Bank går i krig - Union in Nordea

Finansforbundets magasin nr. 4, 2005
Bank går i krig
Danskerne skal lære at opfatte Danske Banks
291 filialer som lokale pengeinstitutter
Familien Bresson A/S
En rådgivers død
Kunsten forstyrrer

Indhold
Fleksible arbejdstider
på prøve
Større frihed og tilfredshed
hvis virksomheder og medarbejdere
tør bruge den nye
overenskomst
16
2 Finans april 2005
8 10 12
Danske Bank erklærer krig
mod små pengeinstitutter
22
For krigerkongen
har ledelse sin pris
Shakespeares drama om
Henrik den V rammer den
moderne leder
Familien Bresson
A/S
Familien har fået balance,
fordi de har struktureret
familien ligesom en
virksomhed
En ny strategi skal få danskerne til at opfatte Danske Banks
291 filialer som lokale pengeinstitutter
Kunsten
forstyrrer
I virksomheden kan
kunsten ruske op i
hverdagens rutiner
Husk lige
mennesket
Lederen skal vise den
enkelte medarbejder
respekt, mener direktør i
SEB Bank
18
Sådan er vi
i lokalmiljøet
Krigserklæring giver ikke de
små banker søvnløse nætter
25 26
I kommunens
klemme
Banken var klar med et
fleksjob til Kirstine Engelhardt,
men kommunen
trak sagen ud
13
Lad virksomheden
betale
Virksomheder må selv
betale, når medarbejderne
bukker under for stress
20
En rådgivers død
Ni ud af ti bankrådgivere
undlader at fortælle
kunderne, at banken
bruger salgskonkurrencer
30
Spørgehjørnet
32
Ajour med
Finansforbundet

Finansanskuelser
Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og
blide kommentarer om den finansielle sektor.
”Hver gang banksektoren slår til lyd for yderligere liberalisering, er det en omskrivning
af et dybfølt ønske om at tjene flere penge.”
I virkelighedens verden er konkurrencen mellem pengeinstitutterne rystende
ringe. Der er nærmere tale om et monopol, som ikke har noget med liberal økonomi
at gøre, men om hæmningsløst grådige banker, skriver lederen i Ugebrevet A4.
”Et finansielt institut er ikke nogen rapsanger, så der skal vel være en form for
konservatisme. Penge er en alvorlig sag.”
Det gør ikke noget, hvis banken har stempel på at være lidt kedelig, svarer bankdirektør
Peter Straarup i Børsen Magasiner.
”Den finansielle sektors overenskomst er arbejdsmarkedets Audi A6. Det er en
pæn, dyr kvalitetsbil, som kun et fåtal har råd til at køre i.”
Sagt i Berlingske af direktør Steen A. Rasmussen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
der har regnet ud, at en bankmedarbejder i gennemsnit tjener
31.117,96 kroner om måneden.
”Hos os skal tre rumme det samme som 10.000 mand hos Danske Bank. Vi har
altså begrænset lagerkapacitet.”
Siger direktør Hans Johnsen, Sparekassen Sundsøre, der er ved at blive kvalt i bureaukrati
og minimumsgebyrer til IT, Finansrådet og PBS.
”Mange forgældede landmænd giver støtten direkte videre til banker og kreditforeninger,
som er dem, der for alvor scorer landbrugsstøttekassen.”
Nu kan man endelig forstå, hvorfor EU’s mange landbrugsstøtteordninger hverken
giver lavere priser, højere fødevarekvalitet eller mindre forurening fra landbruget.
Bønderne har ikke gavn af pengene, forklarer Politikens Bjørn Bredal.
”Der findes vel intet erhverv med mindre reelt bidrag til samfundet end banker.”
Det fik vi læst og påskrevet i Berlingske Tidende den 29. marts.
Finans april 2005 3

Kort nyt
Finans, Finansforbundets Magasin
Medlem af Dansk Fagpresseforening
ISSN 0907-0192
Nr. 4, 8. april 2005, 13. årgang
Næste nummer 4. maj 2005
Udgiver:
Finansforbundet, Langebrogade 5,
Postboks 1960, 1411 Khk. K,
telefon 3296 4600,
telefax 3296 1225
www.finansforbundet.dk
Redaktion:
Yvonne Schantz (DJ),
ansvarshavende,
ys@finansforbundet.dk
Carsten Rasmussen (DJ),
redaktør, cr@finansforbundet.dk
Mette Jensen,
redaktionssekretær,
mj@finansforbundet.dk
Elisabeth Teisen (DJ),
et@finansforbundet.dk
Mogens Agger Tang (DJ),
mt@finansforbundet.dk
Rikke Christensen,
rc@finansbundet.dk
Annoncer:
DG Media, Studiestræde 5-7,
1455 København K,
telefon 3377 8893,
fax 7027 1156,
www.dgmedia.dk
Læserindlæg:
Senest 14. april. Synspunkter i
bladet afspejler ikke nødvendigvis
Finansforbundets holdning.
Oplag: 52.500
Layout og tryk: Datagraf Auning AS
Forsidefoto: Magnesium
4 Finans april 2005
Tjek af ansattes livsstil
Tre timer om ugen i motionscenter med sved på panden kan blive en del af dine arbejdsvilkår.
For med sunde medarbejdere sparer arbejdsgiverne mange penge.
Med et stigende fokus på rygestop, kostvaner og alkoholforbrug bevæger arbejdsgiverne
sig langt ind i medarbejdernes privatliv. Og muligheden for, at arbejdsgiverne sorterer de
mest skrantende medarbejdere fra, vil skabe et større pres på de ansattes livsstil for at sikre
et lavere sygefravær.
I Sverige har cheferne allerede taget de første skridt mod at ændre medarbejdernes livsstil.
I en svensk kommune har Karolinska Instituttet taget temperaturen på alle ansattes
sundhedstilstand. De mest usunde medarbejdere fik udskrevet to til fire ugers livsstilskurser
for at rette op på helbredet.
Resultatet af projektet viser, at sygefraværet i kommunen fik en sund indsprøjtning, da
det faldt med 35 procent./RC
Aldrig for gammel til at lære
Lysten til at lære aftager ikke for ældre danskere. De vender i høj
grad tilbage til bøger og skolebænk, viser en OECD-undersøgelse,
som sammenligner voksen- og efteruddannelse i en række vestlige
lande. Kun 5,3 procent af danskerne føler sig for grå og gamle til
efteruddannelse. I de andre deltagende lande er tallene mellem 10
og 15 procent.
Lektor Christian Helms Jørgensen fra Institut for Uddannelsesforskning
på RUC mener, der kan være flere forklaringer på de ældres
lyst til at vide mere. Blandt andet at den økonomiske støtte fra det
offentlige har gjort efter- og videreuddannelse meget udbredt og
accepteret – også af arbejdsgiverne, skriver bladet Agenda./RC
Nye regler for tågekanoner
Flere og flere virksomheder og private får installeret tågekanoner
og ser tyvene luske væk i mørket uden tyvekoster.
Men reglerne på markedet for den nye tyverisikring har været
uklare. Derfor dannede Forsikring og Pension en arbejdsgruppe, som
har lavet en række retningslinjer for tågesikring, der gælder fra 1.
marts 2005.
De nye regler stiller blandt andet krav om, at tågevæsken skal
doseres rigtigt, så den ikke skader inventaret, for eksempel computere.
Tågekanonerne må heller ikke blokere for flugtveje, og selve
kanonen og udstyret, der aktiverer den, skal være registreret hos
Forsikring og Pension for at undgå fejlalarmer. Desuden skal installatørerne
af anlæggene nu også have gennemført et kursus, før de må
arbejde med tågekanonerne./RC

