Politisk kommunikation i det funktionelt differentierede samfund

More documents

Recommendations

Info

fattelse, at man godt kan fortsætte ad den vej, men så vil den samfundssystemmæssige selvbeskrivelse, som man laver, tendere mod at blive afleveret med ”der Erklärung: dies sei die richtige” (ibid.). Det ville imidlertid efter Luhmanns opfattelse blot medføre, at man måtte følge sin selvbeskrivelse op dels med autoritet 205 (altså med argumentationseksterne elementer i kommunikationen som fx det førhen normalt anvendte begreb om Gud), dels med yderligere grunde, dels med en vedholdende argumentationsindsats, og det måtte man så fortsætte med, indtil enhver vil være overbevist. Det er her Luhmanns pointe, at man godt kan gøre det på den måde, ja at det faktisk bliver forsøgt gjort sådan. Imidlertid vil det da ske som et led i den fortsatte videnskabelige produktionsproces, og det vil sige, at det vil ske under de vilkår, som det funktionelt uddifferentierede videnskabssystem fremby- der. Det betyder så på sin side, at det vil blive udsat for iagttagelse og dermed for skelnen og betegnelse, ligesom det uophørligt vil ændre sig alt afhængig af den skelnen, som den aktuelle iagttager lægger til grund. I en sådan situation vil det derfor iflg. Luhmann fremstå som indlysende, at en sådan samfundsselvbeskrivelse vil kunne ske på forskellig vis. 206 Luhmanns svar på og krav til dette forhold er da, at man må fremstille de teoretiske strukturer så klart som muligt med henblik på, at den videre kommunikation inden for videnskabsprocessen i det mindste kan fastslå, hvad der bliver forelagt til iagttagelse og til antagelse hhv. til afvisning (GG, p. 1136). 207 Med udgangspunkt i sit begreb om kommunikation som noget, der sker i mediet mening, 208 fastslår Luhmann, at et samfundssystem i forbindelse med udførelsen af sin autopoiesis netop producerer former i samme medium, altså i mediet mening. Det betyder på sin side, at dette samfundssystem må operere i de tre meningsdimensioner, 209 nemlig hhv. sagsdimensionen, hvor forskellen mellem inde og ude (eller mellem system og omverden) får sin form, og som Luhmann vil beskrive via sy- stemdifferentieringsbegrebet; tidsdimensionen, hvor det drejer sig om forskellen mellem 205 Jf. også forordet til Luhmann 1993b, Soziologische Aufklärung 5. Konstruktivistische Perspektiven. 2.opl. (1990) Opladen, Westdeutscher Verlag, p. 11. Det er således et fast og gentaget synspunkt hos Luhmann. Dette med autoritet og eventuel misbrug heraf var også oppe at vende som tema i den i vinteren 2003 førte debat her i landet om videnskabelig uredelighed med meget mere, jf. direktør for Forskningsstyrelsen, Jens Morten Hansens kronik i Politiken for den 24. februar 2003, ”Tillid til videnskaben”. 206 Dette udsagns forståelighed vinder i styrke, når det ses i lyset af den måde, som iagttagelse opfattes på hos Luhmann, dvs. med betoning af forskelle mellem en førsteordens og en andenordens iagttagelse. For en relativt let tilgængelig oversigt herover henviser jeg til Niels Åkerstrøm Andersen 1999, p. 109 ff. 207 Et sådant programmatisk svar kan ud fra en umiddelbar betragtning forekomme ”minimalistisk”. Det er imidlertid min opfattelse, at man med kravet om at kunne fremstille selve de teoretiske strukturer i forbindelse med en eller anden grad af samfundsmæssig selvbeskrivelse, da står overfor noget nyt, som man i den videnskabelige produktionsproces ikke umiddelbart vil have helt let ved at indfri. 208 Jeg henviser til beskrivelsen her i kapitlet af såvel kommunikations- som meningsbegrebet, herunder også af Luhmanns anvendelse af begrebet om medium, men skal dog her anføre, at synspunktet indebærer, at enhver kommunikation i iagttagelsesøjeblikket må fremstå som en selektion ud fra en flerhed af valgmuligheder. 209 Jf. Jönhill 1997, p. 162 ff., se endvidere gennemgangen af meningsbegrebet. 82
