Eskild Ebbesen - RUST-magasinet

More documents

Recommendations

Info

6 <strong>RUST</strong> REAKTION ECTS-point kan blive den nye møntfod I Februar blev der endnu engang tændt bål under SU-debatten. Regeringens varsel om en ny SU-reform, fik de danske universitetsrektorer op af stolene med et forslag, der skal sikre de flittige elevers fest. Men det kan få omkostninger for de studerende, mener Syddanske Studerende. Tekst og illustration af Maja Mackintosh Johansen Penge for ECTS-point. Sådan lyder de danske universitetsrektorers nye forslag til en omlægning af SU’en. Da Uddannelsesminister Morten Østergaard i starten af februar nævnte planen om ny SU-reform, der skal spare to milliarder på den nationale SU-konto, trak de danske universitetsrektorer nemlig et gammelt kort. Et forslag, der første gang blev fremlagt i 2008, og som er et alternativ til den besparelse uddannelsesministeren, vil have gennemført. Forslaget går på, at den SU, de studerende bliver tildelt, skal knytte sig til, hvor mange ECTS-point de optjener på et semester. Altså skal antallet af beståede eksaminer, og dermed hvor hurtigt den enkelte studerende bevæger sig gennem systemet, være afgørende for, hvor mange SU-kroner der tikker ind på kontoen om måneden. Formanden for universitetsrektorernes fælles forum Rektorkollegiet, Jens Oddershede, forklarer: ”Alle studerende, der gennemfører et studium, hvad enten det varer fem, seks eller ti år, skal have lige mange penge fra Nr. 2 – 2013 den danske stat. De får det bare fordelt udover de år, de bruger på at gennemføre deres studium.” Retfærdighed og regnestykker Jens Oddershede beskriver forslaget som et forsøg på at gøre det nuværende SU-system mere retfærdigt – at de studerende, der trækker studiet i langdrag ikke skal belønnes, men at der derimod findes en motivation for at gennemføre på normeret tid eller hurtigere. ”For øjeblikket er der et bonussystem for universiteterne, hvis I gennemfører hurtigt, men der er ikke nogen bonus for de studerende. I virkeligheden får man flere penge ud af staten ved at bruge seks år på studiet i stedet for fem. Og dér synes vi simpelthen, at motivationen vender forkert,” forklarer han. Fra rektorernes side regner man med, at denne økonomiske bonus vil medføre, at flere vil klare deres studie på normeret tid. Og det vil på den lange bane gavne samfundsøkonomien. Når de unge kom- ECTS mer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, kan de nemlig være med til at spytte i den nationale skattebøsse tidligere. Ifølge tidligere udregninger, kan staten nemlig tjene en milliard kroner, hvis alle studerende bruger tre måneder mindre på at gennemføre deres studium, forklarer Jens Oddershede. Derfor mener han også, at rektorernes forslag passer som hånd i handske med regeringens seneste SU-udspil. ”Vores regnestykke er meget simpelt: Ved at lægge SU’en om, for at få de studerende til i snit at komme et halvt år hurtigere igennem uddannelsen, tjener man de to milliarder kroner, og så behøver man ikke reducere i størrelsen af SU i dag,” siger han. Motivationen Formand for Syddanske Studerende Peter Lykkegaard Hansen er enig i universitetsrektorernes økonomiske ræsonnement. Han mener til gengæld ikke, at en omlægning af SU’en er det rette middel
til at få de studerende til at gennemføre hurtigere. ”Vi synes, det er farligt at begynde at justere i SU-systemet. SU’en er med til at sikre, at man gennemfører, men det er ikke den, der afgør hastigheden,” siger han. Han mener desuden, at det er et problem at finde en måde, at få forslaget til at fungere i praksis, uden at det får negative konsekvenser for flere af de studerende. ”Vi kan ikke se, hvordan rektorernes forslag skal skrues sammen, så det giver mening. Det vil resultere i, at den studerende, som har det svært, bliver straffet, men også den, som måske er ambitiøs og vælger et praktik- eller udvekslingsophold, og som ikke får tilstrækkelig merit eller ECTS-point for det. Det er problematisk, at man straffer dem, der ikke passer ind i boksen,” forklarer han. Universiteternes udfordringer Peter Lykkegaard Hansen mener derimod, at universiteterne bør vende spejlet indad for at finde løsningen på, hvordan man får flere til at komme igennem uddannelsesmøllen til tiden. ”Når folk bliver forsinkede, er det ofte fordi, der er administrative stopklodser i universitetssystemet,” siger han. Og rektor Jens Oddershede er også bevidst om, at det ikke kun er de studerende, der er ansvarlige for den forlængede studietid. Universiteterne er også nødt til at optimere deres funktion, hvis de skal kunne imødekomme de nye mål. ”Hvis vi skal have de studerende hurtigere igennem på alle uddannelser, så tror jeg også, der kommer til at ligge nogle nye krav på universiteterne,” siger han. Detaljerne for, hvad disse nye krav inde- bærer, ligger dog ikke på plads endnu. Det gør løsningen på en række andre udfordringer, rektoren bemærker ved forslaget, heller ikke. ”Der er flere detaljer, som er problematiske. Det ene er at sikre, at omvalg bliver muligt. Det andet er også at tage de passende hensyn til dem, som måske har svært ved studiet. Det er selvfølgelig klart, det er en udfordring ved det her system,” siger Jens Oddershede. Rektoren anerkender derfor, at et grundigt udvalgsarbejde med alle involverede parter må gå forud for at bestemme, hvordan forslaget eventuelt skal udmøntes. ECTS <strong>RUST</strong> REAKTION Nr. 2 – 2013 7
Page 1 and 2: Eskild Ebbesen ”Kampen ligger der
Page 3 and 4: STØRSTE OPLEVELSE BEDSTE LYD · BE
Page 5: Påske- Billetter 135 Koncert Sct.
Page 9 and 10: Har du en mening om det nye Fra sta
Page 11 and 12: studieforsikring kun Som IDA-StuDIe
Page 13 and 14: Novo krediterer syddanske speciales
Page 15 and 16: Den nuværende regering får et sam
Page 17 and 18: Livet som levende toiletpapir Det e
Page 19 and 20: Holger står med hænderne i lommen
Page 21 and 22: Eskild Ebbesen er en af Danmarks me
Page 23 and 24: ” ”Det er jo et hårdt liv. Det
Page 25 and 26: Han finder ikke ro på sofaen. Eski
Page 27 and 28: skal bruge,” erindrer Peter Esper
Page 29 and 30: lehjerter i julegave. Det er meget
Page 31 and 32: Den omvendte Theis Steensen har st
Page 33 and 34: Ingen dyr i maden Hver torsdag i sn
Page 35 and 36: ÆGGET I dag spiser man det med mar
Page 37 and 38: d mig rigtige. Men hun er selvfølg
Page 39: Kalender marts esbjerg the d’Heud

Eskild Ebbesen - RUST-magasinet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?