Motion i mailboksen
Museskader og myoser. Stillesiddende arbejde
bag en computerskærm belaster din krop.
Så giv dig selv en pause og få løsnet op for de
stive muskler. Med MailMotion modtager du
hver dag en motionsøvelse pr. mail fra Dansk
Firmaidræt.
En lille tekst og et billede viser, hvordan du
laver øvelserne, for eksempel vinkeøvelser
med hænderne eller vrikkeøvelser for hofterne.
Måske kan du endda få kollegerne med og
få et godt grin sammen.
Tag det første skridt og tilmeld dig på
www.dfif.dk/mpa/mailmotion
34.960 km på cykel
Det var hvad medarbejderne i Merkur Andelskasse
tilsammen trampede i pedalerne til
og fra arbejde i 2004 – en af de oplysninger,
man kan læse i det første grønne årsregnskab
i den finansielle sektor.
Men på trods af det grønne, blev der alligevel
tilbagelagt flere kilometer i bil - i alt
255.530, som svarer til en CO2-belastning
på 43.951 kilo.
Til gengæld var der sparepærer i lamperne,
miljøvenlige rengøringsmidler i spandene og
øko-pølser på madderne.
Alt i alt tyder regnskabet på, at det også er
en god forretning at drive en grøn andelskasse.
Balancen voksede med 11 procent, og
Merkur tjente 3,1 millioner kroner på at låne
ud til økologiske formål. Det var 1,2 millioner
mere end året før./ET
Snageri i sygesengen
Mens du passer sygesengen, kan din chef forhøre sig om dine mest private oplysninger hos din
læge. Det bliver resultatet, hvis et nyt lovforslag om sygefravær bliver trumfet igennem.
Forslaget møder stærk kritik fra John Dahl, formand for HK, fordi det krænker privatlivets
fred.
”Det, som beskæftigelsesministeren foreslår, tenderer snageri, og det vil udløse en negativ
spiral af mistænksomhed og usikkerhed, hvor sygemeldte vil føle sig som jaget vildt”, siger John
Dahl.
Hensigten med lovforslaget er, at sygemeldte bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Men der er intet i lovforslaget, som forhindrer arbejdsgiveren i at bruge oplysningerne til i
stedet at skille sig af med den ansatte”, siger HK-formanden.
Kommunen kan også kigge med i lægejournalen og på den baggrund for eksempel delvis
raskmelde medarbejderen./RC
Kollegerne giver bonus
Danske Bank hjælper efterladte
En ægtefælles eller samlevers død kan få hverdagen til at bryde
fuldstændig sammen. Hvert år dør cirka 15 af Danske Banks
medarbejdere. Tilbage står ofte en ægtefælle med en usikker
fremtid.
Derfor forsøger Danske Bank at sikre den efterladte en vis
form for tryghed. Kort efter dødsfaldet kontakter banken den
efterladte og forklarer, hvilke forsikringer han/hun får udbetalt,
så den efterladte for eksempel ved, om han/hun har råd til at blive
boende.
Derudover støtter banken den efterladte ved at oprette en
konto, hvor der bliver sat tre måneders løn ind efter den døde.
Tre af bankens medarbejdere står for at tage den første svære
samtale med den efterladte og tage sig af de praktiske ting omkring
økonomien./RC
I Forstædernes Bank kan et godt forhold til kollegerne i bogstavelig
forstand være guld værd. Medarbejderne på bankens
hovedkontor bliver to gange om året vejet og vurderet af deres
kolleger ude i bankens filialer. De ansatte, som har ydet den bedste
service over for filialmedarbejderne, får et skulderklap fra
kollegerne i form af lidt ekstra guld på kistebunden.
Dette interne regnskab over medarbejdernes kvalitet er udviklet
gennem et par år i Forstædernes Bank. Det skal sikre, at
medarbejderne på hovedkontoret behandler deres kunder – filialmedarbejderne
– bedst muligt./RC
Finans april 2005 5

Kort nyt
6 Finans april 2005
Global begejstring
Andersens kommentar
Der kan være en interessekonflikt i pengeinstitutter, hvor rådgivning og salg er knyttet sammen.
En spørgsskemaundersøgelse blandt bankansatte viste, at blandt de pengeinstitutter,
der anvender salgskonkurrencer, var det kun 9 procent af de adspurgte, der orienterede
kunderne om salgskonkurrencerne.
Både Socialdemokratiet og Venstre kædede i valgkampen beskæftigelsen sammen med de udfordringer, globaliseringen
stiller Danmark overfor. Ugebrevet A4 vurderer, at danskerne er nogle af de europæere, der er mest begejstrede for globaliseringen,
og ifølge bladets analyser mener totredjedele af befolkningen, at ikke bare samfundet, men også deres egne
liv er blevet mere globaliserede de seneste 10-15 år - og at det har været en god oplevelse.
Det var navnlig de borgerlige mærkesager som frihandel og muligheder for danske virksomheder, der gjorde indtryk på
danskerne, mens venstrefløjens fokus på truslerne snarere end potentialerne ikke havde samme klangbund, viste en analyse
fra efteråret 2003. Senere er danskerne blevet endnu mere positive. I dag er der ifølge A4 for eksempel færre danskere,
der mener, at globaliseringen først og fremmest er til fordel for de veluddannede og vellønnede.
Mange mener dog, at virksomhederne ikke gør nok for at ruste medarbejderne, for eksempel gennem efteruddannelse./ET

