og beredskab for at sikre den
danske infrastruktur i en krisesituation.
5

et stærkt signal
at sende de deler viden og bygger netværk.
hr- og personalechef
anita kaster og de kolleger
fra post danmark, som også er
med i virksomhedshjemmevær-
Af tinA juul rAsmussen
fotos: ole friis
net, drager nytte af hinanden
på kryds og tværs - til gavn for
både dem selv og virksomheden.

anita kaster – Post danMark
- det bedste ved, at man som medarbejder engagerer sig i virksomhedshjemmeværnet,
er den signalværdi, der ligger i at sige:
”jeg vil frivilligt og i min fritid gøre noget for min arbejdsplads.”
det er da fantastisk.
anita kaster lægger ikke skjul på, at hun er begejstret for de
muligheder, der ligger for både arbejdsplads og medarbejdere i
virksomhedshjemmeværnet. til daglig er hun personale- og hrchef
med ansvar for omkring 1.500 medarbejdere i postområde
danmark, men herfra går en klar, rød tråd tilbage til hendes eget
engagement i hjemmeværnet.
et engagement, som har sit udspring i 1974, da anita kaster
var 17 år og boede hjemme hos far og mor i varde. hjemmeværnet
slog en udstilling op på torvet. det fangede den unge studerendes
interesse, hun satte sig ind i sagen og blev medlem.
- folk spørger mig af og til: ”er du medlem af det endnu?” men
for mig handler det ikke om at ’være medlem’. oprindeligt gik jeg
ind i hjemmeværnet af idealistiske grunde, fordi jeg kunne være
med til at gøre noget. men nu er hjemmeværnet blevet en naturlig
del af mig og mit liv, siger den nu 51-årige anita kaster.
siden har hun været kaptajn i hjemmeværnet tre gange, en
titel, som følger den funktion, man bestrider. i 1998 blev hun
chef i det første postkompagni i odense i det dengang nyetablerede
virksomhedshjemmeværn. i dag er hun forbindelsesofficer
og premierløjtnant i virksomhedshjemmeværnet og underviser
desuden på hjemmeværnsskolen. alt sammen i sin fritid.
rød tråd mellem post og værn
men fritiden og arbejdstiden i post danmark bliver netop knyttet
sammen gennem engagementet i posthjemmeværnet. her har
anita kaster et fælles omdrejningspunkt med de 180 andre af post
danmarks medarbejdere, som også er medlemmer af posthjemmeværnet.
det giver dem blandt andet god mulighed for at bygge
netværk på tværs af organisationen og dele viden med hinanden.
begge dele noget, anita kaster selv har draget nytte af.
- vi hjælper hinanden på kryds og tværs i virksomhedshjemmeværnet.
for nylig blev jeg spurgt af en kollega fra jernbanehjemmeværnet,
om jeg som hr-chef i post danmark ville komme
og undervise hans medarbejdere i formidling. det var kun,
fordi vi kendte hinanden igennem hjemmeværnet, at det kom på
tale. på den måde er der mulighed for at danne netværk både i og
uden for virksomheden, og vi kan bruge hinanden. og vi kunne
godt blive endnu bedre til at udnytte de ressourcer, der ligger
hos de enkelte medlemmer, hvis vi formaliserede netværket og
vidensdelingen, siger anita kaster, som også fremhæver det sociale
aspekt:
- jeg har netop været til træf i forbindelse med virksomhedshjemmeværnets
ti års jubilæum, og her møder man jo andre ansatte
i post danmark fra hele landet. vi udveksler selvfølgelig
en masse synspunkter og holdninger, både arbejdsmæssigt og i
forhold til hjemmeværnet.
selv har anita kaster oplevet, at hendes engagement i hjemmeværnet
påvirkede hendes daværende chef i post danmark, så
han indstillede hende til virksomhedens talentbank – en indstilling,
som siden førte hende videre op i organisationen.
hvorfor et virksomhedshjemmeværn?
- som tingene har udviklet sig i samfundet, mener jeg, at virksomhedshjemmeværnet
er mere aktuelt end nogensinde. jeg kan virkelig se en nytteværdi af det, for selvom
man ikke kan tale om nogle trusler (fra fjender, red.), kan jeg se, hvor sårbart vores
samfund er blevet. vi er jo dybt afhængige af vores energikilder og infrastruktur i dag –
prøv at forestil dig et samfund uden strøm i fire dage? bare storebæltsbroen har været
lukket i et døgn, dsb aflyser afgange, eller internettet er nede, skaber det altid et vældigt
postyr. så jeg kan virkelig se en mening med virksomhedshjemmeværnet, og derfor
er jeg kommet for at blive, siger anita kaster, personale- og hr-chef i post danmark og
forbindelsesofficer og premierløjtnant i virksomhedshjemmeværnet.
- det, at jeg var frivillig chef i hjemmeværnet, vidnede om ’en
stor arbejdskapacitet’, skrev han blandt andet i sin begrundelse
for at indstille mig, husker anita kaster.
en gensidig forankring
endnu en gevinst for både virksomheden og den enkelte medarbejder
er den gensidighed, der ligger i den frivillige indsats i
hjemmeværnet og det daglige arbejde i virksomheden, påpeger
anita kaster.
- post danmark har for eksempel valgt at organisere arbejdet
i selvbærende teams, og forståelsen for, hvordan samarbejdet i
grupper fungerer, er en del af hjemmeværnets lederuddannelse
og derfor i høj grad nyttig på arbejdspladsen. at kunne motivere
medarbejdere og kolleger eller medlemmer af hjemmeværnet er
jo principielt det samme. at være i stand til at formidle og sælge
begejstring er jo også ens, uanset om du er i postuniform eller
kampuniform. i det hele taget får vi en virkelig god uddannelse i
hjemmeværnet, som jo ikke koster arbejdspladsen noget. og de
kompetencer og kvalifikationer har vi jo med os i vores daglige
arbejde i virksomheden, som kan drage nytte af dem, hvis de
vil – og omvendt. hjemmeværnet drager også fordel af de kompetencer,
vi har via vores arbejde. på den måde er de to gensidigt
forankret i hinanden, konstaterer anita kaster. n
blå bog:
anita kaster, født 1957. blandt andet uddannet leder fra
forsvarets center for lederskab og diplomleder. tidligere
ansat i forsvaret, bl.a. ved sjællandske ingeniørregiment/
hærens ingeniør- og abc-skole, farum og senere i folk
og forsvar.
siden 1998 ansat i post danmark, først som produktionsleder,
senere postmester og siden november 2006
personale- og hr-chef i postområde taastrup for ca.
1.500 medarbejdere.
bor på fyn og pendler dagligt mellem hjemmet og postområdets
hovedsæde i taastrup på sjælland.
var med til at starte det første posthjemmeværnskompagni
i odense i 1998. i dag er hun forbindelsesofficer og
premierløjtnant. n
7

