Læs hele dommen - Domstol.dk
Læs hele dommen - Domstol.dk
Læs hele dommen - Domstol.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Sag 140/2007<br />
(2. afdeling)<br />
Regner Grasten Rettigheder A/S<br />
(advokat Michael Christiani Havemann)<br />
mod<br />
Lorentzen anno 2005 ApS<br />
(advokat John Kahlke)<br />
HØJESTERETS DOM<br />
afsagt mandag den 21. juni 2010<br />
Biintervenient til støtte for Lorentzen anno 2005 ApS:<br />
Danske Filminstruktører<br />
(advokat Erik Nyborg)<br />
I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 16. marts 2007.<br />
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Peter Blok, Børge Dahl, Jytte<br />
Scharling og Michael Rekling.<br />
Påstande<br />
Appellanten, Regner Grasten Rettigheder A/S, har gentaget sin påstand om frifindelse.<br />
Indstævnte, Lorentzen anno 2005 ApS, har påstået stadfæstelse.<br />
Anbringender<br />
Appellanten, Regner Grasten Rettigheder ApS (i det følgende producenten), har anført, at den<br />
af Morten Lorentzen (i det følgende instruktøren) colorgradede version af filmen er mangelfuld,<br />
idet den er ringere end aftalt eller med rette forudsat af producenten, herunder set i forhold<br />
til den ramme/genre, der ved parternes aftale var lagt for produktionen. Producentens
- 2 -<br />
omgrading var berettiget som en relevant og nødvendig mangelsudbedring. Instruktøren skal<br />
kompensere for omkostningerne ved mangelsudbedringen enten som erstatning for at have<br />
handlet ansvarspådragende ved at undlade at rådføre sig med producenten om filmens colorgrading<br />
i strid med sin forpligtelse hertil i instruktøraftalen eller efter reglerne om forholdsmæssigt<br />
afslag.<br />
Instruktørens arbejde som instruktør med det overordnede kunstneriske ansvar for filmen<br />
skulle ske inden for rammerne af et kommercielt filmprodukt. Instruktøren havde allerede ved<br />
indgåelsen af instruktøraftalen fuld viden om, at filmen skulle distribueres som en børne- og<br />
familiefilm med henblik på at opnå en økonomisk gevinst for producenten, og at filmen skulle<br />
opfylde kravene til den såkaldte ”60/40”-filmstøtteordning, hvilket som udgangspunkt kræver,<br />
at filmen skulle ses af mere end 175.000 mennesker.<br />
Filmens samlede stemning og indtryk var aftalt mellem parterne inden filmens grading. Instruktørens<br />
udgave af filmen var gradet så mørkt, at detaljer forsvandt. Den falder derfor uden<br />
for den fastsatte ramme for filmen og er dermed mangelfuld.<br />
Producenten har herefter været berettiget til at udbedre instruktørens mangelfulde ydelse og i<br />
den forbindelse afholde rimelige og relevante omkostninger.<br />
Instruktøren undlod i strid med sin forpligtelse hertil i instruktøraftalens § 4 at rådføre sig<br />
med producenten om filmens colorgrading, og instruktøren har bevidst undladt at samarbejde<br />
med producenten. Instruktøren har dermed handlet erstatningspådragende.<br />
Producentens omkostninger til omgrading, udskydning af filmen, fremstilling af ny A-kopi og<br />
til fremvisning af en digital udgave af filmen er rimelige og udgør et tab, der er en direkte<br />
følge af instruktørens ansvarspådragende adfærd. Instruktørens tilgodehavende i henhold til<br />
instruktøraftalen er således bortfaldet som følge af konneks modregning.<br />
Såfremt Højesteret måtte finde, at instruktørens adfærd ikke er ansvarspådragende, er instruktørens<br />
tilgodehavende bortfaldet efter regler om forholdsmæssigt afslag, idet et afslag<br />
ligeledes må opgøres til mindst den nævnte udbedringsudgift.
- 3 -<br />
Indstævnte, Lorentzen anno 2005 ApS (i det følgende instruktørens selskab), har anført, at<br />
instruktøren har præsteret sine ydelser efter instruktøraftalen, herunder leveret A-kopien af<br />
spillefilmen til producenten. Instruktørens selskab er derfor berettiget til resten af det aftalte<br />
honorar og det garanterede royaltybeløb.<br />
Instruktøren har ved sine kunstneriske valg i forbindelse med colorgrading-processen ikke<br />
begået faglige fejl, og hans kunstneriske valg kan ikke give producenten grundlag for at fremsætte<br />
mangelskrav.<br />
Producenten har ikke godtgjort, at spillefilmens produktionsbudget er overskredet og har forsømt<br />
over for instruktørens selskab at påberåbe sig budgetoverskridelsen. Producenten kan<br />
ikke overvælte omkostningen ved sine forretningsmæssige eller emotionelt begrundede dispositioner<br />
på instruktørens selskab.<br />
Biintervenienten, Danske Filminstruktører, har anført, at instruktøren i henhold til den indgåede<br />
instruktørkontrakt og almindelig praksis inden for filmbranchen havde eneretten til at<br />
træffe afgørelse i kunstneriske spørgsmål vedrørende filmen. Afgørelser vedrørende colorgrading<br />
og belysning af optagelserne er kunstneriske spørgsmål, og instruktørens beslutninger<br />
herom overskrider ikke den vide ramme for kunstneriske beslutninger, som en filminstruktør<br />
må have over for producenten.<br />
Forskellene mellem de to colorgradede versioner af filmen er alene nuanceforskelle. Der foreligger<br />
ikke nogen mangel ved den af instruktøren frembragte version, og producenten har<br />
ikke været berettiget til at ændre denne version ved at udarbejde en ny colorgradet version, jf.<br />
instruktøraftalens § 8.<br />
Supplerende sagsfremstilling<br />
I instruktøraftalen hedder det i § 1:<br />
Denne aftale er under forudsætning af 60/40 støtte fra Det Danske Filminstitut.<br />
Producenten har engageret instruktøren MORTEN LORENTZEN til at instruere en<br />
spillefilm med titlen: KRUMMERNE – SÅ ER DET JUL IGEN efter manuskript af<br />
”1
- 4 -<br />
John Stefan Olsen på baggrund af THØGER BIRKELANDS BØGER OM KRUM-<br />
MERNE.”<br />
Producentens erstatningskrav opgøres således:<br />
Klippegangen ApS, ekstra grading 106.150,00 kr.<br />
Rekorder ApS, udskydning 116.000,00 kr.<br />
Nordisk Film Lab, ny A-kopi 45.786,73 kr.<br />
Euro Broadcast Hire A/S, leje af udstyr 27.781,50 kr.<br />
I alt 295.718,23 kr.<br />
Syn og skøn<br />
Til brug for Højesteret er der gennemført syn og skøn. Skønsmanden, Gerhard Pedersen, har i<br />
en erklæring af 17. december 2008 udtalt følgende:<br />
”Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes kort beskrive den generelle betydning af colorgrading,<br />
herunder angive betydningen for en films samlede indtryk.<br />
Svar på spørgsmål 1: Colorgrading er det stadie i en films samlede produktion, hvor det<br />
visuelle udtryk udarbejdes. Det gøres med en elektronisk bearbejdelse af materialet fra<br />
de oprindelige optagelser. Man kan ændre/forstærke både farve og sort/hvid niveauerne<br />
(kontrast), men der kan ikke ændres i f.eks. skygger, hvis informationerne ikke findes i<br />
det oprindelige materiale. Det klassiske eksempel er et mørkt jakkesæt med et let mønster.<br />
Hvis man forsøger at finde disse detaljer og de ligger i dyb skygge, vil <strong>hele</strong> jakkesættet<br />
i stedet fremstå som gråt.<br />
Colorgradingens betydning for en films samlede indtryk er meget stor. Der er tale om en<br />
films samlede stil og det visuelle indtryk, som påvirker publikum.<br />
Det er ikke muligt i f.eks. procenter at opgøre, hvor stor betydning, det visuelle indtryk<br />
har i forhold til f.eks. filmens lyd, skuespillernes spil, klipning o.s.v. En films samlede<br />
bonitet er en blanding af alle ingredienser, som en sammenkogt ret. Det kan imidlertid<br />
fastslås, at hvis det visuelle indtryk vanskelig- eller umuliggør kommunikationen til tilskueren,<br />
er der tale om et alvorligt problem, på samme måde som, hvis dialogen er uforståelig.<br />
Formålet med at bearbejde det visuelle udtryk er som regel, enten at kommunikere<br />
f.eks., at nu er det blevet nat, eller at påvirke tilskuerens sindsstemning, lidt på samme<br />
måde som musik.<br />
Colorgrading bruges også til at få de forskellige scener i en sekvens til at matche sammen,<br />
hvis der er tale om optagelser, der er optaget under forskellige lysforhold. Colorgrading<br />
må betragtes som endog meget vigtig for en films samlede stemning/udtryk.<br />
Spørgsmål 2: Hvilke metoder anvendes der til colorgrading, og findes der metoder der i<br />
større eller mindre grad bevarer detaljer i billedet ved en hævelse af sortniveauet.