Allan Bang
formand
Forbundets leder
En uddannelsesplan giver indflydelse
Globaliseringen stiller ikke kun virksomheden, men også den enkelte medarbejder over for store
udfordringer. Hidtil har fusioner og samarbejde på nordisk niveau præget udviklingen, men
fremtiden vil formentlig også byde på opkøb og sammenlægninger på europæisk plan.
Derfor vil lønudviklingen i andre lande påvirke finanssektoren og arbejdsmarkedet i Danmark.
Men vi hverken kan eller skal konkurrere på lønnen. Det er vores uddannelsesniveau og kompetencer,
der er vores konkurrenceparametre. Og det gælder både for virksomheden og den
enkelte medarbejder.
De sidste 10-15 års udvikling i sektoren har betydet, at gennemsnitsalderen blandt medarbejderne
er relativt høj. Det er der flere grunde til. Siden slutningen af 80’erne er antallet af elever
i pengeinstitutterne faldet fra godt og vel 4000 til præcis 618 i 2004. Samtidig har antallet
af medarbejdere været faldende og er nu stagneret. Med andre ord er det i høj grad medarbejdere,
der har været ansat i virksomhederne i mange år, der skal bære sektoren ind i de nye
tider, hvor virksomhederne skal operere på et meget omskifteligt og konkurrencepræget globalt
marked.
Det eneste svar på, hvordan man skal klare udfordringerne, er uddannelse og kompetenceudvikling.
Retten til at uddanne sig og få nye kompetencer var derfor et vigtigt element i de netop
afsluttede overenskomstforhandlinger. Og på dét punkt stod vi og arbejdsgiverne ikke langt
fra hinanden. Selv om vi har forskellige udgangspunkter, er vi enige om, at der skal uddannelse
og kompetenceudvikling til.
Men det er ikke nok, at mulighederne er der. De skal også bruges. Ansvaret er både arbejdsgiverens
og den enkelte medarbejders. Og redskabet er, at der lægges en plan for uddannelse af
hver enkelt medarbejder. Og netop den del er præciseret i den nye overenskomst.
En uddannelsesplan kan give et helt nødvendigt overblik over, hvad den enkelte medarbejder
selv vil og kan. Han eller hun skal tænke kompetenceudvikling i bred forstand og se sig selv som
en medspiller i forhold til ny teknologi og nye organisations- eller samarbejdsformer i virksomheden
eller alternativt sikre sig de færdigheder, der gør det muligt at skifte job eller arbejdsplads.
Mulighederne er der. Og arbejdsgiveren skal stille dem til rådighed. Men den enkelte skal også
være aktiv og opsøgende og selv, eventuelt med hjælp fra tillidsmanden, komme med forslag
til en uddannelsesplan. På den måde er vejen åben for indflydelse på egen fremtid.
Finans april 2005 7

OK2005
Af Elisabeth Teisen
Foto:Magnesium
8 Finans april 2005
Fleksible arbejdstider på prøve
Større frihed, større tilfredshed og måske endda større effektivitet kan ifølge formand for Jyske
Banks Personale Kreds, Haggai Kunisch, blive resultatet, hvis virksomheder og medarbejdere tør
bruge overenskomstens nye muligheder for fleksibilitet

Vil du koncentrere dit ugentlige arbejde på fire dage. Vil du i
nogle uger gå kl. 15, og vil du i andre vente med at komme til
kl. 10, så er der en chance for at gøre det, hvis din virksomhed
og den faglige repræsentant kan blive enige om at indgå en
lokalaftale om individuel fleksibel arbejdstid.
Større sammenhæng mellem arbejdsliv og fritid var et
stort ønske fra mange medlemmer op til overenskomstforhandlingerne,
og med det nye protokollat, der blev vedtaget
ved forhandlingerne om næste års overenskomst, er der mulighed
for at eksperimentere med ordninger, der tilgodeser
den enkeltes behov for selv at tilrettelægge sin arbejdstid.
Protokollatet om individuel fleksibel arbejdstid lægger op
til, at der frem til næste overenskomstforhandling eksperimenteres
med nye modeller for arbejdstid. I løbet af foråret
2007 skal brugen af bestemmelserne evalueres.
Aftale med chefen
Forudsætningen for, at den enkelte medarbejder kan få større
indflydelse på sin arbejdstid, er, at virksomheden og den faglige
repræsentant indgår en aftale om det. Aftalen kan enten
gælde hele eller en del af virksomheden. Når den er på plads,
kan den enkelte medarbejder indgå en aftale med sin chef, og
det sker alene på medarbejderens initiativ.
Til gengæld for den individuelle indflydelse på arbejdstiden
udbetales der ikke genetillæg for arbejde mellem kl. 7 og 18
på hverdage, og genetillæggene på hverdage mellem kl. 18 og
7 samt i weekender og på helligdage bliver lidt lavere, end de
er nu.
Rammen for aftalen er, at afdelingens opgaver skal løses
fornuftigt. Forudsætningen er, at det er et fælles ansvar, og
grundlaget er frihed under ansvar. Kunder skal betjenes og
rådgives, og back-up-funktioner skal varetages.
Når alt det er på plads, indgås der en aftale, så arbejdstiden
er kendt mindst fire uger forud. Den enkelte medarbejder kan
opsige aftalen med én måneds varsel, mens lokalaftalen kan
opsiges med tre måneders varsel.
Paragraffer slippes fri
”Det er en rigtig god aftale med fantastiske muligheder, som
jeg håber vil blive brugt i stort omfang. Den kræver, at den enkelte
gør op med sig selv, hvordan man vil arbejde, afhængigt
af hvilken livssituation man er i. Hvis man tør, kan den give et
helt andet flow i arbejdsdagen til glæde for alle medarbejdere.
Åbningstiden lægger selvfølgelig nogle rammer, og måske
kan det blive et problem i små afdelinger med 6-8 medarbejdere
at få de individuelle ønsker til at gå op, men det skal ikke
afholde nogle fra at gøre forsøget”, siger Haggai Kunisch, formand
for Jyske Banks Personale Kreds.
”Aftalen kan give større frihed, større tilfredshed og måske
endda større effektivitet, fordi folk bliver gladere for deres arbejde,
jo mere deres individuelle behov tilgodeses.”
Det synspunkt bakker Knud Nørbo, områdedirektør for
koncern HR i Jyske Bank, 100 procent op om.
”Protokollatet er et rigtigt skridt væk fra den filosofi, der
prægede overenskomster i fortiden: ”One size fits all”, og hvor
det var ”bogen”, man først slog op i, når noget skulle afgøres.
Nu skal man gøre det, der er mest fornuftigt for den enkelte
og for virksomheden, og det kan kun give større frihed,
fleksibilitet og arbejdsglæde.
Nogle gange kan konkrete forhold i afdelingen måske gøre
det vanskeligt at imødekomme alle behov, og andre gange vil
medarbejderen måske ikke være med, men det bliver ikke
paragrafferne, vi slår hinanden i hovedet med og som binder
vores hænder”, siger Knud Nørbo. ■
Rammer for individuelle arbejdstider
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer
(36 for it-medarbejdere)
Beregning over max. 26 uger
Ugentlig 2 til 6 arbejdsdage og max 48 timer
Arbejdsdag på mindst 4 og højst 12 timer
Gælder for hele eller dele af virksomheden
Finans april 2005 9

