3a hiA - Favrskov Gymnasium

Undervisningsbeskrivelse 

Termin August-december 2010 

Institution Favrskov Gymnasium 

Uddannelse stx 

Fag og niveau Historie – A niveau 

Lærer(e) Karen Marie Nielsen (KN) 

Hold 1a 

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 

Titel 1 Folkedrab. Uge 32-39 = 12 blokke à 95 min. 

Titel 2 

Titel 3 

Titel 4 

Side 1 af 24

Titel 1 

Uge 33-39 

2009 

Indhold 

Omfang 

Særlige fo- 

kuspunkter 

Folkedrab 

Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone: 

1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. (Supplerende stof) 

Politiken. Mandag 27. januar 2003: ”Folkedrab – og international ansvarlighed” (”Folkedrabsavisen”): 

forsidebilledet. 

Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi 

2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust (Supplerende stof) 

”Folkedrabsavisen”: ”Den lige vej til Auschwitz”, s 4. ”Had gav ikke stemmer”, s 4, ”Fra lærebogen”, 

s 8, Hofer: Nationalsocialismen: ”Wannsee-protokollen”. 

www.folkedrab.dk/holocaust/gerstein. „Øjenvidneberetninger om massegasninger” Fra Gersteinrapporten. 

3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og 

Cambodia (Kernestof) 

http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/folkedrab/: FN’s konvention om folkedrab og 

Kritik af definitionen. 

Case: Armenioen 1915-1918. Cambodja 1975-1979. Rwanda 1994: http://folkdrab.dk: 

Artiklerne: „Før folkemordet“. ”Folkemordet”. ”Efter folkemordet”. 

4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international 

ansvarlighed efter 1948. (Kernestof) 

Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder. 

Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen. 

www.folkedrab.dk. Folkedrabet i Bosnien (fakta) 

5) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark ? 

Undersøgelse af elevernes egen etniske baggrund og historie 

Uddrag af Orla Borg: ”Multi-Danmark” (JP. 30.08. 1999) 

”Lovgivningen af 1736” i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, 2003 

Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964 

F Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s. 41-43 (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal) 

6) Mindekultur. Modmindesmærket: Mindesmærket for de myrdede jøder i Berlin. 

Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, 

s. 6-23 

Mahnmal i Berlin: www.berlin-tourist-information.de/bilder/sehenswuerdigkeiten, 

http://www.theworldisnotenough.de/index.php?/archives/9-.html, http://www.berlin.citymap.de/city/db/070103050900.html,http://www.n24.de/phpbin/scripts/cgalerie/cgalerie.php?gal=n24_nachrichten_de_050512_mahnmal_besucher&bild=4&skin=510, 

http://www.hagalil.com/archiv/2005/05/mahnmal.htm, 

12 blokke á 95 min 

Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, 

notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse til timerne. 

Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter 

Generel introduktion til faget 

Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh. 

Analysere mentalitet i tid og rum 

Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende 

Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen familiære fortid 

Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale 

Side 2 af 24

Væsentligste 

arbejdsformer 

Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper 

Introduktion til forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere 

varighed, herunder matrixgrupper. 

Side 3 af 24


Termin Januar-juni 2011 



Fag og niveau Historie A 

Lærer Karen Marie Nielsen 

Hold 1a 


Titel 1 Oversigtsforløb dansk-historie: Uge 1-3 = 6 blokke 

Titel 2 Identitet og nationalisme i Danmark fra 1776 til nutiden. Uge 4-6,8-11 = 9 blokke 

Titel 3 Danmark i mellemkrigstiden. Uge 12-15, 17-18 = 6 blokke 

Titel 4 Antikkens samfund: Uge 19-21 = 6 blokke 

Titel 5 *** 

Side 4 af 24

Titel 1 Uge 1-3 

Indhold 

Omfang 

Særlige fokuspunkter 

Oversigtforløb dansk-historie 

Periodiseringsprincipper og tidslinjer. Demonstrere forskellige historiesyn på periodisering 

og diskutere anvendeligheden heraf. Arbejde med et oversigtsforløb opbygget 

efter styreformsmodellen (enevælde & demokrati). 

Evaluering af forløbet. 

