Eskild Ebbesen - RUST-magasinet

Eskild Ebbesen
”Kampen ligger der, den er valgt.”
MARTS 2013

2
RUST
INDHOLD
REAKTION
4 Leder
6 ECTS-point kan blive den nye møntfod
Læs om de danske universitetsrektorers forslag til, hvordan man kan spare to milliarder
på den nationale SU-konto.
8 Klumme: En ”færre igennem” reform
Formanden for Syddansk Studerende, Peter Lykkegaard, er langt fra enig med vores
minister om konsekvenserne af en SU-besparelse.
9 Har du en mening om det nye studenterhus?
Til september åbner det nye studenterhus i Odense. Hvad drømmer du om, at det
skal indeholde?
UNIVERSITET
10 Hjælp, jeg har stress!
47 procent af DJØF’s adspurgte medlemmer har stressen helt inde på livet
12 Fordomsmøllen - Religionsvidenskab
Skal alle der læser religion være præster? I denne måned stiller RUST skarpt på
fordomme omkring religionsvidenskab.
13 NOVO krediterer syddanske specialestuderende
Novo Nordisk kaster guldmønter over dygtige studerende.
14 Bladkultur på SDU
I denne måned kan du læse et uddrag af de statskundskabsstuderendes
studiemagasin STATEN.
16 Ny plan for campus Kolding
En omstrukturering skaber plads til de kommende studerend
17 Livet som levende toiletpapir
Find ud af, hvad det helt præcist er, der sker, når et firben smider sin hale.
SAMFUND
TUMULT
Nr. 2 – 2013
18 Holgers evige jagt på Holger
Læs om Holger, der i en alder af 51 er gået fra at sælge brændte mandler til at studere
journalistik.
21 Viljen til at vinde
Eskild Ebbesen har vundet OL-guld tre gange. Nu har han besluttet at slutte sin
karriere som roer for i stedet at rådgive folk om, hvordan de når deres mål.
26 Bønnemanden spirer
Peter Espersen spiser kun bønner - morgen, middag og aften. I et år, vil han leve af
baked beans. Og Selvom det hele startede som en tilfældig idé over et par øl, tager
han sit projekt bundseriøst.
30 Mæt for en tyver
Lad dig friste af billige veganske lækkerier i Odenses folkekøkken.
34 Chili sin carne
Spis dig mæt i bønner. Billigt, bekvemt og bare dejligt.
35 Traditionen tro
Læs månedens novelle inspireret af det truede ord fusentast.
36 Novelle – Følg med mig
Månedens novelle tager udgangspunkt i det uddøende ord vindbøjtel.
38 Konkurrence
Gør livet på SU lidt sjovere - vind en biograftur for to med godter!
39 Kalender
Månedens musik, teater og foredrag i de fem studiebyer.
ECTS
6
12
21
26

STØRSTE OPLEVELSE
BEDSTE LYD · BEDSTE BILLEDE
BEDSTE 4K-BIOGRAF
PREMIERE
7. MARTS
Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11
TANDLÆGE
Har du “lommesmerter”...?
...vi gir’
bedøvelsen og
røntgenbillederne
gratis til
studerende...
...mod forevisning af gyldigt studiekort.
CentrumTandlægerne
www.centrumtandlaegerne.dk
Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226
Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

4
RUST
REAKTION
LEDER
Livet som studerende er ikke altid let. Regeringen har offentliggjort
en ny SU-reform, og det bliver helt sikkert ikke sidste
løftede pegefinger fra folketinget, der skal få os til at være hurtigere
og dygtigere, og det får i hvert fald os på redaktionen til at
mærke stressen. Og vi er ikke de eneste – 47 procent af DJØF’s
adspurgte medlemmer føler sig ofte stressede. Et kæmpe antal,
som vi tror kun kan blive højere, hvis vores økonomiske situation
bliver forringet.
Men tag først en dyb indånding. Eskild Ebbesen har formået at
finde styrken til at nå til tops i sportsverdenen og samtidig få en
kandidatgrad i Human Fysiologi. Hele tre gange har han roet sig
til OL-guld, og i denne måneds portræt giver han råd til, hvordan
man får vindermentalitet – også i knolden.
Guld til OL burde bønnemanden Peter muligvis også opnå, hvis
han gennemfører sit mål om kun at spise baked beans i et helt
år. Selvom det er på en anden skala, skal der en vis portion ud-
Rebecca Bodnia
Ansvarlig chefredaktør
Fotograf: Jens Feveile
Forsidefoto Gitte Post
Layout Rosendahls Print - Design - Media
Stine Voigt de Klauman
Chefredaktør
Annonceansvarlig Charlotte Harlev
mba@htodense.dk
Rosendahls Print - Design - Media
På vegne af redaktionen
Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen
Redaktør
Udgiver Serviceområdet
Oplag 2.500, 8 gange årligt
Tryk Rosendahls Print - Design - Media
Distribution Alle afdelinger af SDU
holdenhed til ikke at lade sig friske af andesteg til jul og pizza
dagen derpå.
Men med regeringens varslede SU-reformer, kunne det godt
være det ville være en god idé at lade sig inspirere af den ensidige
bønne-diæt. Med tre dåser baked beans om dagen kan du
blive mæt i et år for under en måneds SU!
Er det ikke bønnevejen, du vil gå, kan du hver torsdag tage til
Folkekøkken i Odense Ungdomshus og for en flade tyver spise
dig mæt i veganske lækkerier. I fotoreportagen mæsker RUST sig
i en anderledes udgave af brændende kærlighed.
Og som en anden lille luksus i det kolde spare-forår, kan du i
denne måned vinde to biografbilletter med cola og popcorn.
Vi håber, du vil lade dig inspirere af månedens RUST som nok
råder dig til at stramme pengepungen, men ikke har sparet på
de gode historier.
Rebecca Bodnia Stine Voigt de Klauman
Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.
Nr. 2 – 2013
Peter Blæsild
Redaktør
Kontakt rust@sdu.dk
Web www.rustonline.dk
Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M
ISSN 1604-5238
Maja Mackintosh Johansen
Redaktør

Påske-
Billetter
135
Koncert
Sct. Hans Kirke
24. marts 2013 kl. 16.00
Billetter: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk
kr.
Ung-/Stud.
48
kr.
y sæson offentliggøres
ltimo april

6
RUST
REAKTION
ECTS-point
kan blive den nye
møntfod
I Februar blev der endnu engang tændt bål under SU-debatten.
Regeringens varsel om en ny SU-reform, fik de danske
universitetsrektorer op af stolene med et forslag, der skal sikre
de flittige elevers fest. Men det kan få omkostninger for de
studerende, mener Syddanske Studerende.
Tekst og illustration af Maja Mackintosh Johansen
Penge for ECTS-point. Sådan lyder de
danske universitetsrektorers nye forslag
til en omlægning af SU’en. Da Uddannelsesminister
Morten Østergaard i
starten af februar nævnte planen om ny
SU-reform, der skal spare to milliarder
på den nationale SU-konto, trak de danske
universitetsrektorer nemlig et gammelt
kort. Et forslag, der første gang blev
fremlagt i 2008, og som er et alternativ til
den besparelse uddannelsesministeren,
vil have gennemført. Forslaget går på, at
den SU, de studerende bliver tildelt, skal
knytte sig til, hvor mange ECTS-point de
optjener på et semester. Altså skal antallet
af beståede eksaminer, og dermed hvor
hurtigt den enkelte studerende bevæger
sig gennem systemet, være afgørende for,
hvor mange SU-kroner der tikker ind på
kontoen om måneden. Formanden for
universitetsrektorernes fælles forum Rektorkollegiet,
Jens Oddershede, forklarer:
”Alle studerende, der gennemfører et
studium, hvad enten det varer fem, seks
eller ti år, skal have lige mange penge fra
Nr. 2 – 2013
den danske stat. De får det bare fordelt
udover de år, de bruger på at gennemføre
deres studium.”
Retfærdighed og regnestykker
Jens Oddershede beskriver forslaget som
et forsøg på at gøre det nuværende SU-system
mere retfærdigt – at de studerende,
der trækker studiet i langdrag ikke skal
belønnes, men at der derimod findes en
motivation for at gennemføre på normeret
tid eller hurtigere.
”For øjeblikket er der et bonussystem for
universiteterne, hvis I gennemfører hurtigt,
men der er ikke nogen bonus for de
studerende. I virkeligheden får man flere
penge ud af staten ved at bruge seks år på
studiet i stedet for fem. Og dér synes vi
simpelthen, at motivationen vender forkert,”
forklarer han.
Fra rektorernes side regner man med,
at denne økonomiske bonus vil medføre,
at flere vil klare deres studie på normeret
tid. Og det vil på den lange bane gavne
samfundsøkonomien. Når de unge kom-
ECTS
mer hurtigere ud på arbejdsmarkedet,
kan de nemlig være med til at spytte i den
nationale skattebøsse tidligere.
Ifølge tidligere udregninger, kan staten
nemlig tjene en milliard kroner, hvis alle
studerende bruger tre måneder mindre
på at gennemføre deres studium, forklarer
Jens Oddershede. Derfor mener han
også, at rektorernes forslag passer som
hånd i handske med regeringens seneste
SU-udspil.
”Vores regnestykke er meget simpelt:
Ved at lægge SU’en om, for at få de studerende
til i snit at komme et halvt år hurtigere
igennem uddannelsen, tjener man de
to milliarder kroner, og så behøver man
ikke reducere i størrelsen af SU i dag,” siger
han.
Motivationen
Formand for Syddanske Studerende Peter
Lykkegaard Hansen er enig i universitetsrektorernes
økonomiske ræsonnement.
Han mener til gengæld ikke, at en
omlægning af SU’en er det rette middel

til at få de studerende til at gennemføre
hurtigere.
”Vi synes, det er farligt at begynde at
justere i SU-systemet. SU’en er med til
at sikre, at man gennemfører, men det er
ikke den, der afgør hastigheden,” siger
han. Han mener desuden, at det er et problem
at finde en måde, at få forslaget til at
fungere i praksis, uden at det får negative
konsekvenser for flere af de studerende.
”Vi kan ikke se, hvordan rektorernes
forslag skal skrues sammen, så det giver
mening. Det vil resultere i, at den studerende,
som har det svært, bliver straffet,
men også den, som måske er ambitiøs og
vælger et praktik- eller udvekslingsophold,
og som ikke får tilstrækkelig merit
eller ECTS-point for det. Det er problematisk,
at man straffer dem, der ikke passer
ind i boksen,” forklarer han.
Universiteternes udfordringer
Peter Lykkegaard Hansen mener derimod,
at universiteterne bør vende spejlet
indad for at finde løsningen på, hvordan
man får flere til at komme igennem uddannelsesmøllen
til tiden.
”Når folk bliver forsinkede, er det ofte
fordi, der er administrative stopklodser i
universitetssystemet,” siger han.
Og rektor Jens Oddershede er også bevidst
om, at det ikke kun er de studerende,
der er ansvarlige for den forlængede
studietid. Universiteterne er også nødt til
at optimere deres funktion, hvis de skal
kunne imødekomme de nye mål.
”Hvis vi skal have de studerende hurtigere
igennem på alle uddannelser, så tror
jeg også, der kommer til at ligge nogle nye
krav på universiteterne,” siger han.
Detaljerne for, hvad disse nye krav inde-
bærer, ligger dog ikke på plads endnu.
Det gør løsningen på en række andre udfordringer,
rektoren bemærker ved forslaget,
heller ikke.
”Der er flere detaljer, som er problematiske.
Det ene er at sikre, at omvalg
bliver muligt. Det andet er også at tage
de passende hensyn til dem, som måske
har svært ved studiet. Det er selvfølgelig
klart, det er en udfordring ved det her system,”
siger Jens Oddershede.
Rektoren anerkender derfor, at et grundigt
udvalgsarbejde med alle involverede
parter må gå forud for at bestemme, hvordan
forslaget eventuelt skal udmøntes.
ECTS
RUST
REAKTION
Nr. 2 – 2013
7

