Politisk kommunikation i det funktionelt differentierede samfund

More documents

Recommendations

Info

frem efter et skema om en helhed med dens dele. Denne del-helhedstænkning er imidlertid meget ældre end selve anvendelsen af et begreb om systemer (se GG, p. 912 ff., Jönhill 1997, p. 71 ff.). Det var derfor ikke bare en systemteoretisk tradition, Luhmann var oppe imod, men en meget omfattende tradition indenfor videnskaberne som sådan. Det har imidlertid været tilsigtet fra Luhmanns side, idet et af de mange delformål med hans videnska- belige produktion som tidligere antydet har været at gøre op med det, han betegner som ”gammeleuropæisk” tænkning, dvs. græsk-romersk-kristeligt tankegods (GG, p. 893), i den udstrækning noget sådant måtte virke hæmmende for erkendelsen af aktuelle socialviden- skabelige sagsforhold. Det skal på den anden side ikke forstås som om, at der forud for Luhmann ikke overhovedet blev tænkt i differencer. Tværtimod gør Luhmann en del ud af at betone, at han også her bygger videre på en tradition. 94 Luhmann fører denne tænkning tilbage til en række forskere, bl.a. til sprogforskeren Ferdinand Saussure, som iflg. Luhmann opfattede sproget som en difference mellem forskellige ord i modsætning til at opfatte det som en difference mellem sproget og tingene. På denne måde bliver studieobjektet ikke en enhed, men forskellen i enheden, her i sproget. I særlig grad har matematikeren George Spencer- Brown med bogen Laws of Form fra 1969 været inspirerende for Luhmann i relation til dette at tænke i differencer, og med sit konstruktionspåbud: ”Draw a distinction.” 95 , hvad dog først for alvor slår igennem fra midten af 1980’erne, altså efter publiceringen af Sozia- le Systeme. Hvor vi i den bogs indledning måske 96 kan få indtryk af usikkerhed med hen- sondern als teilweise selbstgesicherte Identität in einer komplexen und veränderlichen Umwelt aufgefasst wird“. I artiklen ”Soziologie als Theorie sozialer Systeme” fra 1967 definerer Luhmann det sociale system som „ein Sinnzusammenhang von sozialen Handlungen … die aufeinander verweisen und sich von einer Umwelt nicht dazugehöriger Handlungen abgrenzen lassen.”, idet han tillige bemærker, at „diesem Systembegriff ... der in einer Differenzierung von Innen und Aussen sein konstituierendes Prinzip hat.“ (genoptrykt i Luhmann 1974d, p. 113-136, citeret fra p. 115). I Luhmann 1969f, Kommunikation, soziale, Handwörterbuch der Organisation, (udg.) Erwin Grochla, Stuttgart 1969, spalte 831-832, gennemgår Luhmann kort kommunikationsbegrebet, som på det tidspunkt endnu kun blev opfattet som en overførsel af information, men i relation til sociale systemer kommer information til at udgøre en overførsel af mening i og med, at handling tillige viser sig som en mere eller mindre bevidst fremstilling , dvs. formidling, af mening. Og denne pointe får Luhmann til at konstatere, at „Insofern bestehen soziale Systeme letzlich aus Kommunikation“. Et synspunkt, der får afgørende betydning for den udvikling, Luhmann lader sin systemteori gennemgå, og som når et vendepunkt fra og med bogen Soziale Systeme fra 1984, hvor han gennemfører, hvad der er blevet kaldt for en autopoietisk vending, som netop kun kunne lade sig gøre ved at befri systemteorien fra handlingsbegrebet som grundbegreb og erstatte det med kommunikationsbegrebet, en udvikling, der således synes at have ligget mindst 15 år i kim! 94 Hvad eksempelvis kommer meget klart frem på bånd 4 i serien: Luhmann 1993m, jf. også ES, p. 66 ff. Se endvidere i Soziale Systeme passim. I bl.a. afsnittet om mening kommer relationen til Saussure klart frem, se fx note 34, p. 112/114. 95 George Spencer-Brown 1994, Laws of Form, Portland, Oregon, Cognizer Co. (1969), p. 3. 96 Jf. i øvrigt Luhmanns henvisning hertil i Luhmann 1991g, Die Wissenschaft der Gesellschaft, p. 65, hvor Luhmann yderligere pointerer, at hvad det system er eller består af, som en iagttager ser på, udgør ikke no- 44