8 ledelsesuddannelser
Af tinA juul rAsmussen
et løft
til virksomheden
et par gange om året bænker hjemmeværnsskolen i nymindegab
et nyt hold på hjemmeværnets lederuddannelse. deltagerne
kommer både fra værnets egne enheder og fra virksomheder,
både offentlige og private.
- ved at blande deltagerne sikrer vi en dynamik mellem de ’civile’
deltagere og hjemmeværnets folk, fordi der på den måde
kommer input udefra. det tvinger os i det grønne tøj til at tænke
i andre baner og f.eks. ikke kun tale i militærsprog. men det giver
også deltagerne udefra en anden oplevelse af hjemmeværnet –
at her er er der der folk med mange kompetencer, siger kaptajn jørgen
schandorff, som har været ansvarlig for hjemmeværnets ledelseskurser
i en årrække.
han beskriver kurserne som tidssvarende for alle – og ikke
langt fra en diplomuddannelse. indholdet er langt fra ’bare militært’,
men handler om menneskelige relationer, kommunikation,
problemløsning, taktisk ledelse m.m. og deltagerne rejser hjem
med konkrete ledelsesværktøjer i bagagen.
- det gælder både dem, som er ledere, og dem, som ikke er. uddannelsen
kan bruges til at give virksomheden, man er ansat i, et
løft, men kan også bruges i sportsklubben, hvis man er frivillig dér.
og jørgen schandorff understreger, at der stilles krav til deltagerne.
- jeg tror, de fleste oplever kurserne som krævende – alene
fordi vi er i gang fra kl. 8-21 hver dag. undervejs får de en viden,
som de afprøver på kurset, de lærer at finde ud af, om de f.eks.
formulerer opgaver rigtigt over for medarbejderne, de afprøver
spilleregler ud fra ’rigtige’ situationer, de lærer at observere
adfærd hos folk i deres gruppe eller stab, og de lærer, hvor de
kan træde ind. de tilbagemeldinger, vi har fra deltagerne, er da
også meget positive. ellers ville vi jo nok heller ikke have folk fra
mærsk container med, konstaterer jørgen schandorff. n
fakta om kurserne
hjemmeværnet udbyder ledelseskursus 1, 2 og 3. de foregår
på hjemmeværnsskolen i nymindegab som internatkurser
af en uges varighed:

ledelsesuddannelser
ledelseskursus 1
handler om de relationer, der opstår,
når mennesker samarbejder i
grupper, og hvad relationerne betyder
for, at lederen kan varetage
sin egen funktion.
temaerne på kurset er blandt
andet kommunikationsproblemer
og muligheder, menneskets betingelser,
indflydelse og medbestemmelse,
beslutningsprocesser
og systematisk problembehandling.
målet er, at deltageren gennemgår
en personlig udviklingsproces,
som danner grundlag for
at kunne træffe kvalitative ledelsesbeslutninger.
kurset er åbent for alle, varer
ca. 50 timer, og der veksles mellem
individuelt arbejde og gruppearbejde.
der kræves ingen særlige
forudsætninger for at deltage.
kaptajn
jørgen schandorff
hjeMMeværnets ledelseskurser
er PoPulære også blandt
civile deltagere fra virksomheder,
som har adgang til
uddannelsen og får direkte
brugbare ledelsesværktøjer
med hjem.
1 2 3
ledelseskursus 2
handler om ledelsestaktik. her
udbygger deltageren sit grundlag
for at kunne bruge og udvikle
ressourcerne hos sit personale.
han/hun lærer at forstå forholdet
mellem formål, mål og problembehandling,
lærer at omsætte
problemer til opgaver, fastlægge
struktur for møder og styre dem
og etablere en hensigtsmæssig
arbejdsdeling mellem leder og
medarbejdere.
temaer på kurset er problemanalyse,
arbejdsprocedure, styring,
tilføre beslutninger kvalitet
og accept, planlægning, tilrettelæggelse
og gennemførelse af
møder, praktisk ledelse og problembehandlingsmodellen.
kurset er åbent for alle og varer
to en halv dag. ledelseskursus 1
er en forudsætning for at deltage.
ledelseskursus 3
er særligt henvendt til kompagnichefer.
her lærer lederen at udforme
en vision ved først at analysere
en række forudsætninger i
enheden, formulere ledelsesmæssige
mål, opgøre ressourcer m.m.
kurset varer ca. 20 timer. det anbefales,
at man forinden har gennemført
ledelseskursus 1 og 2.
9

