Læs hele dommen - Domstol.dk

- 23 -
billedsproget, som må anses for aftalt eller forudsat ved indgåelsen af instruktøraftalen, eller
at der blev foretaget en grading, der var så usædvanlig i forhold til det eksperiment i sit billedsprog,
filmen skulle være udtryk for, at instruktøren skulle have forelagt spørgsmålet om
mørkningsgrad for producenten forud for gradingprocessen.
Vi stemmer herefter for at stadfæste dommen.
Dommerne Per Sørensen og Peter Blok udtaler:
Skønsmanden har bl.a. udtalt, at den af instruktøren colorgradede version af filmen klart var
for mørk i nogle scener, at dette vanskeliggjorde kommunikationen til publikum, og at en visning
af denne version ville have fremkaldt mange protester fra biografer og publikum (svarene
på spørgsmål 5, 6 og 7).
Vi lægger til grund, at Dan Konzior, der teknisk udførte gradingen ud fra instruktørens ønsker,
som forklaret af ham advarede mod sorthedsniveauet, idet instruktøren valgte en metode,
som indebar, at detaljer blev skåret fra, og som ikke var den metode, man normalt ville
vælge.
Viggo Bentzon, som var scenograf på filmen, har bl.a. forklaret, at sorthedsniveauet endte
med at blive mere sort, end han – trods de indledende drøftelser med instruktøren og fotografen
– havde haft forventning om.
Der er enighed om, at det var en del af oplægget, at filmen skulle have en mere alvorlig stemning
end de tidligere Krummerne-film. Det må imidlertid lægges til grund, at dette i første
række sigtede til filmens handling, og at man ikke i denne forbindelse drøftede filmens colorgrading.
På denne baggrund, og da det tillige må tages i betragtning, at der var tale om en kommerciel
børne- og familiefilm, finder vi det godtgjort, at instruktøren ved gradingen af filmen har
overskredet de rammer for billedsproget, som må anses for aftalt eller forudsat ved indgåelsen
af instruktøraftalen, og som instruktøren – uanset at han havde det overordnede kunstneriske
ansvar for filmen – var forpligtet til at respektere.