syn til Luhmanns hensigter, når han formulerer sig om systemer som faktiske sagsforhold, der kan studeres, så skærpes formuleringerne herefter til klarhed over, at studieobjektet er noget, der skabes begrebsligt af iagttageren i forbindelse med hans iagttagelse, jf. nærme- re nedenfor. 97 Som anført lykkedes det i 1984 for Luhmann at få skrevet, hvad han senere kalder sit teoretiske ”indledningskapitel” til samfundsteorien, dvs. Sociale systemer (GG, p.11). Om kerneindholdet i denne bog noterer Luhmann mange år senere samme sted, at det dre- jede sig om at få overført ideen om den selvreferentielle operationsmåde til teorien om sociale systemer, jf. i øvrigt punkt 12 i den ovenfor viste temaplan fra 1979 samt Luhmanns programerklæringer i forordet til SY. Om udtrykket selvreference anfører Luhmann, at det har andre ”navne som selvorganisering eller autopoiesis” (SY, p. 70/57). Ideen hertil hen- ter Luhmann fra biologien (frem for alt fra biologerne Maturana og Varela). 98 Selvreferen- gen tilfældighed. Det tilfældige ligger i den synsvinkel eller i det systemudgangspunkt, som iagttageren gør til sit (her lettere omskrevet og fremhævet af mig, NKP). 97 Hvilket sker allerede i forbindelse med Luhmanns deltagelse i en Augsburger Tagung i 1986, jf. Luhmann 1987c, hvor det på p. 313 hedder, at „Das Wissenschaftssystem ... operiert ständig mit Hilfe der internen Unterscheidung von Fremdreferenz und Selbstreferenz ... gegenstandsorientiert und theorie- und methodenbewusst. Will man dies bestreiten, muss man zu einem „nur analytischen“ Gegenstandsbegriff (Systembegriff, Strukturbegriff) übergehen. Das kann man natürlich tun, der Effekt ist aber, dass man dann nur noch die Komplexität des beobachtenden Systems und nicht mehr die Komplexität des beobachteten Systems, also auch nicht mehr die Erkenntnis konstituierende Komplexitätsdifferenz erfassen kann. Nicht anderes war gemeint mit meiner oft als erkenntnistheoretisch naiv kritisierten Ausgangsthese: Es gibt soziale Systeme.“ I artiklen ”Subjektets nykker og spørgsmålet om mennesket” i Luhmann 1995b, Autopoiesis II. Udvalgte tekster af Niklas Luhmann (red. af Jens Christian Jacobsen), København, Forlaget politisk revy, p. 46, svarer Luhmann på en kritik fremsat af Richard Münch i “Autopoiesis by definition”, Cardozo Law Review 13, p. 1463-1471, (er nu også udkommet på dansk i GRUS 66, 2002, p. 99-107), gående ud på, at Luhmann sammenblander empirisk og analytisk differentiering af sociale systemer. Luhmanns svar er, at denne skelnen mellem analytiske og empiriske systemer siden filosoffen Quine har været betragtet som tvivlsom (se nærmere i Lübcke, Poul (red.), 2000 Vor tids filosofi: Videnskab og sprog. 1. udg., 7. oplag, København, Politikens forlag (1982), p. 283 ff.), men hertil kommer, at der efter Luhmanns opfattelse ligger en mere kompleks struktur til grund for tekstens argumentation, end kritikken lader ane: ”Der lanceres en teori (af en observatør, forstår sig), som i sit begreb om system ser impliceret, at systemet selv (og ikke observatøren) disponerer over forskellen mellem system og omverden.”(ibid., note 22). Dette med, at det er systemet selv, der disponerer over sin grænse, er en opfattelse, som vi kan finde tidligt hos Luhmann. Jeg har således fundet følgende ordveksling mellem intervieweren Ulrich Boehm og Luhmann på Luhmann 2001b, Philosophie heute. Beobachter im Krähennest. Videocasette, WDR, ISBN 3-934102-79- 4, I. Gespräch mit Ulrich Boehm, 1973: UB: Ligger den første vanskelighed ikke her, for når system og omverden sådan løbende ændres, vil man da kunne – eller hvordan vil man kunne bestemme sådanne systemers grænse? Luhmann: Jo, det er muligt, fordi sådanne grænser bliver defineret af systemet selv, dvs. at det ikke er videnskaben selv, der konstruerer sådanne systemer, men det gør de til enhver tid handlende mennesker, som selv tilordner sig bestemte sociale systemer. De véd fx, om de kører på en gade, eller om de spiller skak, eller om de deltager i et politisk valg, eller om de er på arbejde på kontoret, eller om de spiser aftensmad hos familien – og de holder sig til enhver tid til bestemte systemregler og kender systemgrænserne, altså de véd, hvad man netop her ikke vil kunne gøre! (Min oversættelse. Dette udsagn bærer klart præg af at være formuleret mange år før, Luhmann indtog mere konstruktivistiske synspunkter på erkendelses- og iagttagelsesprocessen). 98 I Samfundsøkonomen 4, 2002 forklarer temanummerredaktøren, Anders Hede, under overskriften, Et nyt paradigme, at temanummeret handler om Evolutionær teori, og at dette særlige og nye er, at man tillader sig at blande biologi og samfundsvidenskab – i hvert fald på en ny måde. Med tanke på, at efterhånden ikke uvæsentlige dele af socialvidenskaberne i tysksprogede/tyskinspirerede områder, men også andre steder, jf. bl.a. John Mingers, 1995, Self-Producing Systems. Implicaions and Applications of Autopoiesis, New York, 45