8
RUST
REAKTION
Nr. 2 – 2013
En ”færre
igennem” -
reform
Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende
Uddannelsesminister Morten Østergaard vil skærer hele
to mia. kr. på vores SU. Da vi studerende gjorde det klart
for ministeren, at vi er imod hans nedskæringsplan, prøvede
han at fremstille et billede af danske studerende,
som en gruppe forkælet unge, der ikke vil bidrage til løsningen
af den økonomiske krise, vores land er endt i.
Intet kan dog være mere forkert.
Danske studerende vil hellere end gerne bidrage til at få
sat gang i Danmark igen og skabe de nye arbejdspladser,
vi har brug for. Det er faktisk derfor, vi tager en videregående
uddannelse. Vi uddanner os ikke for at blive
arbejdsløse, men for at få job. Danmark har brug for akademikere
og alle tal viser, at når vi kommer ud i en virksomhed,
skaber vi ny vækst med den nye viden, vi kan
bidrage med.
Studerende vil gerne bidrage, og det gør vi ved at færdiggør
vores uddannelse og få et job. Ministeren siger, at
han vil have studerende hurtigere igennem deres studier.
Og det er da også et kedeligt faktum, at det i dag tager
en almindelig studerende seks år at færdiggør en femårig
uddannelse. Der skal selvfølgelig altid være plads til, at
studerende kan blive forsinket, på grund af omvalg, sygdom
eller praktik, men det må aldrig være reglen, at alle
studerende skal være forsinket. Derfor skal vi studerende
selvfølgelig gå i dialog med universiteterne og ministeren
omkring, hvorfor så mange studerende i dag bliver
forsinket.
Der er i dag desværre nogle bureaukratiske stopklodser,
der forsinker de studerende. Manglende merit, når man
tager et praktikophold i udlandet eller i en virksomhed.
Studierne skal indrettes således, at den almindelige studerende
kan gennemfører sit studie på den tid, det er
normeret til.
Men sådan er det ikke i dag. Ved at fjerne de bureaukratiske
stopklodser, vil flere studerende kunne færdiggøre
deres studier på normeret tid. Det vil betyde en besparelse
på SU, samt flere skattekroner. Man regner med, at
ved at få bare studietiden ned et halv år for den almindelige
studerende, fra seks år til fem et halvt år, vil man få
den besparelse på to mia. kr., som ministeren vil beskærer
SU’en med. Således bidrager vi studerende med to mia.
kr., uden der skal skæres i vores SU.
Der er nemlig flere problemer ved at skærer SU’en. Først
og fremmest er der intet belæg for at sige, at SU’en forsinker
studerende. Da SU’en er ens for alle studerende
på universiteterne, skulle studerende altså også være lige
”langsomme”. Det passer ikke. En studerende på Aalborg
Universitet kommer igennem på de normeret fem
år, mens en studerende på Københavns Universitet tager
over seks år. Der er stor forskel på tværs af universiteter,
men også stor forskel på studerende på forskellige fagområder.
De studerende på tekniske studier tager i gennemsnit
deres uddannelse på lidt under fem et halvt år,
mens studerende på de humanistiske studier bruger syv
år. Så studietiden er ikke afhængig af SU’en, men hvilket
universitet og/eller fagområde, de studerende hører til.
Men dér, hvor SU’en faktisk har en betydning, er om den
studerende får gennemført deres studier. I dag er danske
studerende de fjerdebedste blandt OECD-lande til at
få gennemført det studie, de starter på. Vi har meget lavt
frafald, hvilket er et resultat af vores SU-system. Skærer
vi to mia. kr. i SU’en, så vil opleve at færre unge vil tage en
uddannelse, og færre af dem vil gennemfører den. Vælger
Uddannelsesminister Morten Østergaard at skærer to
mia. kr. på vores SU, så vil vi ikke få flere studerende hurtigere
igennem, men færre studerende igennem – hvilket
er stik imod alle andre udspil fra regeringen, som gerne
vil have flere til at tage en universitetsuddannelse.

Har du en mening om det nye
Fra stand up til sofahygge. Ønskerne for det kommende
studenterhus er meget forskellige.
Tekst og foto af Stine Voigt de Klauman
Til september får Odense sit helt eget studenterhus. Et sted til
de studerende, som skal være med til at sikre Odense som en
attraktiv studieby. Boksen er bygget, men indholdet mangler
stadig.
”Det nye studenterhus vil blive et være- og møde sted. De studerendes
sted. Stedet, hvor det vil være muligt at læse lektier, få
hjælp til skat og selvangivelse, karriererådgivning, bolighjælp,
debat, film og kaffe,” fortæller formanden for Studenterhuset,
Mette Rønn
24 år gammel
Studerer journalistik på
Syddansk Universitet
Jeg kunne godt tænke mig, at det blev et
godt musiksted. Jeg ved godt, at der har
været musik indtil videre, men at de måske
kom ind over lidt flere musiktyper, så
det ikke bare var noget underligt musik
hele tiden, for det har det været indtil nu.
Og så kunne de også med fordel fokusere
lidt mere på, at man kunne sidde der og
bare hygge. Jeg ved godt, det har været
åbent indtil videre, men de har ikke reklameret
særligt godt med det.
Per Godballe
30 år gammel
Studerer idræt og sundhed på
Syddansk Universitet
?
Fisk. Jeg aner slet ikke noget om det. Så
skulle det være billigt at købe øl og kaffe.
Der skulle være koncerter og stand up.
Det kunne jeg godt tænke mig.
Rasmus Nielsen, om nogle af hans visioner for det nye studenterhus.
Men der er stadig lang tid til efteråret, og rammerne for
det nye tilholdssted er ikke helt fastlagt.
På studenterhus.dk kan du besvare deres spørgeskema, og på
den måde få dine ideer og tanker igennem. RUST har været
rundt og snakke med nogle studerende, som du måske kan
lade dig inspirere af.
Line Møller Larsen
20 år gammel
Går på Vestfyns Gymnasium
RUST
REAKTION
Jeg kunne godt tænke mig, at det nye studenterhus
kunne tilbyde studie- og læsehjælp.
Informationer om uddannelser. Jeg
kunne godt tænke mig, at det var et socialt
sted også. Det kunne være hyggeligt
med sofaer, hvor man kunne drikke varm
kakao.
Nr. 2 – 2013
9

10
RUST
UNIVERSITET
Næsten halvdelen af de adspurgte studerende hos DJØF føler sig stresset.
For hver femte er det så slem, at de opsøger lægen for hjælp.
Af Rebecca Bodnia
Føler du dig stresset?
Ja.
Sådan svarede hele 47 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse
blandt DJØF’s medlemmer. Det gælder om at få de rigtige
kvalifikationer på CV’et, de højeste karakterer og mest relevante
studiejobs – og presset kommer i høj grad fra de studerende
selv. 71 procent føler sig trætte og 50 procent har hukommelses-
og koncentrationsbesvær, som de mener skyldes stress.
Thomas Pape, ejer af en stressklinik for studerende, genkender
problematikken:
Nr. 2 – 2013
”På den ene side skal de studerende have et relevant studiejob,
og omvendt får de at vide, at det at vigtigt at fordybe sig i studiet,
have et spændende studieliv og være sociale. Det selvbillede
er ikke realistisk.”
Thomas Pape fortæller, at han i de seneste år har oplevet et skift
i de studerendes problemer. Hvor de før var eksamensangst, der
tyngede, er det nu stressen over at prøve at strukturere og håndtere
hverdagen.
I DJØF’s undersøgelse har 20 procent ud af de 1061 deltagere
opsøgt deres læge for at få hjælp mod stress. Thomas Pape opfordrer
uddannelsesstederne til at være mere tydelige i, hvor de
studerende skal lægge deres energi, hvis ikke det skal få store
konsekvenser.
”Vi kommer til at se flere studerende, der dropper ud, fordi de
føler, det er deres eneste mulighed. Symptomer på for eksempel
en depression er, at hjernen ikke fungerer ordenligt, og så vi kan
jo ikke bare bede de studerende om at blive hurtigere til eksamen.”
Føler man, at det stressede liv er ved at tage overhånd, kan man
som studerende på Syddansk Universitet kontakte Studenterrådgivningen
og få gratis hjælp i form af gruppe- og enkelterapi
samt gode råd til den økonomiske situation. Peter Brigham er
afdelingsleder og psykolog i Studenterrådgivningen i Odense og
Esbjerg. Han fortæller, at man kan gøre meget selv, for at blive
bedre til at håndtere stress:
”Det vigtigste er at få en daglig struktur. Især op til eksamenerne.
Det er meget vigtigt at koble af og på i forhold til læsningen.
De studerende skal tillade, at skrue forventningerne til dem selv
ned. Og brug studiegrupperne til at dele stressen med, så du
ikke står alene.”

studieforsikring
kun Som IDA-StuDIemeDlem kAn Du tegne DAnmArkS
nok bIllIgSte og beDSt DækkenDe StuDIeforSIkrIng
– som også dækker under laboratorieforsøg
Î læs mere og beregn din pris på idaforsikring.dk
>_gå nye veje.
Sæt dine spor.
Når du vælger cand.it. efter din
bachelor, tager du et innovativt valg.
Du kan komme til at udvikle og
udnytte it-teknologi inden for det
område, du brænder for, hvad enten
det er ledelse, kommunikation,
design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på
www.cand-it-vest.dk
annonce_210x148.indd 1 09/03/12 14.13
fået stjålet
din cykel??

12
RUST
UNIVERSITET
I denne måned har vi fordomme om religionsstuderende. Jonas Nielsen på 23 år
har måttet parere RUST’s fordømmende kindheste, og han er godt forberedt.
Han har nemlig selv været opslugt af de religiøse tekster og teorier de seneste tre
semestre. Men han skal altså ikke være præst.
Tekst og foto af Maja Mackintosh Johansen
Alle der læser religion skal være præster?
Det er forkert. Det er sådan en standardfordom,
og sådan har det altid været. Men
jeg tror mere, det er en del af et samfundssyn.
Når jeg siger religion, hvad tænker
du så på? Altså, hvis du er kristen, så
tænker du højst sandsynligt kristendommen,
og så virker det logisk, at man skal
være præst. Men det er jo ikke det, vi arbejder
med. Vi arbejder med fænomenet
religion.
Men du og alle dine medstuderende er i hvert
fald dybt religiøse?
Jeg har ikke mødt nogen, der var dybt religiøse
endnu. Jeg er selv ikke-troende, og
jeg ved også, at der er flere på vores hold,
Nr. 2 – 2013
Fordomsmøllen
ReligionsstudieR
der er ateister. Og det brænder de meget
for. Så det er både ja og nej.
Er I så alle sammen ateister?
Det er også forkert. Der er flere på mit
hold, der siger, de er kristne eller muslimer.
I kan bruge lang tid på at diskutere minutiøst
om forskellige religioners opfattelse af dommedag,
og hvornår eller om den er på trapperne?
Ja. Især når man har fået en lille smule at
drikke, når man møder folk ude i byen.
Så kan man bedre snakke, for så er man jo
bedrevidende, fordi det er ens felt. Så det
kan vi godt finde på, hvis diskussionen
byder sig.
I har valgt at læse religion, fordi I havde en
fantastisk religionslærer i gymnasiet?
Den er svær. Personligt, ja. Det var da
helt sikkert derfor, jeg fik interessen for
det - fordi jeg havde en god indgangsvinkel.
Men jeg tror også, der er nogen, der
vælger det, bare fordi det er spændende.
Fordi det er et spændende felt at bevæge
sig ind på, når du pludselig skal ind og se
på ikke bare, hvad religion er, men også,
hvorfor folk er religiøse. Hvorfor folk
er troende. Det kommer jo an på, hvilken
indgangsvinkel man har på det. Det
handler om, hvor interessen kommer fra.
Og for mig var det min gymnasielærer,
som var helt fantastisk.