- 5 -<br />
Svar spørgsmål 2: Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt. Der findes adskillige forskellige<br />
maskiner og endnu flere gradere, som ikke nødvendigvis anvender samme teknik.<br />
En nærmere teknisk forklaring ligger udenfor skønsmandens ekspertise, og ville i<br />
øvrigt kun være forståelig for egentlige eksperter. Det kan imidlertid fastslås, som allerede<br />
påpeget i svaret til spørgsmål 1, at det ikke kan lade sig gøre at finde detaljer i<br />
skyggerne, hvis de ikke findes i det oprindelige materiale. Det er derfor almindeligt at<br />
optage det oprindelige materiale med et forholdsvis lavt kontrast niveau, (forskellen<br />
mellem lys og skygge), hvorefter der er større mulighed for justering ved colorgradingen.<br />
Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes beskrive colorgradingen af de to udgaver af filmen,<br />
herunder særligt beskrive om, og i givet fald hvorledes, der er forskel på de to udgaver.<br />
Såfremt der konstateres en forskel på de to udgaver bedes skønsmanden vurdere om<br />
denne forskel er synlig for et ikke professionelt publikum. Skønsmanden bedes herunder<br />
oplyse, hvorvidt detaljer som ansigtstræk, herunder øjne forsvinder, ligesom elementer<br />
i baggrunden ikke kan ses af publikum.<br />
Svar spørgsmål 3: Der er afgjort forskel på de to udgaver, men i store dele af filmen er<br />
forskellen ikke synlig for det almindelige publikum. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at<br />
selvom publikum måske ikke konkret kan beskrive forskellen, er den der alligevel og<br />
påvirker publikum følelsesmæssigt. F.eks. er nærbillederne af julemanden i den lyse<br />
version holdt i varmere farvetoner, hvilket gør ham venligere og mere hyggelig. Han<br />
ligner altså mere en rigtig julemand.<br />
Den mørke version er flere steder gjort unødvendigt mørk. Det gælder især scenerne,<br />
som er optaget som ”day for night”. I den meget omtalte scene med skiltet er dette ikke<br />
læseligt i den mørke version. Forskellen i disse scener er så stor, at også et almindeligt<br />
publikum ville opfatte den.<br />
Der er tale om enkelte scener hvor øjne og detaljer i baggrunden forsvinder i mørke.<br />
Dette er imidlertid ikke alene begrundet i colorgradingen, men også i den måde de oprindelige<br />
optagelser er belyst.<br />
Spørgsmål 4: Idet det lægges til grund, at den aftalte reference for filmens farve- og<br />
mørkeniveau var de som i bilag B, C og D fremlagte tegninger, bedes skønsmanden<br />
vurdere hvorvidt, den af indstævnte foranstaltede udgave af filmen er i overensstemmelse<br />
dermed.<br />
Svar spørgsmål 4: Tegning bilag B stammer formodentlig fra en gammel Disney tegnefilm,<br />
måske Askepot, og forestiller en smuk ung pige i gang med at vaske trapper. 6<br />
hvide duer ser beundrende til. Billedet og personen er fuldt udlyst og kaster ingen skygger.<br />
Selvom det sandsynligvis er aften, (der er ikke angivet nogen lyskilde) er der ingen<br />
mangel på detaljer heller ikke i de mørkeste dele af tegningen. Der er brugt masser af<br />
varme farver, hvilket giver en stemning af hygge og idyl.<br />
Hovedpersonen har et udtryk af venlighed og smiler.<br />
Tegning bilag C. Formodentlig samme film. Interiør aften/nat. Der er tale om et etableringsbillede.<br />
Formodentlig en kælder, men uden en egentlig lyskilde. I forgrunden et par<br />
søjler med tilhørende loftsbjælker som er belyst, mens baggrunden er mørk, men dog<br />
stadig med detaljer. Man skimter et bord, en stol, en tønde o.s.v. Billedet er et etableringsbillede,<br />
som fortæller tilskueren, hvor vi befinder os.<br />
Billedet giver en stemning af primitivitet, og er, om ikke direkte uhyggeligt så heller<br />
ikke venligt/varmt i udtrykket. Der er ingen personer i billedet.
- 6 -<br />
Tegning bilag D: Formodentlig samme film. Ext. nat. Stor total. Billedet forestiller en<br />
by belyst af en måne med let skydække. Det er set meget oppefra med en vejrhane i forgrunden,<br />
tårne spir og tage i mellemgrunden og bjerge med sne dækket i baggrunden.<br />
Det er holdt i blå toner, og månen i baggrunden giver kant lys på tårne, tagrygge og spir.<br />
Der er som i bilag C tale om et etableringsbillede uden personer. Billedets udtryk er, at<br />
der er tale om en sovende by med tæt bebyggelse uden dramatik. Der er lidt eventyr<br />
stemning i billedet.<br />
Der er god overensstemmelse mellem bilag D og de animerede billeder, hvor julemandens<br />
lys farer rundt på nattehimlen.<br />
De tre billeder, som alle er tegnede, indeholder alle information og stemning. Bilag B<br />
har den rundhed i stregen, som man umiddelbart forbinder med Disney’s ældre film.<br />
Bilag C og D er begge etableringsbilleder, hvis formål er at give os en stemning og<br />
fortælle, hvor vi befinder os.<br />
Sammenligningen mellem tegnefilm og real film er endog meget problematisk, meget af<br />
det som er helt naturligt på tegnefilm, er slet ikke muligt på realfilm.<br />
Sammenligningen er derfor meget uhåndgribelig og kan bedst beskrives som stemning.<br />
Spørgsmålet om overensstemmelse mellem colorgradingen og de fremlagte billeder kan<br />
jeg herefter kun besvare med følgende: Der er ingen overensstemmelse undtagen i de<br />
animerede billeder i en faktisk/fysisk forstand, og det er heller ikke muligt. Hvis man<br />
kun bruger bilag B, og taler om stemning er det muligt, ved lyssætning med lavere kontrast<br />
og varmere farver, at komme nærmere denne stemning, som måske havde været<br />
rigtigere i nogle scener i ”Krummerne – så er det jul igen.”<br />
Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes vurdere, hvorledes det visuelle udtryk af den af indstævnte<br />
foranstaltede udgave af filmen genremæssigt og stemningsmæssigt kan betegnes.<br />
Svar spørgsmål 5: ”Krummerne – så er det jul igen” er en børne/familiefilm. Eftersom<br />
den er den fjerde i rækken af Regnar Grasten Krumme film har både biograferne og<br />
publikum bestemte forventninger til filmen. Forventninger som stort set bliver indfriet,<br />
hvad angår historie, spillestil o.s.v. Det er imidlertid problematisk om filmen skal være<br />
så mørk, som den er, selv med den lyse colorgrading, hvis man ønsker julestemning,<br />
som passer til målgruppen. Scenerne i krummernes lejlighed er unødvendigt mørke,<br />
både hvad angår baggrund og personer. Dette vanskeliggør kommunikationen til publikum.<br />
Spørgsmål 6: Skønsmanden bedes, under inddragelse af den forudsætning, at der er tale<br />
om en børne- og familiefilm, vurdere om colorgradingen påvirker salgbarheden af den<br />
under indstævntes instruktion colorgradede udgave af filmen i forhold til den af appellanten<br />
