Det er mange studerende enige om. Men hvordan

More documents

Recommendations

Info

skal den usynlige hånd slås af homo økonomicus ? Årets Nobelpristagere i Økonomi er fundet indenfor den forholdsvis nye gren af økonomisk teori: Behaviourial Economics. Homo Økonomicus er det kyniske og kalkulerede menneske, som for det meste bliver brugt i økonomiske modeller, som vi kender dem på polit-studiet. Han er egoistisk, alvidende og i stand til at løse selv svære ligninger i hovedet. Noget tyder på, at denne udgave af Homo Økonomicus, som vi kender ham, er ved at gå bort. Byd i stedet den nye og mere følsomme Homo Økonomicus velkommen. Han tager en dag ad gangen, stoler på sin intuition, og følger tommelfingerregler selv uden at søge al mulig information. Hvis man hælder til den “bløde” udgave af Homo Økonomicus, er det blot fordi, man ikke er ordentlig trænet som økonom. Dette års Nobelpris i økonomi er givet til Daniel Kahneman fra Princeton University, der netop har mindet den etablerede stab af økonomer om, at Homo Økonomicus måske findes i en mere følsom udgave. Den anden pristager Vernon L. Smith fra George Manson i Virginia har gennem laboritori forsøg vist, at den økonomiske teori, på trods af forenklede antagelser, i vid udstrækning holder. Efter prisen i mange år er gået til den “hårde” gruppe af økonomer, overrasker Nobelpriskommiteen i år, hvor Robert Barro blandt andre økonomer af den gamle skole ellers var den mest oplagte kandidat til at modtage den ærefulde svenske pris. Det var derfor en overraskende forfriskning, da prisen i år gik til to økonomer, som i deres arbejde med en spændende blanding af psykologi og økonomi har været nogle af de største bidragsydere til den forholdsvis nye gren af økonomisk teori: Behaviourial Economics. Alfred Nobels arvinger har ellers i de seneste år været utilfredse med, at prisen ikke lå linje med den nye Af Jacob Olsson antiglobaliseringsbøgle og har således ment, at prisen var blevet politiseret til fordel for den etablerede magtelite. Ved sidste års prisuddeling var de så skuffede, at de ønskede Nobelprisen i økonomi helt afskaffet, men sådan forholder det sig bestemt ikke i år, hvor prismodtagerne ligger i den alternative ende og ikke er kendte opinions figurer i offentlige debatter. D. Kahneman er ikke engang økonom, men hans analyser af beslutningsprocesser og agenters adfærd under usikkerhed og risiko har uden tvivl været nyskabende. Det er blandt andet gennem eksperimenter, der viser at folk især benytter sig af informationer, der umiddelbart omgiver dem istedet for al tilgængelig viden, at han hovedsageligt har høstet anerkendelse. Han har også påvist sammen med sin kollega Amos Tversky, at folk ofte har svært ved at udregne forventede sandsynligheder for kommende hændelser. Ofte enten over- eller undervurderer man sine risikoer eller chancer. F.eks. er det almindeligt, at man undervurderer risikoen for at komme ud for en bilulykke, mens man overvurderer chancen for at vinde i Lotto. Ifølge D. Kahneman er folk ikke istand til at udregne forventede nytter, og således ryger en del af den traditionelle økonomiske teori væk. Hvis agenter irrationelt lægger større vægt på bestemte hændelser i forhold til andre, vil beslutningsprocessen naturligvis komme til at afvige fra den klassiske teori. Denne indsigt fra D. Kahneman har blandt andet bidraget til at forstå baggrunden for den nu sprængte IT-boble, og hvorfor folk fejlkalkulerede risko og fremtidigt afkast. Elementer fra psykologiens verden har vist, hvorfor herding-adfærd er så fremtræden blandt investorer,
og hvordan investorer ofte er mere angst for at miste kapital end at tjene potentielle gevinster. Det sidstnævnte problem nævnes som en af forklaringerne på, hvorfor folk vil betale mere for deres aktier end sædvanlige rationelle agenter. Hvor de fleste økonomer sidder langt fra felten og formulere teorier og analysere, har D. Kahneman bragt laboratorium forsøg, som man kun kender det fra fysikkens og kemiens verden, ind i den økonomiske teoriramme. Så istedet for at observere agenters adfærd fra afstand, er det nu muligt at simulere markedsmekanismen i et laboratorium. Nogle vil måske opfatte årets Nobelpris som en lussing til