Novo krediterer
syddanske
specialestuderende
Seks specialestuderende er med Novo Scholarship blevet 84.000 kroner rigere.
Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen
Betal mod denne check
Økonomi har til alle tider været et ømt
punkt for de studerende. Men imens SUdebatten
raser, kan seks specialestuderende
fra Syddansk Universitet glæde sig
over Novo Scholarship, der har skænket
hver af de studerende op til 84.000 kroner.
”I Novozymes har vi brug for de dygtigste
og mest talentfulde studerende inden
for bioteknologi, så Novo Scholarshipprogrammet
er vigtigt for os,” udtaler Ole
Kirk, vicedirektør i forskning og udvikling
hos Novo Nordisk.
Med en ekstra guldmønt i lommen håber
Novo Nordisk, at de studerende kan gøre
forskningen til et fuldtidsjob, og på den
måde få de dygtigste kandidater ud af
universiteterne. Legatet tildeles de bedste
studerende inden for de farmaceutiske
og bioteknologiske uddannelser. Det uddeles
i portioner á 7.000 kroner en gang
om måneden fra den 1. februar og indtil
specialet er afsluttet.
Siden 1996 har Novo Nordisk hjulpet
mere end 560 studerende med i alt 35 mil-
Fireogfirstusinde
Til Dig måske?
lioner kroner. I år er 2,6 millioner gået til
41 studerende, hvoraf seks kommer fra
Syddansk Universitet. Det er dobbelt så
mange som sidste år.
En stor anerkendelse
Blandt de seks legatmodtagere er Louisa
Søndergård Fredberg. Hun stod med en
bachelor i biomedicin, men savnede det
praktiske element – det at have hænderne
i forskningen. Derfor valgte hun at læse
en kandidat i biokemi og molekylærbiologi.
Med legatet har hun virkelig mulighed
for at få fingrene i arbejdet.
”Jeg søgte legatet, fordi det er svært at
leve af en SU. Laboratoriearbejde er langsommeligt,
så jeg skal bruge meget tid på
det, ” fortæller Louisa Fredberg.
I sit speciale arbejder hun med en E.colibakterie,
der forårsager blærebetændelse.
Louisa Fredberg mener, at legatet i høj
grad er med til at fremme kvaliteten af
hendes speciale, da hun har tid til at stå
i laboratoriet uden at skulle tænke på fri-
Dato januar 2014
84.000 kr.
RUST
UNIVERSITET
tidsarbejde for at finansiere sin dagligdag.
Men det er ikke kun pengene, der betyder
noget.
”Det er selvfølgelig en virkelig stor anerkendelse,
at de synes, mit arbejde er godt.
Og jeg tror, at det er en fordel i min jobsøgning
fremover. Jeg håber, at det giver
mig et forspring,” siger Louisa Fredberg.
Rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede
ser det som en stor mulighed for
de studerende. Men det har også en stor
betydning for universitetet:
”Det er en fantastisk mulighed for at få
lov til at fordybe sig i sit specialeemne, og
dermed er det er godt skridt på vejen mod
en fortsat forskerkarriere på universitetet
eller en forskningstung virksomhed,” udtaler
Jens Oddershede og fortsætter:
”Vi er bestemt vældigt interesserede i at
have nogle studerende, der får de her legatet,
da det også er en anerkendelse af
universitetet. Men det er først og fremmest
en anerkendelse af den personlige
indsats, som hvert enkelte har ydet.”
Nr. 2 – 2013
13

14
RUST
UNIVERSITET
Nr. 2 – 2013
KU’ GODT!
HOT OR NOT? STATEN RATER DANMARKS SEXEDE POLITIKERE
AF // STATENS REDAKTION
På redaktionen har vi i dette lidt
smålumre blad, med metodisk præcision
og ihærdig observation, fået
testet en ældgammel skrøne om,
at piger og drenge på den politiske
venstreøj overordnet set er mere
attraktive end højreøjen.
For at teste denne hypotese, har vi evnet stablet en
vaskeægte Hot-or-Not liste på benene, som observationsmidlet
til at undersøge om der er noget om
snakken.
Udgangspunktet er Christiansborg, med nærmere
afsæt i den sidende og forhenværende regering. Vi
rater samtidigt med afsæt i den internationalt anerkendte
ku’ godt skala – som oversat til dansk er
ailledet på modstående side.
Skalaen tager hensyn til hvilket stadie af alkoholforgining
der skal til, før man kan gå hele vejen
med de respektive politikere. Den tager desværre
ikke højde for at du som passioneret Harry Potterfan
kommer til at hive Brian Mikkelsen med hjem,
eller at du spontant får lyst til at rive Carsten Hansen
lidt rundt - mest for at kunne sige til gutterne,
at du (også) har gjort det.
Observationerne er udført af et bredt repræsentativt
udvalg af STATENs medlemmer.
Vi starter med den nuværende venstreorienteretde
regering:
12// SOMMER 2012
RUST har i denne måned besøg af Staten. Staten er statskundskabs
studieblad, der er udkommer fire gange årligt. Nye og gamle
udgaver kan læses på www.stat1.dk.
S,SF,R - Regeringen 2012
Kvinderne:
Helle orning 1,5 - Mette Frederiksen 2,5 –
Christine Antorini 3,75 – Karen Hækkerup
2,5 – Mette Gjerskov 8,75 – Pia Olsen Dyhr
7,25 – Astrid Krag 5,75 og Ida Auken 1,25
Mændene:
Villy Søvndal 9 – Bjarne Corydan 4 –
Morten Østergaard 3 – or Möger
Pedersen 3 – Henrik Dam Kristensen 8 –
Ole Sohn 8 – Carsten Hansen 9 – Martin
Lidegaard 2 – Nick Hækkerup 7 – Nicolai
Wammen 4 – Manu Sareen 2 – Christian
Friis Bach 2 og Ue Elbæk 8

Den nuværende regering får et samlet gennemsnit
på 4,87 – med andre ord skal man gennemsnitligt
være på stadiet mellem, at man danser godt, til at
man tripper over eer et shot for meget, før man
vil ”gøre” de røde.
KU´GODT SKALAEN:
1
9
2
...MAN ER
PINLIG
ÆDRU.
...MAN MÅ IKKE
KØRE BIL.
5
8
3
7
...MAN GÅR OFTE
PÅ TOILETTET
4
...MAN DANSER
FANTASTISK GODT
...MAN FÅR ET SHOT FOR MEGET
(OPKAST I MUNDEN)
6
...MAN CYKLER BEDRE,
END MAN GÅR.
...MAN KAN IKKE LIGGE PÅ JORDEN
UDEN AT HOLDE FAST PÅ NOGET.
...MAN HAR LYKKELIGT GLEMT HVAD DER
LIGGER TIL VENSTRE FOR EN, FØR MAN
VÅGNER NÆSTE MORGEN.
Kvinderne:
...MAN LIDER AF ET AKUT PERMANENT HUKOMMEL-
SESTAB OG VED IKKE HVEM MAN SELV ER, OG HVAD
DER LIGGER TIL VENSTRE FOR EN, NÆSTE MORGEN.
Hos den tidligere borgerlige regering nder vi:
V,K - Regeringen 2011
Inger Støjberg 3,25 – Karen Ellemann 6,66 –
Lykke Friis 5,5 – Gitte Lillelund Bech 8,5 –
Bennedikte Kiær 3,75 – Charlotte Sahl-Madsen
8,5 og Lene Espersen 3,75
Mændene:
RUST
UNIVERSITET
Bertel Haarder 9 – Lars Løkke Rasmussen 8 –
Søren Pind 7 – Claus Hjort Frederiksen 9 –
Lars Barfoed 6 – Brian Mikkelsen 2 – Peter
Christensen 8 – Troels Lund Poulsen 5 – Hans
Christian Schmidt 8 – Henrik Høegh 8
Den gamle regering får et samlet gennemsnit
på 6,46.
Før man vil ”gøre” de blå, skal man
med andre ord være på stadiet hjem
fra byen, hvor man cykler bedre end
man går og hvor tingene snurrer
rundt i sådan en grad i sengen, at
man må holde fast i noget.
Konklusionen må altså være, at
ud fra denne mindre undersøgelse
tyder noget altså på, at der kan
være noget om snakken.
De røde er gennemsnitligt mere
attraktive end de blå.
STAT1.DK //13
Nr. 2 – 2013
15

16
RUST
UNIVERSITET
Ny plan for
Campus Kolding
En 13.600 kvadratmeter stor trekant skal blive flagskibet for det nye SDU Kolding.
Men midt i det hele blev de studerende glemt – heldigvis var der nogen, der råbte op.
Tekst af Rebecca Bodnia
Foto af Anders Zinck
”Får vi mere plads?”
Lærke Sejer Hedegård Hansen fra Studenterråd
Kolding (SRK) virker helt overrasket
i telefonen, da RUST fortæller hende,
at byggeplanerne for det nye campus i
Kolding bliver ændret.
30 kvadratmeter var det tal, Lærke S. H.
Hansen fik oplyst, til al studenteraktivitet
i Kolding. 30 ud af 13.600 kvadratmeter,
der skal blive det nye miljøvenlige campus
i Kolding. Studenteraktiviteter er al
aktivitet drevet af de studerende - blandt
andet fredagsbaren, rustursmøder og
sportsforeninger. Der er for lidt plads, og
de studerende i Kolding ærgrer sig over,
at de ikke slog i bordet tidligere.
”Jeg har virkelig lært, at man bliver nødt
til at åbne munden for at få indflydelse.
Det har jeg jo vidst, men nu er jeg meget
opmærksom på det. Vi tog det som en
selvfølge, at vi som minimum fik et areal
på størrelse med den gamle fredagsbar,”
fortæller Lærke S. H. Hansen.
Syddansk Universitet lancerede sig i 2012
som det mest attraktive universitet for
de studerende og gav 35 millioner til at
sætte de studerende i centrum. Derfor er
det pinligt, at man i det første nybyggede
campus har glemt de studerendes socia-
Nr. 2 – 2013
le liv efter skolen, mener formanden for
Syddansk Studerende Peter Lykkegaard:
”Man bruger så mange penge på et hus,
og det kan godt være, det er miljøvenligt,
men det virker som om, man fuldstændig
har glemt, at der er nogle studerende, der
også skal have et studieliv kørende. Hvor
er det, at de studerende skal have det
godt sammen?”
Mere plads til de studerende
Da de første planer for bygningen blev
fremlagt, kom kritikken hurtigt fra De
Studerende i Centrum-udvalget, fortæller
Peter Lykkegaard:
”Vi har brokket os. Vi har haft det oppe
i De Studerende i Centrum og sagt, at det
her hus overhovedet ikke følger op på de
mål, som man har vedtaget for universitetets
side.”
Og opråbet hjalp. Arkitekter og håndværkere
fremlægger i starten af marts en ny
plan for en bygning, der skal skabe mere
plads til de studerende. Det indebærer
blandt andet at brække noget af det allerede
færdigbyggede skelet op – en bekostelig
affære, som dog har været nødvendig.
De studerende skal have mere plads.
”Hvis det jeg har set (de nye bygningsplaner,
red.) lykkedes, så bliver det rigtig,
rigtig fint. Så bliver det lige så godt, som
hvis det var blevet indtænkt fra dag ét
af. Problemet var, at bygningen var godkendt,
før Studerende i Centrum blev
vedtaget,” forklarer bygningschef Tom
Gregersen.
Peter Lykkegaard mener, at man burde
kunne mærke på vandrørene, at der var
ved at ske ændringer i universitets profil.
Sammen med udvalget De Studerende i
Centrum kigger han dog fremad og håber
på, at problemer bliver løst i plenum:
”Man er i gang med at se, hvilke muligheder
der er for at ændre bygningen, så der
kommer bedre faciliteter til studenteraktiviteter.
Der er blevet taget kontakt til de
grupper, blandt andet fredagsbaren, der
har vist sig at have interesse i det. Vi skal
finde ud af, hvad der er brug for,” fortæller
Kim Erik Jensen, projektmedarbejder i
De Studerende i Centrum.
Lærke S. H. Hansen og resten af studenterrådet
i Kolding er glade for, at det hele
ender med mere plads. De håber på, at
den nye fredagsbar kan skabe mere socialt
liv med stand-up, koncerter og hyggeaftener.
Men selvom det virker som en
lykkelig slutning, synes Lærke S. H. Hansen,
at det har været en mærkelig affære:
”Jeg er ked af, at de studerende ikke
er blevet inddraget noget mere. Det kan
godt være, at ikke alle kan blive hørt,
men vi ønsker bare, at man har muligheden
for at komme med noget. Vi har en
anden synsvinkel i forhold til dem bag
skrivebordene. Jeg undrede mig over, at
der ikke fandtes et sted, hvor man kunne
komme med forslag og gode ideer til byggeriet,”
siger Lærke S. H. Hansen.
Den nye plan bliver fremlagt i starten af
marts, og bygningen skulle stå færdig i
sommeren 2014.
Peter Lykkegaard understeger, at man
som studerende skal huske at råbe op for
et bedre universitet.