10 christian herskind – ncc
man
lærer
at give en
befaling

christian herskind – ncc
chefen skal lære at se, hvor
gavnligt det er for hans virksomhed,
hvis en medarbejder
er engageret i forsvaret eller
hjemmeværnet - både hvis
han har en militær lederuddannelse
eller erfaring med kommandoen
i felten, mener ncc’s
koncerndirektør christian
herskind, der selv støbte sit
lederfundament i forsvaret.
Af tinA juul rAsmussen
fotos: jesper lAnghoff
mens kammeraterne knap havde lagt matematik og oldævl bag
sig på gymnasiet, stod 19-årige christian herskind og råbte befalinger
til sin enhed. den unge reserveofficer havde kommandoen
over cirka 30 mand, materiel og lastbiler. og her blev det
klart for ham, at han ville være leder.
- jeg oplevede en kolossal glæde og tilfredsstillelse ved det
arbejde. så man kan godt sige, at det er militærets ’skyld’, at jeg i
dag er leder. siden dengang har jeg i hvert fald ikke haft brug for
noget vækkeur for at stå op.
på forkant i forsvaret
den nu 46-årige christian herskind læste til jurist efter militæret.
i dag er han koncerndirektør i byggemastodonten ncc danmark,
som beskæftiger 2.600 medarbejdere, og har i øvrigt et
cv, der kan tage pusten fra de fleste.
hans engagement i forsvaret begrænser sig nu til et par ugers
tjeneste om året som major af reserven. men christian herskind
har ikke glemt, hvor han fik støbt sit ledelsesmæssige fundament.
- jeg fik min lederuddannelse i forsvaret, og det, man lærer
der, kan man overføre direkte i forholdet 1:1 til den civile verden.
ikke fordi man lærer at skyde mere præcist, men fordi man
lærer at stille sig op og give en ’befaling’ - selvom man ikke vil
bruge det udtryk i en virksomhed. den analyse og strategi, som
ligger forud for befalingen, og som skal bringe dig frem mod dit
mål, kan du i lige så høj grad bruge i dit civile liv, siger christian
herskind og fortsætter:
- når lederen af en hjemmeværnsenhed lærer at tage højde
for, hvordan fjenden agerer, kan han også tage højde for, hvordan
virksomhedens konkurrenter agerer. eller når han lærer at vurdere:
hvilke ressourcer har jeg til rådighed til en given opgave i
min enhed, er tankegangen den samme i virksomheden: hvad har
jeg af medarbejdere i min afdeling? hans viden skal bare omdannes
med en grad af fornuft og abstraktionsgrad, men udgangspunktet
er det samme.
faktisk kan erhvervslivet lære meget af den måde, forsvaret og
hjemmeværnet uddanner sine ledere på, mener christian herskind.
- for eksempel kan man som leder tænke over, hvordan man
overfører den fællesskabsfølelse og det kammeratskab, man i høj
grad praktiserer i forsvaret, til sin virksomhed. de militære ledere
er på en række områder også langt foran erhvervslivet med
moderne ledelsesstrategier. da man begyndte at tale om mussamtaler
og udviklingsplaner for medarbejderne i virksomhederne,
havde man praktiseret det længe i forsvaret. selvfølgelig skal
en militær lederuddannelse transformeres til den erhvervsfaglige
virkelighed og tilpasses en produkt- og kundespecifik virksomhed,
men det er nok det mindste af det.
trygt at beholde jobbet
der ligger imidlertid også en udfordring i, at virksomhederne til
fulde lærer at forstå, hvor stor betydning og gavn det har for
både den enkelte ansatte og firmaet i øvrigt, at en medarbejder
for eksempel sendes på lederuddannelse i hjemmeværnet eller
ud i verden som en del af danmarks militære engagement.
den forståelse gør christian herskind også sit til at fremme. i
2006 var han selv på en to måneders mission til afghanistan – i
sig selv en stor oplevelse. men det var også rigtig rart at rejse ud
og vide, at når han vendte tilbage til ncc, stod der stadig christian
herskind på døren til hans kontor.
og det er ifølge koncerndirektøren en meget vigtig pointe, alle
virksomheder bør skrive sig bag øret. i hvert fald dem, som har
– fortsættes næste side
11