NB: alt materialet er skannet og ligger i en mappe i klassens historiearkiv på Fronter. 

Blok 1 –2: Periodiseringsprincipper og tidslinjer: 

M. Carstensen. Historiehåndbogen. Gyldendal 1984: side 40-41, 44, 50-51. 

F. Clausen. Skabt til at Skabe. Aschehoug 1990: Side 109. 

Gade. Europas Verdenshistorie. Munksgaard 1985. Oversigt over samfundstyper 

Gymnasiebekendtgørelsernes periodiseringskrav: 1906, 1953, 1961, 1989, 2005. 

Michelsen. Litteraturens personer. Gyldendal 2005: Tidstavle 1 og 2. 

Blok 3-5: Magtens skelet for Danmarks historie siden 1665: 

Blok 3: Enevælde og oplysningstid: 

Helles. Store linjer i verdenshistorien. Gyldendal 1996: side 109-110, 112, 121-123. 

Bek. Magtens billeder. Gyldendal 2000: side 31-32, 39-40. 

Blok 4: Demokratiets indførelse. 

Haue. Det moderne Danmark bliver til. Munksgaard 1993: side 36. 

Lerberg. Danmark i guldalderen. Pantheon 1998: Side 129 137-138 

Bek. Magtens billeder. Gyldendal 2000: Side 49-50 

Mentz. Billeder og kilder til Danmarkshistorien. Gyldendal 1991: Side 67, 69-71 

Blok 5-6: Demokratiets udvikling i det 20. århundrede: 

Bek Magtens billeder. Gyldendal 2000: Side 59, 59-60. 

EU – en tidslinje. 

Det betyder Lissabon-traktaten for dig (B.T. 3/10 2009) 

Faktalink om EU 

Kernestof: Demokratiets udvikling i Danmark 

6 blokke à 95 min. 

Fokus på oversigts og sammenhængsforståelse og anskuelse af forskellige metoder i 

dansk og historie 

Faglige Mål: 

Opnå viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas 

historie og verdenshistorien 

Opnå viden om samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprinci 

Væsentligste Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. 

Side 5 af 24

arbejdsformer 

Titel 2 Uge 4- 

6, 8-11 

Indhold 

Identitet og nationalisme i Danmark fra 1776 til nutiden. 

National identitet 1776-1850: Danmark. Begrebet Indfødsret fra 1776 & teorier om 

national identitet. Hvordan søger enevælden at opbygge en national identitet ? Hvordan 

søger andre grupper i perioden frem til 1849 at anvende begrebet ? Hvilken 

sammenhæng er der mellem demokrati og nationalisme ? Hvilken betydning har de 

slesvigske krige for den nationale identitet ? 

Blok 1: Indfødsretten 1776: 

Loven om indfødsretten 1776: http://www.nomos-dk.dk/skraep/indfødsretten/htm 

Feldbæk. Dansk identitetshistorie. Ca Reitzels Forlag 1992. bd. 1.1536-1789: side 

182-185, 227-230 

Blok 2: Katastrofeårene 1801-1814: 

Slaget på Reden: http://www.sa.dk/lak/saxo/1801/default.htm 

Københavns bombardement: Video-klip: Danmarks historie/Claus Hagen Petersen. 

Statsbankerot og tabet af Norge: Thiedecke. For folk og fædreland. Pantheon 1998. 

side 30-32 

Blok 3: Skole og identitet: 

Hortsbøll m.fl. Danmarkshistorie 2. Fra 1750-1945. Gjellerup og Gad 1989. Side 36- 

37. 

Feldbæk. Dansk identitetshistorie. CA Reitzels Forlag 1992, bd 2: 1789-1848. Side 

258-260, 322-324 

Tanker om nationalopdragelsen 1808: http://www.nomosdk.dk/skraep/laurits_engeltoft.htm 

Blok 4: Nationalismens gennembrud: 

Lerberg og Thiedecke. Danmark i guldalderen. Pantheon 1998. Side 70-74, 80-81. 

Blok 5: Treårskrigen 1848-1850. 