Page 1 and 2: Politisk kommunikation i det funkti
Page 3 and 4: 3.3. Opsamling 117 4. Politisk komm
Page 5 and 6: Værkforkortelser En række af Luhm
Page 7 and 8: mellem medier (TV, radio, aviser, i
Page 9 and 10: Hermed bliver det klart, at med Luh
Page 11 and 12: Mere konkret skal det forstås på
Page 13 and 14: for det politiske system, idet han
Page 15 and 16: funktionssystem i deres respektive
Page 17 and 18: Luhmann har offentliggjort artikler
Page 19 and 20: ”Den tyske organisationsteoretike
Page 21 and 22: Figur 3. Teoriansatser og metodiske
Page 23 and 24: Luhmann har ikke dannet skole, selv
Page 25 and 26: sandsynliggøres helt nede på inte
Page 27 and 28: 2. Luhmanns samfundsteoretiske proj
Page 29 and 30: og selvreproduktive (autopoietiske)
Page 31 and 32: den stand eller den rang, man ved s
Page 33 and 34: vedfunktioner. 67 Vi ser her samfun
Page 35 and 36: Denne overordnede samfundstypespeci
Page 37 and 38: funktionelle præstationer systemet
Page 39 and 40: sis af selvreference, dvs. autopoie
Page 41 and 42: konstruktionen af samfundsteorien o
Page 43: til samfundssystemet. Det er på de
Page 47 and 48: forudsætter en flerhed af psykiske
Page 49 and 50: munikeres om, og meddelelsen er fø
Page 51 and 52: hver operation, når den iagttages,
Page 53 and 54: Ingen af disse begrebskomponenter k
Page 55 and 56: kommunikation usandsynlig: For det
Page 57 and 58: mann også opfatter sig med sin ege
Page 59 and 60: elt kontingens tjener det formål a
Page 61 and 62: succesmedier (Erfolgsmedien) kommer
Page 63 and 64: Det er imidlertid som anført også
Page 65 and 66: så til sagsdimensionen. Dvs. at sy
Page 67 and 68: ning af de cirkulære forhold melle
Page 69 and 70: te skal ses i lyset af Luhmanns for
Page 71 and 72: symbolsk generaliserede kommunikati
Page 73 and 74: hvad modtageren skal gøre med det
Page 75 and 76: lang række af meninger. Den positi
Page 77 and 78: den anden side af centralkoden for
Page 79 and 80: som sikrer uddifferentieringen og s
Page 81 and 82: der, nemlig for det første iagttag
Page 83 and 84: før og efter, og hvor Luhmann vil
Page 85 and 86: disse to perspektiver at pege på f
Page 87 and 88: Figur 12. Funktionssystemer: sammen
Page 89 and 90: 3. Luhmanns formulering af det poli
Page 91 and 92: lismen, hvis grundsyn er, at samfun
Page 93 and 94: auf ein Problem der Gesellschaft, n
Page 95 and 96:
gionale måde at være etableret p
Page 97 and 98:
verantwortung für eine genau abgeg
Page 99 and 100:
Vi ser igen omverdenen med bl.a. de
Page 101 and 102:
politiksystemer er, at de opererer
Page 103 and 104:
kæde. 246 Dette magtkredsløbs off
Page 105 and 106:
lag for de beslutninger, der træff
Page 107 and 108:
mellem dem. Sproget respekterer nem
Page 109 and 110:
Luhmann har kun behandlet begrebet
Page 111 and 112:
Figur 16. Det politiske system, dob
Page 113 and 114:
lemstillingen, nemlig om det overho
Page 115 and 116:
det forgangne som tradition er blev
Page 117 and 118:
”differentieringen kopierer forme
Page 119 and 120:
4. Politisk kommunikation som forsk
Page 121 and 122:
den Bildschirmen der Gesellschaft s
Page 123 and 124:
on, der udgør den egentlige, dvs.
Page 125 and 126:
ende og samlende synspunkt ville -
Page 127 and 128:
5. Konklusion I dette speciale har
Page 129 and 130:
6. Litteratur Den fortegnelse over
Page 131 and 132:
Luhmann, Niklas, Politische Theorie
Page 133 and 134:
Luhmann, Niklas, 1992d Luhmann, Nik
Page 135 and 136:
Luhmann, Niklas, 1995i Luhmann, Nik
Page 137 and 138:
Øvrig litteratur: Theodor W. Adorn
Page 139 and 140:
Dearing, James W. & Everett M. Roge
Page 141 and 142:
Hagen, Roar, 1999 Rasjonell solidar
Page 143 and 144:
Klaus, Georg & Manfred Buhr (udg.),
Page 145 and 146:
A. 1993 Pedersen, Ove K. 1999a Pede
Page 147:
Christiansen, T. B. Jørgensen, S.
show all

Politisk kommunikation i det funktionelt differentierede samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?