efterfølgende udgave.<br />
Svar spørgsmål 6: Som nævnt i svaret til spørgsmål 5 er det problematisk at lave en<br />
børne- og familiefilm meget mørk. Den af indstævnte colorgradede version er klart for<br />
mørk i nogle scener. Dette er delvis rettet i den af appellanten colorgradede version. Der<br />
er tale om scener, hvor den mørke version ikke kommunikerer med publikum (f.eks.<br />
scenen med skiltet med antikke ure til salg). Der er også scener hvor det er vanskeligt at<br />
aflæse skuespillernes udtryk, fordi ansigt og øjne ligger i skygge. Der kan imidlertid<br />
ikke alene henvises til colorgrading i denne sammenhæng. Et lavere kontrast forhold i<br />
de oprindelige optagelser, med andre ord en lidt mere gammeldags og traditionel lys-
- 7 -<br />
sætning ville have medført større muligheder for colorgradingens sort/hvid forhold.<br />
Brug af film i modsætning til High Definition ville også have givet bedre muligheder.<br />
Børne- og familiefilm er lige så meget som andre film afhængige af ”word of mouth”,<br />
d.v.s. at filmen bliver diskuteret og vurderet i børnehaven og i skolen. Netop børne- og<br />
familiefilm er afhængige af, hvad børnene synes familien skal se i biografen. De fleste<br />
børn ville kunne tage stilling til, om de synes om filmen var god. Hvis de trækker lidt på<br />
det, vil de som regel ikke kunne give konkrete kritikpunkter, som f.eks., at visse scener<br />
var for mørke, og at dette gik ud over kommunikationen. Det er vanskeligt at vurdere,<br />
om den mørke version ville have kunnet sælge lige så meget som den lyse, men der er<br />
ingen tvivl om, at der ville have været kritik fra både biografer og publikum.<br />
I denne forbindelse skal det nævnes, at Grasten Film udsender deres film i et meget højt<br />
kopi antal. Det betyder at filmen tidligt også vises i små biografer, som ofte ikke lever<br />
op til standard, hvad angår lys på projektions maskinerne. Det betyder endnu mørkere<br />
billeder. Dette forhold skal naturligvis ikke være afgørende, men man kan dog skele til<br />
det.<br />
Spørgsmål 7: Såfremt skønsmanden vurderer en forskellig salgbarhed, bedes skønsmanden<br />
vurdere omfanget heraf.<br />
Svar spørgsmål 7: Det er umuligt, at give en konkret vurdering i tal eller procenter på et<br />
så hypotetisk spørgsmål. Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at en udsendelse eller en visning<br />
af den mørke version ved filmtræffet i Svendborg, ville have fremkaldt mange<br />
protester fra biografer og publikum. Om biograferne ville have nægtet at vise filmen i<br />
den mørke version er tvivlsomt, fordi en aflysning ville have voldsomme konsekvenser i<br />
forhold til det allerede annoncerede repertoire.<br />
For min egen del ville jeg have sat et skilt op med følgende tekst: ”På grund af en teknisk<br />
fejl i filmen ”Krummerne – så er det jul igen” er nogle scener blevet for mørke.<br />
Der gives derfor kr. 10,00 rabat pr. billet”.<br />
Rabatten ville jeg derefter have fratrukket filmlejen.<br />
Metoder<br />
For at kunne konstatere forskelle mellem de to versioner er følgende to metoder benyttet:<br />
Metode 1: Visningen af filmens 2 versioner fandt sted i Gentofte Bio d. 8/12 2008.<br />
Først version 1 i de første 5 minutter, derefter de samme 5 minutter i version 2.<br />
Derefter de næste 5 minutter af version 1, og så fremdeles.<br />
Alle sagens 3 parter var repræsenterede ved denne visning.<br />
Metode 2: Begge versioner køres samtidig synkront som ”split screen”. Billedet på lærredet<br />
var herefter version 1 på den ene halvdel og version 2 på den anden.<br />
Denne visning fandt sted i Gladsaxe Bio d. 15/12 2008 11.00<br />
Ingen af sagens parter var til stede.<br />
Syns- og skønsmanden har fået teknisk rådgivning af Tove Jystrup, teknisk koordinator<br />
hos Short-Cut.”<br />
I en supplerende erklæring af 13. maj 2009 har skønsmanden udtalt følgende:
- 8 -<br />
”Spørgsmål 8: Skønsmanden bedes på baggrund af en gennemgang af bilag L-P og U<br />
[Fakturaerne for udgifterne i producentens erstatningskrav] vurdere,<br />
A) Hvorvidt de af appellanten foranstaltede arbejder og de heraf afledte omkostninger<br />
på i alt kr. 295.716,23 eksklusive moms til fremstilling af en omgraded version af<br />
filmen – under forudsætning af at retten ved sagens afgørelse anser de i skønserklæringen<br />
under spørgsmål 3-7 nævnte forhold for mangler ved filmen – var velbegrundede/relevante<br />
med henblik på afhjælpning af disse mangler, samt<br />
B) hvorvidt omkostningerne er af rimelig størrelse i forhold til det udførte arbejde.<br />
Svar: Spørgsmålet går på, om det var nødvendigt og fornuftigt at omgrade filmen. Det<br />
er min opfattelse, at svaret er ja. Jeg henviser i denne forbindelse til mine svar på<br />
spørgsmål 3-7.<br />
Var visningen af den omgradede version af filmen ved filmtræffet i Svendborg nødvendig?<br />
Det er min opfattelse at visningen af den omgradede version af filmen i Svendborg<br />
var nødvendig og fornuftig.<br />
Filmtræffet i Svendborg var første gang, filmen blev vist for andre end dem, der var involverede<br />
i fremstillingen eller distributionen af filmen. Det var derfor af afgørende<br />
betydning for filmens videre skæbne, at den fremtrådte, som en præsentabelt og professionelt<br />
arbejde, som ville få biografernes anerkendelse. Her ville en for mørk version<br />
have skabt en negativ stemning, som ville have sat sig spor i filmens videre forløb.<br />
Tidspresset, som opstod ved at en almindelig kopi endnu ikke var fremstillet, nødvendiggjorde,<br />
at man lejede en video- recorder og video- projektor samt etablerede et 16<br />
amp. stik i operatør rummet (kr. 9.954,00 + 17.000,00 + 827,00 ialt 27.7781,00 ekskl.<br />
moms.<br />
Fremstillingen af en ny A-kopi var nødvendig, men har ingen relevans til filmtræffet,<br />
idet filmen jo blev vist i video versionen. A-kopien blev brugt i den senere biografdistribution,<br />
og det er diskutabelt om <strong>hele</strong> udgiften til fremstilling af denne skal pålignes<br />
processen omkring omgraderingen. Det bør tages i betragtning at den første A-kopi ikke<br />
kunne anvendes i distributionen.<br />
Ved en gennemgang af materialet har jeg konstateret at beløbene på fakturaerne (bilag<br />
L-P og U) er rimelige og i overensstemmelse med den almindelige prissætning for de<br />
pågældende ydelser.”<br />
Forklaringer<br />
Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af Morten Lorentzen, Regner<br />
Grasten, Henrik Jongdahl, Viggo Bentzon og Dan Konzior.<br />
Morten Lorentzen har supplerende forklaret, at han startede som instruktør i 1982. Henrik<br />
Jongdahl var ikke til stede den 10. august 2006 ved forevisningen af A-kopien.