Livet som levende
toiletpapir
Det er ikke let at være firben. Man ofrer heltemodigt sine egne kropsdele
for overlevelse, og så sammenligner forskerne det med toiletpapir.
Et nyt forskningsprojekt i samarbejde mellem Syddansk Universitet og
Aarhus Universitet går tæt på firbenets frivillige amputation.
Tekst af Anna Raabæk
Illustration af Maja Mackintosh Johansen
I stedet for at blive til frokost kan et firben som bekendt narre
fjenden og nøjes med at smide en halestump som distraktion.
Halen kan så ligge og vride sig på jorden i op til et par timer. Og
hvis ikke halen bliver spist, er det meget normalt, at firbenet selv
finder tilbage og gulper den i sig – der skulle nødig gå gode fedtdepoter
til spilde. Henrik Karring, forsker, ph.d. og underviser
på Syddansk Universitet, har været med i et forskningsprojekt,
der i samarbejde med Aarhus Universitet har afdækket, hvordan
man mener, firbenet smider halen.
Let som Lambi
Tidligere troede man, at det var en enzymatisk proces, når halen
skulle ofres. Altså en kemisk proces inde i firbenet. Nu har det
vist sig, at firbenet fungerer nogenlunde som en rulle af supermarkedets
Lambi toiletpapir. Der er nemlig naturligt nogle brudlinjer
mellem firben og hale – ligesom toiletpapiret er delt op i
RUST
UNIVERSITET
enkelte stykker ved hjælp af perforerede linjer. Ved at spænde
de rigtige muskler kan firbenet sætte gang i den samme proces,
som når man river to stykker toiletpapir eller frimærker fra hinanden,
og dermed skille sig af med sin skællede hale. Cellerne
fungerer som lynlåse, der både holder halen fast, og kan skille
den fra kroppen.
Skællet design
Forskningen på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er
dog ikke kun lavet med henblik på at afdække firbenets bedst
bevarede hemmelighed. Forhåbentlig kan forskningen være inspiration
for eksempelvis ingeniører til udvikling og design af
nye materialer og strukturer. Det kan give nye muligheder for
hurtig og effektiv adskillelse af segmenter, hvis man formår at
efterligne den gæve gekko.
Nr. 2 – 2013
17

18
RUST
SAMFUND
Holgers evige jagt på Holger
Da Holger Vig sidste vinter stod foran banegården i Aarhus, var det egentlig ikke fordi, han var på vej nogen steder hen.
Han solgte brændte mandler til mindre end mindsteløn, et af mange påfund gennem de sidste mange år. I dag er han 52
og journaliststuderende på andet semester. Men om det er journalist han skal være, det må tiden vise.
Tekst af Louise Lønsmann Christensen
Foto af Gitte Post
Nr. 2 – 2013

Holger står med hænderne i lommen.
Skulderen hviler mod væggen bag ham
og fungerer lige nu som et støttehjul for
kroppens lidt skæve balance. Først lægger
han vægten på den ene fod, så på den
anden.
”Hvordan skal jeg se ud?” Spørgsmålet
er rettet mod den kvindelige fotograf, der
knipser løs overfor ham. Hun svarer uden
at flytte kameraet fra sit ansigt.
”Bare vær’ dig selv”. Holger flytter alligevel
vægten til det andet ben igen. Fotografen
knipser videre, forsøger at sætte
en ramme omkring et menneske, hun har
mødt for et øjeblik siden. Stadig med blikket
gennem linsen, beder hun Holger om
at rette næsen ned mod gulvet. ”Ellers
kommer du bare til at se så hovskisnovski
ud”.
Og hvis der er noget Holger ikke er, så er
det hovskisnovski.
Holger Vig er journaliststuderende på
andet semester ved Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole i Aarhus og så er han
52 - næsten 30 år ældre end gennemsnittet
på årgangen. Han er jyde, bor i den lille
landsby Alken udenfor Skanderborg og
har i det hele taget svært ved at sætte sig
ind i, hvorfor han skulle være så interessant.
”De fleste syntes jo, at det er helt fantastisk,
at jeg er begyndt at læse. Og det er
det da sikkert også. Det betyder jo, at mit
liv ikke er gået helt i stå. Men fantastisk?
Nej, sådan føltes det altså bare ikke,” fortæller
han.
Det er ikke ligegyldighed, der styrer tonefaldet,
men nærmere en form for beskeden
realisme med baggrund i mange års
mere eller mindre tilfældige karriereskift.
Da Holger i 1981 var færdiguddannet typograf,
var det den vej han fulgte indtil
jobmulighederne ebbede ud. I 1991 og ti
år derefter kunne han kalde sig højskolelærer.
Da også den sti endte, fulgte titler
som blandt andet musiker og pladeaktuel,
rundviser på Horsens Statsfængsel og
rekvisitør på filmen R. Og da han sidste
vinter trængte til et afbræk fra dagpengesystemet,
som titlen som arbejdsløs havde
hvirvlet ham ind i, brændte han mandler
foran banegården i Aarhus. Lønnen var
50 kroner i timen og der stod han ti timer
om dagen, seks dage om ugen.
”Jeg kan rigtig mange ting, jeg kan bare
ikke noget af det til bunds og i virkeligheden
forsøger jeg bare at finde ud af, hvor
jeg nu skal hen,” fortæller han om livet
som studerende, hans nyeste titel.
En 20-årig på 50
Når Holger fortæller, er det ikke nogen lineær
oplevelse. Ligesom tilværelsen indtil
videre har formet sig for ham, så tager
han hele tiden omveje, smutveje og sideveje
til mere interessante steder. Historier,
der skal fortælles og steder, der skal opleves.
Og overvejelser om livet, som virker
meget mere velovervejede end beslutningen
om at skulle læse til journalist, dukker
op til overfladen.
”Det er en sjov ting, det der med at være
50 og så kun være 20,” siger han pludselig
og holder en pause. ”Det forstod du ikke,
gjorde du?”
Holger har været gift og skilt to gange.
Begge hans børn er flyttet hjemmefra, og
han bor i dag alene i den lejlighed, han
RUST
SAMFUND
har sat i stand, ovenpå byens forsamlingshus
i Alken.
”På mange måder står jeg præcis, hvor
jeg stod, da jeg var 20. Der er ikke noget,
der binder mig, og jeg kunne flytte til
Grønland i morgen, hvis det var det, jeg
ville. Ulempen er så bare, at jeg er knap
så ung”.
Og følelsen af at være 20 må også vige for
generationskløften, når studiets sociale
liv flytter sig fra klasselokalerne til byens
barer. Her kan han tydeligt mærke, at de
fleste af hans medstuderende er på alder
med hans to børn.
”Jeg har da været med til nogle enkelte
fester. Jeg blev også skide fuld, og det var
da sjovt. Men når snakken falder på for
Nr. 2 – 2013
19

20
RUST
SAMFUND
eksempel musik, så kan jeg jo slet ikke
være med. Jeg ved jo ikke, hvem hende
Baijongsi er, og jeg er da også ligeglad,”
griner han, da han godt kan høre, at navnet
lyder fremmed i hans mund.
”Rustur, det skulle jeg sgu heller ikke
med på. Jeg kan godt tage med ud og
drikke øl, men to døgn i en hytte badet i
shots? Niks. Been there, done that,” smiler
han og efterlader indtrykket af, at der
er mange gode historier gemt her.
”Jeg ved jo også godt, hvad det ender med
til de her fester. Man danser og så kysser
man. Og jeg kan jo ikke stå og kysse på,”
han ser sig omkring og sender en arm i
retningen af to lyshårede piger, der kryber
sammen bag en Mac-computer. Han
griner.
Nr. 2 – 2013
”Ej, hvis jeg skulle score her, så skulle det
da være lærerne”.
Fremtidig journalist - måske
Holger er 55, når han er færdiguddannet,
og hvad der venter derefter, er der ingen,
der ved – mindst af alt ham selv. Men når
han nu alligevel skal gøre sig nogle overvejelser
om fremtiden, så er selvironien et
godt udgangspunkt.
”Det der studielån er i hvert fald udelukket,
jeg kan jo ikke nå at betale det tilbage,
før jeg skal på pension,” griner han skævt,
selvom han bagefter kommer i tanker
om, at der faktisk ikke er nogen pension
i vente.
”Jeg bliver nødt til at arbejde, til jeg kradser
af, men jeg tror, at jeg godt kunne tæn-
ke mig at lave noget med radio – jeg har
en god stemme til radio,” siger han, mens
han nikker bekræftende.
Men det skal i vel også undervises I om ikke
så længe?
”Skal vi det? Jeg må indrømme, at jeg ikke
har sat mig særlig meget ind i den der studieordning.
I virkeligheden har jeg ikke
rigtig sat mig ind i, hvad det var, jeg gik
ind til, da jeg startede på det her studie.
Det var mere bare en fix ide”.
Holger tager dagene, ugerne og måneder,
som de kommer. Lige nu er planen at
gøre det næste år af studiet færdigt og så
venter praktikken. Derefter må tiden vise,
hvad der skal ske.
”Om jeg skal være journalist, det ved jeg
ikke en skid om”. Han smiler.

Eskild Ebbesen er en af Danmarks mest
succesfulde idrætsudøvere. Han har
vundet guld på alverdens rostadioner
men også lidt afsavn. Den viden han
har fra sin uddannelse, på blandt andet
SDU, og den erfaring, han har fra sin
karriere, prøver han i dag at give videre.
Tekst af Anne Sofie Feld
Foto af Gitte Post
RUST
SAMFUND
Viljen til
at vinde
Nr. 2 – 2013
21

