Politi magasinet - 04

POLITI(K) XXXXXX
» Hans Schwennesen kunne også trække på
sin ledererfaring som vagthavende på en po-
litistation i sin funktion som Hundesteds
øverste administrative leder.
»Hver gang telefonen ringer, må man som
operativ leder i politiet tage stilling til situatio-
nens alvor. Gælder det liv eller død? Eller
kræver opkaldet blot noget vejledning? Den
situationsbestemte ledelsesform er et godt
ledelsesværktøj - også i kommunal sammen-
hæng. For indimellem kan man tro, at ting er
meget akutte, men sådan behøver det ikke
nødvendigvis at være,« siger han.
Det samme gælder pressens håndtering
af kritiske sager. Hans Schwennesen har
gennem sine år i politiet åbnet mange for-
middagsaviser blot for at konstatere, at en
sensationel overskrift ligger langt fra virkelig-
heden i en sag, han som vagthavende netop
havde haft. Derfor kunne han holde hovedet
koldt, da Hundested blev ramt af en tragedie i
hans tid som borgmester.
»En 14-årig pige stak sin 19-årige bror
ihjel, og gennem pressen fik man indtryk af,
at kommunen nærmest havde været med-
virkende årsag. Dér kunne jeg have is i ma-
ven, fordi jeg vidste, hvad den slags sager in-
deholder«.
Tilbage på stationen
Med den nye kommunalreform er antallet af
> Hvem bliver borgmester?
borgmestre i Danmark blevet reduceret kraf-
tigt. Det kan også ses på antallet af politifolk,
der beklæder borgmesterposterne. Mens næ-
sten seks procent af de danske borgmestre i
de gamle kommuner var politifolk, er tallet i
de nye kommuner faldet til knap to procent.
Som offentligt ansat tjenestemand har
man ret til at få såkaldt borgerligt ombud, når
man bliver politiker. Konkret betyder det, at
man har ret til at vende tilbage til sit arbejde
efter endt politisk tjeneste.
Dermed har reformen for mange af politi-
borgmestrene også betydet nye udfordringer:
De skal tilbage på politistationen, medmindre
de er blevet pensioneret.
Ole Bronné Sørensen er en af dem, der
har byttet borgmesterkontoret ud med et
arbejde som almindelig politiassistent side-
løbende med en plads som menigt byråds-
medlem.
Tilbage til jobbet
»Det var en stor omvæltning at blive betjent
igen. Jeg havde ikke været der i fem år, og før
jeg blev borgmester, havde jeg rejst land og
rige rundt for Politiforbundet. Så jeg kunne
ikke huske meget om at beskrive et færdsels-
uheld, og jeg havde meget at lære. Men mine
kolleger har været flinke til at hjælpe,« siger
han.
Bent Lund, Willy Eliasen og Hans
Schwennesen er alle gået på pension. Mens
Lund helt har sluppet politikken efter over 40
år i lokalpolitik, er Eliasen og Schwennesen
fortsat som viceborgmestre i hver deres nye
kommune.
»Tanken om helt at stoppe er ’vederstyg-
gelig’, derfor er jeg glad for at kunne fortsætte
det politiske arbejde på lavere blus. Helbre-
det er i top. Jeg skal bare holde mig fra de
mange fristende frokoster, man bliver udsat
for,« siger Eliasen.
Schwennesen vil til at dyrke sine øvrige
interesser: Han har før sin borgmestertid spil-
let tuba i flere orkestre, herunder Københavns
Politiorkester, og nu har han atter sat kul på
musikken.
Peder Christensen er derimod tilbage i
politiet, hvor han som politikommissær har
været med til at bygge en helt ny politikreds
op – nemlig den nye midt- og vestjyske politi-
kreds.
»Selvfølgelig er det mærkeligt at komme
tilbage igen, når man er vant til at sidde for
enden af bordet og have andre til at lave det
praktiske,« siger han.
Borgmestre med politibaggrund 1970-2001 Borgmestres civile erhverv
Politiassistent, betjent, landbetjent: 2,5 %
Politiinspektør: 0,4 % Folkeskolelærere
Politikommissær, branddirektør: 0,5 % 6,3 % af borgmestrene var folkeskolelærere fra 1970-2001, mens
Kriminalassistent: 0,4 % folkeskolelærerne kun udgjorde 1,9 % af den samlede befolkning i 2006
I alt: 3,8 %
Jurister
Borgmestrenes erhvervsmæssige baggrund 1970-2001 1,5 % af borgmestrene var jurister fra 1970-2001, mens blot 0,3 % af
Gårdejer: 23,4 % befolkningen i 2006 var jurister
Folkeskolelærer: 6,3 %
Skoleleder, skoleforstander: 5,0 % Politifolk
Direktør: 4,5 % 3,8 % af borgmestrene fra 1970-2001 havde politibaggrund, mens kun
Landmand: 2,7 % 0,2 % af befolkningen i 2006 var polititjenestemænd
Håndværksmester: 2,5 %
Assistent (kontor, bank, teknisk, over), sekretær: 2,5 % Præster
Advokat, landsretssagfører, cand.jur.: 1,5 % 0,3 % af borgmestrene fra 1970-2001 var præster, mens mindre end
Kontorfunktionær: 0,5 % 0.003 % af befolkningen i 2006 havde en teologisk uddannelse
Ovenstående er kun eksempler på borgmestrenes civile erhverv. I alt har Kilde: Ulrik Kjær, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet og
138 civile erhverv været repræsenteret i de danske borgmesterkontorer. Danmarks Statistik
24 | Magasinet til politi og anklagemyndighed | nr. 04 | 2007