Arbejde og familie
10 Finans april 2005
Familien Bresson A/S
Familien Bresson består af fem sprællevende børn mellem 4 og 13 år og to voksne, som
arbejder fuldtid. Forældrene Bo og Lene Rikke mener selv, at de har masser af tid både til familie
og arbejde. De har fået balance, fordi de har struktureret familien ligesom en virksomhed
Af Lizette Ottensten, freelancejournalist
Foto: Scanpix
En ganske almindelig mandag morgen hjemme hos familien
Bresson i Brædstrup sidder familien bænket i køkkenet med
havregryn, mælk og juice, når klokken er halv syv om morgenen.
Og man kan ikke vælge at sove længere og børste tænderne
med et æble på vej til skole. For når familien er sammen,
er der mødepligt – ligesom der er på arbejde eller i skolen. Det
er del af deres familiestrategi, som også inddeler familiens timer
i familietid, arbejdstid og individuel tid.
“Familiestrategien er det dialogværktøj, vi bruger til at tale
struktureret sammen om den familie, vi har”, forklarer Bo Bresson,
og hvis man ikke lytter helt koncentreret, tror man, at han
taler om en arbejdsplads. For familien kører som en virksomhed,
hvor medlemmerne sammen har arbejdet sig frem til mission,
værdier, vision og målsætning, som de lever efter.
”Det er virkelig en måde at styrke familieforholdet på, når
man har en fælles opfattelse af, hvad man vil med hinanden.
Rigtig mange får en familie og aner ikke, hvad de vil med den.
Hvis jeg overhovedet skulle anbefale andre familier kun at
gøre én ting, var det at formulere et mission-statement for
familien. Ud over at skabe sammenhold hjælper det kraftigt til,
Arbejde • Familie • Fritid • Selvudvikling
at man får prioriteret, hvad man bruger sin tid på her i tilværelsen.”
På et tidspunkt for cirka fire år siden spurgte forældrene
deres børn, hvad deres mission-statement skulle være.
”Det fik vi ikke meget ud af”, siger han med et smil.
”Men da vi bad dem om at tegne, hvordan de syntes, familien
skulle være, kom der gang i snakken. Så ville de både tegne
og fortælle og havde en mening om det. Faktisk sagde vores
datter på ni på et tidspunkt, at med de værdier vi havde,
var min adfærd ikke passende. Så det giver også mig mulighed
for at udvikle mig i rollen som far!”
Dagmoduler
Familien, som tæller mor Lene Rikke, far Bo og de fem børn i
alderen 4 til 13 år, skal have tid til at starte dagen roligt med
at nå at sidde sammen tre kvarter og spise deres havregryn,
smøre madpakker og snakke om, hvad dagen bringer.
”Hvis vi er pressede i tid lige fra morgenstunden, møder
børnene stressede op i skole og er ikke i stand til at modtage
undervisning den første time. Og i virkeligheden er det jo lige
Kan det overhovedet lade sig gøre at få balance imellem de ingredienser, vi gerne vil have i vores ”livret”. På arbejde har vi travlt,
men har hele tiden en deadline hængende, fordi familien kalder i den anden ende. Når vi er sammen med familien, er der 1000
praktiske ting, og den dårlige samvittighed lurer hele tiden, fordi vi tænker på det arbejde, vi skal have gjort færdig. Men er det muligt
at organisere sit liv anderledes? Tænketanke, familielaboratorier, konsulenter og coaches melder sig på markedet for at hjælpe os
Links:
+ + + ?
=
www.cbaf.dk - www.familylab.dk

hæsligt, om man skal stå op klokken seks eller halv syv, så det
er bare med at komme op”, siger Bo Bresson.
Den næste lille time går med at aflevere børn i skole og
børnehave, men når klokken er otte, sidder han og hans hustru
ved hver deres skrivebord og går i gang med formiddagens
arbejdsmodul på tre en halv time, hvis han arbejder hjemme
den dag. Midt på dagen bruger han en time på at være offline.
”Jeg læser en bog eller laver noget andet, jeg har lyst til, og
bagefter kan jeg bedre koncentrere mig om næste arbejdsmodul.”
Bo Bresson har tre jobs, forklarer han. Han er først og
fremmest far, dernæst er han management-konsulent og endelig
familiestrateg i sit eget firma FamilyLab, som arbejder
med at hjælpe familier og virksomheder med at skabe balance
mellem familie og arbejdsliv. Værktøjerne er de samme, som
han bruger i sin egen familie.
Man behøver ikke at vælge imellem arbejde og familie, man
kan godt få det til at fungere fint, selvom man vil have både
og, påstår Bo Bresson. Men det kræver en holdningsændring,
så virksomhederne ser familien som et aktiv i stedet for som
nogen, der bare er til besvær.
Aftenmoduler
Bos arbejdsdag slutter ved firetiden og næste modul på en
time er individuel tid.
”Det vil sige, at jeg kan vælge, om jeg vil arbejde videre,
hvis jeg ikke er blevet færdig. Det kan også være, jeg vil løbe
en tur, eller måske skal jeg hente børn.”
Fra klokken 17 til 20 er der familietid igen. Nu står den på
madlavning, lektielæsning, putning osv.
Familien kører som en
virksomhed, hvor medlemmerne
lever efter
værdier og målsætninger.
Modelfoto
Og som regel har Bo et par timers arbejdstid igen om aftenen,
hvor han kan arbejde uforstyrret.
Også Bo og Lene Rikkes parforhold er lagt ind i et modul.
”Vi kalder vores onsdag formiddag dig-og-mig tid, hvor vi
har hinanden på programmet. Selvfølgelig er vi sammen flere
timer ind imellem, fordi vi bor sammen: Men det er godt at
have et fast tidspunkt, som er øremærket til hinanden”, fortæller
han.
Balance
Når familien inddeler tiden så firkantet i moduler, oplever de at
få en bedre balance mellem de forskellige ingredienser i livet.
”Det er vigtigt, at vi sørger for ikke at blande tingene sammen,
for så er vi ikke helhjertet nogen steder. Når vi er sammen
med familien, skal vi ikke hele tiden tjekke mails eller tale
i mobiltelefon. Og en aftale med familien er lige så vigtig som
en aftale med en forretningsforbindelse”, siger han.
Han mener ikke, at de er privilegerede i forhold til andre,
fordi de arbejder hjemmefra.
”I virkeligheden er det nemmere at skille arbejdsliv og familieliv,
når man arbejder uden for hjemmet.”
Derfor skal man heller ikke tro, at fleksibilitet er svaret på
alle problemer, siger Bo Bresson:
”Fleksibilitet giver de fleste mennesker en øget ubalance,
hvis den ikke går begge veje. I virkeligheden begynder medarbejderne
at arbejde mere, hvis ikke virksomheden sammen
med fleksibiliteten også giver noget træning i, hvordan de
håndterer den. For eksempel ved at lave et tidsbudget, lige
som vi gør, så vi kan skille arbejdsliv og familieliv ad ”. ■
Finans april 2005 11