22
RUST
SAMFUND
”Det er Eskild Ebbesen.”
Han ringer og siger, at han er der om to
minutter. Skal han tage kaffe med? Så
kommer der altså lige til at gå fem minutter.
Hverdagen har forandret sig. I roning er
sekunder altafgørende for en god placering,
men efter at have afsluttet en lang
og succesfuld karriere sidste år har Eskild
Ebbesen bedre tid. En tid han bruger på
at inspirere danske virksomheder til at
dyrke deres vindermentalitet.
Selvom tiden som eliteidrætsudøver er
ovre, bruger han stadig meget tid på Danmarks
Rocenter nær sit hjem. Ved første
øjekast ligner rocenteret ikke et sted, der
fostrer vindere. Den slidte 70’erarkitektur
og beliggenheden ved Bagsværd Sø
leder nærmere tankerne i retning af en
lejrskole. I det smalle træningslokale står
romaskinerne tæt, og kun et spejl dækker
væggens nøgenhed.
”Det er lidt Rocky-agtigt,” som Eskild
Ebbesen udtrykker det. Omklædningsrummet
ligger placeret i en bygning
udenfor træningslokalerne, så alene det at
træde ud i januarkulden iført shorts kræver
en viljestyrke, som ikke alle behersker.
Men Eskild Ebbesen har den. Han har
trænet sig til en stålsathed, som tre gange
har lagt de olympiske leges guld om hans
hals.
”Den aller-allerstærkeste følelse er at
komme over målstregen som nummer et.
Selvom du ligger og fører hele vejen, så er
det først, når du er over målstregen, at du
er sikker på, at medaljen er din.”
Nr. 2 – 2013
Der har været bølger på vandet for Eskild
Ebbesen. Han har mødt nederlag. Alligevel
har viljen til at lykkedes har fået ham
til at stå som en af verdens mest vindende
roere. Den har også givet ham en kandidatgrad
i Human Fysiologi fra Københavns
Universitet og en lyst til at dele ud
af sin forståelse for sejrens væsen.
”
”Den aller-allerstærkeste
følelse
det er at komme
over målstregen
som nummer et.
Selvom du ligger
og fører hele vejen,
så er det først, når
du er over målstregen,
at du er sikker
på, at medaljen er
din .” ”
De første tag
Før Eskild Ebbesen roede medaljer hjem
på alverdens rostadioner, fik han syre i
skuldrene på Silkeborg Søerne. Han er
opvokset på en gård uden for Silkeborg,
og da han i 1987 begyndte at ro, havde
han ikke forudset, at det ville blive hans
sport. Han ville gerne prøve noget andet,
efter at have forsøgt sig med græs under
fodboldstøvlerne og luft i ketsjeren. Han
vidste ikke, at han havde talent.
”Det var ikke sådan, at jeg blev opdaget
på den måde, som man gør i dag. Der er jo
mange idrætsgrene i dag, hvor man starter,
og så dyrker man konkurrenceidræt
fra starten. Så går du i gang med at spille,
og så skal du spille kampe. Og sådan var
roning jo ikke på det tidspunkt.”
Han beskriver i stedet, at det var et valg,
hvorvidt han ønskede at prøve kræfter
med konkurrenceroning. Han startede ud
i en inrigger - en stor motionsbåd, som
den går for at være blandt roere. Den var
børnesikret og kunne ikke vælte. Men
første gang han satte sig i en singlescoller,
blev han væltet omkuld.
”’Ej, sikke en frihed’, og det der med at
man får en masse fart for pengene, altså
i forhold til de kræfter, man putter i det.
Så det var en god oplevelse. Og jeg roede
simpelthen bare frem og tilbage. Jeg tror,
jeg roede 23 km den første gang, jeg var
ude i en scoller.”
Da han begyndte på kaproning to år senere,
fandt han sit rette bassin.
Nederlag bliver sejr
”Nej. ”
Det er svaret, du får, hvis du spørger
Eskild Ebbesen, om han er en dårlig taber.
Han erkender, at det er atypisk for sportsfolk,
der giver så meget af sig selv for at
vinde. Alligevel sidder den hvide træningstrøje
med de røde flader på skuldrene
på ham som en hædersbevisning.
Ringene i blå, gul, sort, grøn og rød pryder
brystet med LONDON 2012 skrevet
under.
”Hvis man har ydet, hvad man kan, så
er det sgu da svært at blive sur. Hvad skal
man blive sur over? At der én, der er bedre
end en?”
På trods af sine store sportslige præstationer,
har han træning i at håndtere nederlag.
Forskellen på succes og fiasko er
minimal i en disciplin som roning, hvor
hundrededele sekunder afgør, om du er
først eller sidst. Eskild Ebbesen husker
sine nederlag, men ikke som andre, der
gemmer på dem, som var de et kært eje.
Han erkender dem, men ved, det ikke
hjælper ham nærmere sine mål, at føle sig
utilstrækkelig. Det er blevet en vane for
ham at bruge nederlagene konstruktivt.
”Det er vigtigt, at hvis man har oplevet,
at noget ikke gik, som man har forventet,
at man bagefter ser sig selv i øjnene og
stiller sig spørgsmålet: Hvad skete der?

”
”Det er jo et hårdt liv. Det kræver meget tid og fokus.
Du skal sige nej til mange ting i dagligdagen,
og du er meget på og skal afsted og træne, selvom du
er træt og meget tid væk fra familien.” ”
Hvad var grunden til, at det skete, og
hvad kan jeg gøre til næste gang. Det er en
vigtig grundregel, som jeg generelt tror,
man skal lære i livet. Om man så magter
at gøre noget ved det, det er så et valg,
man kan tage.”
Eskild Ebbesen finder motivation i sine
fejltrin. Han tænker hele tiden på, hvordan
han kan optimere sin præstation på
vandet. Hvis han spiser lidt bedre, taber
sig lidt mere, sidder på romaskinen lidt
længere. Når han har trænet hårdest op
til en konkurrence gjaldt hvert et sekund,
som han kunne forbedre sig.
Vil man noget så meget, som Eskild Ebbesen
vil sin sport, kan man også blive
bange for at mislykkedes. Han kender til
frygten for at fejle og hvilke konsekvenser,
det kan få. Han lyder næsten som en
eksistentialistisk filosof, da han fortæller
om tvivlen på egne evner:
”Du kan ikke gøre for, at tvivlen dukker
op - den kommer fuldstændigt automa-
RUST
SAMFUND
tisk. Men du kan vælge at lade den gro,
eller du kan vælge at fokusere på noget
andet. Man skal anerkende tanken eller
følelsen, der følger med; at ja det kan gå
galt, og det kan få nogle konsekvenser
men på den anden side. Men valget er taget.
Kampen ligger der, den er valgt.”
Træning for både hoved og krop
Eskild Ebbesen valgte også, at tage kampen
op med en videregående uddannelse,
da han i 1993 begyndte at læse idræt på
Syddansk Universitet i Odense.
Der læste han i to år, før han flyttede sine
studier til København og afsluttede dem i
2001. Han fandt, at den akademiske teori
var et godt supplement til den praktiske
viden, han fik igennem roningen. Det gav
ham en anden vinkel på sport, som han
har fundet nyttig.
Nr. 2 – 2013
23

24
RUST
SAMFUND
”
Nr. 2 – 2013
”Hvis man har ydet, hvad
man kan, så er det sgu da
svært at blive sur. Hvad skal
man blive sur over? At der én,
der er bedre end en?” ”

Han finder ikke ro på sofaen. Eskild Ebbesens
energi brænder igennem imod de
banangule vægge i klublokalet. Han flytter
ofte position. Først helt ud på kanten,
så tilbage til sædets bløde tryghed. Når
han snakker, gestikulerer han energisk
med hænderne.
Selvom han ikke er den stillesiddende
type, havde han alligevel den ro, der skulle
til for at fordybe sig i sine studier. Han
var færdig i 2001, selvom han måtte holde
helt fri fra studierne i 1996 for at træne sig
op til sit første OL.
”Du har ikke den samme mentale power
at skyde af ude på vandet, hvis at du har
siddet og læst og lavet opgaver. Det handler
simpelthen om, at man har en given
mængde viljestyrke, som i princippet skal
bruges begge steder. Du kan træne op og
blive bedre til at bruge, men den har altså
kun en vis kapacitet. Uanset hvor meget
du træner viljestyrken, så er der ligesom
et maksimum.”
Han siger, at det er klart, at det til en vis
grad går ud over studierne, når man dyrker
eliteidræt. Det kan høres, at hans akademiske
baggrund kommer ham til gode,
da han indvender:
”Det, at dyrke idræt, er ikke kun en tidsrøver
i forhold til studierne, det kan rent
faktisk også være er supplement. Der er
ingen tvivl om, at idræt og regelmæssig
motion er supplerende i forhold til ens
ydeevne rent mentalt.”
Et offer til altret
”Jeg har aldrig fortrudt, at jeg har trænet.”
Det var der en forretningsmand, der engang
sagde til Eskild Ebbesen, da han
havde coachet ham. Eskild Ebbesen har
det på samme måde. Han er bevidst om
de valg, han tager, og så holder han sig
til dem. Han valgte roningen, og det valg
tager han på sig.
Han går glip af en del familiefester. Det
er standardsvaret, han giver, når han bliver
spurgt, hvad idrætten har kostet ham.
Han misser dog langt fra alle, pointerer
han, men i de seneste år har hans sportslige
engagement også forhindret ham i at
påtage sig arbejdsopgaver, som han fandt
spændende.
Familien har været afgørende for, at han
har kunnet udøve sport på et så krævende
niveau. Det er nødvendigt med en del for-
ventningsafstemning for at kunne få det
til at fungere. Derfor har det været vigtigt
for ham, at særligt hans hustru så det som
et fælles projekt. Så når han lykkedes, lykkedes
de begge med deres mål. Der har
været behov for at koordinere ned i helt
små detaljer, eksempelvis når det kommer
til kostvanerne:
”Det kan jo ikke hjælpe noget, at jeg
kommer hjem, og så spiser de andre pølser,
og så skal jeg selv til at lave min egen
mad. Vi måtte aftale, at vi spiser ordentlig
mad i dagligdagen, og at der er plads til
en lur i mellem træning.”
Det er hensynet til familien, der har gjort,
at han har valgt at stoppe med roning,
Når han tidligere har trykket på pause for
karrieren, var det fordi, han havde brug
for at leve et normalt liv, hvor han kunne
bruge sin energi andre steder end i romaskinen.
”Det er jo et hårdt liv. Det kræver meget
tid og fokus. Du skal sige nej til mange
ting i dagligdagen, og du er meget på og
skal afsted og træne, selvom du er træt og
meget tid væk fra familien. Det er jo heller
ikke fordi, at der rent økonomisk er guld
og grønne skove, imens det står på.”
Han nåede dog at genstarte sin karriere
et par gange, inden han endeligt valgte
at holde op efter sidste sommers OL.
Udfordringen lokkede, og målet blev sat
om at nå endnu en finale i de oldgræske
lege. Han ville prøve sig selv af igen, føle
spændingen ved at følge sin plan og se,
om han kunne nå endestationen. Finalen
nåede han og fik en bronzemedalje.
Ro dit eget løb
I dag hjælper Eskild Ebbesen andre med
at nå sine mål.
Siden han blev færdiguddannet i 2001,
har han benyttet sin kombination af viden
og erfaring til at coache andre i, hvordan
de bliver bedre til at nå de mål, som de
sætter sig. Han rådgiver både erhvervsledere
og arbejdere i, hvordan man klarer
sig bedre i sin hverdag, når det kommer
til motion og sund livsstil. Han påpeger,
at det er en forhindring for vores succes,
når vi sætter optimisme over realisme.
”Vi er alle sammen meget optimistiske
om, hvad vi kan nå, men vi glemmer,
hvad der skal til, for at vi kan nå det. Vi
forventer, at vi går ud og leverer det ideelle.
Der sidder jo seks både derude og tror,
at de skal vinde en OL-medalje. Og en trefire
stykker af dem regner også med, at de
skal vinde en OL-guld. Der er altså kun
én, der kan få den”
Hans motivation for at hjælpe andre ligger
i hans egen oplevelse af, hvilken succes
det er at nå sine mål. Regelmæssig
motion kan gøre det nemmere at få overskud
til at gøre det godt på andre punkter
i livet. En halv time tre gange i ugen er
nok.
”Jeg har mærket på egen min krop, den
tilfredshed det er at være i god form, og
jeg synes også, det har givet mig et kæmpe
overskud på en masse områder. Det
styrker immunforsvaret, frigiver endorfiner,
styrker selvtilfredsheden. Der er et
kæmpe afkast ved motion, som man som
almindelig dansker kan gøre gavn af.”
Drop undskyldningerne
Hans brune øjne fokuseres, da han fortæller,
at der er belæg i forskningen for, at
veluddannede mennesker lever længere
og motionerer mere. Der er et socialt skel,
som han ønsker at mindske. Han tager afstand
fra en opfattelse af, at man ikke kan
ændre ved sine muligheder i livet. Genetik
og miljø har ikke bundet dig fast.
”Det tror jeg ikke på. Havde jeg levet i
den tro, så tror jeg aldrig, jeg havde nået
de resultater, jeg har eller noget som helst
andet. For hvis du i den opfattelse hæfter
dig ved ’min genetik er som den er, og
min opdragelse har været, som den er’, så
har du ikke mulighed for at gøre en forskel
og opnå dit potentiale.”
Han opfordrer til at droppe ”Det når jeg
nok”. Den attitude skaber ikke vindere,
for så ender man med at slække på sine
egne krav. Alfa og omega er at sætte sig en
plan og holde den.
Her er Eskild Ebbesens bedste bud, at
man fortæller om sine planer til menneskerne
omkring en. Det øger presset på at
præstere. Den metode kan let bruges på
studiet.
”Det kan være enormt motiverende, hvis
man skal stå til regnskab for sig selv, endnu
mere over for andre. Hvis de spørger:
’Hvor mange timer har du læst?’ Så opper
man sig.”
Dét er vindermentalitet.
RUST
SAMFUND
Nr. 2 – 2013
25

