17.07.2013 Views

Skandinavien - ORDET

Skandinavien - ORDET

Skandinavien - ORDET

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Forbrydelsen – Islandske sweatre og

socialt handikap

Camilla, hertuginde af Cornwall, er den heldige

ejer af en eksakt kopi af Sarah Lunds islandske

sweater. Andre engelske kvinder (og måske

enkelte mænd?) har ligeledes haft muligheden for

at gøre hertuginden kunsten efter, eftersom

strikkeopskriften har været tillæg i en række

engelske aviser. Ja, den famøse

beklædningsgenstand har sågar en hjemmeside

dedikeret til sig. Her er tale om succesfuld

branding, men sweateren havde nok ikke opnået

så stor attraktionsværdi, havde det ikke været for

et stærkt afsæt i den bagvedliggende serie.

Broen — terror og skridtkløen

Rammen for den dansk-svenske co-produktion,

Broen, er om noget endnu mere engageret i det

omkringliggende samfund end andre DRproduktioner.

Plottet er makabert fra start af, da

en kvinde findes midt på Øresundsbroen –

strategisk placeret, således at den ene halvdel er

på dansk jord, og den anden på svensk. Det

betyder et tvungent samarbejde mellem de to

nabolande, hvilket fører Martin Rohde (Kim

Bodnia) og Saga Norén (Sophie Helin) sammen

som repræsentanter for hvert deres land.

Sarah Lund (Sofie Gråbøl) iført seriens

varemærke, der samtidig fungerer som

hendes uigennemtrængelige uniform.

Også i denne serie arbejdes der med stærke

personligheder; Martin Rohde er utrolig

flegmatisk og klør sig konstant i skridtet, mens

hans modpart, Saga, er en arbejdsnarkoman uden

nogen form for situationsfornemmelse.

Den store fortælling påpeger

samfundsproblemer i både

Danmark og Sverige og rækker

således ud over de nationale

grænser. Samtidig introduceres

der også flere skæve

familieforhold for de to

hovedkarakterer, men centralt er

samarbejdet mellem de to, der

langsomt udvikler sig til en form

for akavet venskab. Igen må det

personlige aspekt af det fiktive

univers dog mærke presset fra

den store historie; den ene

influerer konstant den anden,

hvorved det egentlige drama

opstår.

Identifikation og almengyldig morale

Ifølge medieforsker Gunhild Agger har dansk tv-

dramatik siden sin fødsel arbejdet med at fortolke

og afspejle samtidens nationale identifikation. Det

ses især i serier som Matador og Krøniken, der

vedkommer danskere – og kun danskere.

I mellemtiden er globaliseringen og almene

moralske problematikker blevet så integreret en

del af danskheden, hvorfor nutidens tv-dramatik

let kan sættes i et internationalt perspektiv.

Rammerne er danske, og det samme gælder

mange af værdiernes afsæt, men samtidig er de

forhandlede problematikker så fundamentalt

forankrede i den vestlige verden, at de bliver

vedkommende for alle.

Når folk ser Birgitte Nyborg, ser de en moderne

karrierekvinde, der er fanget i et konstant

spændingsfelt mellem at leve den lille historie

eksemplificeret ved familielivet, og ønsket om at

leve den store som statsminister og frontpolitiker,

der kæmper bravt for sine moralske princippers

vedligeholdelse. Det fundament tillader, at

alskens moderne (og vestlige),

karriereorienterede kvinder let kan sætte sig i

hendes sted, til trods for at hun på ægte dansk

manér cykler på arbejde.

Dansk tv-dramatiks udenlandske succes skyldes

først og fremmest en kvalitetsbevidsthed, der

gennemsyrer produktionerne. Foruden at være

repræsentative for den danske

identitetsopfattelse, præsenterer DR-dramaserier

som Borgen, Forbrydelsen og Broen en række

Det umage makkerpar, den flegmatiske og skridtkløende Martin

Rhode (Kim Bodnia) og svenske Saga Norén (Sofia Hellin) med

sociopatiske tendenser.

almengyldige problematikker, der er forankrede i

den globale bevidsthedsstrømning. De moralske

principper, karaktererne kæmper for at

opretholde, appellerer ud over de nationale

landegrænser, samtidig med at de situationer,

serierne arbejder med, ofte har en global

orientering.

I sidste ende er der tale om kvalitets-tv med høje

budgetter, velspundne, samfundsbevidste plots

og identificerbare karakterer, der på intelligent vis

bearbejder nutidsproblematikker. Disse gøres

håndgribelige i spændingsfeltet mellem den lille

og den store historie.

Igennem den niveauinddelte fortælling

præsenteres den samfundsorienterede

problematik, der gøres vedkommende ved at

inddrage det personlige perspektiv hos markante

og identificerbare hovedkarakterer, der ikke er

bange for at kæmpe for deres sag.

Indtoget på den internationale scene bør ses i

lyset af Lisbeth Salanders internationale succes,

og de to kvinder har da også en del

personlighedsligheder. Men Forbrydelsen

opererer samtidig med de flere forskellige

narrative planer, hvilket skaber fundament for et

solidt og velfortalt drama. Sarah Lund er

dedikeret til sit arbejde, men lider samtidig af et

voldsomt socialt handikap, der plager samtlige af

hendes interpersonelle relationer.

Ydermere sættes de forskellige kriminalsager i et

samfundsmæssigt perspektiv, idet de også

influerer politikere. Således arbejder

hovedforfatter Søren Sveistrup også med et

format, hvor dramaet er resultatet af et

velafbalanceret forhold mellem historien om et

samfund og historien om dets medlemmer.

9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!