24 <strong>RUST</strong> SAMFUND ” Nr. 2 – 2013 ”Hvis man har ydet, hvad man kan, så er det sgu da svært at blive sur. Hvad skal man blive sur over? At der én, der er bedre end en?” ”
Han finder ikke ro på sofaen. <strong>Eskild</strong> <strong>Ebbesen</strong>s energi brænder igennem imod de banangule vægge i klublokalet. Han flytter ofte position. Først helt ud på kanten, så tilbage til sædets bløde tryghed. Når han snakker, gestikulerer han energisk med hænderne. Selvom han ikke er den stillesiddende type, havde han alligevel den ro, der skulle til for at fordybe sig i sine studier. Han var færdig i 2001, selvom han måtte holde helt fri fra studierne i 1996 for at træne sig op til sit første OL. ”Du har ikke den samme mentale power at skyde af ude på vandet, hvis at du har siddet og læst og lavet opgaver. Det handler simpelthen om, at man har en given mængde viljestyrke, som i princippet skal bruges begge steder. Du kan træne op og blive bedre til at bruge, men den har altså kun en vis kapacitet. Uanset hvor meget du træner viljestyrken, så er der ligesom et maksimum.” Han siger, at det er klart, at det til en vis grad går ud over studierne, når man dyrker eliteidræt. Det kan høres, at hans akademiske baggrund kommer ham til gode, da han indvender: ”Det, at dyrke idræt, er ikke kun en tidsrøver i forhold til studierne, det kan rent faktisk også være er supplement. Der er ingen tvivl om, at idræt og regelmæssig motion er supplerende i forhold til ens ydeevne rent mentalt.” Et offer til altret ”Jeg har aldrig fortrudt, at jeg har trænet.” Det var der en forretningsmand, der engang sagde til <strong>Eskild</strong> <strong>Ebbesen</strong>, da han havde coachet ham. <strong>Eskild</strong> <strong>Ebbesen</strong> har det på samme måde. Han er bevidst om de valg, han tager, og så holder han sig til dem. Han valgte roningen, og det valg tager han på sig. Han går glip af en del familiefester. Det er standardsvaret, han giver, når han bliver spurgt, hvad idrætten har kostet ham. Han misser dog langt fra alle, pointerer han, men i de seneste år har hans sportslige engagement også forhindret ham i at påtage sig arbejdsopgaver, som han fandt spændende. Familien har været afgørende for, at han har kunnet udøve sport på et så krævende niveau. Det er nødvendigt med en del for- ventningsafstemning for at kunne få det til at fungere. Derfor har det været vigtigt for ham, at særligt hans hustru så det som et fælles projekt. Så når han lykkedes, lykkedes de begge med deres mål. Der har været behov for at koordinere ned i helt små detaljer, eksempelvis når det kommer til kostvanerne: ”Det kan jo ikke hjælpe noget, at jeg kommer hjem, og så spiser de andre pølser, og så skal jeg selv til at lave min egen mad. Vi måtte aftale, at vi spiser ordentlig mad i dagligdagen, og at der er plads til en lur i mellem træning.” Det er hensynet til familien, der har gjort, at han har valgt at stoppe med roning, Når han tidligere har trykket på pause for karrieren, var det fordi, han havde brug for at leve et normalt liv, hvor han kunne bruge sin energi andre steder end i romaskinen. ”Det er jo et hårdt liv. Det kræver meget tid og fokus. Du skal sige nej til mange ting i dagligdagen, og du er meget på og skal afsted og træne, selvom du er træt og meget tid væk fra familien. Det er jo heller ikke fordi, at der rent økonomisk er guld og grønne skove, imens det står på.” Han nåede dog at genstarte sin karriere et par gange, inden han endeligt valgte at holde op efter sidste sommers OL. Udfordringen lokkede, og målet blev sat om at nå endnu en finale i de oldgræske lege. Han ville prøve sig selv af igen, føle spændingen ved at følge sin plan og se, om han kunne nå endestationen. Finalen nåede han og fik en bronzemedalje. Ro dit eget løb I dag hjælper <strong>Eskild</strong> <strong>Ebbesen</strong> andre med at nå sine mål. Siden han blev færdiguddannet i 2001, har han benyttet sin kombination af viden og erfaring til at coache andre i, hvordan de bliver bedre til at nå de mål, som de sætter sig. Han rådgiver både erhvervsledere og arbejdere i, hvordan man klarer sig bedre i sin hverdag, når det kommer til motion og sund livsstil. Han påpeger, at det er en forhindring for vores succes, når vi sætter optimisme over realisme. ”Vi er alle sammen meget optimistiske om, hvad vi kan nå, men vi glemmer, hvad der skal til, for at vi kan nå det. Vi forventer, at vi går ud og leverer det ideelle. Der sidder jo seks både derude og tror, at de skal vinde en OL-medalje. Og en trefire stykker af dem regner også med, at de skal vinde en OL-guld. Der er altså kun én, der kan få den” Hans motivation for at hjælpe andre ligger i hans egen oplevelse af, hvilken succes det er at nå sine mål. Regelmæssig motion kan gøre det nemmere at få overskud til at gøre det godt på andre punkter i livet. En halv time tre gange i ugen er nok. ”Jeg har mærket på egen min krop, den tilfredshed det er at være i god form, og jeg synes også, det har givet mig et kæmpe overskud på en masse områder. Det styrker immunforsvaret, frigiver endorfiner, styrker selvtilfredsheden. Der er et kæmpe afkast ved motion, som man som almindelig dansker kan gøre gavn af.” Drop undskyldningerne Hans brune øjne fokuseres, da han fortæller, at der er belæg i forskningen for, at veluddannede mennesker lever længere og motionerer mere. Der er et socialt skel, som han ønsker at mindske. Han tager afstand fra en opfattelse af, at man ikke kan ændre ved sine muligheder i livet. Genetik og miljø har ikke bundet dig fast. ”Det tror jeg ikke på. Havde jeg levet i den tro, så tror jeg aldrig, jeg havde nået de resultater, jeg har eller noget som helst andet. For hvis du i den opfattelse hæfter dig ved ’min genetik er som den er, og min opdragelse har været, som den er’, så har du ikke mulighed for at gøre en forskel og opnå dit potentiale.” Han opfordrer til at droppe ”Det når jeg nok”. Den attitude skaber ikke vindere, for så ender man med at slække på sine egne krav. Alfa og omega er at sætte sig en plan og holde den. Her er <strong>Eskild</strong> <strong>Ebbesen</strong>s bedste bud, at man fortæller om sine planer til menneskerne omkring en. Det øger presset på at præstere. Den metode kan let bruges på studiet. ”Det kan være enormt motiverende, hvis man skal stå til regnskab for sig selv, endnu mere over for andre. Hvis de spørger: ’Hvor mange timer har du læst?’ Så opper man sig.” Dét er vindermentalitet. <strong>RUST</strong> SAMFUND Nr. 2 – 2013 25
Change language