12 christian herskind – ncc
fakta om interforce
• etableret i 1999.
• er et samarbejde mellem forsvaret og civile private og offentlige virksomheder omkring forsvarets brug
af det frivillige personel.
• formålet er at forbedre forholdene for de mennesker, der står med både en militær og en civil forpligtelse,
når forsvaret bruger denne ressource, især til det internationale arbejde.
• godt 2.000 virksomheder støtter i dag interforce.
• læs mere på www.interforce.dk
medarbejdere, der kan indkaldes til tjeneste i forsvaret eller via
hjemmeværnet.
- det er kolossalt befordrende at vide, at man stadig har et
job, når man vender hjem fra tjeneste. der er nok af andre usikkerhedsmomenter
i at rejse ud, så hvis man også risikerer at miste
sit job, kan det måske lige være det, som gør, at man bliver
hjemme, forklarer christian herskind.
så ved siden af jobbet i ncc er han også præsident i ’mars og
merkur’, en kreds af danmarks absolutte topledere i forsvaret og
erhvervslivet. målet er at styrke kontakten og forståelsen mellem
den militære og den civile verden.
”ok, det er nok ikke helt spild
af tid, når medarbejderen vil
have fri en uge til et lederkursus
i hjemmeværnet, fordi jeg
har god brug af de kvalifikationer
i min virksomhed.”
skal forstå hinanden
organisationen interforce, som omfatter både virksomehder,
organisationer og offentlige myndigheder, har næsten samme
formål - at sikre de bedst mulige vilkår for de mennesker, som
både har en militær og civil forpligtelse. foreløbig er omkring
2.000 virksomheder med tilsammen over en million medarbejdere
med i interforce, hvor christian herskind er formand for
region hovedstaden.
- det er vigtigt, at de to verdener forstår hinanden, fordi det
har betydning, når den enkelte medarbejder skal sendes ud som
soldat. de erhvervsledere, som ikke kender til forsvaret, skal vide,
hvilken virkelighed deres medarbejdere agerer i, og for eksempel
kunne se: ”ok, det er nok ikke helt spild af tid, når medarbejderen
vil have fri en uge til et lederkursus i hjemmeværnet, fordi jeg har
god brug af de kvalifikationer i min virksomhed.” og de skal vide,
hvilken medarbejder de får tilbage efter seks måneder i irak. tag
for eksempel den unge ingeniør hos os, som har kommandoen
over 30 mand i kosovo - hvis han kan det, kan han også noget
mere her, konstaterer christian herskind. n
fakta om mars og merkur
• stiftet i 1975.
• formålet er at styrke kontakten og samarbejdet mellem det danske forsvar,
erhvervslivet og den offentlige sektor og at virke for forsvarets, erhvervslivets
og den offentlige sektors kendskab til og forståelse af hinandens problemer.
• b estår af en kreds af danmarks absolutte top fra forsvar og erhvervsliv.
• mars er gud for krig, og merkur er gud for handel.

når forretningsMænd
trækker i grønt
der findes et hav af dyre ledelsesuddannelser og kurser i
danmark. men der findes også nogle, som er gratis i kroner
og øre, men som kræver en indsats på en helt anden måde. »vi
træder frem, hvor andre viger tilbage« lyder hjemmeværnets
slogan. »i hjemmeværnet får man en god lederuddannelse,
som man ikke kan få andetsteds,« lyder det fra en af værnets
topfolk, der også er chef i det civile liv.
– fortsættes næste side

14 benny sandsted - tdc
Af christiAn kjærgAArd
fotos: jesper lAnghoff
det er ikke til at
se det, hvis man ikke
lige ved det.
men bag telekoncernen tdcs mange medarbejdere gemmer der
sig adskillige soldater, som konstant er på vagt i samfundets tjeneste.
det sker uanset, om ledelsen har sin daglige gang i selskabets
hovedkvarter på teglholmen i det sydlige københavn og udenpå
er iklædt slips og det fineste jakkesæt, eller om kabelbisserne
befinder sig i en telemast højt over landskabet iklædt hjelm og
grove arbejdshandsker.
det er bevæbnede forretningsmænd, der også er i statens
tjeneste.
landets største teleoperatør tdc er nemlig ikke blot et børsnoteret
selskab på københavns fondsbørs, men også en vital del
af danmarks infrastruktur. i tdc er en lang række medarbejdere
derfor ikke alene på arbejde i selskabet, men gør samtidigt tjeneste
i telehjemmeværnet, der hører under virksomhedshjemmeværnet.
»værn og virksomhed er stadigvæk smeltet sammen, selvom
tdc i dag ikke længere er en del af staten, men tværtimod et
fuldt ud privatiseret selskab. men vores forretningsgrundlag er
noget, som hele samfundet hviler på, hvilket gør, at staten indregner
os i deres beredskab. det stiller derfor nogle skærpede
krav til os i dagligdagen, selv om noget af infrastrukturen er på
private hænder,« siger benny sandsted, der er chef i tdc og
kaptajn i virkhomhedshjemmeværnet.
han har igennem 28 år sideløbende med sit arbejde været aktiv
i telehjemmeværnet, hvilket han de seneste 8 år har siddet
i spidsen for som chef. i begyndelsen var det dog hans uddannelse,
som fik ham til at trække i uniform.
»det startede oprindeligt i fyns telefon, hvor jeg netop var
blevet ansat som civilingeniør. derfor blev jeg helt naturligt anset
for at være en specialist på teleområdet, som samfundet i en krisesituation
skulle kunne trække på. så man kan sige, at der med
jobbet også fulgte et våben,« husker benny sandsted.
»i hjemmeværnet får man en god lederuddannelse, som man
ikke kan få andetsteds. det er noget, som efterfølgende har
spillet positivt tilbage på mit arbejde, hvilket jeg har draget stor
personlig erfaring af. man lærer i høj grad at samarbejde i pressede
situationer og kommer ud for en masse situationer, hvor
man skal lede i nuet uden forberedelsestid. her gælder det om
at gøre tingene rigtigt fra starten af,« siger benny sandsted, der
også har nydt godt af den viden om organisering, som han har
erhvervet i hjemmeværnet.
det er dog ikke alene ledelseskundskaber, den 58 årige telechef,
der har været udsendt for tdc i flere forskellige lande, har
fået ud af sin tjeneste i hjemmeværnet.
»jeg må nok indrømme at jeg er i bedre form, end jeg ellers
ville have været. man er jo hele tiden nødt til at holde sin fysik
ved lige, da vi altid er nødt til at være på vagt eller klar til at rykke
ud i tilfælde af et terrorangreb eller en naturkatastrofe. der er jo
ingen, der ved, hvornår der er brug for os. det kommer lige pludseligt,«
beretter benny sandsted, der ved siden af sin familie, sit
civile job, hvor han er chef for et trecifret antal medarbejdere, og
hjemmeværnet også har haft tid til at tage en mba.
han bruger cirka 300 timer om året fordelt på 40 dage med
hjemmeværnsaktiviteter ved siden af sit fuldtidsarbejde.
det er især tdcs tekniske personale, som i dag udgør tyngden
af telehjemmeværnet. de modtager alle sideløbende med deres
arbejde en uddannelse i hjemmeværnet og deltager med hyppige
mellemrum i en række øvelser rundt om i landet. de mange
medarbejderes dobbeltjob lægger dog ikke så stort et pres på
telekoncernen, som man skulle tro.
»staten har stillet krav til, at medarbejderne skal kunne løsrives
fra arbejdet og deltage i den fornødne uddannelse, så beredskabet
hele tiden er af høj kvalitet. men staten betaler fuld
dagpengerefusion for den tid, som medarbejderne bruger i regi
af telehjemmeværnet« forklarer benny sandsted.
virksomhedshjemmeværnet har i dag et tæt samarbejde med
flere af denne type virksomheder landet over, der udover tdc
eksempelvis også tæller dong energy, el-elskaberne og post
danmark. det er den enkelte virksomhed, der i samarbejde med
virksomhedshjemmeværnet, politiet og totalforsvarsregionerne
sætter retningslinierne for, hvilke opgaver der skal løses for at
opretholde samfundets drift i en krisesituation.
i tæt samarbejde med virksomhedshjemmeværnet får selskabets
medarbejdere løbende den nødvendige uddannelse og
efteruddannelse dertil. n

