Læs hele dommen - Domstol.dk

More documents

Recommendations

Info

- 6 - Tegning bilag D: Formodentlig samme film. Ext. nat. Stor total. Billedet forestiller en by belyst af en måne med let skydække. Det er set meget oppefra med en vejrhane i forgrunden, tårne spir og tage i mellemgrunden og bjerge med sne dækket i baggrunden. Det er holdt i blå toner, og månen i baggrunden giver kant lys på tårne, tagrygge og spir. Der er som i bilag C tale om et etableringsbillede uden personer. Billedets udtryk er, at der er tale om en sovende by med tæt bebyggelse uden dramatik. Der er lidt eventyr stemning i billedet. Der er god overensstemmelse mellem bilag D og de animerede billeder, hvor julemandens lys farer rundt på nattehimlen. De tre billeder, som alle er tegnede, indeholder alle information og stemning. Bilag B har den rundhed i stregen, som man umiddelbart forbinder med Disney’s ældre film. Bilag C og D er begge etableringsbilleder, hvis formål er at give os en stemning og fortælle, hvor vi befinder os. Sammenligningen mellem tegnefilm og real film er endog meget problematisk, meget af det som er helt naturligt på tegnefilm, er slet ikke muligt på realfilm. Sammenligningen er derfor meget uhåndgribelig og kan bedst beskrives som stemning. Spørgsmålet om overensstemmelse mellem colorgradingen og de fremlagte billeder kan jeg herefter kun besvare med følgende: Der er ingen overensstemmelse undtagen i de animerede billeder i en faktisk/fysisk forstand, og det er heller ikke muligt. Hvis man kun bruger bilag B, og taler om stemning er det muligt, ved lyssætning med lavere kontrast og varmere farver, at komme nærmere denne stemning, som måske havde været rigtigere i nogle scener i ”Krummerne – så er det jul igen.” Spørgsmål 5: Skønsmanden bedes vurdere, hvorledes det visuelle udtryk af den af indstævnte foranstaltede udgave af filmen genremæssigt og stemningsmæssigt kan betegnes. Svar spørgsmål 5: ”Krummerne – så er det jul igen” er en børne/familiefilm. Eftersom den er den fjerde i rækken af Regnar Grasten Krumme film har både biograferne og publikum bestemte forventninger til filmen. Forventninger som stort set bliver indfriet, hvad angår historie, spillestil o.s.v. Det er imidlertid problematisk om filmen skal være så mørk, som den er, selv med den lyse colorgrading, hvis man ønsker julestemning, som passer til målgruppen. Scenerne i krummernes lejlighed er unødvendigt mørke, både hvad angår baggrund og personer. Dette vanskeliggør kommunikationen til publikum. Spørgsmål 6: Skønsmanden bedes, under inddragelse af den forudsætning, at der er tale om en børne- og familiefilm, vurdere om colorgradingen påvirker salgbarheden af den under indstævntes instruktion colorgradede udgave af filmen i forhold til den af appellanten efterfølgende udgave. Svar spørgsmål 6: Som nævnt i svaret til spørgsmål 5 er det problematisk at lave en børne- og familiefilm meget mørk. Den af indstævnte colorgradede version er klart for mørk i nogle scener. Dette er delvis rettet i den af appellanten colorgradede version. Der er tale om scener, hvor den mørke version ikke kommunikerer med publikum (f.eks. scenen med skiltet med antikke ure til salg). Der er også scener hvor det er vanskeligt at aflæse skuespillernes udtryk, fordi ansigt og øjne ligger i skygge. Der kan imidlertid ikke alene henvises til colorgrading i denne sammenhæng. Et lavere kontrast forhold i de oprindelige optagelser, med andre ord en lidt mere gammeldags og traditionel lys-
- 7 - sætning ville have medført større muligheder for colorgradingens sort/hvid forhold. Brug af film i modsætning til High Definition ville også have givet bedre muligheder. Børne- og familiefilm er lige så meget som andre film afhængige af ”word of mouth”, d.v.s. at filmen bliver diskuteret og vurderet i børnehaven og i skolen. Netop børne- og familiefilm er afhængige af, hvad børnene synes familien skal se i biografen. De fleste børn ville kunne tage stilling til, om de synes om filmen var god. Hvis de trækker lidt på det, vil de som regel ikke kunne give konkrete kritikpunkter, som f.eks., at visse scener var for mørke, og at dette gik ud over kommunikationen. Det er vanskeligt at vurdere, om den mørke version ville have kunnet sælge lige så meget som den lyse, men der er ingen tvivl om, at der ville have været kritik fra både biografer og publikum. I denne forbindelse skal det nævnes, at Grasten Film udsender deres film i et meget højt kopi antal. Det betyder at filmen tidligt også vises i små biografer, som ofte ikke lever op til standard, hvad angår lys på projektions maskinerne. Det betyder endnu mørkere billeder. Dette forhold skal naturligvis ikke være afgørende, men man kan dog skele til det. Spørgsmål 7: Såfremt skønsmanden vurderer en forskellig salgbarhed, bedes skønsmanden vurdere omfanget heraf. Svar spørgsmål 7: Det er umuligt, at give en konkret vurdering i tal eller procenter på et så hypotetisk spørgsmål. Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at en udsendelse eller en visning af den mørke version ved filmtræffet i Svendborg, ville have fremkaldt mange protester fra biografer og publikum. Om biograferne ville have nægtet at vise filmen i den mørke version er tvivlsomt, fordi en aflysning ville have voldsomme konsekvenser i forhold til det allerede annoncerede repertoire. For min egen del ville jeg have sat et skilt op med følgende tekst: ”På grund af en teknisk fejl i filmen ”Krummerne – så er det jul igen” er nogle scener blevet for mørke. Der gives derfor kr. 10,00 rabat pr. billet”. Rabatten ville jeg derefter have fratrukket filmlejen. Metoder For at kunne konstatere forskelle mellem de to versioner er følgende to metoder benyttet: Metode 1: Visningen af filmens 2 versioner fandt sted i Gentofte Bio d. 8/12 2008. Først version 1 i de første 5 minutter, derefter de samme 5 minutter i version 2. Derefter de næste 5 minutter af version 1, og så fremdeles. Alle sagens 3 parter var repræsenterede ved denne visning. Metode 2: Begge versioner køres samtidig synkront som ”split screen”. Billedet på lærredet var herefter version 1 på den ene halvdel og version 2 på den anden. Denne visning fandt sted i Gladsaxe Bio d. 15/12 2008 11.00 Ingen af sagens parter var til stede. Syns- og skønsmanden har fået teknisk rådgivning af Tove Jystrup, teknisk koordinator hos Short-Cut.” I en supplerende erklæring af 13. maj 2009 har skønsmanden udtalt følgende:
Page 1 and 2: Sag 140/2007 (2. afdeling) Regner G
Page 3 and 4: - 3 - Indstævnte, Lorentzen anno 2
Page 5: - 5 - Svar spørgsmål 2: Spørgsm
Page 9 and 10: - 9 - Regner Grastens forklaring om
Page 11 and 12: - 11 - rød farve om til mange fors
Page 13 and 14: - 13 - Omkring kritikken fra Henrik
Page 15 and 16: - 15 - Det er klart, at han ikke ha
Page 17 and 18: - 17 - Der er mange muligheder, nå
Page 19 and 20: - 19 - var den måde instruktør og
Page 21 and 22: - 21 - Vi lægger efter bevisførel
Page 23 and 24: - 23 - billedsproget, som må anses

Læs hele dommen - Domstol.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?