Læs hele dommen - Domstol.dk

- 21 -
Vi lægger efter bevisførelsen til grund, at der mellem Regner Grasten som producent og
Morten Lorentzen som instruktør i forbindelse med aftalens indgåelse og undervejs i processen
var enighed om, at der ikke skulle laves en film i stil med de tidligere film om Krummerne,
men at der skulle foretages en markant ændring i fortælling, tone og look, og at tidlige
Disney-film som Snehvide og Pinocchio, hvorfra eksempler er fremlagt som sagens bilag B-
D, for så vidt angår filmens farver skulle benyttes som reference. Vi lægger endvidere til
grund, at der var enighed om, at filmen skulle have en mere alvorlig stemning end de tidligere
Krummerne-film, og i mangel af bevis for det modsatte må en sådan fælles forståelse også
omfatte billedsproget.
Det er ud fra dette aftalegrundlag, filmens sorthedsgrad skal bedømmes. Skønsmanden har
imidlertid som grundlag for sin vurdering af filmens visuelle udtryk genremæssigt og stemningsmæssigt
taget det udgangspunkt, at både biografer og publikum vil have bestemte forventninger
til filmen, eftersom den er ”den fjerde i rækken af Regner Grastens Krumme film”,
og at det er problematisk, om filmen skal være så mørk, som den er, selv med den lyse colorgrading,
”hvis man ønsker julestemning, som passer til målgruppen”. Skønsmanden udtaler
videre, at der er afgjort forskel på de to udgaver, men at forskellen i store dele af filmen ikke
er synlig for det almindelige publikum, som imidlertid vil blive følelsesmæssigt påvirket af
den. Skønsmanden nævner som eksempel, at nærbilleder af Julemanden i den lyse version er
holdt i varmere farvetoner, hvilket gør ham venligere og mere hyggelig – ”han ligner altså
mere en rigtig julemand”. Der er imidlertid ikke grundlag for at anse noget sådant for en
mangel ved instruktørens arbejde i forhold til det aftalte eller forudsatte.
Skønsmanden har i øvrigt udtalt, at den af instruktøren colorgradede version ”er klart for
mørk i nogle scener”, at den mørke version flere steder er gjort ”unødvendigt mørk”, og at det
især gælder i scenerne, som er optaget ”day for night”. I disse scener er forskellen ifølge
skønsmanden så stor, at også et almindeligt publikum vil opfatte den. Der er således en scene
med et ”Til salg”-skilt, som ikke er læseligt i den mørke version, og der er enkelte scener,
hvor øjne og detaljer i baggrunden forsvinder i mørke.
Om scenerne, hvor øjne og detaljer i baggrunden forsvinder i mørke udtaler skønsmanden
imidlertid videre, at dette ikke alene er begrundet i colorgradingen, men også i den måde, de
oprindelige optagelser er belyst.