26
RUST
SAMFUND
En spontan idé endte med et atypisk projekt for Peter Espersen på 26 år. I 12 måneder er
madpyramiden skiftet ud med en dåseformet diæt, der ikke indeholder meget andet end
udkogte bønner og tomatsovs, populært kendt som baked beans. RUST, repræsenteret ved
undertegnede, har levet på den sparsomme kostplan i fem dage. Det kulminerede i en
bønnebrunch på bønnemandens bopæl på projektets dag nummer 96.
Tekst og foto af Peter Blæsild
En sort plastiksæk fyldt til randen af
tomme dåser er placeret i hjørnet af det
sparsomt indrettede køkken. Køleskabet
er klinisk ryddet for alt, hvad der har med
mad at gøre, for ejermanden har nemlig
ikke brug for at have sin mad på køl.
Han er på en mission, der ikke kræver
kyndig viden om kogekunst, og alt, der
skal bruges, er en gryde og en dåseåbner.
”Jeg burde egentlig slukke det,” siger
Peter Espersen om det overflødige monstrum
og smækker lågen i.
Han går over mod vasken og åbner den
skuffe, der udgør madlageret, tager to
metaldåser op og stiller dem på bordet.
En til hver. Med øvet hånd åbner han dem
og hælder indholdet i en kasserolle. Slurp.
Slurp.
Nr. 2 – 2013
”Det her er gæstegryden, og så har jeg
en sologryde, der står ovre i vasken,” siger
Peter. Et hurtigt ryk med armen får
bundslatterne i dåserne med.
”Det hele ligger i håndleddet,” siger
Peter om bevægelsen. Han ved, hvad
han snakker om. I 96 dage har han udelukkende
levet af baked beans - morgen,
middag og aften. Han mangler 269 dage,
og så er målet nået. Indtil videre har kroppen
smidt ti kilo, men ellers forsikrer han,
at organerne er intakte. Kroppen vænner
sig til det. Og det har den god tid til. I løbet
af året vil rundt regnet 448 kilo bagte
bønner bevæge sig gennem fordøjelsessystemet.
Et tal han måske ikke tænkte på
da ideen til den, i manges ører, kedelige
kostplan opstod.
”Det startede med, at jeg sad og drak
nogle bajere med min gode ven Lina, og
i fuldskab snakkede vi om, hvad man
”
Jeg føler mig lidt
som en munk, der
kun må leve af en
skål ris om
dagen.
”
kunne leve af i et år uden at spise andet.
Vi kom frem til baked beans, fordi jeg har
læst i en artikel, at det er en form for superfood,
der indeholder alt, hvad man

skal bruge,” erindrer Peter Espersen og
er millimeter fra at dyppe sit fuldvoksne
skæg ned i kasserollen, da han forsigtigt
rører rundt i massen med en træske.
”Så skal de bare lige stå og passe sig selv
lidt,” siger Peter og skruer lidt ned for
blusset.
Ikke bare en smagssag
Inden besøget kontaktede RUST Anne
Ravn, klinisk diætist ved Aarhus Universitetshospital,
for at høre om, hvilke komplikationer
der kan være ved en diæt med
så ensidig kost.
”Kalk og D-vitamin, vil han komme til at
mangle over tid. Og det er ret væsentligt,
når man er en ung mand, der skal opbygge
sine knogler,” siger Anne Ravn.
Hun vil ikke anbefale kostplanen til andre,
men erkender dog, at forsøget er sjovt
og spændende og måske kan være med til
at skabe noget debat omkring danskernes
varierede kost.
”Vi er jo vanvittigt forvente herhjemme
i forhold til variation. Så på den måde synes
jeg, at det kan være med til at kaste lys
over, at vi er vældig forkælede herhjemme
og tror, at vi skal have 100 forskellige
ting om dagen. Det skal vi ingenlunde,”
siger Anne Ravn.
”
Jeg leder dagligt
efter symptomer,
der indikerer at,
jeg har det dårligt
på den ene eller
anden måde, men
det har jeg bare
ikke fundet endnu.
”
RUST
SAMFUND
Den 26-årige bønnespiser mener også, at
der er hysteri i forhold til sundheden.
”Samfundet er pakket ind i vat. Den
mindste ting bliver blæst op til alting,
men kroppen skal sgu nok klare det,” forsikrer
Peter Espersen.
En af diætistens største bekymringer er
den ensidige smagsoplevelse, og den er
forståelig. Det er ikke gastronomi på højt
niveau, og om der står Heinz eller La Doria
på dåsen er underordnet. Men det har
den kreative og uhyre selvdisciplinerede
unge mand en løsning på.
”Jeg forsøgte mig engang med bønneis,
men det smagte ret underligt. Man kan
også lave en tærtedej af bønnerne som giver
en anden konsistens, men det smager
ikke af meget,” erindrer Peter og sværger
til den simple metode med kasserollen
som foretrukne køkkengrej.
En teknik, der afviger fra den klassiske
måde at spise bønnerne på, kan være med
til at gøre måltiderne mere afvekslende.
Nr. 2 – 2013
27

28
RUST
SAMFUND
”Man suger al luften ud af munden, så
der opstår et vakuum, og det bliver til en
grød. På den måde kan man variere oplevelsen
lidt,” forklarer Peter, fylder munden
med bønner og spænder kæberne.
Variation af konsistens er en af de ting
han savner mest ved en alsidig kost.
”Jeg savner at tygge på et bolsje og mærke
det sprænge i munden, og jeg savner
at bide i et sprødt æble,” siger Peter. Man
kan se det i hans mimik - En fremstrakt
Nr. 2 – 2013
hånd foregiver at holde et æble og han
kigger længselsfuldt på den imaginære
frugt.
Stor opmærksomhed
I køkkenet tager Peter gryden af blusset
og deler sol og vind lige i to hvide skåle.
”Så er der serveret!” udbryder han.
Et par duftende dampskyer rejser sig fra
skålene og finder vej til næsen. Inde ved
bordet stikkes skeerne i.
”Den er faktisk meget god den her,” konstaterer
han efter den første skefuld. Igen
en automatiseret bevægelse med håndleddet,
der fanger opmærksomheden.
”Der sidder sådan et lille dryp på undersiden
af skeen, og det sætter sig altså
i skægget, når man spiser. Det kan man
undgå ved lige svuppe den i hånden.”
Ansigtshårene står uberørte, mens bønnerne
sluges.
I løbet af de tre måneder har han prøvet
mange forskellige mærker, og der er ikke
tvivl om, hvilken en der foretrækkes:
”La Campagna er klart den bedste og også
den billigste! Det sure og det søde blander
sig i munden som en smuk buket,” siger
Peter Espersen med stor entusiasme i en
slags videodagbog på sin facebookside,
der går under navnet ”Bean”me up.
”
Nogle gange får jeg
sukkertrips, hvor
jeg bare skal have
et eller andet. Så
drikker jeg måske
en liter kakao, og
så får maven det
ret dårligt.
”
Her laver han anmeldelser af forskellige
mærker og taler om frem- og tilbagegang
ved projektet. I starten var det kun venner
og familie, der fulgte det omfattende forsøg,
men fansiden på Facebook nærmer
sig hastigt 1000 personer, der ”synes godt
om”. Hver dag uploader han et billede
af et af de tre måltider, om det så er juleaften,
nytårsaften eller en tidlig mandag
morgen. Det giver mange kommentarer,
og især spørgsmålet om fordøjelsen er
heftigt debatteret.
”Jeg har set et skema over afføring og
dens sundhed og ifølge det, ligger min afføring
i den gode ende i forhold til lugt og
konsistens” forsikrer Peter.
Den store opmærksomhed har også kastet
gaver af sig, som flere af følgerne har
sendt.
”Der er en, der har sendt den her t-shirt,
hvor der står Bean me up,” forklarer Peter
og strækker stolt t-shirten ud så de neonfarvede
bogstaver står klart og tydeligt.
”Der er nogle, der sender snacks som
sukkerristede hvide bønner, og
jeg har også fået smukke sløjfer og per-

lehjerter i julegave. Det er meget hyggeligt,”
fortsætter Peter og peger over på
væggen.
”
Et meget farvestrålende hjerte pryder den
hvidmalede flade. Generelt lever bønnemanden
meget farverigt. Over døren
til køkkenet spottes fire gamle LP covers
hængende i rammer, en guitar med adskillige
klistermærker står op af tøjskabet
i hjørnet, og et gulligt reflekterende vejskilt
står gemt bag sengen.
Det virker som om, at de skøre indfald er
en stor del af bønnemandens liv, og det
står i stærk kontrast til den ensfarvede
mad, han dagligt indtager. Tidligere er
han droppet ud af nogle studier, og projektet
er derfor også en form for personlig
dannelsesrejse.
”Det er rart at sætte et mål og så gennemføre
det, uanset hvor dumt og meningsløst,
det så er. Jeg glæder mig til at stå dagen
efter året er gået, kigge ind i spejlet og
sige til mig selv, at det var fedt jeg gjorde
det”, siger Peter, der trods en farvefattig
diæt er en farverig person, og det har folk
lagt mærke til. I starten af januar gæstede
han studiet i Radio24syv. Her kaldte værten,
Michael Jeppesen, ham for kunster,
fordi hans projekt ikke har et politisk
budskab, som mange af lignende tiltag
ofte har. Selv ser Peter sig ikke som en
kunstner. Men han har da en forhåbning
om en sideeffekt ved projektet.
”
Jeg skal have chili
til jeg besvimer,
når jeg er færdig. ”
Jeg betragter det,
som noget jeg SKAL
spise for ikke at
løbe tør for energi.”
”Hvis jeg kan leve af bønner i et år, så
kan folk også stoppe med at spise for meget
sukker og fed mad,” formulerer bønnegnaskeren,
og tager den sidste skefuld
i denne omgang. Tilbage står endnu tom
dåse, klar til at finde vej ned i den overfyldte
plastiksæk, som står placeret ude i
det sparsomt indrettede køkken, med det
tomme køleskab
Peters dagbog
For at forstå projektets alvor har undertegnede underkastet sig
den samme stramme diæt i fem dag. En dagbog blev ført undervejs.
Et udpluk af oplevelserne kan ses herunder
Frokost dag 2
Den sidste halvdel var svær at få
ned. Det er mest et spørgsmål om
vilje for bevidstheden, om at næste
måltid bliver akkurat det samme,
hæmmer appetitten.
Aftensmad dag 3
Jeg længtes efter konsistens
og smag, men en alternativ
tilberednings form mislykkedes
totalt. Ideen var at lave bønnefrikadeller
ved at blende dåsens
indhold og putte mel og majsstivelse
i, for så at stege håndrullede bønneboller
på en pande. Det var ikke en
udpræget succes. I stedet blev det en
baked beans-smoothie, som hermed
kan frarådes alle. Den klæge bønnemasse
hægtede sig genstridigt fast
i ganen - til gengæld smagte det
ganske forfærdeligt.
Aftensmad dag 4
Automatikken har allerede taget
over, og det er næsten befriende
ikke at skulle tænke på indkøb, madlavning
og opvask. Men den følelse
varede kun lige indtil spisetid. En
sødlig duft af tomatsovs punkterede
sulten definitivt. Modvilligt fik jeg
presset en halv dåse La Campagna
fra Netto ned i svælget. Den kostede
3,95 kroner.
Aftensmad dag 2
Man skulle tro, at økologiske baked
beans fra urtekram ville kæle en
smule mere for smagsløgene, men
nej. Trods økologi og en højere pris
var oplevelsen ikke nævneværdig.
Mikroovnen stod for tilberedningen,
men bønnerne blev kun lunkne.
Jeg gav op, da der var lidt over en
tredjedel tilbage i dåsen.
Morgenmad dag 4
Bønnebrunch dag 5
RUST
SAMFUND
Jeg var ikke i stand til at klemme
bønner ned i morges. I løbet af dagen
erfarede jeg, at det er noget lettere at
få bønnerne ned, hvis man er meget
sulten.
Til morgenmad nåede jeg kun fire
skefulde halvvarme bønner, inden
jeg skulle ud af døren. Efter et par
timer i tog, var jeg ved at være godt
sulten, da jeg møder Peter Espersen
i Gentofte. At dele et måltid med
mesteren i bønnespisning gjorde
oplevelsen noget bedre. For første
gang nød jeg måltidet. Måske fordi
jeg vidste, at det ville blive den
sidste dåse bønner i denne omgang.
Respekten, og måske endnu mere
forunderligheden over projektets
omfang, bliver endnu større. Jeg
klarede trods alt kun fem dage og
12 dåser. Bønnemanden mangler
i skrivende stund 267 dage og 795
dåser baked beans. Velbekomme!
Nr. 2 – 2013
29