Arbejde og familie
12 Finans april 2005
Husk lige mennesket
Hvis vi skal have balance i vores liv, skal vi blive meget dygtigere til at foretage nogle valg
og fravalg, mener direktør i SEB Bank Jørgen Madsen
Hvis vi vil have balance i vores liv kræver det en knivskarp indsats
af os, mener direktør i SEB Bank, Jørgen Madsen, som er
et af medlemmerne i den nye tænketank for balance mellem
arbejdsliv og familieliv.
”Vi skal være villige til virkelig at mærke efter, hvad det er,
vi gerne vil med vores liv. Vi skal gøre os vores ambitioner klare
og træffe nogle valg og fravalg på det grundlag. Ifølge tidens
normer tror vi, at vi skal have en karriere, en familie med
mange børn og kvalitetstid og være eventyrere i fritiden for at
være vellykkede. Men vi glemmer at se på, om ønskerne harmonerer
med de 24 timer, der er i døgnet.”
Det er først og fremmest den enkelte medarbejder, som må
træffe sine valg, men derefter bør arbejdspladsen være med til
at skabe de skræddersyede betingelser for den enkelte.
”Man kan ikke ønske sig en meget krævende stilling med
stort ansvar og høj gage og samtidig arbejde på nedsat tid.
Der skal være overensstemmelse, men jeg tror på, at en virksomhed,
som tilgodeser den enkeltes behov for balance, vil
være en arbejdsplads, som kan tiltrække de gode medarbejdere”,
siger Jørgen Madsen.
Utryghed
”For mig handler det som leder om at have respekt for den enkelte
medarbejder og om at sætte mig ind i vedkommendes
situation. Medarbejdere har i perioder brug for mindre pres eller
større fleksibilitet – af personlige eller private årsager. Hvis
man som arbejdsplads kan acceptere det, så vil man i mange
tilfælde opleve en medarbejder, som kommer tilbage med fuld
energi, og som et endnu større aktiv for virksomheden”, siger
Jørgen Madsen.
”Den finansielle sektor er kendetegnet ved, at man bruger
mange ressourcer på at videreudvikle medarbejderne fagligt.
Men man må ikke glemme mennesket, og hvis man brugte en
halv eller en hel dag af den faglige tid til den personlige, menneskelige
del, giver det dobbelt effekt. Det er godt anvendt
tid. Det handler om at skabe størst mulig trivsel for den enkelte.
Og vi har rent faktisk analyser, der viser, at høj medarbejdertilfredshed,
giver høj kundetilfredshed, som skaber bedre
lønsomhed. Jeg tror, at det at forsøge at hjælpe medarbejderne
til balance skaber stor medarbejdertilfredshed”, mener Jørgen
Madsen. ■

Af Lizette Ottensten
Lad virksomheden betale
Det er godt for bundlinien i virksomheden, når medarbejderne oplever balance melem arbejdsliv
og andet liv. Virksomheden, hvor medarbejderne bukker under for stress, må betale for behandlingen.
Det mener den nye tænketank CBAF - Center for Balance mellem arbejdsliv og familieliv
Hver gang en virksomhed afleverer en udbrændt medarbejder
til sundheds- og socialsystemet, skal den betale en afgift til
staten. Det mener den nye tænketank CBAF – Center for Balance
mellem arbejdsliv og familieliv.
”Vi har i dag en kæmpe viden om arbejdsrelateret stress, så
der er ingen acceptabel grund til, at så mange går ned med
stress i Danmark, og at der er nogle virksomheder, hvor den
ene medarbejder efter den anden bukker under for stress. I
øjeblikket koster det samfundet 27 mia. kroner om året, samtidig
med at arbejdsstyrken slides ned. Det kan ikke være meningen.
Derfor mener vi, at den enkelte virksomhed må betale
udgiften til behandling og tabt arbejdsfortjeneste”.
Det siger Helle Rosdahl, som sidste år tog initiativ til CBAF
for at skabe debat om sammenhængen mellem arbejdsliv og
familieliv. Nu har tænketanken lavet en tyk rapport med anbefalinger
til, hvordan vi får balance.
”Tænketanken bygger på, at vores velfærdssamfund skal
sikres og udvikles. Det kan det kun, hvis vi passer på vores
menneskelige ressourcer. Vi ved alle sammen, at det kan være
svært at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Men
balancen ændrer sig ikke, før vi ændrer holdninger. Regeringen,
politikerne og organisationerne skal tage stilling til, hvad
ny lovgivning gør ved familien, og virksomhederne skal ændre
deres forventninger til, hvordan og hvor meget medarbejderne
skal arbejde”.
Gamle normer
Vores normer og regler bygger stadig på industrisamfundet,
hvor mor og far skulle være på arbejdspladsen, men vi er på
vej mod et videns- og netværkssamfund, hvor der er større
muligheder for at tilpasse arbejdsliv til familieliv. Men arbejdslivet
har enorme forventninger og krav til den enkelte.
Skævheden betyder, at det går ud over familien og ikke
mindst børnene, men det går i sidste ende også ud over virksomhederne
på grund af manglende trivsel og arbejdsrelateret
stress. Og når det rammer så mange, må politikerne tage
hånd om problemet.
”Der skal være plads til familien, og det skal være muligt at
forlade sin arbejdsplads uden at blive set skævt til, fordi man
går til tiden. Det handler selvfølgelig om regler, arbejdstider
etc., men det handler i lige så høj grad om virksomhedskultur.
Man kunne forestille sig, at der står i virksomhedernes værdier,
at der skal være plads til familien, at man får et antal dage
om året til at være aktiv i lokalsamfundet eller andet. Og man
kunne forestille sig, at man efterlever værdierne, sådan at lederen
går ind og smider medarbejderen hjem, hvis han bliver
for længe.”
Godt for bundlinien
Og der er ingen undskyldning for ikke at gå i gang med at løse
opgaven, mener Helle Rosdahl.
”Faktisk er det godt for bundlinien i virksomheden, når
medarbejderne er mere i balance. De har ikke nær så mange
sygedage, og de vil være mere motiverede for arbejdet, hvis
familien også bliver respekteret, viser undersøgelser.”
Tænketanken mener, det er vigtigt, at man bevarer grænsen
mellem arbejde og familie.
”Man bliver frygtelig sårbar, hvis man er så bundet til sin
arbejdsplads, at hele livet skal ændres, hvis man ikke er der
længere. Hvis arbejdspladsen sørger for madlavning og vask af
tøj. Hvis det er der, man har sine venner og sine sportsaktiviteter.
Og hvis arbejdspladsen tilbyder sexologisk rådgivning og
parterapi, fordi jobbet slider på parforholdet.” ■
FAKTA
• Danmark er nummer to i Europa i skilsmisser. Cirka
15.000 bliver skilt hvert år, hvilket er 2,8 pct. skilsmisse
pr. 1000 indbygger
• Over 50 pct. af de børn, der indlægges på Glostrup,
Skejby samt Ålborgs børneafdelinger kommer der, fordi
de har stress på grund af omsorgssvigt
• 1/3 af al sygefraværet skyldes stress. Det koster
samfundet 27 mia. kr. om året
• Stressede medarbejdere er i gennemsnit 62 pct. mere
syge end andre medarbejdere.
• Stress er mest udbredt hos 25-44 årige
Finans april 2005 13