Thiedecke. For folk og fædreland. Pantheon 1998. Side 35-46 

Blok 6 og 7: Krigen i 1864: 

Thiedecke. Fro folk og fædreland . Pantheon 1998. Side 47-68. 

Blok 8: 1920-1945: Danmark for folket og tysk påvirkning. 

Haubro Bitsch, Aase: Et yndigt land? Forestillinger om dansk identitet og det nationale 

i 500 år. (2001) Gads Forlag: Side 59-68.. 

Side 6 af 24

Omfang 


Væsentligste 

arbejdsformer 

Blok 9: Nutiden: 

Erhvervelse af dansk indfødsret: 

http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_indf%C3%B8dsret 

10 eksempler på pointsystemet: 

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2249133.ece 

Sådan får du point: http://jp.dk/indland/indland_politik/article2249045.ece 

Kernestof: National identitet. Revolutioner. Velfærdstat. 


Faglige Mål: 

Fokus på tekstlæsning og metodisk-kritisk behandling af forskellige kildetyper 

Analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund i perioden 1776- 

1850 

Analysere mentalitet i tid og rum 

Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende 

Kompetencer: 

At kunne redegøre for problemfelterne, at kunne foretage enkle analyser og vurderinger, 

at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse 

til timerne. 

Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. 

Side 7 af 24

Titel 3: Uge 12- 

15, 17-18 

Danmark i mellemkrigstiden 

Indhold Materiale: 

Horstbøll, Henrik m.fl.: Danmarks Historie 2. Fra 1750 til 1945. (1989), Gjellerup 

og Gad. Side 113-151. 

Friisberg, Claus: Kilder til det ny Danmark 1914-1985, (1990), Munksgaard: Kilde 

nr. 14: De håbløst lange køer…, kilde nr. 24: Mandhaftige kvinder… og kilde 33: 

Danmark er ikke Nordens lænkehund. 

Glud, W. (1939): ”Alfaderen” (maleri). 

Omfang 


Væsentligste 

arbejdsformer 

Kernestof: 

Ideologiernes kamp, velfærdsstaten 


Emnet danner udgangspunkt for historie/dansk-opgaven i uge 18. Dvs. de elever, 

som skriver opgaven i historie, vælger et af disse 5 underemner: Kanslergadeforliget. 

Racehygiejne. Antidemokratiske bevægelser/danske nazister. Kvindeliv. 

1930’ernes krise. (materiale til emnerne er i ressourcerummet i historiearkivet i 

Fronter). 

Vi arbejder med de taksonomiske niveauer redegørelse og analyse og sætter fokus 

på historisk kildekritik.. 

Klasseundervisning, gruppe – og pararbejde. 

Side 8 af 24


Antikkens samfund 

Indhold Oversigtslæsning om Grækenland og Romerriget. 

Materiale: 

Carstensen m.fl. Menneske. Samfund. Historie. Gyldendal 1988. side 37-68 

Historisk kildemateriale: 

A. og J Thiedecke. Ansigt til ansigt med romerne. Pantheon 1997. Side 105-107: 

Fritid og fornøjelser: Med romerne i bad. 

Omfang 


Væsentligste 

arbejdsformer 

Kernestof: Antikkens samfund 

6 blokke `a 95 min. 

Faglige Mål: 

Opnå viden om centrale udviklingslinjer i antikkens samfund 

Kompetencer: 

Redegøre for problemstillingerne. Foretage enkle analyser og vurderinger. 

Stille nye spørgsmål. 

Klasseundervisning. Gruppearbejde. 

Side 9 af 24







Hold 2a 


Titel 1 Den europæiske ekspansion. Uge 33-41, 43. 10 blokke á 95 min. 

Titel 2 Revolutioner – Ideerne og deres udførelse Uge 44-49. I alt ca12 blokke á 95 min.(forløbet 

fortsættes i januar 2012) 

Titel 3 *** 

Titel 4 *** 

Titel 5 *** 

Side 10 af 24

Titel 1. Uge 33- 

41,43 

Den europæiske ekspansion. 