30
RUST
SAMFUND
Mæt
for en 20’er
Hver torsdag byder Folkekøkkenet i Ungdomshuset op til en
lidt anderledes kulinarisk oplevelse. Man kan for en skinnende
20’er bytte sig til en middag, der er helt fri for landmandens
dyr. Maden er 100 procent vegansk, og det skal nogle lige
vænne sig til. Men gæsterne kommer dog altid igen. Og igen.
Tekst af Rebecca Bodnia
Foto af Jens Feveile
Klokken står, tiden går
Uret har knap slået 18.30 før en lang slange af gæster er hoppet i kø til
maden.
”Der går lige ti minutter, før maden er klar. Vi beklager!” må Helle
Vølund Spange råbe til flokken, der snor sig hele vejen gennem lokalet.
Beskeden sender et stort fælles suk gennem menneskemængden, der
lige så stille sætter sig tilbage til bords. Ti minutter senere er ventetiden
heldigvis ovre og straks er køen på plads igen.
Nr. 2 – 2013
Mad for masserne
”Det veganske koncept er et ønske fra de unge, så alle kan være med.
Selvfølgelig kan man have glutenallergi, men om man er muslim
eller vegetar, så kan man spise med. Vi favner rimelig bredt. Det er
grundtanken bag Folkekøkkenet”, fortæller Helle Vølund Spange, der er
tovholder på projektet. Helle er bestemt ikke ude på en mission om at
omvende det odenseanske folk til fuldbrøds-veganere, men synes det
er dejligt, hvis folk bliver inspireret til at afprøve nye retter i køkkenet.
Og som en blød start, så udleverer køkkenet meget gerne aftenens
opskrift.

Den omvendte
Theis Steensen har stået ved komfuret i snart
3,5 år som frivillig nede i Folkekøkkenet.
”Jeg er her for at.... av for helvede,” bliver der
bandet, da en vildfaren hånd rammer den
varme gryde.
”Jeg er her for at lave frivilligt arbejde, det er
en god fritidsaktivitet. Og så er jeg senere selv
blevet veganer, og så er det jo billig mad”, får
han fortalt uden flere brandskader.
RUST
SAMFUND
Giv en hånd med
Alle der arbejder bag disken er frivillige. Både
fra ungdomsskolens køkkenklasse og andre
frivillige, der bare møder op for at give en
hånd med.
”Det kræver ikke noget at være frivillig. Det er
en fordel at kunne bruge sine hænder, og at
du er åben over for alle slags mennesker. Det
er en broget flok hernede,” siger Helle Vølund
Spange.
Hun fortæller, at det mest er den samme
gruppe på 6-7 stykker, der hver torsdag hjælper
til. Hvis man vil prøve at give en hånd
med, skal man møde op kl.16 i Folkekøkkenet
til bagning, hakning og skrælning.
Nr. 2 – 2013
31

32
RUST
SAMFUND
Dagens ret
Aftens tallerken til en tyver er en vegansk version af ”Brændende Kærlighed”.
Generelt er det retter baseret på kød, der serveres, men Helle tryller i
køkkenet den kendte ret om til en vegansk vidunderlighed.
”Der er også nogle, der synes, det er træls, at der ikke er kød i maden,”
griner Helle Vølund Spange.
”Men de synes også, det er spændende at prøve vegansk, men ved
ikke selv hvordan de skal gribe det an,” fortæller Helle. For eksempel er
der få, der ved hvordan man bager uden æg. Og brød er næsten altid
et fast sidekick til aftenens retter.
Den allerførste gang
Maja Godthaab Torp (tv) og Stine Panch Kolmos er førstegangsspisere i
Folkekøkkenet og er meget positivt overraskede over den kødfrie mad:
”Det er helt sikkert 20 kroner værd! Det er vildt lækkert og super fedt
at få lækker mad uden kød,” fortæller Stine. Pigerne er nede for at spise
billig mad, men også for at afprøve den veganske livsstil for en aften. Til
dagligt er der kød på bordet, men de nyder at kunne spare penge og
samtidig skåne miljøet.
”Det kunne jo være, man blev inspireret til selv at afprøve retten derhjemme,”
smiler Maja.
Nr. 2 – 2013
Kø, kø, kø
”Folk bliver ved med at komme igen, både dem i køkkenet og gæsterne.
Det er fedt at kunne samles om en helt almindelig ting som at spise
uden, at der behøver at være øl indblandet,” siger Helle Vølundspange.
Den flade 20’er for maden smides i en gennemsigtig plastikskål. Ingen
holder øje med om pengene bliver afleveret, før maden bliver skovlet
på tallerkenen.
”Det giver et slags ejerskab. Vi stoler på folk, det kan man ligeså godt.
Folkekøkkenet skal ikke have nogen profit, det skal bare køre rundt. Vi
har nogle gange lavet gratis middag, når der er tilstrækkelig mange
penge i kassen,” fortæller hun.

Ingen dyr i maden
Hver torsdag i snart fire år har Folkekøkkenet
budt alle indbyggere i den fynske hovedstad
på mad. Alle retter er veganske – det vil sige,
at ingen af ingredienserne kommer fra dyr.
Der er hverken kød, mælk, smør eller æg i
køleskabet på Nørregade i Odense. Retterne
spænder fra spinatlasagne, bagte rodfrugter
og indiske supper til dagens ret: brændende
kærlighed uden brændt gris.
”Kød smager ikke nødvendigvis af helt vildt
meget, når det ikke er krydret eller er sammen
med andre grønsager. Det giver mere en
mæthedsfornemmelse, og derfor har vi erstattet
kødet med tofu, der er fuld af proteiner,”
fortæller Helle Vølund Spange.
RUST
SAMFUND
Tomme tallerkener
Efter en veloverstået servering, kalder oprydningen. I dag er der en del opvask, da lokalerne har
været fuld af liv. Men sådan er det ikke altid.
”Det svinger i antal med gæsterne. Nogle gange bliver vi nødt til at hente borde fra 1. salen, og
jeg har også prøvet, at der ikke var mad til de frivillige i køkkenet,” fortæller Theis Steensen.
Denne torsdag nåede alle de hårdarbejende frivillige at få mad, selvom knap 50 mennesker
smed en 20’er i skålen til gengæld for middag.
Nr. 2 – 2013
33

34
RUST
TUMULT
SULTEN PÅ S.U.
CHILI SIN CARNE
Blev du inspireret af Peter og bønnemandens kur, men tør du ikke give dig i kast
med den bagte bønne helt solo, så får du her en SU-venlig opskrift på chili sin carne
– en vegetarisk udgave af den klassiske con carne med masser af baked beans.
Rettens økonomi går fint i akt med rektorernes nye SU-forslag. Og det kan være, den
er på menuen næste gang du kommer i Folkekøkkenet.
Tekst og foto af Rebecca Bodnia
Chili sin Carne
til 6 portioner
– så er der også
til fryseren.
(pris per portion
cirka 15 kroner)
1-2 løg, hakket
3-4 fed hvidløg, hakket fint
2-3 spsk olivenolie
4 gulerødder revet
ca. 1/2 chili, hakket fint
2 dåser kidneybønner
2 dåser baked beans (hvor mange bønner er der i én dåse?
Gæt og vind en biotur for to! Se side 38)
1 lille dåse majs
3 dåser flåede hakkede tomater
2 dl grov bulgur
2-4 tsk spidskommen
1 tsk stødt chilipulver
2 tsk gurkemeje
• Steg hvidløg og løg i olien i en stor gryde til de er klare. Pas på ikke at give
dem for meget varme til at starte med, så branker hvidløget.
• Tilsæt gulerødder og lad dem stege ca. 5 min.
• Dræn kidneybønner og majs for vand. Ikke baked beans – dem skal du bare
hælde direkte fra dåsen! Hæld det hele i gryden sammen med de hakkede
tomater og chilien.
• Lad det koge op, tilsæt krydderierne og skru derefter ned for varmen.
Lad det småsimre i 10 min. Smag til med salt.
• Tilsæt derefter bulgur og kog den i den tid, der står anført på pakken. Bulgur
suger væske til sig fra retten. Husk at røre af og til, så det ikke brænder på og
skru ned så det lige akkurat koger, men ikke står og buldrer derudad.
• Servér med creme fraiche. Og en masse af det!
PS: Det grønne på billedet er bare til pynt. Basilikum går ikke særlig godt til retten,
men vi har hørt rygter om, at guacamole gør!
Nr. 2 – 2013
Hvad siger kritikerne?
Vi har sat tre koldblodige kød spisere
stævne overfor deres livs første
vegetarret og bedt dem vurdere rettens
potentiale:
Morten Bank, journalistik,
2. semester:
”Det var en lækker ret til en mørk
og våd efterårsaften, hvor maden
godt må være lidt krydret. Simpel
og i store portioner. Og når man er
færdig med at nyde smagen, kan
man, når man rækker ud efter sin
pung, nyde glæden ved prisen!
Retten manglede ikke noget, men
kød ville - som altid - have gjort
retten bedre. ”
- Men så er det også fordi den
fangede mig på en god dag!
Jacob Licht, psykologi, 4. semester:
”Jeg synes, det var ganske lækkert.
Jeg blev lidt overrasket, da jeg generelt
er skeptisk over for det vegetariske
koncept. Men den mindede
rigtig meget om normal chili con
carne, hvilket jo egentlig vel også
er meningen?”
- Det var lækkert, men jeg kan ikke
helt se udover min skepticisme,
så jeg kunne godt ha’ brugt noget
hakket kød!
Mathias Raun, journalistik,
2. semester:
”Jeg synes så godt om retten, at
jeg selv har lavet den til min mor
og bror. Det er jo et vaskeægte
proteinmekka, et arnested for store
muskler. Det er altid godt at udvide
sin horisont og prøve at spise
vegetarisk.”
- Den 4. stjerne er dedikeret til
creme fraichen

ÆGGET
I dag spiser man det med marcipan, nougat, chokolade, maler det,
puster det, triller det og koger det. Ægget er blevet kendetegnet på
påsken, som juletræet er det for julen.
Af Stine Voigt de Klauman
Æg. Gerne spiselige og af den søde slags
- det er dét mange forbinder med påsken.
Ægget har stor betydning for vores opfattelse
af påsken, og det har den egentlig
altid haft.
Ægget har været tillagt mange symboler.
Blandt andet for Jesus opstandelse fra de
døde i påsken. Ægget er altså lig med liv
og har siden hedensk tid været et vartegn
for frugtbarhed og foråret der brød ud af
sin skal efter en lang vinter.
Fasten
Frem til reformationen i 1536 var det en
tradition at faste op til påske. Fra fastelavn
og indtil påske fastede man for at
leve sig ind i Jesus lidelser op til hans død
og korsfæstelse. Man fastede også for at
forberede sig på påskens begivenheder
som var en fejring af Jesus opstandelse. I
denne fasteperiode måtte man ikke spise
æg. Ægget var dengang en fin spise og et
skud næring fyldt med den protein, som
man efter en fasteperiode havde brug for.
Senere hen har ægget fået andre betydninger
og flere traditioner har hægtet sig
på. Med foråret blev der pustet liv i leg
og flirt.
Æg og amoriner i luften
Ӯggetrilning var oprindeligt lidt en flirtende
leg mellem unge mennesker, som
endelig efter en lang vinter kunne fejre
forårets frembrud. I dag er det i højere
grad en udflugt for folkeskoleelever, som
skal understrege påskeferiens start”, fortæller
præst Anni Albæk. I legen æggetrilning
går det ud på at trille sit æg ned ad
en bakke og se, hvilket der kommer først.
Et andet eksempel er gækkebreve som
de fleste i dag tillægger en barnlig værdi.
Men det har ikke altid kun været en tradition
for. Siden 1700-tallet har der været
skrevet gækkebreve. Dengang var det en
flirtende leg, hvor unge mennesker æggede
hinanden og viste deres følelser.
En anderledes påskefrokost
Kan du ikke vente til påske kan du tyvstarte
og tilmed måske prøve en anden
mere saltet udgave af ægget.
Ingrediensliste:
• 8-10 æg
• 50 gram smør
• 3 spiseskefuld
hvedemel
• 5 deciliter sødmælk
• 2-3 spiseskefuld
grov sennep
• salt og peber
Frisk purløg og karse
Ristet rugbrød
Hvis luksus:
en lille sjat snaps
Traditionen Tro
Mangler du en anledning til at holde
en fest, finder vi hver måned én, du
måske ikke vidste fandtes. I hvert fald,
hvis du er religiøst løs på tråden.
Retten skidne æg er lidt en mormorret,
men ikke desto mindre er det en sand
påskespise. Retten hedder skidne æg,
fordi den blev spist påskelørdag efter to
helligdage skærtorsdag og langfredag. I
gamle dage måtte man ikke gøre rent og
vaske tøj på helligdage, og det var derfor
tiltænkt påskedag, Skiden lørdag, hvor
hjemmet sikkert har lignet en mødding.
Fremgangsmåde:
• Smelt smørret i en gryde
• Kom melet i gryden og
bland
• Sæt gryden på blusset og
hæl 2 dl mælk i
• Rør rundt så ikke det
klumper
• Hæl resten af mælken i
• Lad sovsen simre i fem
minutter ved omrøring
• Smag til med salt, peber
og snaps
Skær de smilende æg over
og placer dem i midten
Kilde: viskalspise.dk
Pynt med purløg og karse
RUST
TUMULT
Nr. 2 – 2013
35