enny sandsted - tdc
benny sandsted er i sit civile liv chef i tdc, men har samtidig gennem 28 år
sideløbende med sit arbejde været aktiv i telehjemmeværnet. billedet er taget
i tdcs telecentral i nørregade i københavn, kaldet ”ubåden”.
det er ikke så ligetil at lukke ned for mobil, fastnet og internetforbindelser
herhjemme. et terrorangreb eller en naturkatastrofe
vil højst kunne forstyrre teledriften lokalt og i et kortere tidsrum.
det skyldes, at infrastrukturen på teleområdet i modsætning til
tidligere i dag er fuldkommen decentralt organiseret.
»sikkerheden er faktisk højere end nogensinde. der er i dag
et stort overlap mellem de enkelte net og forbindelser, hvilket
gør, at det blot er mindre områder, som er sårbare. der er ingen
nøgleområder i danmark. hvis noget bliver ramt, så kører trafikken
blot en anden vej udenom,« beretter benny sandsted, chef i
telekoncernen tdc og i telehjemmeværnet.
virksomhedshjemmeværnet samarbejde med politiet, falck
og forsvarets beredskab for at sikre den danske infrastruktur i
en krisesituation. det er områder som trafik, kommunikation og
forsyning af el, vand, varme og gas, som under en krisesituation
eller i forebyggelse søges sikret mod udsving i drift og produktion.
her er telehjemmeværnet klar til med kort varsel at rykke
ud og reetablere en forbindelse i løbet af ganske får timer.
»vi er uddannede til at løse en bred vifte af opgaver i et kriseramt
område. mens det på teleområdet er begrænset til lokal
skadesvirkning, hvor vi med særlig teknisk ekspertise og ved
hjælp af mobile enheder kan reetablere onlineforbindelsen på
kort tid, så er vi derudover rustede til at hjælpe med andre opgaver.
eksempelvis er medarbejderne uddannede til at slukke ildebrande,
redde folk ud af sammenstyrtede bygninger og samvirke
telehjeMMeværnet
hindrer at danmark
går offline
Af christiAn kjærgAArd
fotos: jesper lAnghoff
med politiet,« siger benny sandsted, der for kort tid siden har
deltaget i en øvelse i at bygge diger i oversvømmede områder.
i forhold til tidligere har telehjemmeværnet fået flere kompetencer,
hvilket langt hen ad vejen skyldes, at trusselsbilledet
herhjemme har ændret sig.
»det startede egentlig under anden verdenskrig i forbindelse
med modstanden mod tyskerne, hvor telehjemmeværnets
første opgave var at aflytte gestapos telefoner i danmark for
modstandsbevægelsen. her udnyttede man med stor fordel det
kendskab og den ekspertise, som teleselskabets medarbejdere i
forvejen havde til telenettet,« forklarer benny sandsted.
i dag er uddannelsen i virksomhedshjemmeværnet ikke længere
alene anlagt på teknisk ekspertise, men forsyner i lige så
høj grad medarbejderne med en række yderligere militære kompetencer
i overvågning, adgangskontrol, sikring og bevogtning
af virksomhedens installationer og driftslinjer. derudover indeholder
uddannelsen også beredskabsrettede fag indenfor brand,
redning og miljø samt ledelsesfag.
»under den kolde krig indgik vi i en sikring af landets vitale
dele mod sabotage og spionage. her blev medarbejderne uddannet
til at afsøge og bevogte særlige udpegede teleinstallationer.
i dag er opgaven ikke knyttet til enkelte geografiske områder i
danmark, men
i stedet anlagt
vi er uddannede til at løse en bred
vifte af opgaver i et kriseramt område.
mod, at telehjemmeværnet
har en fleksibel
kapacitet, da et
terrorangreb eller en katastrofe må forventes at kunne indtræffe
hvor som helst,« siger benny sandsted. n
udover de traditionelle infrastrukturselskaber byder
virksomhedshjemmeværnet også velkommen
til virksomheder, der beskæftiger sig med fødevareproduktion,
sundhed, it samt finans, og som har
behov for et godt kriseberedskab. n
15