før og efter, og hvor Luhmann vil anvende evolutionsbegrebet; samt socialdimensionen, hvor det drejer sig om forskellen mellem Ego og Alter, hvor Luhmann vil anvende kom- munikationsbegrebet og de med det forbundne medier. Hvis man altså vil forsøge at give en beskrivelse af samfundet som en enhed, så giver disse meningsdimensioner følgelig visse holdepunkter for de temaer, som samfunds- beskrivelsen må tage hensyn til. Luhmann anfører (GG, p. 1138), at på samme måde som de tre meningsdimensioner gensidigt forudsætter hinanden, på samme måde vil man kunne tage udgangspunkt i en hvilken som helst af de tre teorier om hhv. kommunikationsmedier, om evolution og om differentiering i forbindelse med en iagttagelse af de andre, hvorfor indstigningsdøren for en fremstilling af den samlede teori om samfundet kan være ethvert af disse tre teorifelter, altså enten kommunikationsteori eller evolutionsteori eller differen- tieringsteori. Luhmann sammenfatter dette resultat i figur 11 nedenfor, jf. i øvrigt GG, p. 1138. Det er Luhmanns hensigt at vise, hvordan konstruktionen af samfundsteorien kan ske som en kombination af: Teori om: Modsvarende samfundets: Differentiering Sagsdimension Evolution Tidsdimension Kommunikationsmedier Socialdimension Hermed er vi på samfundsteoriens mest abstrakte niveau, som Luhmann kalder for reflekteret autologi, eller konkret i den her anførte sammenhæng, jf. også afsnitsoverskrif- ten i GG, p. 1128: ”Reflektierte Autologie: Die soziologische Beschreibung der Ge- sellschaft der Gesellschaft”. Dermed er vi også fremme ved forklaringen på, hvorfor dette hovedværk har denne for en umiddelbar betragtning mærkelige titel. Det drejer sig i al sin komplicerede simpelhed om at erkende, at der ikke mere gives nogen absolut plads eller noget absolut punkt, hvorfra vi kan beskrive samfundet. Som det fremgår af figur 11, er der i denne opfattelse af samfundsteorien en gensidighed mellem på den ene side selve samfundet autopoiesis, altså på det forhold, at samfundet som kommunikativt system skaber sig selv og sine egne strukturer ud fra sig selv, dvs. ud fra sin egen kommunikation og de med den forbundne strukturer, og på den anden side samfundets selvbeskrivelse, som pro- duceres uopholdeligt i forbindelse med den forekommende samfundsmæssige kommunikation, dvs. overalt hvor der kommunikeres. 83
Page 1 and 2:
Politisk kommunikation i det funkti
Page 3 and 4:
3.3. Opsamling 117 4. Politisk komm
Page 5 and 6:
Værkforkortelser En række af Luhm
Page 7 and 8:
mellem medier (TV, radio, aviser, i
Page 9 and 10:
Hermed bliver det klart, at med Luh
Page 11 and 12:
Mere konkret skal det forstås på
Page 13 and 14:
for det politiske system, idet han
Page 15 and 16:
funktionssystem i deres respektive
Page 17 and 18:
Luhmann har offentliggjort artikler
Page 19 and 20:
”Den tyske organisationsteoretike
Page 21 and 22:
Figur 3. Teoriansatser og metodiske
Page 23 and 24:
Luhmann har ikke dannet skole, selv
Page 25 and 26:
sandsynliggøres helt nede på inte
Page 27 and 28:
2. Luhmanns samfundsteoretiske proj
Page 29 and 30:
og selvreproduktive (autopoietiske)
Page 31 and 32: den stand eller den rang, man ved s
Page 33 and 34: vedfunktioner. 67 Vi ser her samfun
Page 35 and 36: Denne overordnede samfundstypespeci
Page 37 and 38: funktionelle præstationer systemet
Page 39 and 40: sis af selvreference, dvs. autopoie
Page 41 and 42: konstruktionen af samfundsteorien o
Page 43 and 44: til samfundssystemet. Det er på de
Page 45 and 46: syn til Luhmanns hensigter, når ha
Page 47 and 48: forudsætter en flerhed af psykiske
Page 49 and 50: munikeres om, og meddelelsen er fø
Page 51 and 52: hver operation, når den iagttages,
Page 53 and 54: Ingen af disse begrebskomponenter k
Page 55 and 56: kommunikation usandsynlig: For det
Page 57 and 58: mann også opfatter sig med sin ege
Page 59 and 60: elt kontingens tjener det formål a
Page 61 and 62: succesmedier (Erfolgsmedien) kommer
Page 63 and 64: Det er imidlertid som anført også
Page 65 and 66: så til sagsdimensionen. Dvs. at sy
Page 67 and 68: ning af de cirkulære forhold melle
Page 69 and 70: te skal ses i lyset af Luhmanns for
Page 71 and 72: symbolsk generaliserede kommunikati
Page 73 and 74: hvad modtageren skal gøre med det
Page 75 and 76: lang række af meninger. Den positi
Page 77 and 78: den anden side af centralkoden for
Page 79 and 80: som sikrer uddifferentieringen og s
Page 81: der, nemlig for det første iagttag
Page 85 and 86: disse to perspektiver at pege på f
Page 87 and 88: Figur 12. Funktionssystemer: sammen
Page 89 and 90: 3. Luhmanns formulering af det poli
Page 91 and 92: lismen, hvis grundsyn er, at samfun
Page 93 and 94: auf ein Problem der Gesellschaft, n
Page 95 and 96: gionale måde at være etableret p
Page 97 and 98: verantwortung für eine genau abgeg
Page 99 and 100: Vi ser igen omverdenen med bl.a. de
Page 101 and 102: politiksystemer er, at de opererer
Page 103 and 104: kæde. 246 Dette magtkredsløbs off
Page 105 and 106: lag for de beslutninger, der træff
Page 107 and 108: mellem dem. Sproget respekterer nem
Page 109 and 110: Luhmann har kun behandlet begrebet
Page 111 and 112: Figur 16. Det politiske system, dob
Page 113 and 114: lemstillingen, nemlig om det overho
Page 115 and 116: det forgangne som tradition er blev
Page 117 and 118: ”differentieringen kopierer forme
Page 119 and 120: 4. Politisk kommunikation som forsk
Page 121 and 122: den Bildschirmen der Gesellschaft s
Page 123 and 124: on, der udgør den egentlige, dvs.
Page 125 and 126: ende og samlende synspunkt ville -
Page 127 and 128: 5. Konklusion I dette speciale har
Page 129 and 130: 6. Litteratur Den fortegnelse over
Page 131 and 132: Luhmann, Niklas, Politische Theorie
Page 133 and 134:
Luhmann, Niklas, 1992d Luhmann, Nik
Page 135 and 136:
Luhmann, Niklas, 1995i Luhmann, Nik
Page 137 and 138:
Øvrig litteratur: Theodor W. Adorn
Page 139 and 140:
Dearing, James W. & Everett M. Roge
Page 141 and 142:
Hagen, Roar, 1999 Rasjonell solidar
Page 143 and 144:
Klaus, Georg & Manfred Buhr (udg.),
Page 145 and 146:
A. 1993 Pedersen, Ove K. 1999a Pede
Page 147:
Christiansen, T. B. Jørgensen, S.
show all

Politisk kommunikation i det funktionelt differentierede samfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?