Indhold Med udgangspunkt i renæssancens menneskesyn skildres Europas ekspansion i de 

følgende århundreder med hovedvægt på de store opdagelser og koloniseringen: 

.Middelalderen (Tvivl på kirkens verdensbillede efter Den sorte Død): Andersen, 

Torben Peter (2006): Historiens Kernestof. Columbus: Side 32-43 

Carstensen, Mogens og Olsen, Jørgen (1987): Middelalderliv. Gyldendal: Planche E: 

Marts måned. 

Renæssancen: Individet skabes. Historiens Kernestof side 54-57. 

Stemann Knudsen, Sanne og Beck Danielsen, Kim (2005): Renæssancen – da mennesket 

kom i centrum. Systime: Tekst nr.1: Mirandola om menneskets værdighed. 

Derudover læst i AT- emnet ”Renæssancens rum”, uge 13 2012: 

Stemann Knudsen som ovenfor: Side 18-20, 31-49 

Danielsen, Kim Beck m.fl. (2007): Fokus. Kernestof I historie. Fra antikken til reformationen, 

Gylden dal: Tekst nr. 4: Machiavelli, ”Fyrsten”, 1513 

Clausen, Flemming m.fl. (1990): Skabt il at skabe, Aschehaug: Side 77-78: Lockes 

tanker om folkesuveræniteten. 1688 

Kristendommen møder islam: Historiens Kernestof side 49-57. 

Europa møder verden: Historiens kernestof side 58-67 

Harding Sørensen, Carl og Esben (1979): Danmark i vikingetiden. Gyldendal: 

Tekst nr.9: Ibn Fadlan 

Verden møder Europa: 5 Gruppeprojekter: 

1.Sydamerika. 

Essinger, Bent m.fl (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side 97-114. 

Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 14: Hernan Cortez’ 

brev til kejser Karl V af Spanien 1522. 

2.Nordamerika. 

Essinger, Bent m.fl (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side 127-138 

Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 12: Christopher Columbus’ 

brev af 15. februar 1493. 

3.Kina. 

Essinger, Bent m.fl (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side 86. 

Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 10: Ku Yin-Hsiang om 

portugisernes ankomst til Kina. 

4.Indien. 

Essinger, Bent m.fl (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side 86. 

Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 7: ”Roteiro” 

Side 11 af 24

: 


Væsentligste 

arbejdsformer 

5.Guldkysten og Danmark. 

Larsen, Leif Calundann, (2011): Guldkysten og Danmark indtil 1850 I: Noter nr. 

190/august 2011. Historielærerforeningen for gymnasiet og HF. Side 56-65. 

Jonassen, Niels (1985): Europæisk kolonialisme før imperialismen 1750-1850. 

Belyst ved eksempler fra danske tropekolonier. Tekst 68: Resolution om salg af 

de danske besiddelser i Guinea 3. april 1848. Rigsarkivet. 

Individet og kristendommen: Reformationen: 

Historiens Kernestof side 68-72. 

Lindhardt, Svend (2005): Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA. Gyldendal. 

Tekst nr. 8: John Wintrop om New England og tekst nr. 9: Forfatningens første 

tilføjelse i 1791 og Thomas Jefferson 1802: Wall of separation 

Kernestof: Europæisk middelalder. Verden uden for Europa. Renæssancen. Reformationen 

10 blokke á 95 min. 

Faglige mål: 1, 2, 3, 4, 9 

Klasseundervisning, pararbejde. Gruppearbejde 

Side 12 af 24


49 

Revolutioner – Ideerne og deres udførelse 

Indhold Med udgangspunkt i oplysningstidens tænkere skildres de borgerlige og socialistiske 

revolutioner i perioden 1776 -1917. 

Kernestof: Oplysningstiden, revolutioner og menneskerettigheder, dansk demokrati, 

national identitet, 

Industrialisering. 

I.Oplysningstiden. 

Udgangspunkt: Kant: ”Sapere Aude” - Oplysningstidens tænkere – fokus på 

Locke og Adam Smith (politisk og økonomisk liberalisme) 

Materiale: Adriansen, Inge m.fl. (2007): Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus – 

kernestof i historie 2. Side 34-47: Oplysningstiden 

II. De borgerlige revolutioner. 

Fokus på Frankrig: Enevælden, revolutionen 1789-94 og dens betydning. 