16
fællesskab, kammeratskab
og udfordringer
på både fysik, psyke og
samarbejde. det er, hvad
næsten 20 års frivillig
indsats i virksomhedshjemmeværnet
har
givet gymnasielærer
jan schmidt. og der er
masser at hente for både
de yngre og de modne,
mener han.
det er fand’me
godt, gutter!
Af tinA juul rAsmussen
fotos: peter von kohl
- det er en helt særlig oplevelse, når man er seks-otte mand på
patrulje og skal pakke alt sit udstyr sammen i silende regn for i
fællesskab at forcere et større vandløb. eller når man sidder på
sin post tidligt om morgenen, og dampen fra jorden begynder at
stige op, mens dyrelivet intetanende pusler videre i forgrunden.
det er bare to eksempler på de oplevelser og erfaringer, premierløjtnant
jan schmidt har fået med sig gennem sine snart 20
år i virksomhedshjemmeværnet.
i første omgang var det kammeratskabet, som trak ham ind
i jernbanegrenen, hvor flere af hans venner allerede slog deres
folder, og som gjorde, at den dengang kun 19-årige jan schmidt
også ville være med.
- vi havde en klub ved siden af og tog på fjeldture i norge
og sverige, så det faldt godt i hak med hjemmeværnet – lidt i
samme boldgade, bare med en anden påklædning, siger han.
mere end en skydeforening
til daglig fylder jobbet som adjunkt på slagelse gymnasium den
nu 38-årige jan schmidts liv. her underviser han i biologi og psykologi.
i fritiden passer han familielivet med kone og barn, men
dyrker også bue- og pistolskydning og hiver kajakken frem, når
der er tid til det.
jan schMidt På Patrulje
men der er også stadig energi og engagement tilbage til
virksomhedshjemmeværnet. her kan jan schmidts position
sammenlignes med en elitesoldat i forsvaret. i hjemmeværnssammenhæng
hedder det en patruljemand, som bygger på en
krævende uddannelse, både fysisk og psykisk. og netop det tiltaler
ham ved hjemmeværnsarbejdet: at der både er mulighed
for personlige træning og udvikling, men også fællesskab og det
at indgå i en samfundsnyttig tjeneste.
- hjemmeværnet er ikke bare en skydeforening for mig, men
et sted, hvor jeg har mulighed for at bidrage i en større sammenhæng.
i første omgang var det som sagt kammeratskabet,
som trak mig ind, men jeg er blevet hængende, fordi jeg er blevet
budt på store oplevelser og udfordringer undervejs. jeg har
deltaget i mange øvelser, hvor både fysikken, psyken og mine
samarbejdsevner er blevet sat under pres. i en patrulje kommer
man tæt på hinanden og får slidt nogle kanter af. man lærer, det
er vigtigt at tale lige ud af posen - man kan ikke gå og være sur
eller brænde inde med tingene, hvis man skal være sammen på
øvelse i en uge. så fungerer samarbejdet ikke. og det skal det,
når man er derude. man kan ikke bare sætte sig i en rundkreds
og diskutere, det må vente, til man kommer hjem igen, siger jan
schmidt.
han kan ikke umiddelbart pege på en enkelt oplevelse som den
største, fordi arbejdet foregår på så mange niveauer.
- det kan være, når man har løst en opgave godt, eller når det
har været ekstremt hårdt, og man har klaret det alligevel. eller
når man har været på en særligt givende træningstur til hjemmeværnet
i sverige. det er oplevelser på mange forskellige planer.
men selvfølgelig var det også en stor personlig tilfredsstillelse for
mig at gennemføre patruljeuddannelsen, hvor man bliver presset
både fysisk og psykisk og på, om ens uddannelsesniveau er højt
nok. men det er også bare, når tingene lykkes, og man bagefter
kigger på hinanden og smiler lidt: ”det var fand’me godt det her,
gutter!”
guleroden bedre end stokken
en del af det, jan schmidt har lært undervejs, tager han med sig
på arbejde og bruger i sin undervisning. ikke at han taler med
eleverne i klassen om sit engagement i hjemmeværnet, for jan
schmidt kan godt lide at holde tingene adskilt, men det, han har
lært, f.eks. i sit instruktørvirke, kan han bruge, når han gennemfører
en lektion på gymnasiet.
- mange af de pædagogiske principper og virkemidler, vi bruger
i hjemmeværnet, kan jeg også bruge i undervisningen, f.eks.
”vis, forklar, øve”-modellen, hvor vi bruger 10 procent på at vise,
20 på at forklare og 70 på at øve. men også kropssprog og stemmeføring,
som vi uddannes i i hjemmeværnet, er virkelig godt at
have med sig. det nytter ikke, at man står og gnider sig i hænderne
og ligner en stor undskyldning oppe ved tavlen. man skal
udstråle engagement og tillid for at komme ud over katederet.
men disciplinen og kommandoerne lader jan schmidt dog
blive hjemme.
- hvis man prøver at bruge det over for de unge, får man bare
en reaktion. det er kun, hvis vi skal lave forsøg med åben ild eller