Læserbreve
14 Finans april 2005
Deltag i debatten
Vi er glade for at få debatindlæg. Kommentarer
til artikler eller til Finansforbundet skaber liv og
dialog. Vi tillader os at forkorte indlæg til passende
størrelse. Hvis du har en mening, så skriv eller
mail til redaktionen, cr@finansforbundet.dk
Finans markedsfører Nordea
Som trofast læser af Finans er jeg efterhånden ved at
være temmelig irriteret over den markedsføring, der
har været af Nordea i de sidste mange numre.
Jeg får den tanke, at bladet efterhånden er ved at
ligne Nordeas interne personaleblad, hvor alt, hvad
der skrives om koncernen, er fryd og gammen.
Jeg tror ikke, at det billede, der er tegnet af Nordea
i de seneste numre af Finans, er et billede, der er
mange af Nordeas ansatte, der kan genkende. Hverdagen
for de fleste af Nordeas ansatte er, at man må
acceptere, at der ikke er nogen sikkerhed for, at man
har et job, når man møder om morgenen, da stadige
organisationsændringer og manglende målfastsættelse
gør hverdagen usikker. Der bliver færre og færre
medarbejdere til en stigende arbejdsbyrde, danske
job flyttes uden varsel til Finland, vitale funktioner
outsources, fordi der er et krav om besparelse på
personaleomkostningerne, osv.
HR-afdelingen fremstår som stedet, hvor alt fungerer
til medarbejdernes bedste. Sandheden et, at
det ofte kun er de ”problemfyldte” medarbejdere, der
har kontakt med HR, når de skal have en advarsel eller
lignende, og langt de fleste af de øvrige medarbejdere
ved ikke, hvem der er deres HR-Partner, eller
hvad HR kan gøre for dem. Jeg vil tro, det samme
gælder for mange af de andre banker.
Jeg efterlyser derfor et langt mere visionært fagblad.
Hvad er det, Finansforbundet kæmper for? Er
forbundet klar over, hvilken virkelighed der er for de
bankuddannede i sektoren? Hvordan arbejder Finansforbundet
sammen med andre forbund på tværs af
landegrænserne? Vis os medlemmer, at det er pengene
værd at være medlem. Det er der hårdt brug for
i en sektor, hvor solidaritet er blevet et fy-ord, og
hvor akademikere besætter flere og flere spændende
job for næsen af brancheuddannede praktikere.
Venlig hilsen
B. Christensen
www.finansjob.dk
Jeg har fået nyt job!
og nye dejlige kolleger...
Skal der også ske noget i dit liv?
Så klik ind på www.finansjob.dk og
find den jobannonce, der passer til
netop dine karriereønsker.
Som medlem af Finansforbundet
får du via www.finansjob.dk et
hurtigt overblik over jobmarkedet i
den finansielle sektor.

Læserbreve
14 Finans april 2005
Deltag i debatten
Vi er glade for at få debatindlæg. Kommentarer
til artikler eller til Finansforbundet skaber liv og
dialog. Vi tillader os at forkorte indlæg til passende
størrelse. Hvis du har en mening, så skriv eller
mail til redaktionen, cr@finansforbundet.dk
Finans markedsfører Nordea
Som trofast læser af Finans er jeg efterhånden ved at
være temmelig irriteret over den markedsføring, der
har været af Nordea i de sidste mange numre.
Jeg får den tanke, at bladet efterhånden er ved at
ligne Nordeas interne personaleblad, hvor alt, hvad
der skrives om koncernen, er fryd og gammen.
Jeg tror ikke, at det billede, der er tegnet af Nordea
i de seneste numre af Finans, er et billede, der er
mange af Nordeas ansatte, der kan genkende. Hverdagen
for de fleste af Nordeas ansatte er, at man må
acceptere, at der ikke er nogen sikkerhed for, at man
har et job, når man møder om morgenen, da stadige
organisationsændringer og manglende målfastsættelse
gør hverdagen usikker. Der bliver færre og færre
medarbejdere til en stigende arbejdsbyrde, danske
job flyttes uden varsel til Finland, vitale funktioner
outsources, fordi der er et krav om besparelse på
personaleomkostningerne, osv.
HR-afdelingen fremstår som stedet, hvor alt fungerer
til medarbejdernes bedste. Sandheden et, at
det ofte kun er de ”problemfyldte” medarbejdere, der
har kontakt med HR, når de skal have en advarsel eller
lignende, og langt de fleste af de øvrige medarbejdere
ved ikke, hvem der er deres HR-Partner, eller
hvad HR kan gøre for dem. Jeg vil tro, det samme
gælder for mange af de andre banker.
Jeg efterlyser derfor et langt mere visionært fagblad.
Hvad er det, Finansforbundet kæmper for? Er
forbundet klar over, hvilken virkelighed der er for de
bankuddannede i sektoren? Hvordan arbejder Finansforbundet
sammen med andre forbund på tværs af
landegrænserne? Vis os medlemmer, at det er pengene
værd at være medlem. Det er der hårdt brug for
i en sektor, hvor solidaritet er blevet et fy-ord, og
hvor akademikere besætter flere og flere spændende
job for næsen af brancheuddannede praktikere.
Venlig hilsen
B. Christensen
www.finansjob.dk
Jeg har fået nyt job!
og nye dejlige kolleger...
Skal der også ske noget i dit liv?
Så klik ind på www.finansjob.dk og
find den jobannonce, der passer til
netop dine karriereønsker.
Som medlem af Finansforbundet
får du via www.finansjob.dk et
hurtigt overblik over jobmarkedet i
den finansielle sektor.

Bankkrig
16 Finans april 2005
Danske Bank erklærer krig
mod små pengeinstitutter
Ofte lykkes det mindre banker og sparekasser at fremstå som lokale pengeinstitutter,
selv om de åbner filialer langt fra deres hjembyer. Det finder Danske Bank sig ikke
længere i. Nu vil banken slå på, at den er mere lokal end opkomlingene
Af Henrik Stanek, freelancejournalist
Foto: Magnesium
Danske Bank vil af med sit tunge image som banken for velhavere
og større virksomheder. En ny strategi skal få danskerne
til at opfatte bankens 291 filialer som lokale pengeinstitutter.
Målet er at vinde kunder tilbage fra de mange mindre banker
og sparekasser, der har åbnet nye filialer i takt med, at
Danske Bank og BG Bank har lukket over 150 af deres efter
fusionen i 2001.
”De små banker og sparekasser kalder sig lokale, men det
er os, der er de lokale. Vi har for eksempel været i Århus i 130
år. Det har Hadsten Bank ikke, selv om den kalder sin filial i byen
for Aarhus Lokalbank”, siger Vagn Holm, nyudnævnt regionsdirektør
for Danske Bank i Jylland Øst.
Vagn Holm anerkender, at de små har haft succes med at
markedsføre sig som lokale, når de har åbnet nye filialer langt
fra hovedsædet.
“De har været dygtige til at udnytte, at mange opfatter os
som en bank for store og mellemstore virksomheder og for velstående
kunder. Samtidig har de fået finansiel støtte til at udvide
deres geografiske områder gennem salget af Totalkredit.
Men de har også fået frit spil, fordi vi har været for dårlige
til at fortælle, at vi er en lokal bank. Det nytter ikke, at vi selv
opfatter os som lokal, hvis omverdenen har et andet syn på
os“, siger Vagn Holm.
Direktøren skal være synlig
Danske Bank vil gøre noget ved sit renommé over hele landet.
Selv fremhæver Vagn Holm, at 80 procent af medarbejderne i
hans region har været i Danske Bank i mere end 16 år. De bor
i området, de behersker tonen, de kender historien, og de tager
del i livet i lokalsamfundet.