- 9 -<br />
Regner Grastens forklaring om deres samtale den 15. august 2006 svarer til hans erindring om<br />
samtalen. Han ville have kunnet huske det, hvis Dan Konzior på den 4. gradingdag havde<br />
anmodet om, at der blev tilkaldt en yderligere person, der skulle tage stilling til mørkningsniveauet.<br />
Det har han ikke. Regner Grasten var til stede under gradingen i under en halv time,<br />
hvor han stod op <strong>hele</strong> tiden. Regner Grasten var ikke ved den lejlighed med til at diskutere<br />
noget omkring gradingen. Han sagde bare, at ”det ser godt ud”. Regner Grasten anbefalede<br />
ikke nogen ændring. Han og Grasten var forinden helt enige om filmens look. Morten Lorentzen<br />
holdt sig til det, de var enige om, under <strong>hele</strong> processen. Han kan ikke betjene Valhalla–computeren<br />
hos Zentropa.<br />
”Looket” i filmen var på forhånd lagt så fast, som det nu kunne gøres inden optagelsen. Man<br />
kan ikke generelt sige noget om, hvem der beslutter looket. Ved denne film kom han med<br />
nogle retningslinjer, og looket blev derefter fastlagt ved fælles hjælp. Der var enighed på <strong>hele</strong><br />
holdet, som også omfatter scenografen, fotografen og Grasten. Der var rigtig mange referencer,<br />
så der burde ikke være tvivl om det fastlagte look. ”Looket” er et meget flydende begreb.<br />
Det omfatter også sorthedsniveauet. Det er korrekt, at Disneybogen og ”Charlie og chokoladefabrikken”<br />
var med som referencer.<br />
Regner Grasten har supplerende forklaret, at han ind imellem var til stede under optagelserne,<br />
men han stod ikke ved siden af instruktøren. Han kom bare forbi og var der, især når der var<br />
problemer.<br />
Han regner det for en del af instruktørens arbejde at forestå gradingen. Det er en del af det<br />
kunstneriske arbejde.<br />
Han har tillid til, at den stil, der aftales, overholdes, ellers vil der blive alt for mange ”kokke”.<br />
Filmens look var drøftet forud for filmen. Når der i Sø- og Handelsrettens dom omtales den<br />
alvorlige tone i filmen, henviser det til det, som Disney havde gjort før krigen, eksempelvis i<br />
Snehvide, der næsten blev dræbt i starten af filmen, eller Bambis mor, der døde. Det var på et<br />
tidspunkt, hvor man turde mere, og det var den alvorlighed, de havde talt om. Harry Potter er<br />
et eksempel på film, der senere har taget den alvorlige tone op. Denne tone var instruktørens<br />
udgangspunkt, og det syntes han var spændende.
- 10 -<br />
Filmen er lavet under ordningen 60/40 under Filminstituttet, hvor Filminstituttet giver støtte<br />
til film, der har et kommercielt sigte. Filmen skal således på forhånd vurderes til at ville blive<br />
set af mere end 175.000 mennesker. Det var producent, instruktør og fotograf i denne film,<br />
der skulle overbevise Filminstituttet om, at filmen ville kunne blive set af det antal. Havde<br />
man ikke kunnet overbevise Filminstituttet, havde man ikke fået støtte. Det står også i instruktøraftalen,<br />
at filmen er lavet under forudsætning af 60/40-støtte fra Filminstituttet.<br />
Der var et langt møde forud for tilsagnet om støtte, hvori instruktøren og Henrik Jongdahl<br />
deltog sammen med ham. Det var bl.a. vigtigt, fordi instruktøren ikke havde lavet film i flere<br />
år, så Filminstituttet skulle overbevises om, at han var den rette. Det betød, at man gik mere<br />
efter en kommerciel film end en egentlig kunstnerisk film. Filminstituttet har to former for<br />
støtte, dels 60/40-støtteordningen til kommercielle film, dels den såkaldte konsulentstøtte,<br />
som gives til mere kunstneriske film.<br />
Den alvorlige tone refererer til den stemning, der skulle være i Julemandens familie. Den<br />
skulle ændres fra Krummerne-julekalenderens mere muntre univers til et noget mere dystert,<br />
der er altså tale om handlingen. Julemanden skulle dø. Det er en markant ændring. Der var<br />
ikke tale om at ændre Krummernes univers. Den alvorlige tone gik på Julemandens univers.<br />
Lige før optagelserne gik i gang, blev han kontaktet af scenografen, der sagde, at der var<br />
”flere farver på vej ud af lejligheden”. Eksempelvis havde instruktøren bestemt, at gulvene,<br />
der altid havde været lyse i Krummerne-filmene, skulle være mørke. Duge og vægge, der<br />
også oprindeligt havde været lyse og farverige, var også ved at blive taget væk. Han talte nu<br />
med instruktøren om det stilmæssige, og at de også skulle lægge sig op ad Disney rent<br />
billedligt. Indtil da havde det været det handlingsmæssige, de havde talt om. De var enige om<br />
billeder svarende til de fremlagte bilag B, C og D. Instruktøren sagde, at det var det, han<br />
ønskede. Interiøret hos Julemanden skulle således minde om de 7 små dværge, og eksteriøret<br />
og farverne skulle minde om Pinocchio i forbindelse med Julemandens hjem.<br />
Når man optager en film, er alt lyst. Er det for mørkt, vil man ikke kunne klippe efterfølgende<br />
i den. Man skal kunne se det <strong>hele</strong>, når man klipper. Dvs. at hvis man har en hensigt om, at<br />
filmen skal ende mørk, så er det helt umuligt at se det på tidspunktet, hvor man optager. Når<br />
man optager digitalt, er der mange ”oplysninger” i det optagne, eksempelvis kan man lave en
- 11 -<br />
rød farve om til mange forskellige nuancer. Han spurgte på et tidspunkt instruktøren, om man<br />
havde nok materiale og nok oplysninger på det optagne. De lavede nogle prøver. Det viste sig,<br />
at der var nok materiale og informationer. Han var tilfreds.<br />
Regner Grasten har om ”sort-niveauet” forklaret, at det er en teknisk betegnelse, man bruger<br />
under grading. Det er ikke noget, man aftaler forud for eller under filmoptagelsen, ligesom<br />
lydniveauet heller ikke bliver aftalt under optagelsen. Farveholdninger og stil er derimod<br />
kunstneriske betegnelser, der drøftes under optagelserne. Hvis instruktøren forud for gradingen<br />
var kommet til ham og ville tale om sort-niveauet, havde han syntes, at det var helt idiotisk<br />
og amatøragtigt. Når han beskriver satsningen med Krummerne-filmen som en stor<br />
beslutning – en chance – er det, fordi de tidligere Krummerne-film og Julekalenderen var<br />
anderledes positive og glade familiefilm, men at man i denne film besluttede at ændre især<br />
Julemandens univers.<br />
I dag ville han synes, at det var en forkert beslutning. Man valgte også både handlings- og<br />
stilmæssigt at gøre Krummernes hjem mere socialrealistisk, og man mistede derved noget<br />
over for publikum, viste det sig senere, i forhold til det traditionelle Krummerne-look. Det er<br />
problemet, når man vælger at tage en chance. Hvis det ”tilter”, kan det gå helt galt i forhold til<br />
publikum. Han har undervejs spurgt til lyssætningen. Der var ikke noget problem i forhold til<br />
de prøver, han havde lavet sammen med instruktøren. Denne gjorde ham helt tryg.<br />
Når man har færdiggradet en digital film, bliver båndet overført til en maskine og ”skudt ud”<br />
til 35 mm, dvs. til det, der skal bruges i biografen. Det farlige ved denne proces er, at det gør<br />
filmen mørkere. Farverne kan ændre sig afhængig af, hvad det skydes ud på. Det kræver derfor<br />
en erfaren grader, der skal kunne forudse, hvordan det færdige resultat kommer til at se<br />
ud, når man sidder og ser på skærmen under gradingen.<br />
I henhold til instruktøraftalens § 4 skal producenten og instruktøren løbende rådføre sig med<br />
hinanden, men her er han ikke blevet spurgt til råds, om det var rigtigt, at det skulle være så<br />
mørkt, eller spurgt til råds i forbindelse med graderens advarsel, og det, mener han, er et væsentligt<br />
brud på kontrakten.