traditionel økonomisk teori, men ikke desto mindre har V. Smith, den anden pristager, også ved forsøg vist, at folk i mange tilfælde agerer fuldstændig rationelt , herunder er aktioner et godt eksempel. M. Smith har blandt andet bidraget til design af store offentlige auktioner, eksempelvis ved salg af telebanchens bredbånd. En vigtig pointe ved Smith’s forsøg var, at forsøgspersonerne behøvede incitamenter for at handle, men så til gengæld reagerede præcis som klassisk økonomisk teori ville forudsige det. Så måske skal vi økonomer alligevel tøve, inden Adam Smith “Welth of Nations” bliver lagt på hylden. For uden vores gamle ven Homo Økonomicus er der uden tvivl vigtige indsigter, vi vil gå glip af. Langt fra altid kan Homo Økonomicus bruges til forudsigelser af den fremtidige udvikling, men han er trods alt en tidløs hjørnesten i forståelsen af, hvad der driver agenter til at handle. Måske er det ikke valget mellem at tage den “gamle “ Homo Økonomicus usynlige hånd til fordel for hans “bløde” pendant. Men i højere grad et spørgsmål om at indgå et venskab med dem begge. Ikke fordi det vil revolutionere den økonomiske tankegang, men fordi vi som økonomer kan opnå større indsigt i hvordan folk reagerer i forskellige situationer, hvilket kan have betydning for, hvor godt vi forstår den økonomiske virkelighed, vi lever i. tømmermænd? uhmm brunch... Årh, tømmermænd - ikke igen! Aftenen forinden havde Ålen (alias Aalborg, alias Mr.Eel) budt på beskøjter og bananlikør som et farvel og tak, efter at Ålens bagsideklumme var blevet rationaliseret væk. Det var Polit’ens ondsindede redaktion, som i samråd med regeringen og Dansk Folkeparti, havde valgt at nedlægge Ålens klumme i forbindelse med nogle generelle nedskæringer på kulturområdet. Som Kultur-Brian udtalte: “Jeg har aldrig brudt mig særligt om ål”. Nyudnævnt redaktør på Polit’en, Frederik Simonsen, lagde samtidig linjen som “strammer” i kulturdebatten. “Vi skal være mere erhvervsrettede!” skreg redaktionen på et redaktionsmøde, som i den forbindelse havde besluttet, at Ålens sandsagn ikke længere var “ønsket” på bladets bagside. Nå, men pointen var vist tømmermændene, som efter min mening er den største trussel mod nutidens unge og deres velbehag. Man modtager altid sin straf, selvom det vist ikke altid helt går op for én, mens drikkeriet går på. Men som Mr. Miyagi åbenbarede for Daniel san under en træningssession på stranden (i Karate Kid 1’eren), så skal man tage modstanderens svagheder og vende det til ens egen styrke. Det er her brunchen kommer ind. For brunch det smager nemlig bedre med en lille tømmermand på. Det erfarede jeg denne søndag formiddag på Karotten i Studiestræde, da jeg dulmede mine druksmerter med scrambled eggs, bacon, skinke, chilipølser, ananas og pandekager med ahornsirup.....schmams! Måske lidt for godt med smagsindtryk for min ustabile tilstand, og den rigelige ventetid var også hård for mig. Mine omgivelser kunne i ventetiden nyde en herlig odør, der osede fra mit kvæstede legeme, samt dele mine støn og suk over hvor hård tilværelsen kan være en søndag formiddag. Da jeg gik ud af døren, var jeg uden tvivl et nyt menneske, dog 89 kr. fattigere - ikke slemt for lidt personlig søndagsrenæssance. Karottens brunch kan efter min mening godt anbefales. Om ikke andet kan man jo bruge lejligheden til at diskutere nattens udskejelser med gutterne/ veninderne (hvis man da har nogen). So long Ål, times are a changin’ Af Johan Bernt Nordang
Page 1 and 2: POLIT EN #4 - december 2002
Page 3 and 4: n leder de fremmede kommer! I den a
Page 5 and 6: countries. I still recall Hong Kong
Page 7 and 8: internationalt studiemiljø ? Af Vi
Page 9 and 10: - Karin Ruëtz, University of Müni
Page 11 and 12: polit pt 1. Why did you choose Denm
Page 13 and 14: Årets gallafest blev et vellykket
Page 15 and 16: Af Emil Uhre Petersen i forbindelse
Page 17 and 18: HOVEDSPONSORER: FORFØLGER DU DRØM
Page 19 and 20: s aktiespil 1. årsprøve i særski
Page 21 and 22: I den tid man er ansat hos jer, hvo
Page 23 and 24: VIDENSKABSBUTIKKEN Står du foran s
Page 25: politrådet Nethe Veje Laursen Stud

Det er mange studerende enige om. Men hvordan

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?