VARME HÆNDER OG KØLIGT OVERBLIK - SFI
VARME HÆNDER OG KØLIGT OVERBLIK - SFI
VARME HÆNDER OG KØLIGT OVERBLIK - SFI
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
På den anden side indgår der også aspekter i kvalitetsbegrebet,<br />
som er uafhængige af vores præferencer<br />
– fx at maden på restauranten er tilberedt,<br />
så den ikke påfører gæsterne nogen sundhedsrisiko.<br />
Man taler ofte om dette som den faglige<br />
kvalitet. Den faglige kvalitet har brugeren ofte<br />
vanskeligt ved at vurdere. Man kan selvfølgelig<br />
let selv konstatere, hvis man får maveonde efter<br />
et restaurationsbesøg, men det er svært at vide,<br />
om det skyldes maden eller noget helt andet.<br />
Den faglige kvalitet kan derfor bedst bedømmes<br />
af fagkyndige. Og det er også begrundelsen for<br />
at have fx et levnedsmiddeltilsyn, der overvåger<br />
bl.a. hygiejniske forhold på restauranter. Høj faglig<br />
kvalitet opnås ved at anvende de bedste materialer<br />
og metoder på basis af den foreliggende<br />
faglige viden på området.<br />
Endelig bruger nogle undertiden også begrebet<br />
den organisatoriske kvalitet. Hvis man skulle overføre<br />
det på eksemplet med restauranter ville organisatorisk<br />
kvalitet være udtryk for god restaurationsdrift,<br />
dvs. hvor godt restauranten formår<br />
at tilrettelægge sin virksomhed og udnytte sine<br />
ressourcer optimalt. Det har ingen direkte betydning<br />
for den aktuelle faglige eller brugeroplevede<br />
kvalitet af maden, men hvis den organisatoriske<br />
kvalitet er lav rummer det en risiko for, at maden<br />
bliver unødvendig dyr således at forholdet mellem<br />
kvalitet og pris reduceres og/eller at der bliver<br />
underskud på driften, så restauranten enten må<br />
sænke madens kvalitet eller helt lukke. Den organisatoriske<br />
kvalitet siger derfor primært noget<br />
om, om grundlaget for mere varigt at levere høj<br />
brugeroplevet og høj faglig kvalitet er til stede.<br />
Da restauranter typisk er private virksomheder<br />
ville man i dette tilfælde kunne få et indtryk af<br />
den organisatoriske kvalitet ved at se på virksomhedens<br />
overskud og markedsværdi.<br />
KVALITET I VELFÆRDSSERVICE<br />
FAGLIG KVALITET<br />
De aspekter af kvalitet, der er omtalt ovenfor med<br />
restauranter som illustrativt eksempel, kan overføres<br />
på de offentlige velfærdsydelser som fx skolens<br />
undervisning, hospitalets behandling, jobcentrets<br />
arbejdsformidling, daginstitutionens pædagogik<br />
og omsorg og ældreplejens pleje og omsorg.<br />
10<br />
H VA D E R K VA L I T E T O G H V O R D A N K A N D E N F R E M M E S ?<br />
Den faglige kvalitet af disse ydelser er naturligvis<br />
helt central: eleverne skal opnå de bedst mulige<br />
kompetencer og færdigheder i skolen, sygdomme<br />
skal behandles hurtigt og effektivt af sundhedsvæsenet,<br />
ledige skal hurtigst muligt finde et tilfredsstillende<br />
job osv.<br />
BRUGEROPLEVET KVALITET<br />
Den brugeroplevede kvalitet er ligeledes relevant.<br />
Men det er væsentligt at være opmærksom på, at<br />
den brugeroplevede kvalitet afhænger af “øjnene<br />
der ser” og derfor vil bero på præferencer og forventninger<br />
hos brugerne af de forskellige ydelser.<br />
For der er en væsentlig forskel mellem det private<br />
marked og skattefinansierede velfærdsydelser. Når<br />
det gælder ydelser, der sælges på et marked, er det<br />
efterspørgerne, dvs. brugerne, der suverænt bestemmer<br />
om kvaliteten er tilfredsstillende. Synes<br />
de, kvaliteten er for lav i forhold til prisen, kan de<br />
jo vælge en anden restaurant eller helt lade være<br />
at gå på restaurant. For de offentlige velfærdsydelser<br />
er det anderledes:<br />
· Brugerne kan – selvom der er “frit valg” på en del<br />
områder – ikke bare prøve sig frem, til de finder<br />
den leverandør, hvis ydelser de synes bedst om.<br />
Mens man forholdsvis hurtigt kan danne sig en<br />
mening om forskellige restauranters kvalitet,<br />
tager det for de fleste – heldigvis – meget lang<br />
tid at få erfaringer med fx forskellige hospitalers<br />
kvalitet, ligesom de færreste forældre ønsker at<br />
prøve sig frem gennem hyppige skoleskift for<br />
deres børn.<br />
· Ydelserne er ofte gratis, så brugerne kan ikke forventes<br />
at vurdere forholdet mellem pris og kvalitet.<br />
Brugerne vil have en tendens til at ønske<br />
flere og bedre ydelser uanset hvor højt niveauet<br />
er i udgangspunktet. Der kan aldrig blive nok<br />
pædagoger i børnehaven, lærere i skolen eller<br />
hjemmehjælpere i ældreplejen set fra et brugersynspunkt.<br />
· Nogle ydelser er obligatoriske – fx arbejdsformidling<br />
for ledige – andre er uundværlige, fx<br />
hjælp til at komme ud af sengen for ældre med<br />
nedsat fysisk funktionsevne. Her kan man ikke<br />
bare undlade at bruge ydelserne, hvis man finder<br />
kvaliteten utilfredsstillende.