Læs hele dommen - Domstol.dk

- 9 -
Regner Grastens forklaring om deres samtale den 15. august 2006 svarer til hans erindring om
samtalen. Han ville have kunnet huske det, hvis Dan Konzior på den 4. gradingdag havde
anmodet om, at der blev tilkaldt en yderligere person, der skulle tage stilling til mørkningsniveauet.
Det har han ikke. Regner Grasten var til stede under gradingen i under en halv time,
hvor han stod op hele tiden. Regner Grasten var ikke ved den lejlighed med til at diskutere
noget omkring gradingen. Han sagde bare, at ”det ser godt ud”. Regner Grasten anbefalede
ikke nogen ændring. Han og Grasten var forinden helt enige om filmens look. Morten Lorentzen
holdt sig til det, de var enige om, under hele processen. Han kan ikke betjene Valhalla–computeren
hos Zentropa.
”Looket” i filmen var på forhånd lagt så fast, som det nu kunne gøres inden optagelsen. Man
kan ikke generelt sige noget om, hvem der beslutter looket. Ved denne film kom han med
nogle retningslinjer, og looket blev derefter fastlagt ved fælles hjælp. Der var enighed på hele
holdet, som også omfatter scenografen, fotografen og Grasten. Der var rigtig mange referencer,
så der burde ikke være tvivl om det fastlagte look. ”Looket” er et meget flydende begreb.
Det omfatter også sorthedsniveauet. Det er korrekt, at Disneybogen og ”Charlie og chokoladefabrikken”
var med som referencer.
Regner Grasten har supplerende forklaret, at han ind imellem var til stede under optagelserne,
men han stod ikke ved siden af instruktøren. Han kom bare forbi og var der, især når der var
problemer.
Han regner det for en del af instruktørens arbejde at forestå gradingen. Det er en del af det
kunstneriske arbejde.
Han har tillid til, at den stil, der aftales, overholdes, ellers vil der blive alt for mange ”kokke”.
Filmens look var drøftet forud for filmen. Når der i Sø- og Handelsrettens dom omtales den
alvorlige tone i filmen, henviser det til det, som Disney havde gjort før krigen, eksempelvis i
Snehvide, der næsten blev dræbt i starten af filmen, eller Bambis mor, der døde. Det var på et
tidspunkt, hvor man turde mere, og det var den alvorlighed, de havde talt om. Harry Potter er
et eksempel på film, der senere har taget den alvorlige tone op. Denne tone var instruktørens
udgangspunkt, og det syntes han var spændende.