”Det er det bedste udtryk for, at Danske Bank er lokal. Derfor
irriterer det vores medarbejdere, at en sparekasse fra en anden
by bliver opfattet som lokal tre måneder efter, at den har
åbnet en filial henne om hjørnet.”
Vagn Holm vil gerne have, at folk opfatter banken som det
naturlige valg, fordi den interesserer sig for det lokalsamfund,
den er en del af.
”Vi betragter os som den stærkeste bankkoncern i vores
region, men vi skal gøre os selv mere synlige. Kunderne skal i
højere grad se mig og andre chefer, herunder filialcheferne,
optræde i den lokale presse og ved arrangementer i kultur- og
foreningslivet. Hvis vi for eksempel inviterer kunder til en
forestilling i Århus Musikhus, skal vi huske at fortælle, at vi
sponsorer musikhuset.
Bagdøren skal lukkes
Det handler om at kapre kunder fra konkurrenterne, og her vil
Danske Bank anlægge en mere aggressiv stil.
”Vi vil vise, at vi gerne vil have nye kunder, og at vi laver
forretninger med private og erhvervsdrivende på en måde, så
de kan se en værdi i det”, siger Vagn Holm.
Danske Bank kan ikke forhindre konkurrenter i at åbne nye
filialer, erkender han. Men banken vil gøre sit til, at de ikke får
nye kunder.
”Vi tiltrækker hele tiden nye kunder, men vi har glemt at
lukke bagdøren, så vi mister også nogle. Vi får flere kunder,
end vi mister, men forskellen er for lille, så vi skal have lukket
den bagdør,” siger Vagn Holm.
Ved årsskiftet justerede Danske Bank sin regionsstruktur til
opgøret med de mindre banker og sparekasser. Bankens ni finanscentre
og ni regioner har nu hver deres enstrengede ledelse.
Det giver en større samhørighed mellem eksperterne i
finanscentrene og filialerne i regionen. Samtidig er der lagt
flere kompetencer ud i regionerne fra centralt hold, blandt andet
finansbord og kreditvurdering.
”Hvis en medarbejder i Silkeborg skal rådgive en kunde med
et særligt behov, behøver han ikke længere søge råd og vejledning
i København. Nu ringer han til en kollega i finanscentret
i Århus, som kender det østjyske islæt. Det oplever rådgiveren
i Silkeborg som nærvær, og det skulle gerne smitte af på kunden,
at rådgiveren i højere grad er med i beslutningerne”, siger
Vagn Holm.
Banken vil også ændre kurs over for medarbejderne.
”Tidligere skulle man til København eller måske til udlandet
for at gøre karriere i banken. I dag vil vi også motivere medarbejderne
til at gøre karriere i lokalområdet. Vi vil gøre det attraktivt
at være geografisk loyal. Det er en styrke, at medarbejderne
bliver boende, hvis de kombinerer det med empati
for kunderne.” ■
Filialer i Danske Bank/BG Bank
Ved fusionen pr. 1. januar
2001:
Danske Bank: 380 filialer
BG Bank: 245 filialer
I alt: 625 filialer
Pr. 1. januar 2005:
Danske Bank: 291 filialer
BG Bank: 173 filialer
I alt: 464 filialer
Medlemmer af Lokale Pengeinstitutter
Filialer pr. 1. januar 2000: 720
Filialer pr. 1. januar 2005: 786
Antal medarbejdere
pr. 1. januar 2000:
6.884
Antal medarbejdere
pr. 1. januar 2005:
8.400
Udvalgte eksempler på antal
filialer i lokale pengeinstitutter
Sparbank Vest, Skive
SparBank Vest i Skive
Filialer uden for Skive
pr. 1. januar 2000:
Breum
Durup
Esbjerg
Glyngøre
Haderup
Haderslev
Hald
Herrup
Herning
Holstebro
Højslev
Jebjerg
Kolding
København
Oddense
Risskov
Roslev
Rødding
Stoholm
Vejle
Vinderup
Aalborg
Århus
Finans april 2005 17

Bankkrig
Af Henrik Stanek, freelancejournalist
Foto: Martin Dam Kristensen
18 Finans april 2005
Sådan er vi i lokalmiljøet
Krigserklæring giver ikke små banker søvnløse nætter.
Det er nemlig op til kunderne at afgøre, om en bank er lokal,
siger formanden for Lokale Pengeinstitutter

