Eskild Ebbesen - RUST-magasinet

More documents

Recommendations

Info

16 RUST UNIVERSITET Ny plan for Campus Kolding En 13.600 kvadratmeter stor trekant skal blive flagskibet for det nye SDU Kolding. Men midt i det hele blev de studerende glemt – heldigvis var der nogen, der råbte op. Tekst af Rebecca Bodnia Foto af Anders Zinck ”Får vi mere plads?” Lærke Sejer Hedegård Hansen fra Studenterråd Kolding (SRK) virker helt overrasket i telefonen, da RUST fortæller hende, at byggeplanerne for det nye campus i Kolding bliver ændret. 30 kvadratmeter var det tal, Lærke S. H. Hansen fik oplyst, til al studenteraktivitet i Kolding. 30 ud af 13.600 kvadratmeter, der skal blive det nye miljøvenlige campus i Kolding. Studenteraktiviteter er al aktivitet drevet af de studerende - blandt andet fredagsbaren, rustursmøder og sportsforeninger. Der er for lidt plads, og de studerende i Kolding ærgrer sig over, at de ikke slog i bordet tidligere. ”Jeg har virkelig lært, at man bliver nødt til at åbne munden for at få indflydelse. Det har jeg jo vidst, men nu er jeg meget opmærksom på det. Vi tog det som en selvfølge, at vi som minimum fik et areal på størrelse med den gamle fredagsbar,” fortæller Lærke S. H. Hansen. Syddansk Universitet lancerede sig i 2012 som det mest attraktive universitet for de studerende og gav 35 millioner til at sætte de studerende i centrum. Derfor er det pinligt, at man i det første nybyggede campus har glemt de studerendes socia- Nr. 2 – 2013 le liv efter skolen, mener formanden for Syddansk Studerende Peter Lykkegaard: ”Man bruger så mange penge på et hus, og det kan godt være, det er miljøvenligt, men det virker som om, man fuldstændig har glemt, at der er nogle studerende, der også skal have et studieliv kørende. Hvor er det, at de studerende skal have det godt sammen?” Mere plads til de studerende Da de første planer for bygningen blev fremlagt, kom kritikken hurtigt fra De Studerende i Centrum-udvalget, fortæller Peter Lykkegaard: ”Vi har brokket os. Vi har haft det oppe i De Studerende i Centrum og sagt, at det her hus overhovedet ikke følger op på de mål, som man har vedtaget for universitetets side.” Og opråbet hjalp. Arkitekter og håndværkere fremlægger i starten af marts en ny plan for en bygning, der skal skabe mere plads til de studerende. Det indebærer blandt andet at brække noget af det allerede færdigbyggede skelet op – en bekostelig affære, som dog har været nødvendig. De studerende skal have mere plads. ”Hvis det jeg har set (de nye bygningsplaner, red.) lykkedes, så bliver det rigtig, rigtig fint. Så bliver det lige så godt, som hvis det var blevet indtænkt fra dag ét af. Problemet var, at bygningen var godkendt, før Studerende i Centrum blev vedtaget,” forklarer bygningschef Tom Gregersen. Peter Lykkegaard mener, at man burde kunne mærke på vandrørene, at der var ved at ske ændringer i universitets profil. Sammen med udvalget De Studerende i Centrum kigger han dog fremad og håber på, at problemer bliver løst i plenum: ”Man er i gang med at se, hvilke muligheder der er for at ændre bygningen, så der kommer bedre faciliteter til studenteraktiviteter. Der er blevet taget kontakt til de grupper, blandt andet fredagsbaren, der har vist sig at have interesse i det. Vi skal finde ud af, hvad der er brug for,” fortæller Kim Erik Jensen, projektmedarbejder i De Studerende i Centrum. Lærke S. H. Hansen og resten af studenterrådet i Kolding er glade for, at det hele ender med mere plads. De håber på, at den nye fredagsbar kan skabe mere socialt liv med stand-up, koncerter og hyggeaftener. Men selvom det virker som en lykkelig slutning, synes Lærke S. H. Hansen, at det har været en mærkelig