Materiale: Adriansen m.fl. (2007) side 59-75: Revolutioner. 

Kilder: Menneskerettighedserklæringen 1789 

Kongeportrætter: Louis 16. og Frederik 6. 

Bønderne takker Frederik 6. for stavnsbåndets løsniing (Ecker- 

berg, 1839 

Supplerende: Elevoplæg om delemner om den franske revolution: 

Bastillen. Louis 16. Kvinderne og revolutionen. Mar- 

seillaisen. ”Friheden fører folket” (billedanalyse). Ro- 

Bespierre. Guillotinen 

. 

III. Hvilken betydning fik ideerne i Danmark? 

Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof, Columbus, Side 105-110: 

Demokrati i Danmark. 

IV. Industrialiseringen - og socialismen. 

1) Industrialiseringen: 

Historiens Kernestof side 111-118: Kapitalismen og den store industri. 

Jensen, Erik og Kledal, Birger (1980): Den industrielle revolution. England 

1780-1850, side 218-225. 

2) Socialismen: Udgangspunkt i Marxismens analyse af kapitalismen og målet: det 

socialistiske samfund. 

Ideernes udførelse: 

1)Reformismen – det danske socialdemokrati: 

Historiens Kernestof side 119-125. 

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gimleprogrammet- 

6-8-juni-1876/ : Gimleprogrammet 6.- 8. juni 1876 

Olsen, Arne m.fl. (1991) Billeder og kilder til Danmarkshistorien side 68-69: Billede 

Side 13 af 24

Omfang 


Væsentligste 

arbejdsformer 

af socialdemokratisk fane fra 1895 

2)Leninismen i Rusland - den revolutionære vej: 

Bryld, Carl-Johan (2006): Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime: Side 

59-67 – om revolutionens baggrund og forløb indtil NEP/1921. 

Priisholm, Else (1998): Verden i krig og krise, Munksgaard: Side 112-113: Sovjetrussisk 

plakat fra 1. maj festen 1920 

Ca. 12 blokke á 95 min. Forløbet fortsætter i januar 2012 

Faglige mål: 1, 2, 3, 4,7, 9. 

Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Elevoplæg 

Side 14 af 24







Hold 2a 


Titel 1 Revolutioner – ideerne og deres udførelse. Uge 1-9. Forløbet fortsættes fra efteråret 2011 

Titel 2 Samfundssystemer og ideologier 1914-1939. Uge 10-22. Ca. 7 blokke á 95 min. 

Titel 3 *** 

Titel 4 *** 

Titel 5 *** 

Side 15 af 24


Revolutioner – Ideerne og deres udførelse 

Indhold Se UVB for efteråret 2011 

Omfang 

I alt ca. 12 blokke á 95 min 

Særlige fokuspunkter Se UVB efteråret 2011 

Væsentligste 

arbejdsformer 

Se UVB efteråret 2011 

Side 16 af 24

Titel 2 Samfundssystemer og ideologier. (1914-1939) 

Uge 10-22 

Indhold Imperialismen og første verdenskrig: Andersen, Torben Peter (2006): Historiens 

Kernestof, Columbus. Side 126-134. 

Stalinismen i Sovjetunionen: 

Bryld, Carl-Johan (2006): Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime. Side 67- 

79. 

Video om stalinismen (fra Dr2 tema om stalinismen): Når mørket sænker sig (40 

min.) 

Omfang 


Væsentligste 

arbejdsformer 

Krisen i 1930’erne. Fascismen, nazismen og demokratiet: 

Bryld, Carl-Johan (2006): Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime. Side 81- 

119. 

Kernestof: Imperialisme, ideologiernes kamp, revolutioner og menneskerettigheder. 

Ca. 7 blokke á 95 min. 


Der lægges vægt på disse faglige mål: 

- Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks 

historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge 

mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. 

- - Dokumentere viden om forskellige samfundsformer. 

- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere preiodingspronsipper. 

Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Individuelle elevoplæg 

Side 17 af 24

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser 





Lærer(e) Karen Marie Nielsen 

Hold 3a 


Titel 1 Den kolde krig og murens fald 1945-1989. Uge 33-41, 43-47, = 10 lektioner à 95 min. 