- 12 -<br />
Det er forkert, at fotograf og instruktør er ansat til at bestemme, hvordan en film skal se ud.<br />
Instruktøren er ansat til at udføre det, der er bestemt forud for en film. Det vil sige, at selv om<br />
instruktøren og fotografen vil have en film mørk, så er det ikke bare dem, der bestemmer.<br />
Man kan godt grade på denne måde, som sket her, hvis det havde været en anden type film,<br />
men ikke en børnefilm under 60/40-støtteordningen.<br />
”Daylies” er sammenklip stadig med de lyse farver som ved filmoptagelserne altså optagelser<br />
før gradingen. Gradingen kan derfor slet ikke ses på disse daylies, da den slet ikke var påbegyndt.<br />
Ved forevisning af disse daylies var der inviteret folk fra UIP og børn med.<br />
Filmen skulle være klar til Svendborg Filmtræf. Det er et af to filmtræf, der er i Danmark om<br />
året. Der er et i januar og et i august. Alle landets biografer og filmudlejere er til stede på<br />
disse træf. Her vises de efterfølgende måneders produkter, både danske og udenlandske. Det<br />
er en slags dansk Cannes-festival. Biograferne beslutter på dette træf, hvilke film ejerne vil<br />
satse på. Det er meget afgørende for filmene.<br />
For denne film havde man besluttet, at den skulle i 160 biografer samtidig, da der var tale om<br />
en julefilm, der naturligt kun kunne vises frem til jul. Det er i forvejen lidt svært at få en film<br />
ud i både store og små byers biografer på én gang, og derfor var det vigtigt at overbevise biograferne<br />
om, at det skulle være sådan med denne film ved Svendborg Filmtræf. Filmen blev<br />
på Svendborg Filmtræf ikke vist som 35 mm, kun digitalt. Dette skete også efter råd fra udlejeren.<br />
Det var den nygradede udgave, der blev vist. Den havde man endnu ikke nået at skyde<br />
over på 35 mm.<br />
For ham er instruktøraftalens punkt 4 vigtig – instruktør og producent skal rådføre sig med<br />
hinanden – og ligeledes punkt 5 – instruktør skal udnytte personalet og materialet maksimalt.<br />
Det er på den baggrund hans opfattelse, at han ikke skal stå på nakken af instruktøren, men<br />
må stole på ham. Ellers ville instruktøren også miste autoritet over for skuespillere og i forhold<br />
til lyd og grading. Personalet ville ikke vide, hvem de skulle henvende sig til, hvis han<br />
blandede sig unødigt. Han har det overordnede og administrative ansvar.
- 13 -<br />
Omkring kritikken fra Henrik Jongdahl og, formodede han, også fra instruktøren omkring<br />
Valhalla-udstyret og graderen Dan Konzior, mener han, at det er en meget alvorlig kritik i<br />
forhold til instruktøraftalens punkt 5. Hvis der er noget i vejen med udstyr eller grader, skal<br />
producenten orienteres herom. Han burde have hørt om det øjeblikkeligt. Han hørte ikke<br />
forud for retssagen om problemerne.<br />
Instruktøren havde heller ikke kommunikeret til ham, at filmen skulle ende så mørk. Det er<br />
noget vås, at når et skilt ikke kan læses, skulle det være forholdene i en biografs skyld og ikke<br />
filmen. Han ved, at der blev foretaget en screening af den oprindeligt gradede film, hvor Henrik<br />
Jongdahl havde bedt en anden fotograf være til stede. Den anden fotograf – Jan Weincke –<br />
oplyste, at det første, han så, var et skilt, han ikke kunne læse.<br />
Dan Konzior har forklaret til ham, at <strong>hele</strong> grading-processen var en meget aggressiv oplevelse.<br />
Dan Konzior kæmpede i 4 dage, hvor han prøvede at sige til fotograf og instruktør, at<br />
det ikke duede.<br />
Om telefonsamtalen den 15. august 2006 mellem ham og instruktøren, har han forklaret, at<br />
han havde været bekymret, da han så den mørke film. Det undrede ham, at filmen var så<br />
mørk, og han sagde til instruktøren, at denne skulle lade ham lave filmen færdig. Han havde<br />
den 13. august for egen regning fået lavet en test for at kunne se, om der overhovedet var<br />
mulighed for at rette i det, der allerede var lavet. Han havde ikke været inde og omgrade på<br />
det tidspunkt. Han havde kun lavet dette forsøg for at finde ud af, om der var materiale til at<br />
omgrade. Da han fandt ud af, at det kunne lade sig gøre at lave det om, ringede han til<br />
instruktøren og bad om lov til at gøre det færdigt. Når det først er skudt ud på 35 mm, er det<br />
endeligt. Instruktøren sagde bare til Regner Grasten, at han var tilfreds, og at der ikke måtte<br />
ændres, heller ikke selv om han blev orienteret om, at filmen ikke kunne sendes ud i<br />
biograferne.<br />
Han mente sig berettiget til at føre gradingen tilbage til den aftalte referenceramme. Ved<br />
denne tilbageførsel blev der ikke foretaget den samme grading, som instruktøren havde lavet.<br />
Henrik Jongdahl har supplerende forklaret, at han ikke kan erindre, at Dan Konziors skulle<br />
have bedt om, at Regner Grasten skulle komme til stede på 4. dagen. Han kan heller ikke
- 14 -<br />
erindre, at Konzior skulle have bedt om, at andre skulle komme til stede. Generelt har han<br />
ikke noget imod, at mange kommer og drøfter processen. Han ville ikke have modsat sig, at<br />
Regner Grasten kom til stede. Sortniveauet drøftedes løbende i <strong>hele</strong> gradingprocessen, sådan<br />
som man normalt gør.<br />
Før optagelserne starter, er der mange referencer i spil. Man ser andre film, og man finder<br />
billeder i ugeblade for at finde ud af, hvordan looket skal være. Når scenografen kommer ind,<br />
bliver looket besluttet mere konkret. Også i denne film så man på prøver og eksempler. Der<br />
blev lavet lysprøver eksempelvis på scener om natten og på scener udenfor og indenfor. Disse<br />
prøver så man i en biograf. ”Looket” omfatter også mørkningsniveauet. Viggo Bentzon, instruktøren<br />
og Regner Grasten samt nogle lysfolk var med til at overvære lysprøverne. En af<br />
inspirationskilderne var Disneybogen.<br />
Udstyret var ikke avanceret nok efter hans mening til de metoder, der bruges i dag. De problemer,<br />
der opstod via gradingen på Valhalla-maskinen, blev løst undervejs. Valhalla-computeren<br />
er i dag kasseret. Hvis der er noget i vejen med det færdige resultat, er det ikke maskinens<br />
skyld. Forskellen ved anvendelse af Valhalla-maskinen i forhold til, hvis man havde<br />
brugt andet udstyr, er alene nogle tekniske detaljer, som kun fotografer ville kunne se.<br />
Der er ingen facitliste omkring mørkningsniveauet. Han har været med til at lave rigtig mange<br />
film og rigtig mange look. Der er også andre børnefilm, der er mørke, eksempelvis Harry<br />
Potter. I Krummerne-filmen foregår 80 % af handlingen om natten, og derfor er den mørk.<br />
Den har oven i købet en noget lysere natstemning end normalt.<br />
Michael Berg så filmen i sin egen biograf. Det skilt, der refereres til, kunne Berg godt have<br />
set, hvis filmen havde været vist andre steder. Henrik Jongdahl kunne selv se skiltet der, hvor<br />
han fik forevist O-kopien.<br />
Dan Konzior gjorde opmærksom på, at nogle detaljer ville gå tabt, når filmen blev mørkere,<br />
men det var helt selvfølgeligt for Henrik Jongdahl, at det var sådan. I natbilleder er noget bare<br />
helt mørkt. Det er det samme, som at noget forsvinder, hvis det er meget lys dag.
- 15 -<br />
Det er klart, at han ikke har ønsket et mørkningsniveau, hvor skilte ikke kunne læses. Dette<br />
var da heller ikke aftalt, men skiltet kunne også læses i den kopi, han så på Short Cut.<br />
”Charlie og chokoladefabrikken” var også en del af referencen for looket for filmen. Den var<br />
dog også med, fordi den film var lavet meget på computer.<br />
Viggo Bentzon har supplerende forklaret, at Krummerne er en konceptfilm. Det er 5. gang,<br />
der laves film eller TV-serie med Krummerne. Det betyder, at der ikke er så stor opfindsomhed,<br />
eksempelvis i udformningen af Krummernes lejlighed, og også Julemandens hjem er det<br />
samme.<br />
Han er med til at bestemme baggrund, stemning og stil. Han har ikke noget at gøre med fotografering,<br />
kostymer og skuespillere. Fotografering og kostymer drøfter han dog som scenograf<br />
med instruktøren og fotografen. Han sætter sit præg på filmen ved dekorationer og farveholdning,<br />
eksempelvis er farvevalget for væggene vigtige. Når farvedekorationer m.m. er<br />
valgt, vises dette til instruktøren, og han retter ind efter instruktørens anvisninger. Stemningen<br />
i en film er vigtig. Han har på forhånd aftalt lyssætningen med instruktør og fotograf. I nogle<br />
tilfælde prøvefilmer scenografen med instruktøren og fotografen.<br />
Om Krummerne lå der en aftale om, at der skulle være genkendelighed. Der var mange gamle<br />
ting, men også noget nyt, f.eks. loftet.<br />
Nogle gange laver han oplæg, der så arbejdes videre med på computer, og det var meget typisk<br />
for denne film. Han havde fået ”Charlie og chokoladefabrikken” af instruktøren, inden<br />
han gik i gang. Efter hans mening var farveniveauet højt i den film. Disney-filmene kendte<br />
han. Hele stemningen omkring Julemandens hjem, sne og stjerner var meget lig Disney.<br />
Lageret var noget af det, han selv var meget med til at skabe. Før var det mere almindeligt, at<br />
man optog prøver undervejs, og det kunne medføre, at dekorationer blev malet om. Nu foretages<br />
meget efterfølgende via grading. Han har desværre ikke været involveret i gradingen i<br />
denne film. Han er aldrig med i grading af en film. Hvis der skal laves meget om i forhold til<br />
det, man ser, når man filmer, vil han gerne vide det på forhånd. Scenografien kan præges en<br />
del af den efterfølgende grading.