affære: ”Jeg er ked af, at de studerende ikke er blevet inddraget noget mere. Det kan godt være, at ikke alle kan blive hørt, men vi ønsker bare, at man har muligheden for at komme med noget. Vi har en anden synsvinkel i forhold til dem bag skrivebordene. Jeg undrede mig over, at der ikke fandtes et sted, hvor man kunne komme med forslag og gode ideer til byggeriet,” siger Lærke S. H. Hansen. Den nye plan bliver fremlagt i starten af marts, og bygningen skulle stå færdig i sommeren 2014. Peter Lykkegaard understeger, at man som studerende skal huske at råbe op for et bedre universitet.
Livet som levende toiletpapir Det er ikke let at være firben. Man ofrer heltemodigt sine egne kropsdele for overlevelse, og så sammenligner forskerne det med toiletpapir. Et nyt forskningsprojekt i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Aarhus Universitet går tæt på firbenets frivillige amputation. Tekst af Anna Raabæk Illustration af Maja Mackintosh Johansen I stedet for at blive til frokost kan et firben som bekendt narre fjenden og nøjes med at smide en halestump som distraktion. Halen kan så ligge og vride sig på jorden i op til et par timer. Og hvis ikke halen bliver spist, er det meget normalt, at firbenet selv finder tilbage og gulper den i sig – der skulle nødig gå gode fedtdepoter til spilde. Henrik Karring, forsker, ph.d. og underviser på Syddansk Universitet, har været med i et forskningsprojekt, der i samarbejde med Aarhus Universitet har afdækket, hvordan man mener, firbenet smider halen. Let som Lambi Tidligere troede man, at det var en enzymatisk proces, når halen skulle ofres. Altså en kemisk proces inde i firbenet. Nu har det vist sig, at firbenet fungerer nogenlunde som en rulle af supermarkedets Lambi toiletpapir. Der er nemlig naturligt nogle brudlinjer mellem firben og hale – ligesom toiletpapiret er delt op i RUST UNIVERSITET enkelte stykker ved hjælp af perforerede linjer. Ved at spænde de rigtige muskler kan firbenet sætte gang i den samme proces, som når man river to stykker toiletpapir eller frimærker fra hinanden, og dermed skille sig af med sin skællede hale. Cellerne fungerer som lynlåse, der både holder halen fast, og kan skille den fra kroppen. Skællet design Forskningen på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er dog ikke kun lavet med henblik på at afdække firbenets bedst bevarede hemmelighed. Forhåbentlig kan forskningen være inspiration for eksempelvis ingeniører til udvikling og design af nye materialer og strukturer. Det kan give nye muligheder for hurtig og effektiv adskillelse af segmenter, hvis man formår at efterligne den gæve gekko. Nr. 2 – 2013 17
Page 1 and 2: Eskild Ebbesen ”Kampen ligger der
Page 3 and 4: STØRSTE OPLEVELSE BEDSTE LYD · BE
Page 5 and 6: Påske- Billetter 135 Koncert Sct.
Page 7 and 8: til at få de studerende til at gen
Page 9 and 10: Har du en mening om det nye Fra sta
Page 11 and 12: studieforsikring kun Som IDA-StuDIe
Page 13 and 14: Novo krediterer syddanske speciales
Page 15: Den nuværende regering får et sam
Page 19 and 20: Holger står med hænderne i lommen
Page 21 and 22: Eskild Ebbesen er en af Danmarks me
Page 23 and 24: ” ”Det er jo et hårdt liv. Det
Page 25 and 26: Han finder ikke ro på sofaen. Eski
Page 27 and 28: skal bruge,” erindrer Peter Esper
Page 29 and 30: lehjerter i julegave. Det er meget
Page 31 and 32: Den omvendte Theis Steensen har st
Page 33 and 34: Ingen dyr i maden Hver torsdag i sn
Page 35 and 36: ÆGGET I dag spiser man det med mar
Page 37 and 38: d mig rigtige. Men hun er selvfølg
Page 39: Kalender marts esbjerg the d’Heud

Eskild Ebbesen - RUST-magasinet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?