jan schMidt På Patrulje
jeg er ikke i tvivl om, at værdier som fællesskab, samarbejde
og kammeratskab, der fylder godt i hjemmeværnet,
ville komme mange unge til gavn i en tid, hvor individualisme
og uafhængighed tegner billedet.
syre, at jeg gerne kommanderer lidt for at signalere, at de skal
tage det alvorligt og være opmærksomme. men ellers går det
bedre med guleroden end med stokken, konstaterer jan schmidt.
han er nu ikke i tvivl om, at værdier som fællesskab, samarbejde
og kammeratskab, der fylder godt i hjemmeværnet, ville
komme mange unge til gavn i en tid, hvor individualisme og uafhængighed
tegner billedet.
- når man er sammen i en uge ude i skoven, lærer man hinanden
rigtig godt at kende og bliver kammerater på en anden
måde, tror jeg, end når man sidder og spiller videospil. vi er også
afhængige af hinanden, og det er ikke så almindeligt længere. i en
gruppe har vi hver vores speciale. ingen kan det samme, så ingen
- jeg kan se, at de patruljefolk, jeg er med
til at uddanne, kan meget mere, end de
selv tror. og mange unge kæmper jo med
deres selvtillid, så her ville de finde ud af:
”hold op, hvor kan jeg meget”.
kan undværes. og jeg tror, det er sundt at acceptere, at nogle er
bedre på andre felter end mig, men samtidig at se, at jeg også er
god til noget, og hvis vi alle lægger os i selen, kan vi lave et kanon
godt arbejde sammen, siger jan schmidt og tilføjer:
- jeg kan se, at de patruljefolk, jeg er med til at uddanne, kan
meget mere, end de selv tror. og mange unge kæmper jo med
deres selvtillid, så her ville de finde ud af: ”hold op, hvor kan jeg
meget”. – jeg tror også, at mange unge kunne have brug for at
lære at planlægge og forberede løsningen af en opgave. det er
væsentligt for at lykkes, at man har tænkt den ordentligt igennem,
som vi gør i hjemmeværnet.
taler til de modne
jan schmidt vedgår, at selvom hjemmeværnet gennem kampagner
har arbejdet for at ændre sit image de senere år, eksisterer
der stadig fordomme om hjemmeværnsmænd som gnavne og
halvgamle.
- det har jeg selv oplevet. rigtig mange har også deres forestillinger
om, hvad forsvaret er, fra amerikanske krigsfilm, og det
er jo slet ikke den tone og disciplin, vi bruger. så jeg tror stadig
ikke, at hjemmeværnet appellerer til en ung målgruppe. det er
nok de lidt mere modne - måske fra 30 år og opefter, dem som
allerede er inde på et karrierespor og får lyst til at bidrage. de
yngre, tror jeg, skal hverves gennem en personlig kontakt, f.eks.
hvis en kammerats far er med og kan fortælle om det. men jeg
tror nu heller ikke, at det skader, at de først er lidt ude i virkelighedens
verden, inden de kommer med hos os, siger jan schmidt.
17

de fremmødte
befalingsmænd morede
sig højlydt under
jubilæumsreceptionen.
brede jubilæuMssMil
i korsør
stemningen var høj, da virksomhedshjemmeværnet
fejrede
10-års jubilæum på konferencecentret
klarskovgaard
i korsør, hvor en forrygende
violinist kim sjøgren leverede
sublim underholdning.
violinisten kim sjøgren tryllede højlydt latter og de store smil
frem, da han underholdt de flere hundrede gæster ved virksomhedshjemmeværnets
10-års jubilæum lørdag den 26. januar i
korsør.
den kendte virtuos fik alle gæsterne til at klappe taktfast med
på h.c. lumbyes berømte ”champagnegaloppen” til stor munterhed
for de tilstedeværende befalingsmænd, fastansatte chefer
og øvrige repræsentanter for forsvaret.
en veloplagt radiovært hans otto bisgaard i fuld uniform og
ditto camouflagefarvet hjelm kædede jubilæets taler sammen i
vanlig showvant stil.
Af chArlotte bAun drejkA
fotos: ole friis
”det vrimler jo med forkortelser i jeres verden.
derfor har jeg tænkt mig at oprette min egen
”hob-enhed” (hans otte bisgaard), der kan gå
forrest i udviklingen af en hjemmeværnsenhed
i dr-byen.”

10 års jubilæuM
jubilæu jubilæuM
jubilæu
”det vrimler jo med forkortelser i jeres verden. derfor har jeg
tænkt mig at oprette min egen ”hob-enhed”, der kan gå forrest i
udviklingen af en hjemmeværnsenhed i dr-byen,” spøgte en smilende
bisgaard med en henvisning til forbogstaverne i hans eget
navn.
festtAler frA cheferne
”nogle af vore kompagnier kan føre deres historie langt længere
tilbage end de 10 år, vi fejrer i dag. men først for 10 år siden
fik vi det grundlag, som virksomhedshjemmeværnet er baseret
på,” lød det i velkomsttalen fra værnets chef, oberst henrik frost
rasmussen.
efter at værnets fane var båret ind, fulgte en række andre festtaler,
heriblandt også fra hjemmeværnschef, generalmajor jan s.
norgaard, og kommitteret ulrik kragh. ”virksomhedshjemmeværnet
er unikt, fordi værnets hjemmeværnssoldater er forankrede i de
virksomheder, som de i en krisesituation skal passe på og forsvare.
det er helt essentielt,” understregede kommitteret ulrik kragh.
virksomhedshjemmeværnet tæller i dag godt 1.400 medlemmer,
hvoraf omkring 60 procent er med i de aktives rækker.
kontorchef susan nissen fra forsvarsministeriet overbragte et
stort tillykke fra forsvarsminister søren gade, der desværre ikke
kunne være til stede ved jubilæet.
den ligefremme og åbenhjertige næstkommanderende, ulla
høgh fra telehjemmeværnet i midtjylland, var udvalgt som de
frivilliges repræsentant til et ”eksklusivt” og muntert interview
med hans otto bisgaard.
”det handler om at kunne gøre en forskel for sin virksomhed
og sit land gennem den uddannelse og træning, vi får i et værn
præget af et fantastisk kammeratskab og engagement,” forklarede
hun hans otto bisgaard.
virtousen kim sjøgren bragte smilene frem blandt gæsterne ved
virksomhedshjemmeværnet 10-jubilæum i korsør.
stor gensynsglæde
for de mange fremmødte befalingsmænd var jubilæet en kærkommen
lejlighed til at hilse på ”kammeraterne” rundt omkring i
landet.
”det er et flot arrangement, hvor vi også kan få talt sammen
på tværs af grenene. det er da utrolig hyggeligt,” mente både
pernille ugleberg og lonni goldbaum fra jernbanehjemmeværnskompagni
københavn. de er begge mere end godt tilfredse med
medlemskabet af et værn, hvor kammeratskabet er helt i top.
at medlemskabet også spreder gejst og motivation på arbejdspladsen,
er vicedirektør peer schaumburg-müller fra tdc
ikke et sekund i tvivl om:
”vi kan konstatere, at et vores medarbejdere, der også er aktive
i telehjemmeværnet, både er motiverede og entusiastiske i
forhold til deres arbejde,” påpegede peer schaumburg-müller. n
mange af virksomhedshjemmeværnets enheder kan rent
faktisk trække deres historie tilbage itil 1950’erne, men
dengang hed det institutionskompagnier fortalte chefen for
virksomhedshjemmeværnet, oberst henrik frost rasmussen.
19