- 16 -<br />
Han var ikke klar over, at filmen skulle grades så sort. Efter hans mening minder sorthedsniveauet<br />
i filmen nærmest om ”Cykeltyven”. Det betyder, at filmen gik fra at være en hyggefilm<br />
til, at den fik et mere socialrealistisk indtryk, end han havde forestillet sig, men det er<br />
hans helt subjektive vurdering. Han tror ikke, han har talt med instruktøren om det. Han blander<br />
sig normalt ikke i dette, men leverer bare sit produkt.<br />
Sorthedsniveauet endte med at blive mere sort, end han havde haft forventning om, til trods<br />
for de sædvanlige indledende drøftelser med instruktøren og fotografen. Krummerne-konceptet<br />
skal efter hans opfattelse vise noget let og lykkeligt med en glad familie, det er en børnefilm,<br />
men denne bedømmelse er alene udtryk for hans egen subjektive holdning, hvilket også<br />
gælder hans holdning om, at forståelsen kan ændres ved gradingen. Instruktøren havde i hvert<br />
fald ikke indledningsvist kommunikeret til ham, at den skulle ende så mørk.<br />
Han har korrigeret gengivelsen af sin forklaring i Sø- og Handelsrettens dom om, at der ikke<br />
var den store forskel mellem A-kopien og den endelige film. Nogle steder er der ikke stor forskel.<br />
Nogle steder er der stor forskel. På A-kopien er der således et skilt med ”ure til salg”,<br />
som slet ikke kan læses. Nogle steder kunne skuespillernes øjne dårligt ses. Normalt gør man<br />
meget ud af at gøre øjnene så tydelige som muligt, særligt i denne type film til børn. Meget<br />
mørke øjne, der ikke kan ses, gør filmen uhyggelig. Han kan ikke sige, om filmen teknisk er<br />
fejlbelagt. Man kan vise alt i biografen. Han synes bare personligt, at det er dårligt, når skilte<br />
ikke kan læses, og når det mørke nogle steder går ud over forståelsen.<br />
Dan Konzior har supplerende forklaret, at han er en af ca. 10-20 gradere i Danmark. Det er et<br />
meget specialiseret område. Han betegner sig selv som en erfaren grader – Senior grader. Han<br />
ved ikke, om instruktøren vidste, at han var en erfaren grader. Når man optager film på digitale<br />
medier, HD-cam – skyder man ”blødt og forsigtigt”, så det ikke er helt så drastisk sort<br />
og hvidt, det vil sige, hverken det lyse eller mørke er maksimalt eksponeret. Efterfølgende<br />
finder man så en stil, så man ved gradingen får det niveau, som man gerne vil have. Det er<br />
ham, der sammen med fotograf og/eller instruktør forsøger at nå det ønskede resultat. Ved<br />
denne film var både fotograf og instruktør med <strong>hele</strong> vejen under gradingen, bortset fra enkelte<br />
få scener.
- 17 -<br />
Der er mange muligheder, når man grader. Grading er såvel farveretning som eksponering.<br />
Det er f.eks. bestemmende for lyset i skuespillernes hudtoner. Ved grading kan man f.eks. få<br />
noget til at se gammelt ud ved at bruge en brunlig farve – ligesom på et gammelt fotografi.<br />
Man kan også ændre lyssætningen for at nå det udtryk, man vil have. ”Sorthedsniveau” drejer<br />
sig om de mørkeste dele af billedet. Grading er mere end sorthedsniveauet. Når man ændrer i<br />
sorthedsniveauet, er der også mange forskellige måder at gøre det på.<br />
Pixels er et udtryk for antallet af punkter på en skærm. Antallet af pixels har betydning for<br />
kvaliteten. Jo flere pixels i råmaterialet, jo skarpere/bedre et produkt. Man ændrer ikke ved<br />
antallet af pixels ved grading. I denne film blev der anvendt HD (High Definition). Når filmen<br />
skulle vises i biografen, ville det stadig være lige fint. Det ville ikke være så fint, hvis det eksempelvis<br />
skulle vises på TV.<br />
Når man øger sorthedsniveauet, kan man godt komme til at smide ”informationer” væk. Der<br />
er forskellige måder at gøre en film mørkere på. Når man øger sorthedsniveauet drastisk på en<br />
bestemt måde, kan man gøre det, så man f.eks. ikke kan se detaljer i et sort jakkesæt. Det var i<br />
nogen grad den metode, der blev brugt her.<br />
Han husker ikke, hvor lang tid det tog at grade denne film. Han mener, at der fra start var afsat<br />
10 arbejdsdage. Det er lidt kortere end normalt, men han gik ud fra, at det var for at spare.<br />
Han undrede sig over, at der ikke var sat mere af. Han syntes, det var et spændende projekt og<br />
tog nogle ekstra lange arbejdsdage. Han sad sammen med instruktøren og Henrik Jongdahl<br />
det meste af tiden. Man sidder i et rimeligt mørkt lokale og drøfter gradingen sammen for de<br />
enkelte scener. Udstyret var ikke teknisk dårligt. Han havde lavet mange film på det. Det blev<br />
drøftet mellem dem, at andre maskiner ville have kunnet noget andet, men sådan er det altid.<br />
Denne maskine havde den fordel, at man ser ændringerne, straks de foretages. Hvis der er<br />
noget i vejen med gradingen i denne film, er det ikke udstyrets skyld. Han opfattede processen<br />
som meget normal. Fotografen og instruktøren havde fra start en klar forventning om,<br />
hvad de ville. Han lagde mærke til, at den måde de valgte på, gav filmen et lidt grafisk udtryk.<br />
Han gjorde opmærksom på, at der ville forsvinde nogle detaljer i det sorte. Det sagde han<br />
mange gange i flere dage. Det er ikke fordi, det var noget usædvanligt, der blev foretaget ved<br />
gradingen. Det var bare en stil, der valgtes. Han har før været med til at lave enkelte scener i<br />
den her stil. Hvis instruktør og fotograf vælger en stil, må han respektere det. Han bliver ofte
- 18 -<br />
bedt om at foretage grading på en ny måde, han ikke har prøvet før. De talte meget om sorthedsniveauet<br />
de første fire dage.<br />
Om scenen, hvor Krumme sætter et til-salg skilt op i gården, har han forklaret, at det drejer<br />
sig om en scene, der er skudt om dagen, men i filmen skulle foregå om aftenen, hvorfor den<br />
blev gjort mørkere. Han kan ikke huske, om man kunne se teksten på skiltet. Konsekvensen af<br />
at gøre den mørkere var, at der ville være flere dele af billedet, man måske ikke kunne se. Han<br />
mener dog godt, at man kunne se f.eks. ansigtsudtryk. Han synes ikke, at der var foretaget<br />
noget ”ulovligt” rent teknisk i det resultat, de afleverede.<br />
På 4. dagen af gradingprocessen bad han om, at en yderligere involveret i filmen skulle spørges<br />
om den valgte lyssætning. Han bad ikke om en navngiven person. Det var for at få en afslutning<br />
på den fortsatte diskussion, hvor han i fire dage var kommet med bemærkninger om,<br />
at det var for mørkt. Han ville tale med en producer eller en producent. Han fik det indtryk<br />
efter sin forespørgsel, at instruktør og fotograf allerede var meget enige, også med producenten,<br />
hvorfor det ikke var nødvendigt at tilkalde denne. Han sluttede herefter diskussionen om<br />
sorthedsniveauet med instruktøren og fotografen. Efter 4. dagen kørte man således videre med<br />
det valgte niveau. Det er jo ikke hans opgave <strong>hele</strong> tiden at gå modsat af kundens ønsker. Han<br />
kan oplyse om sine erfaringer og gøre opmærksom på, at man plejer at gøre noget andet. Hvis<br />
instruktøren bestemmer noget, skal det i sidste ende være sådan. Han respekterer selvfølgelig<br />
kundens ønsker. Han lytter til, hvad kunden beder om, og nægter aldrig at udføre kundens ønsker.<br />
Han blev nødt til en gang at smide sine kunder ud. Det havde han aldrig oplevet før, men han<br />
havde en afleveringsfrist til om morgenen og skulle samtidig hente sin kone, og der manglede<br />
en del scener i slutningen af filmen, så de skulle skynde sig. De arbejdede allerede på overtid.<br />
Henrik Jongdahl ville se detaljer på et rødt halstørklæde, og så sagde Dan Konzior, at det<br />
kunne de ikke blive ved med at sidde og se på. Han smed herefter både Jongdahl og instruktøren<br />
ud. Han fortrød dog og gik efter 10 minutter tilbage og bad dem komme ind igen. Jongdahl<br />
