Virksomhedshjemmeværnet

frivilligt forsvar
før 2. verdenskrig
Af jens vindekilde
kaptajn i virksomhedshjemmeværnet og
cand. mag i historie og religionshistorie
1. april 1949 trådte loven om et statsligt finansieret
frivilligt hjemmeværn i kraft. loven var vedtaget året
i forvejen, men grundet finansårets forløb kunne den
først effektueres i 1949.
tanken om et frivilligt forsvar i tilknytning til landets
etablerede forsvar var ikke ny. fra 1600-tallet og frem
til 1864, hvor man ophævede borgervæbningerne,
havde man set flere frivillige korps: studenterkorpset
under svenskekrigene, kongens livjægerkorps under
englandskrigene. 1801 havde man tillige besluttet
borgervæbningers oprettelse i købstæderne. 1861
dannedes akademisk skytteforening, der opsugede
studenter og akademikere til den frivillige forsvarssag.
i den københavnske borgervæbning sås kendte navne:
brygger jacobsen (officer) og h.c. andersen (korporal).
nederlaget 1864 gav vækst til skyttesagen – samtidig
med at man ophævede borgervæbningerne som
værende uforenelige med den almindelige værnepligt.
rundt i landet opstod både i by og på land skytteforeninger
og –korps. som eks. kan nævnes akademisk
skyttekorps, der i 1909 fik status af reservebataljon,
og københavns skyttekorps. alle disse skytteforeninger
blev i estrup-perioden underlagt forskellige restriktioner,
da de blev anset for en potentiel fare for
regeringens politik. standses kunne bevægelsen dog
ikke.
i 1911 stillede stifteren af det nuværende ipr-firma
chas. hude, c.c. von der hude, sin motorcykelklub, ellehamklubben,
til rådighed for hæren som et motorordonnanskorps.
ved 1. verdenskrigs udbrud markerede danmark
neutraliteten ved bl.a. at besætte københavns befæstning
(”vestvolden”) som et signal til de stridende parter
om, at man ville forsvare den neutrale politik. her kunne
man se mobiliserede enheder side om side med akade-
misk skyttekorps, københavns skyttekorps’ rekylkorps
og andre, i alt ca. 2000 mand frivillige, udføre befæstningsarbejde
og vagttjeneste for dermed at synliggøre
den danske sikkerhedspolitik. som det er bekendt, kom
danmark ikke ud i en væbnet konflikt, men forsvarsviljen
gennem de frivillige korps var ikke til at tage fejl af.
fra 1. verdenskrigs afslutning og frem til 1937
indgik de frivillige i hærens planlægning. 1928 indgik
motorordonnanskorpset direkte under hærens øverste
ledelse. 1934 så et nyt frivilligt korps, lufmeldekorpset,
dagens lys under indtryk af flyvemaskinens øgede
betydning. forsvarsviljen gennem frivillig indsats var
stadig markant i samfundet.
1937 blev et skæbneår for den frivillige forsvarsindsats.
tysklands aggressive udenrigspolitik bevirkede, at
stauning-munch regeringen besluttede at nedlægge
uniformerede korps gennem et uniformsforbud, bortset
fra spejderbevægelsen og frelsens hær, for ikke
at provokere naboen i syd. nogle opløstes helt, bl.a.
motorordonnanskorpset, andre genskabtes som civile
foreninger, eks. akademisk skyttekorps som en terrænsportsforening.
ved den tyske besættelse af danmark 9. april 1940
stod danmark uden den frivillige ekstrastyrke, som regeringen
tidligere havde kunnet trække på til gavn for
landets sikkerhedspolitik. det havde næppe ændret på
situationen, men for mange borgere stod uniformsforbuddet
som en officiel svækkelse af forsvarsviljen i
danmark. n
i næste nummer af vhv-
magasinet beskrives det statslige
hjemmeværns start i 1949,
herunder den politiske debat
om organisationen og sammenhængen
med den storpolitiske
udvikling i europa.
Afsender:
Virksomhedshjemmeværnet
Garnisonen 1, Postboks 16
4100 Ringsted
Ændringer vedr. abonnement
- ring venligst til
virksomhedshjemmeværnet
på 57 66 37 00 eller
mail til vhv@hjv.dk