frivilligt forsvar
før 2. verdenskrig
Af jens vindekilde
kaptajn i virksomhedshjemmeværnet og
cand. mag i historie og religionshistorie
1. april 1949 trådte loven om et statsligt finansieret
frivilligt hjemmeværn i kraft. loven var vedtaget året
i forvejen, men grundet finansårets forløb kunne den
først effektueres i 1949.
tanken om et frivilligt forsvar i tilknytning til landets
etablerede forsvar var ikke ny. fra 1600-tallet og frem
til 1864, hvor man ophævede borgervæbningerne,
havde man set flere frivillige korps: studenterkorpset
under svenskekrigene, kongens livjægerkorps under
englandskrigene. 1801 havde man tillige besluttet
borgervæbningers oprettelse i købstæderne. 1861
dannedes akademisk skytteforening, der opsugede
studenter og akademikere til den frivillige forsvarssag.
i den københavnske borgervæbning sås kendte navne:
brygger jacobsen (officer) og h.c. andersen (korporal).
nederlaget 1864 gav vækst til skyttesagen – samtidig
med at man ophævede borgervæbningerne som
værende uforenelige med den almindelige værnepligt.
rundt i landet opstod både i by og på land skytteforeninger
og –korps. som eks. kan nævnes akademisk
skyttekorps, der i 1909 fik status af reservebataljon,
og københavns skyttekorps. alle disse skytteforeninger
blev i estrup-perioden underlagt forskellige restriktioner,
da de blev anset for en potentiel fare for
regeringens politik. standses kunne bevægelsen dog
ikke.
i 1911 stillede stifteren af det nuværende ipr-firma
chas. hude, c.c. von der hude, sin motorcykelklub, ellehamklubben,
til rådighed for hæren som et motorordonnanskorps.
ved 1. verdenskrigs udbrud markerede danmark
neutraliteten ved bl.a. at besætte københavns befæstning
(”vestvolden”) som et signal til de stridende parter
om, at man ville forsvare den neutrale politik. her kunne
man se mobiliserede enheder side om side med akade-
misk skyttekorps, københavns skyttekorps’ rekylkorps
og andre, i alt ca. 2000 mand frivillige, udføre befæstningsarbejde
og vagttjeneste for dermed at synliggøre
den danske sikkerhedspolitik. som det er bekendt, kom
danmark ikke ud i en væbnet konflikt, men forsvarsviljen
gennem de frivillige korps var ikke til at tage fejl af.
fra 1. verdenskrigs afslutning og frem til 1937
indgik de frivillige i hærens planlægning. 1928 indgik
motorordonnanskorpset direkte under hærens øverste
ledelse. 1934 så et nyt frivilligt korps, lufmeldekorpset,
dagens lys under indtryk af flyvemaskinens øgede
betydning. forsvarsviljen gennem frivillig indsats var
stadig markant i samfundet.
1937 blev et skæbneår for den frivillige forsvarsindsats.
tysklands aggressive udenrigspolitik bevirkede, at
stauning-munch regeringen besluttede at nedlægge
uniformerede korps gennem et uniformsforbud, bortset
fra spejderbevægelsen og frelsens hær, for ikke
at provokere naboen i syd. nogle opløstes helt, bl.a.
motorordonnanskorpset, andre genskabtes som civile
foreninger, eks. akademisk skyttekorps som en terrænsportsforening.
ved den tyske besættelse af danmark 9. april 1940
stod danmark uden den frivillige ekstrastyrke, som regeringen
tidligere havde kunnet trække på til gavn for
landets sikkerhedspolitik. det havde næppe ændret på
situationen, men for mange borgere stod uniformsforbuddet
som en officiel svækkelse af forsvarsviljen i
danmark. n
i næste nummer af vhv-
magasinet beskrives det statslige
hjemmeværns start i 1949,
herunder den politiske debat
om organisationen og sammenhængen
med den storpolitiske
udvikling i europa.
Afsender:
Virksomhedshjemmeværnet
Garnisonen 1, Postboks 16
4100 Ringsted
Ændringer vedr. abonnement
- ring venligst til
virksomhedshjemmeværnet
på 57 66 37 00 eller
mail til vhv@hjv.dk