takkede nej, men instruktøren takkede ja. Og så blev de færdige.<br />
Det er ikke rigtigt, som Jongdahl har forklaret, at han ikke havde advaret mod sorthedsniveauet.<br />
Det er en lodret løgn. Han gjorde det mørkere efter ordre, og når det skal gå hurtigt, hvilket
- 19 -<br />
var den måde instruktør og fotograf valgte, sker det på en grov måde, og detaljer forsvinder.<br />
Det var det, han havde sagt til både fotograf og instruktør flere gange. Da han startede gradingen,<br />
var instruktør og fotograf meget beslutsomme og fokuserede på, at filmen skulle gøres<br />
mørkere. Han gjorde derfor de første billeder, de så på, meget mørkere hurtigt, for at de kunne<br />
nå der til, hvor instruktør og fotograf gerne ville hen. Da de havde nået det sorthedsniveau i<br />
filmen, de gerne ville opnå, forklarede han, at dette niveau kunne nås på flere måder. Den<br />
første måde, han havde brugt, var den hurtige og den groveste i forhold til at skære detaljer<br />
fra. Det var ikke den måde, man normalt ville gøre billeder mørkere på. Instruktør og fotograf<br />
var tilfredse med den måde, han først havde gjort det på.<br />
Om gamma-fejl har Dan Konzior forklaret, at det er noget, der kan opstå, hvis man gør billedet<br />
drastisk mørkere. Det skyldes, at farveværdierne bliver manipuleret. Det er systemet, der<br />
viser, når der er en sådan gamma-fejl – de helt små gamma-fejl behøver ikke blive rettet. Der<br />
var en enkelt scene optaget om dagen, der skulle laves om til aften- eller natscene, dvs. ret<br />
mørk. Her viste udstyret en sådan stor gamma-fejl, at den utvivlsomt skulle rettes op. Han<br />
måtte arbejde noget med teknikken og måtte udvikle en helt ny metode for at få det rettet,<br />
fordi fejlen var så kraftig. Fejlen opstod kun, fordi man netop havde valgt denne metode at<br />
gøre mørk på. Stil og metode var valgt af instruktør og fotograf. Han udførte bare gradingen<br />
efter den valgte metode.<br />
Det kan godt passe, at han har brugt 21 timer på at omgrade filmen. Regner Grasten var til<br />
stede <strong>hele</strong> tiden den dag. Først bad han om, at der skulle masser af farver på, og så kunne<br />
Grasten godt se, at det ikke var blevet specielt kønnere, så man gik tilbage til det oprindelige,<br />
dog med flere detaljer i sorthedsniveauet.<br />
Han havde slet ikke mødt Grasten under den oprindelige grading, altså forud for at de lavede<br />
det om. Han har højst en enkelt gang under gradingen sagt ”hej” til Grasten, da denne vist nok<br />
en dag lige kom forbi og stak hovedet ind. Han kan ikke huske, om det var 34 timer, der blev<br />
brugt de to dage. Det er korrekt, at han havde sagt til Grasten, at han havde anbefalet instruktøren<br />
at bruge en anden metode under den oprindelige grading.<br />
Højesterets begrundelse og resultat
- 20 -<br />
Ifølge instruktøraftalen mellem Regner Grasten Filmrettigheder A/S (i det følgende producenten)<br />
og Lorentzen anno 2005 ApS (i det følgende instruktørens selskab) engagerede producenten<br />
Morten Lorentzen (i det følgende instruktøren) til at instruere en spillefilm med titlen<br />
”Krummerne – så er det jul igen” efter manuskript af John Stefan Olsen på baggrund af<br />
Thøger Birkelands bøger om Krummerne. Instruktøren skulle som projektleder forestå frembringelsen<br />
af filmen og herunder gennem en personlig skabende indsats sætte sit kunstneriske<br />
præg på den inden for de med producenten aftalte rammer.<br />
Instruktøren skulle indgå i en proces, som med forarbejde, optagelse og efterarbejde skulle<br />
forløbe over 24-26 uger, heraf 13-14 uger til efterarbejde. Efter aftalen havde instruktøren det<br />
overordnede kunstneriske ansvar for filmen, mens producenten havde det overordnede økonomiske<br />
og administrative ansvar. Det var imidlertid en følge af kontraktforholdets karakter<br />
og var også udtrykkeligt foreskrevet i aftalen, at de løbende skulle rådføre sig med hinanden<br />
om alle væsentlige forhold vedrørende filmen, herunder farve.<br />
Ifølge aftalen henhørte udarbejdelse af filmens billedsprog, færdig mix og go<strong>dk</strong>endelse af 1.<br />
kopi af filmen under instruktørens funktioner. Det er ubestridt, at den såkaldte ”colorgrading”<br />
var instruktørens ansvarsområde.<br />
Der foreligger en mangel ved en instruktørs arbejde, hvis dette ikke udføres som aftalt eller<br />
med rette forudsat af producenten.<br />
Spørgsmålene under sagen er, om instruktørens arbejde må anses for mangelfuldt, fordi gradingen,<br />
som hævdet af producenten, er gennemført med en så usædvanlig sorthedsgrad, at<br />
aftalens rammer for billedsproget er overskredet, og dernæst, om producenten som konsekvens<br />
heraf har krav på kompensation fra instruktørens selskab for den foretagne omgrading.<br />
Der er i den sammenhæng spørgsmål om, hvorvidt instruktøren i forbindelse med gradingen<br />
burde have rådført sig med producenten.<br />
Det er producenten, som har bevisbyrden for påståede mangler og ansvarspådragende fejl.<br />
Tre dommere – Børge Dahl, Jytte Scharling og Michael Rekling – udtaler herefter:
- 21 -<br />
Vi lægger efter bevisførelsen til grund, at der mellem Regner Grasten som producent og<br />
Morten Lorentzen som instruktør i forbindelse med aftalens indgåelse og undervejs i processen<br />
var enighed om, at der ikke skulle laves en film i stil med de tidligere film om Krummerne,<br />
men at der skulle foretages en markant ændring i fortælling, tone og look, og at tidlige<br />
Disney-film som Snehvide og Pinocchio, hvorfra eksempler er fremlagt som sagens bilag B-<br />
D, for så vidt angår filmens farver skulle benyttes som reference. Vi lægger endvidere til<br />
grund, at der var enighed om, at filmen skulle have en mere alvorlig stemning end de tidligere<br />
Krummerne-film, og i mangel af bevis for det modsatte må en sådan fælles forståelse også<br />
omfatte billedsproget.<br />
Det er ud fra dette aftalegrundlag, filmens sorthedsgrad skal bedømmes. Skønsmanden har<br />
imidlertid som grundlag for sin vurdering af filmens visuelle udtryk genremæssigt og stemningsmæssigt<br />
taget det udgangspunkt, at både biografer og publikum vil have bestemte forventninger<br />
til filmen, eftersom den er ”den fjerde i rækken af Regner Grastens Krumme film”,<br />
og at det er problematisk, om filmen skal være så mørk, som den er, selv med den lyse colorgrading,<br />
”hvis man ønsker julestemning, som passer til målgruppen”. Skønsmanden udtaler<br />
videre, at der er afgjort forskel på de to udgaver, men at forskellen i store dele af filmen ikke<br />
er synlig for det almindelige publikum, som imidlertid vil blive følelsesmæssigt påvirket af<br />
den. Skønsmanden nævner som eksempel, at nærbilleder af Julemanden i den lyse version er<br />
holdt i varmere farvetoner, hvilket gør ham venligere og mere hyggelig – ”han ligner altså<br />
mere en rigtig julemand”. Der er imidlertid ikke grundlag for at anse noget sådant for en<br />
mangel ved instruktørens arbejde i forhold til det aftalte eller forudsatte.<br />
Skønsmanden har i øvrigt udtalt, at den af instruktøren colorgradede version ”er klart for<br />
mørk i nogle scener”, at den mørke version flere steder er gjort ”unødvendigt mørk”, og at det<br />
især gælder i scenerne, som er optaget ”day for night”. I disse scener er forskellen ifølge<br />
skønsmanden så stor, at også et almindeligt publikum vil opfatte den. Der er således en scene<br />
med et ”Til salg”-skilt, som ikke er læseligt i den mørke version, og der er enkelte scener,<br />
hvor øjne og detaljer i baggrunden forsvinder i mørke.<br />
Om scenerne, hvor øjne og detaljer i baggrunden forsvinder i mørke udtaler skønsmanden<br />
imidlertid videre, at dette ikke alene er begrundet i colorgradingen, men også i den måde, de<br />
oprindelige optagelser er belyst.