Titel 2 Fra fattighjælp til velfærdsstat. – Velfærdsstaten i dansk perspektiv. Uge 48-49 I alt ca. lektioner 

à 95 min. Forløbet fortsætter i januar 2013. 

*** *** 

*** *** 

Side 18 af 24

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 

Retur til forside 

Titel 1 

Den kolde krig og murens fald 1945-1989 

Uge 33-41, 43-47 

2012 

Indhold Grundbogsstof: Helles m.fl. Store linjer i Verdenshistorien. Gyldendal Under 

visning 1997. Side 202-265. Således: 

1.Side 202-221: Fælleslæsning og gennemgang. Suppleret med 

-Bender og Gade. Stormagtspolitikken 1945-1982. Munksgaard 1983: Kilde nr. 

ét Trumandoktrinen. 

Omfang 


Væsentligste arbejdsformer 

2. Side 224-47: Læst (ikke gennemgået). Fordelt på følgende gruppeprojekter: 

Den ideologiske ensretning. Vietnamkrigen. Apartheid i Sydafrika. Cubakrisen 

1962. Den 3. Verdens problemer. Mellemøsten. Østeuropa/bag jerntæppet. 

3. Side 250-265: Fælleslæsning og gennemgang. 

4. Danmark og den kolde krig: Horstbøll m.fl. Danmarks Historie 3. Fra 1945 til 

1992. Gjellerup & Gad 1992. Side 9-18 

C. Friisberg. Kilder til det ny Danmark 1914-1985. Munksgaard 1990: kilde nr. 

36. 

Kernestof. Ideologiernes kamp. Afkolonisering. Murens fald 

10 lektioner à 95 min. 

Af de 10 faglige mål lægges særlig vægt på følgende: 

- Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i verdenshistorien, herunder 

sammenhænge mellem den nationale, regionale europæiske og 

globale udvikling. 

- Dokumentere viden om forskellige samfundsstrukturer. 

- Formulere historiske problemstillinger og relatere til vores egen tid. 

- Forklare måder at styre et samfund på og se konsekvenserne heraf for 

individets vilkår. 

- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. 

- Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden. 

Klasseundervisning. Gruppearbejde. Pararbejde 

Side 19 af 24


Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) 


Titel 2 

Uge 44-49 

Indhold 

Omfang 


Væsentligste 

arbejdsformer 


Fra fattighjælp til velfærdsstat – velfærdsstaten i dansk perspektiv. 

Forløbet fortsætter i januar 2013 

1. Velfærdstatens rødder (1849-1918). Mellemkrigstiden – et socialpolitisk 

nybrud. 

Materiale: Andersen, Lars m.fl. Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i 

historie. 2007. 1. udgave 2.oplag. Gyldendalske Boghandel: Side 48-53. 

Friisberg, Claus. Kilder til det ny Danmark 1914-1985. 1990. Munksgaard: Kilde 

nr. 26-27. 

2. Den økonomiske vækst i det kapitalistiske Vesten efter 2. verdenskrig – 

med henblik på at forklare udbygningen af velfærdsstaten. 

Materiale: Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. 2006. 

Systime: Kap. 8 (side 217-243): Det kapitalistiske Vesten. 

3. Udbygningen af den danske velfærdstat efter 1945. 

Materiale: Andersen, Lars m.fl. Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i 

historie. 2007. 1.udgave 2.oplag. Gyldendalske Boghandel: side 53-62. 

Rasmussen, Hanne og Rüdiger, Mogens. Fremskridtets boulevard. Danmarks 

historie 1957-2001. 2003. Columbus: Side 24-28: Velfærdsstat eller velfærdssamfund 

og side 211-212: Indvandrerdebatten. 215-216: Statistik om overførselsindkomster. 

Afsluttende diskussion om, hvor velfærdsstaten er på vej hen. 

Kernestof: Velfærdstaten 

Ca. 10 blokke à 95 min. 

Af de 10 faglige mål lægges særlig vægt på disse: 

- Viden om centrale udviklingslinjer i Danmarks historie. 

- Formulere historiske problemstillinger og relatere til egen tid. 

- Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i 

tid og rum. 

- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. 

Klasseundervisning. Gruppearbejde. Pararbejde. 

Side 20 af 24







Hold 3a 


Titel 1 Fra fattighjælp til velfærdsstat (forløbet fortsætter fra efteråret 2012): Uge 3-6. 

Titel 2 Fra 1989 til i dag med hovedvægt på globaliseringen. Uge 8 - 16 = ca. 12 lektioner à 95 min. 

Titel 3 Kronologiforløb: Uge 17-20 = ca. 4 lektioner à 95. min. 

Titel 4 *** 

Titel 5 *** 

Side 21 af 24

Titel 1 Uge 3-6 Fra fattighjælp til velfærdsstat. 

Forløbet fortsætter fra efteråret 2012 

Indhold Se UVB efteråret 2012 

Omfang 

I alt ca. 10 lektioner à 95 min. 

Særlige fokuspunkter Se UVB efteråret 2012 

Væsentligste 

arbejdsformer 

Se UVB efterår 2012. 

Side 22 af 24


16 

Indhold 

Omfang 


Væsentligste 

arbejdsformer 

Fra 1989 til i dag med hovedvægt på globaliseringen. 

1. Oversigt over den internationale og globale udvikling fra 1989 til i dag: 

T.P. Andersen. Historiens Kernestof. Columbus 2006 side 198-235: Grundbogs- 

stof og teorier om den globale udvikling 

2.Kina fra 1949 til 2005 

Bryld, Carl- Johan (2006): Verden efter 1914 i dansk perspektiv. Systime: Side 295- 

305. 

Fage Madsen, Jens-Peter, (2010): Ansigt til ansigt med kineserne. Pantheon: Tekst nr. 

43: Til the hos politiet – om ytringsfrihed i Kina. 

3. Tre geografiske steder i verden undersøgt i globaliseringens lys: 

G. A. Nielsen. I globaliseringens lys. Systime 2008. 2. udgave, side 180 – 201: 

Seattle – for enden af sporet. Bangalore – en by i Indien. 

http://bogwebs.systime.dk/BogWebs/I_globaliseringens_lys_8761603376/ 

I et hjørne af Uganda 

Kernestof: Danmarks internationale placering, europæisk integration, 

Globalisering 

Ca. 12 lektioner à 95 min. 

Der lægges vægt på disse faglige mål: 

- Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i Danmarks, Europas historie 

og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, 

europæiske og globale udvikling. 

- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid. 

Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende 

til eksempler på brug af fortiden 

Klasseundervisning. Parbejde. Gruppearbejde. 

Side 23 af 24


20 

Kronologiforløb 

Indhold Materiale: Undervisningsbeskrivelsen 2010-2013. Kronologisk oversigt over det 3årige 

forløb i historie. Tidslinjer. Historiens Kernestof. Skema: Oversigt over historiske 

perioder. 

Omfang 


Væsentligste 

arbejdsformer 

Ca. 4 blokke à 95 min. 

Stoffet fra det 3årige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus 

på brud og kontinuitet i den historiske udvikling. 

Klassen arbejdede med disse 4 opgaver: 

1) Menneskerettigheder: Hvordan har opfattelsen af menneskets rettigheder og 

muligheder ændret sig i den historiske udvikling? 

2) Kampen for det gode samfund: Hvilke opfattelser af, hvordan det gode samfund 

skal være, har der været i den historiske udvikling? 

3) Hvilke politiske styreformer har der været i den historiske udvikling? 

4) Den globale udvikling – fra den europæiske ekspansion (i 1400-1500-tallet) til i 

dag: Hvad karakteriserer de forskellige faser: De store opdagelser. Kolonisering. 

Imperialisme. Afkolonisering. Globalisering? – Hvilke forskelle og ligheder er 

der? 

Opgaverne skulle besvares ved at finde det materiale i undervisningsbeskrivelsen, der 

belyser de 4 temaer, sætte det i kronologisk rækkefølge og desuden lave en kort beskrivelse 

af den udvikling, der er sket indenfor de 4 temaer. 

Læreroplæg. Gruppearbejde 

Side 24 af 24

3a hiA - Favrskov Gymnasium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?