Vi tilbyder - Union in Nordea

More documents

Recommendations

Info

Kort nyt Andersens kommentar 6 Finans august 2004 Rift om call-center medarbejdere Historierne i verdenspressen (inkl. Finans) har flere gange gået på, at mange call-centermedarbejdere i Europa og USA snart skal kigge i vejviseren efter jobs, efterhånden som flere og flere callcentre outsources til Asien. Den dystre prognose holder ikke, hvis man skal tro ugemagasinet Economist. Hverken i USA eller England er der tendenser til, at antallet af jobs falder. Tværtimod har arbejdsgiverne snart svært ved at få alle de medarbejdere, de har behov for. Ifølge et amerikansk analyseinstitut, Datamonitor, var der 2,86 millioner medarbejdere beskæftiget i amerikanske callcentre ved udgangen af 2003. Instituttet vurderer, at tallet i løbet af de næste fem år vil være meget tæt på 3 millioner. Virksomhederne erkender, at teknisk support og service også efter salg af en vare bliver mere og mere vigtigt for at fastholde gamle kunder og tiltrække nye. Mange virksomheder vurderer, at det signalerer højere kvalitet i rådgivningen, hvis den bliver ydet af medarbejdere uden antydning af accent. /ET Det nye chipkort uden billede har fået bankkunder til at tvivle på sikkerheden. Der er mange spekulationer over, hvorfor bankerne egentlig har afskaffet dankortet med billede.
Allan Bang formand Stress er en dårlig forretning På rigtig mange arbejdspladser er stress blevet en så velkendt følgesvend, at jeg længe har undret mig over, hvorfor vi alle sammen bare ser til, mens moderne, arbejdende mennesker stille og roligt er i færd med at slide sig op – med alt hvad det kan medføre i form af flere sygedage, mindre arbejdsglæde og en ringere ydeevne. Ikke mindst undrer det mig, at virksomhederne uden videre affinder sig med en dårligere omsætning og dermed lavere indtjening. I Danske Bank taler chef for Personaleudvikling, Lars Mørck, ligefrem om, at stress er en naturlig del af kulturen, men at arbejdspresset selvfølgeligt kan blive for højt. Men stress er jo bare et symptom, og jeg tror, at banken skal have fat i de bagvedliggende årsager, for stress er ikke blot et spørgsmål om at have travlt. Skal vi forebygge stress i arbejdslivet, skal vi sætte direkte fokus på den måde arbejdet organiseres på i den enkelte virksomhed. Hvis man som medarbejder ikke har indflydelse, ikke kan se de sammenhænge ens arbejde indgår i, og ikke får ros og opmuntring, bliver man stresset. Den sammenhæng fremgik klart af Finansforbundets medlemsundersøgelse. Inderst inde søger mennesker efter sammenhænge og vi vil gerne gøre en forskel. Nogen kunne tro, at et arbejde, hvor man hele tiden får at vide, hvad der skal gøres, ikke giver stress, men hvis man ikke kan se sig selv i en større sammenhæng, er det stressende. Men også dem, der har indflydelse på deres arbejde, kan blive stresset, hvis de får for lidt påskønnelse. Det er ikke først og fremmest travlhed og de hastige forandringer, der giver stress, men det er den kendsgerning, at man mister fodfæste. HR-strategien er mange gange lagt an på, at der i medarbejderne er modstand mod forandringer. Men modstand skyldes ofte, at medarbejderne ikke forstår de sammenhænge, de indgår i. Omvendt hvis man har indflydelse, så er forandringer sjove, og man bliver ikke stresset af at have travlt. Måske er det et andet menneskesyn, der skal til. I stedet for at finde og behandle symptomer, burde ledelsen tænke over, hvordan stress kan hænge sammen med arbejdsorganisationen. Husk lige, at de der er syge i dag, var raske i går. Ledelsen må se på, hvad der kan gøres, for at de raske ikke bliver syge af stress. Mit forslag er, at den enkelte skal kunne se sig selv i en større sammenhæng, skal have anerkendelse og indflydelse – det giver nemlig dybt engagerede medarbejdere, som både er fleksible og kreative. Det vil ikke bare forbedre sundhed og sygefravær, altså forbygge, men også øge kvaliteten og produktiviteten. Her har medarbejdere og virksomhed en fælles interesse, for så er der tale om en vind-vind-situation. ■ Forbundets leder Finans august 2004 7
Page 1 and 2: Et kontoudtog og en café latte hvb
Page 3 and 4: ”Og kommer der både kraftig stim
Page 5: LD-opsparing frigives, når du bliv
Page 9 and 10: Finans august 2004 9
Page 11 and 12: Now available locally in Denmark Ma
Page 13 and 14: Selv om Kurt Schneider er venlighed
Page 15 and 16: Finans august 2004 15
Page 17 and 18: ”Min første tanke var: Du godest
Page 19 and 20: Fakta om røverier Røverier (inkl.
Page 21 and 22: Igen gjorde Birgitte Christiansen a
Page 23 and 24: Psyken i højeste beredskab Efter e
Page 25 and 26: ”Kapitalen og indsigten giver ogs
Page 27 and 28: AUGUST Af Gitte Jørgensen, freelan
Page 29 and 30: ”Det er en kanon træningsbane ti
Page 31 and 32: Medlemmerne kommer til at mærke, a
Page 33 and 34: Vellykket nordisk lederseminar I Ju
Page 35 and 36: FINANS 7 04 HMN OP- BEVA- RINGS- ST
Page 37 and 38: Seniorgruppen Hovedstaden Havnerund
Page 39 and 40: Debatmøde Finanssektoren og forbru
Page 41 and 42: 48134 ann_Finans.qxd 22-07-2004 14:
Page 43 and 44: Vi har brug for fl ere, som vil gø
Page 45 and 46: Handelsbanken søger erfarne privat
Page 47 and 48: Finanssektorens Uddannelsescenter i

Vi tilbyder - Union in Nordea

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?