- 22 -<br />
Om scenen med skiltet har Dan Konzior, der teknisk udførte gradingen, forklaret, at scenen,<br />
der er optaget om dagen, skulle gøres mørkere, fordi den i filmen skulle foregå om aftenen, og<br />
at han ikke kan huske, om man kunne se teksten på skiltet. Fotografen, Henrik Jongdahl, har<br />
forklaret, at det hverken har været meningen eller aftalt, at mørkningsniveauet skulle være, så<br />
skiltet ikke kunne læses, og skiltet kunne også læses i den kopi, han så på Short Cut. Efter<br />
vores opfattelse er der ikke i det således oplyste fornødent grundlag for at antage, at det er en<br />
mangel ved instruktørens arbejde, som er årsag til, at skiltet ikke kan læses.<br />
Om instruktørens og fotografens samarbejde med graderen, Dan Konzior, lægger vi efter bevisførelsen<br />
til grund, at der dem imellem var helt normale drøftelser om det udtryk, instruktør<br />
og fotograf ønskede, og at graderen i forløbet gentagne gange gjorde opmærksom på, at deres<br />
valg medførte, at detaljer i det sorte ville gå tabt. Dan Konzior har imidlertid også forklaret, at<br />
der ikke blev foretaget noget usædvanligt under gradingen – det var alene den valgte stil, som<br />
gav filmen et lidt grafisk udtryk, der fik ham til at gøre opmærksom på, at der ville forsvinde<br />
detaljer i det sorte. Dan Konzior har desuden forklaret, at der ikke af instruktør og fotograf i<br />
forbindelse med gradingen er begået faglige fejl eller foretaget noget ”ulovligt” rent teknisk i<br />
det resultat, de afleverede. Der er således ikke belæg for at antage, at graderen skulle have<br />
været af den opfattelse, at instruktørens og fotografens valg af mørkningsstil ud fra en professionel<br />
gradingssynsvinkel ville føre til et teknisk set fejlbehæftet resultat, eller for at antage, at<br />
han advarede instruktør og fotograf om noget sådant.<br />
Filmens scenograf, Viggo Bentzon, har forklaret, at lyssætning og look indledningsvis blev<br />
drøftet med instruktør og fotograf, og at han var klar over, at visse scener ville blive meget<br />
mørke, men at han ikke var klar over, at filmen skulle grades så sort, som den blev. Han har<br />
imidlertid også forklaret, dels at han aldrig er med i grading af en film, dels at Krummernekonceptet<br />
efter hans opfattelse skal vise noget let og lykkeligt med en glad familie – sorthedsniveauet<br />
betød, at filmen gik fra at være en hyggefilm til noget mere socialrealistisk, end han<br />
havde forestillet sig. Der er herefter efter vores opfattelse ikke i hans forklaring holdepunkter<br />
for at anse instruktørens valg af sorthedsgrad for en mangel.<br />
Selv om der er tale om en kommerciel børne- og familiefilm, finder vi det på den angivne<br />
baggrund ikke godtgjort, at instruktøren ved gradingen af filmen overskred de rammer for
- 23 -<br />
billedsproget, som må anses for aftalt eller forudsat ved indgåelsen af instruktøraftalen, eller<br />
at der blev foretaget en grading, der var så usædvanlig i forhold til det eksperiment i sit billedsprog,<br />
filmen skulle være udtryk for, at instruktøren skulle have forelagt spørgsmålet om<br />
mørkningsgrad for producenten forud for gradingprocessen.<br />
Vi stemmer herefter for at stadfæste <strong>dommen</strong>.<br />
Dommerne Per Sørensen og Peter Blok udtaler:<br />
Skønsmanden har bl.a. udtalt, at den af instruktøren colorgradede version af filmen klart var<br />
for mørk i nogle scener, at dette vanskeliggjorde kommunikationen til publikum, og at en visning<br />
af denne version ville have fremkaldt mange protester fra biografer og publikum (svarene<br />
på spørgsmål 5, 6 og 7).<br />
Vi lægger til grund, at Dan Konzior, der teknisk udførte gradingen ud fra instruktørens ønsker,<br />
som forklaret af ham advarede mod sorthedsniveauet, idet instruktøren valgte en metode,<br />
som indebar, at detaljer blev skåret fra, og som ikke var den metode, man normalt ville<br />
vælge.<br />
Viggo Bentzon, som var scenograf på filmen, har bl.a. forklaret, at sorthedsniveauet endte<br />
med at blive mere sort, end han – trods de indledende drøftelser med instruktøren og fotografen<br />
– havde haft forventning om.<br />
Der er enighed om, at det var en del af oplægget, at filmen skulle have en mere alvorlig stemning<br />
end de tidligere Krummerne-film. Det må imidlertid lægges til grund, at dette i første<br />
række sigtede til filmens handling, og at man ikke i denne forbindelse drøftede filmens colorgrading.<br />
På denne baggrund, og da det tillige må tages i betragtning, at der var tale om en kommerciel<br />
børne- og familiefilm, finder vi det godtgjort, at instruktøren ved gradingen af filmen har<br />
overskredet de rammer for billedsproget, som må anses for aftalt eller forudsat ved indgåelsen<br />
af instruktøraftalen, og som instruktøren – uanset at han havde det overordnede kunstneriske<br />
ansvar for filmen – var forpligtet til at respektere.
- 24 -<br />
Den omgrading af filmen, som producenten efterfølgende lod udføre, havde derfor karakter af<br />
mangelsafhjælpning og kan ikke anses for stridende mod instruktøraftalens § 8.<br />
Vi finder endvidere, at instruktøren har handlet i strid med sin forpligtelse efter instruktøraftalens<br />
§ 4, stk. 2, til at rådføre sig med producenten ved at gennemføre den usædvanlige grading<br />
uden at forelægge spørgsmålet herom for Regner Grasten. Instruktørens selskab må på<br />
denne baggrund anses for erstatningsansvarlig for de merudgifter til omgrading og ny udskydning<br />
af film m.m., som producenten har afholdt. Disse udgifter er opgjort til ca. 296.000<br />
kr., og vi finder det efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 8 ubetænkeligt at lægge til<br />
grund, at det beløb, som producenten kan kræve erstattet, i hvert fald overstiger det restvederlag<br />
på 187.500 kr., som instruktørens selskab gør gældende. Dette restvederlag må derfor<br />
anses for betalt ved modregning.<br />
Vi stemmer herefter for at tage producentens påstand om frifindelse til følge.<br />
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.<br />
Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes.<br />
Thi kendes for ret:<br />
I sagsomkostninger for Højesteret skal Regner Grasten Rettigheder A/S betale 35.000 kr. til<br />
Lorentzen anno 2005 ApS.<br />
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene<br />
forrentes efter rentelovens § 8 a.