Politisk kommunikation i det funktionelt differentierede samfund
Politisk kommunikation i det funktionelt differentierede samfund
Politisk kommunikation i det funktionelt differentierede samfund
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
auf ein Problem der Gesellschaft, nicht im Selbstbezug oder in der Selbsterhaltung des<br />
Funktionssystems. Sie wird, obwohl sie zur Ausdifferenzierung einer besonderen Sys-<br />
tem/Umwelt-Beziehung in der Gesellschaft führt, nur im Funktionssystem und nicht in<br />
dessen Umwelt erfüllt.“(GG, p. 746). Funktionen i samfun<strong>det</strong>, dvs. problemet, iagttages så-<br />
ledes fremmedreferentielt ud fra funktionssystemet, mens selve operationen(rne), dvs. sel-<br />
ve funktionsbehandlingen af problemet, i overensstemmelse med <strong>det</strong> systemteoretiske og<br />
autopoietiske forlæg alene kan og derfor må foregå eller processere internt i funktionssy-<br />
stemet.<br />
Det er her vigtigt, at de forskellige iagttagelsesvinkler holdes adskilt, jf. foran, af-<br />
snit 2.6., hvor den iagttagelse, der omhandler totalsystemet, dvs. den samme slags iagtta-<br />
gelse som netop refereret, bliver benævnt funktion, mens den iagttagelse, der omhandler<br />
andre systemer, benævnes ydelse, og endelig den selviagttagende vinkel, som benævnes re-<br />
fleksion. Således tjener i relation til eksempelvis <strong>det</strong> politiske system ”der Begriff ’Staat’<br />
der internen Selbstbeschreibung (Reflexion) des politischen Systems und sollte nicht ver-<br />
wechselt werden mit der gesellschaftlichen Funktion des Systems, kollektiv bindende Ent-<br />
scheidungen zu treffen.“(GG, p. 758). Hvis man nemlig ikke her skelner mellem begrebet<br />
stat og begrebet <strong>det</strong> politiske system, så ”kommt es zu einer Hypertrophie des Staatsbe-<br />
wusstseins” (ibid.), dvs. at statsbevidstheden i så fald vil blive udsat for ukontrollabel<br />
vækst – og <strong>det</strong> uagtet, at ”Politische Leistungen liegen überall dort vor, wo in anderen<br />
Funktionssystemen der Gesellschaft bindende Entscheidungen benötigt werden“, og “das<br />
ist ungeachtet aller Autonomie anderer Funktionssysteme in hohem Masse der Fall“, som<br />
<strong>det</strong> hedder allerede i 1981. 223 Opsummerende må <strong>det</strong> på denne baggrund kunne konklude-<br />
res, at <strong>det</strong> ikke er så enkelt som de to foran anførte forfattere synes at antage, nemlig at et<br />
funktionssystem for Luhmann enten er til for samfun<strong>det</strong> eller til for sig selv.<br />
Vi er derfor i virkeligheden tilbage ved <strong>det</strong>, som blev anført i afsnit 2.3. Luh-<br />
manns svar var dér, at analysen af <strong>samfund</strong>ssystemet måtte deles op på tre niveauer, nem-<br />
lig på niveauerne for interaktion, organisation og <strong>samfund</strong>. Her i denne indledende og<br />
forskningsstrategiske sammenhæng er vi alene på funktionssystemniveauet, altså alene på<br />
et enkelt niveau i analysen. Men i og med, at <strong>det</strong> respektive funktionssystem i sit særlige<br />
problemløsningsperspektiv tegner samfun<strong>det</strong>s enhed, får <strong>det</strong> imidlertid den konsekvens, at<br />
Luhmann må følge den samme opdeling af sin analyse af funktionssystemet, som han anvi-<br />
ser som gældende for <strong>samfund</strong>ssystemet. Det er da også, hvad han rent faktisk gør i Die<br />
223 Luhmann 1981c, Politische Theorie im Wohlfahrtsstaat, München – Wien, Günther Olzog Verlag, p. 83<br />
93