36
RUST
TUMULT
Nr. 2 – 2013
Følg me
Tekst af Fleur Bernburg og Victoria Hatting
Illustrationer af Maja Mackintosh Johansen
Alle morgensmøger smager elendigt - man ved det godt og alligevel
fortrækker ansigtet sig mod éns vilje, alligevel kommer
det bag på én. Alligevel ryger man den færdig, helt ned til filtret.
Denne morgen er ingen undtagelse. Jeg sidder under mit åbne
tagvindue og lader den kolde december morgen krybe ind i mit
hjem, mens røgen kryber ned i mine lunger, mit blod, mine fingerspidser,
min balance.
Nede på gaden tænder jeg dagens anden smøg og misser mod
den blege sol. I lyskrydset stirrer jeg på en ung pige - da hun får
færten af min cigaret, rynker den lille næse. Jeg bliver stædigt
stående, hvor jeg hele tiden har stået, hun kan jo bare flytte sig,
hvis det generer hende sådan. Hold nu kæft, hvor er jeg træt af
folk, der tror, at de kan få mig til at flytte mig med et undskyldende
ansigtsudtryk, hvis de ser tilstrækkelig utilfredse ud.
I dag har jeg med vilje ladet mine briller ligge i tasken for at
nyde fordelene ved at være halvblind - det bedste er, at jeg ikke
kan få øjenkontakt med nogen, fordi jeg ikke kan se deres øjne.
Der er en masse små akavede stik, jeg kan undgå på den måde.
Desuden holder verden op med at dreje sig sådan om alle de små
detaljer og bliver i stedet et virvar af farver og bevægelse. På en
måde bliver verden roligere.
Jeg inhalerer, og ånder røgen ud i et suk. Jeg ser fjernsyn hjemme
hos min farmor. Jeg kommer forbi en gang om ugen, en aftale jeg
har med hende, men mest med mine forældre.
”Nå, jeg hører, I flytter sammen?”
”Ja, vi får lejligheden fra den første.”
”Det lyder dejligt.”
Vi ser et modeprogram. Hun er den eneste, der ikke har et problem
med, at vi flytter sammen. Mine forældre mener, det er for
tidligt både aldersmæssigt og i forholdet, men jeg ved, det er det
Månedens Novelle
Hver måned kan du læse en novelle
skrevet af studerende på SDU. Vi
udvælger et truet ord, som forfatter(ne)
skal tage udgangspunkt i.
God fornøjelse

d mig
rigtige. Men hun er selvfølgelig også fra en anden generation.
Farmor spørger, om ikke også jeg skal have sådan noget tøj, som
modellerne har på i programmet.
”Ej farmor, bare fordi det er på mode, er det ikke ens betydning
med, at alle skal gå med det.” Farmor rynker brynene
”Ja, altså da jeg var ung, gik vi alle i kjoler med det samme snit,
det blev vi ikke kaldt vindbøjtler af. Desuden er det da fuldstændig
umuligt ikke at ligne andre, med mindre du altså vil begynde
at sy dit eget tøj?” Jeg ryster på hovedet.
”Nå, jeg må videre.”
Jeg venter på bussen, mens jeg pulser på min cigaret. Jeg søger
ordet vindbøjtel på min telefon. Jeg ville ikke lyde dum over for
min belærende farmor, men jeg har da ingen som helst anelse
om, hvad det ord betyder. ’En, der følger strømmen’.
Jeg har aldrig set en så fantastisk ansigtshud som hans - den er
så lys, hans øjenlåg er næsten gennemsigtige. De fine blodkar
der vokser ved roden af hans perfekte øjenvipper som bittesmå,
blå silhuetter af træer… Jeg tager et hvæs af min smøg og stirrer
videre på ham, mens han laver mad. Snart skal vi flytte sammen.
Jeg er nervøs, men samtidigt føles det rigtigt. Og dog er
der så mange ting, der kan gå galt. En af os kunne blive træt af
den anden, være utro, forvandle sig til en sur skid, dø tidligt…
Jeg kigger på cigaretten. En af os kunne dø af de her banditter.
Jeg slukker den – ikke på grund af tanken, men fordi der ikke er
mere tilbage at ryge af. Man burde stoppe med det skidt.
Jeg ser for mig, hvordan hans rolige, kontrollerede ydre vil krakelere,
når vi første gang står alene uden for døren, med nøglen
der fører ind til vores nye hjem, hans smil der synes at indeholde
al verdens solskin - det stille, lykkelige grin, der pludselig er så
tæt på mit øre, de tre magiske ord, hans fyldige læber der finder
mine, skiller mine, hans varme ånde der smelter mig, til det eneste
der holder mig oppe er hans arme…
RUST
TUMULT
Åh, han kommer til at nyde at ligge dovent på vores nye sofa og
kigge på mig, sidde og læse iført hans t-shirt med et koncentreret
ansigtsudtryk og en rynke i panden - endnu mere kommer han
til at elske at kysse den rynke væk, krølle siderne i min bog, idet
han tager den ud af mine hænder og kaster den over i hjørnet for
bedre at kunne kilde mig, til jeg tigger om nåde…
Vores første søvnløse sommernat sammen. Den ildrøde solopgang
over byens tage, os med armene om hinanden ude på altanen.
Ingen ord, bare byen der vågner og os der stadig befinder os
i en drømme-tilstand og med smagen af nattens udskejelser på
tungen. Jeg med stilletterne i hånden, han med slipset løsnet og
skjorteærmerne smøget op.
Men pludselig skifter fokus, og jeg følger ikke længere træets
grene op i himlen, men røddernes vej længere ned i den mørke
muld, og jeg mærker kulden krybe helt ind til benet, selvom min
krop er varm og tilfreds under dynen…
Jeg kan næsten mærke støvregnen blande sig med min sved på
panden, jeg kan næsten fornemme den brændende smerte i mine
lunger, jeg -
”Hvad tænker du på skat?”
”Ikke noget særligt - med på en smøg?…”
Månedens forfatterinder er Fleur Bernburg og Victoria
Hatting. Deres veje passerede hinanden i betonklodsen, da
de begge studerer litteraturvidenskab på SDU. Victoria
elsker at have styr på alt, særligt når man ikke har styr på
en skid, mens Fleur bruger tiden på at filosofere over livet
med smøger i lange baner.
Månedens ord, vindbøjtel, skal bruges om en person,
der let skifter standpunkt, oftest efter hvad der betaler
sig bedst.
Nr. 2 – 2013
37

38
RUST
TUMULT
Konkurrence
Vind en BiogRAFtuR
FoR to!
Bønnemanden skal leve af
baked beans i et år.
Peter gjorde det i fem dage.
Vi kræver dog ikke, at du skal spise
bønner for at deltage i månedens konkurrence.
For at vinde en biograftur for to skal du blot gætte,
hvor mange bønner, der flyder rundt i tomatsovs i en enkel dåse.
Vi tæller, og du gætter. Den, der kommer tættest på løber med præmien.
Find konkurrencen og send dit gæt på rustonline.dk.
Der offentliggør vi også vinderen i slutningen af måneden.

Kalender marts
esbjerg
the d’Heudieres/
Hjorth duo
Koncert i Konservatoriets
koncertsal
4. marts kl. 19.30,
fri entré
Aarhus Jazz
orchestra
Koncert på Café Ørsted
8. marts kl. 20,
studerende 50 kroner
Rasmus seebach
Koncert på Blue
Water Dokken
15. marts kl. 21.00,
350 kr.
Comedy Zoo on tour
Med Carsten Eskelund
og Jacob Tingleff
19. marts kl. 19.30,
fra 120 kr.
Brass Flavour
Koncert på Café Ørsted
22. marts kl. 20,
studerende 120 kr.
odense
Andreas Bo
- Plagiat
Comedy i Magasinet
5. marts kl. 20.00,
312 kr.
Reptile Youth
Koncert på
Kultur maskinen
9. marts kl. 21.00,
studerende 100 kr.
Foredrag om
chokolade
Ved Thormar
Thorbergsson fra
Odense Chokoladehus
Dalum Bibliotek
12. marts kl. 19.00,
120 kr.
smag på
litteraturen
– mad som tema
i dansk litteratur
Foredrag ved
Anne­Marie Mai
Hovedbiblioteket
14. marts kl. 17.00,
100 kr.
Raveonettes
Koncert på Posten
14. marts kl. 20.00,
195 kr.
Vinnie Who
Koncert på
Kulturmaskinen
15. marts kl. 21.00,
studerende 100 kr.
dangers of the
sea + schultz
And Foreve
Dobbeltkoncert på
Posten
21. marts
svagheder
Musikdramatisk
projekt på Farinen,
Skuespillerskolen
20.­22. marts,
fri entré
the Rumour
said Fire
Koncert på Posten
22. marts kl. 21.00,
160 kr.
Polka Rave
Folkemusik­jam i
Jazzhus Dexter
25. marts kl. 20.00,
Fri entré
Kolding
Kunstens Kvinder
Arrangement på
Trapholt
8. marts kl. 16­21.00,
studerende 70 kr.
Fernisering:
nick Cave
Udstilling på Trapholt
med tapas
13. marts kl. 17.00,
185 kr.
Casper og Frank
– nu som mennesker
Comedy på
Comwell Kolding Teater
17. marts kl. 20.00,
415 kr. + gebyr
giv mig asyl
Dans på Mungo Park
19.+20. marts
kl. 19.30,
studerende 90 kr.
Christian Hjelm
Koncert på
Pitstop Kolding
21. marts kl. 21.00,
100 kr.
Mads langer
Koncert på Godset
23. marts kl. 21.00,
185 kr.
slagelse
one-eyed Mule
Koncert på
Badeanstalten
2. marts kl. 21.00,
75 kr.
slutspil
Skuespil på
Slagelse Teater
5. marts kl. 19.30,
studerende fra 70 kr.
skaf mig en tenor
Skuespil på
Slagelse Teater
15.+16. marts,
studerende fra 117 kr.
RUST
TUMULT
Pil og liv
Koncert på
Badeanstalten
21. marts kl. 20.00,
50 kr.
sønderborg
Carstensens
tehandel om
teens fascinerende
univers
Foredrag på Biblioteket
Ulkebøl
4. marts kl. 16.00,
fri entré
Veto
Koncert i
SønderbogHus
14. marts kl. 12.00,
160 kr.
Vinnie Who
Koncert i
SønderborgHus
16. marts kl. 21.00,
130 kr.
Cheftræner
Morten Henriksen
om sønderjyske
Håndbold
Foredrag på Bibliotek
Sønderborg
21. marts kl. 16.00,
fri entré
Hovedløs sommer
Teater på
Sønderborg Teater
12. marts kl. 19.30,
unge 100 kr.
Nr. 2 – 2013
39