Læs hele dommen - Domstol.dk

- 22 -
Om scenen med skiltet har Dan Konzior, der teknisk udførte gradingen, forklaret, at scenen,
der er optaget om dagen, skulle gøres mørkere, fordi den i filmen skulle foregå om aftenen, og
at han ikke kan huske, om man kunne se teksten på skiltet. Fotografen, Henrik Jongdahl, har
forklaret, at det hverken har været meningen eller aftalt, at mørkningsniveauet skulle være, så
skiltet ikke kunne læses, og skiltet kunne også læses i den kopi, han så på Short Cut. Efter
vores opfattelse er der ikke i det således oplyste fornødent grundlag for at antage, at det er en
mangel ved instruktørens arbejde, som er årsag til, at skiltet ikke kan læses.
Om instruktørens og fotografens samarbejde med graderen, Dan Konzior, lægger vi efter bevisførelsen
til grund, at der dem imellem var helt normale drøftelser om det udtryk, instruktør
og fotograf ønskede, og at graderen i forløbet gentagne gange gjorde opmærksom på, at deres
valg medførte, at detaljer i det sorte ville gå tabt. Dan Konzior har imidlertid også forklaret, at
der ikke blev foretaget noget usædvanligt under gradingen – det var alene den valgte stil, som
gav filmen et lidt grafisk udtryk, der fik ham til at gøre opmærksom på, at der ville forsvinde
detaljer i det sorte. Dan Konzior har desuden forklaret, at der ikke af instruktør og fotograf i
forbindelse med gradingen er begået faglige fejl eller foretaget noget ”ulovligt” rent teknisk i
det resultat, de afleverede. Der er således ikke belæg for at antage, at graderen skulle have
været af den opfattelse, at instruktørens og fotografens valg af mørkningsstil ud fra en professionel
gradingssynsvinkel ville føre til et teknisk set fejlbehæftet resultat, eller for at antage, at
han advarede instruktør og fotograf om noget sådant.
Filmens scenograf, Viggo Bentzon, har forklaret, at lyssætning og look indledningsvis blev
drøftet med instruktør og fotograf, og at han var klar over, at visse scener ville blive meget
mørke, men at han ikke var klar over, at filmen skulle grades så sort, som den blev. Han har
imidlertid også forklaret, dels at han aldrig er med i grading af en film, dels at Krummernekonceptet
efter hans opfattelse skal vise noget let og lykkeligt med en glad familie – sorthedsniveauet
betød, at filmen gik fra at være en hyggefilm til noget mere socialrealistisk, end han
havde forestillet sig. Der er herefter efter vores opfattelse ikke i hans forklaring holdepunkter
for at anse instruktørens valg af sorthedsgrad for en mangel.
Selv om der er tale om en kommerciel børne- og familiefilm, finder vi det på den angivne
baggrund ikke godtgjort, at instruktøren ved gradingen af filmen overskred de rammer for