Krigserklæringen fra Danske Bank har endnu ikke været drøftet
i bestyrelsen i Lokale Pengeinstitutter. Men udsigten til
skærpet konkurrence får ikke formanden, Jacob Leth, til at ligge
søvnløs om natten.
”Ledelsen kan ikke sidde i førerbunkeren og beslutte, at nu
skal Danske Bank være lokal. Det bliver man via den måde,
medarbejderne agerer på, når de betjener kunderne, og når de
møder dem uden for åbningstiden. Det handler også om at
yde sponsorbidrag til alle mulige foreninger. Mange ting skal
spille sammen, før folk opfatter dig som lokal, og hvis ikke de
gør det, nytter det ikke noget, at du selv mener, du er lokal”,
siger Jacob Leth, der til daglig er direktør i Sparekassen Kronjylland
med hovedsæde i Randers.
”At være rigtig lokal kræver, at folk opfatter dig som en del
af lokalmiljøet. Jeg kan godt åbne en afdeling i Odense, men
jeg kan kun påstå, at jeg er en lokal bank i byen, hvis folk opfatter
det sådan. Det gør de kun, hvis jeg lever mig ind i lokalmiljøet
på en måde, så befolkningen opfatter, at jeg er i pagt
med dem. Det præsterer nogle af vores medlemmer på ganske
kort tid, selv om de åbner afdelinger langt fra hovedsædet.
Det er imponerende”, siger Jacob Leth.
Det spiller også ind, at personalet kan beslutte lokalt. At de
kan give kunden lov til at låne mange eller få penge.
”Kunderne skal have tillid til deres bank. De skal føle, at de
er et kendt ansigt blandt personalet. Og så skal beslutninger-
Nordea åbner i Børkop
Offensiven mod de mindre pengeinstitutter kan få
Danske Bank til at åbne filialer i de kommende år. Så
længe venter Nordea ikke. Om kort tid åbner Danmarks
næststørste bank en filial i Børkop, og måske
kommer der flere til senere på året.
“Vi holder øje med, om der er steder rundt om i landet,
hvor vi med fordel kan placere os, så vi kommer
tættere på kunderne. Vi har et godt koncept med vores
fordelsprogram for privatkunder og med vores rådgivning,
salg og netbank. Men nogle steder mangler vi en
fysisk placering“, siger Peter Schütze, Nordeas landechef
for Danmark.
Banken er blandt andet tyndt besat på Vestfyn og i
Nordjylland, men det betyder ikke nødvendigvis, at det
er her, Nordea udvider.
ne træffes i et rimeligt tempo. Det har vi haft succes med i de
små pengeinstitutter. Vi er nok også mindre kritiske over for
lokale projekter, fordi vi ved, at de fremmer den lokale beskæftigelse.”
Alt hvad Jacob Leth siger, er nøjagtig det, Danske Bank vil
slå på, når den fremover markedsfører sine filialer som lokale
pengeinstitutter. En strategi, som Jacob Leth bedømmer som
fornuftig. Han tror bare, det tager rigtig lang tid, før den slår
igennem.
”Danske Bank har nedlagt mange filialer i de senere år, og
medarbejderne har været igennem flere fyringsrunder. Folk
kan godt huske, hvordan det er at blive tvunget over i en ny
afdeling, fordi den gamle er lukket. De husker også, hvordan
det er, når deres rådgiver pludselig ikke er i banken mere.
Vi har evnet at give dem tryghed, for hos os møder de det
samme personale hver gang. Tryghed og stabilitet er væsentlige
faktorer, som det tager tid at etablere, men når man først
har vist, at man kan, så er kunderne også loyale”, siger Jacob
Leth.
Med den vind mindre banker og sparekasser har haft i sejlene
de seneste ti år, kan formanden for Lokale Pengeinstitutter
ikke forestille sig andet, end at de fortsætter med at udvide
nettet af filialer og ansætter flere medarbejdere. Men
hvor mange afdelinger der er plads til i Danmark, har Jacob
Leth ikke noget bud på. ■
“Med Børkop begynder vi et sted, hvor vi har flere filialer
i nærheden. Men vi har kunder i byen, og der er et
godt potentiale for at få flere. Selv om der kun skal sidde
tre-fire mand i filialen, plejer jeg at sige, at den
kommer til at bestå af 15 medarbejdere, fordi vi har
specialister i blandt andet pension og boliger i Vejle og
Kolding“, siger Peter Schütze.
Selv om Nordea åbner nye filialer, går banken ikke
målrettet efter at konkurrere om kunderne med de
små banker og sparekasser.
“Kunderne tænker ikke over, om banken er stor eller
lille. De ser på, om de får en god betjening, og det
kræver, at vi er tæt på dem", siger landechefen.
I dag har Nordea 342 filialer. Det er 23 færre end
ved indgangen til 2000.
Finans april 2005 19

Salg og rådgivning
Af Elisabeth Teisen
Illustration: Morten Voigt
20 Finans april 2005
En rådgivers død
Ni ud af ti bankrådgivere undlader at fortælle kunderne, at banken bruger
salgskonkurrencer til at fremme salget. Det viser et forskningsprojekt af lektor
Henrik Juul, Handelshøjskolen i København
Værn om din integritet. Tag din rådgiverrolle alvorligt. Gå ikke
på kompromis. Det er lektor Henrik Juuls råd til de bankmedarbejdere,
der føler sig pressede af personlige salgsmål og
konkurrencer.
Han har netop som led i sin forskning på Handelshøjskolen i
København offentliggjort en undersøgelse, der viser, at 16
procent af de adspurgte bankmedarbejdere siger ja til, at de
oplever salgspres fra bankens side. 77 procent siger endvidere
ja til, at deres pengeinstitut anvender salgskonkurrencer, og
at 91 procent ikke oplyser kunderne om det. Resultaterne er
baseret på en undersøgelse blandt 1.014 tilfældigt udvalgte
bankrådgivere. 502 svarede.
”Medarbejderne har en klar interesse i at værne om de
kompetencer, de har fået gennem deres gode bankuddannelse,
og også bankledelserne har en interesse i, at kundernes
tillid til bankerne ikke sættes over styr”, siger Henrik Juul.
”Tilliden kan mistes hurtigere, end man aner det, og så bliver
det dyrt. Se bare på den furore 50-øren på Dankortet
kunne afstedkomme. Endnu viser undersøgelser, at kunderne
har stor tillid til bankerne og ikke mindst til medarbejderne.
Men man risikerer at skulle starte helt forfra, hvis der bliver
sået tvivl om bankmedarbejdernes rådgivning.”
Tilliden har dybe rødder i dengang, hvor bankfilialer havde
en stilfuld aura af offentligt kontor. Bankmedarbejderne var
strenge, men retfærdige, og kunderne var ydmyge. Renterne
var så tilpas høje, at der var spillerum for en pæn difference
mellem prisen på indlån og udlån, og det var på rentemarginalen,
at fortjenesten kom ind.
Sælgerne sat i front
Roen og adstadigheden sluttede brat i slutningen af 1980'erne.
Banklovgivningen blev liberaliseret. Man begyndte at tale
om finansielle supermarkeder. Brancheglidning var begrebet
for, at banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber nu
kunne gå hinanden i bedene, og konkurrencen blev hårdere og
hårdere. Renterne faldt, og gebyrerne blev indført.
Hvis indtjeningen skulle sikres, skulle der langes varer over
disken, og bankerne blev købmænd i finansielle produkter. Organisationerne
blev sadlet om til salgsorganisationer. Sælgerne
kom i front, og forbrugerombudsmanden blev bekymret.
De etiske regler blev indført fra midten af 1990'erne, og
fortolkningen er løbende søgt strammet. Den seneste stramning
var forårsaget af det, medierne i 2002 døbte ”kagekassesagen”,
idet det kom frem, at Danske Banks filialmedarbejdere
fik penge i en fælles kagekasse, hver gang de henviste
kunder til Home. Pengene kunne de bruge, som de nu syntes,
var mest festligt.
Sagen førte til, at Forbrugerombudsmanden strammede
kommentarerne til de etiske regler, så pengeinstitutterne ikke
bør bruge betegnelsen rådgiver om ekspeditionsmedarbejdere,
som i det væsentligste er provisionslønnede eller har lignende
aflønningsformer. De etiske regler blev i 2003 afløst af
god skik-bekendtgørelsen, der forpligter bankmedarbejdere
til at oplyse kunderne, når de sælger et produkt, som de har
en egeninteresse i at sælge.
Målinger droppet
BG Bank har taget konsekvensen og er fra 1. januar 2005 blevet
”den budgetløse bank”.
”I BG Bank har personlige salgsresultater nu aldrig været en
del af lønnen, men der har været salgsbudgetter på filialniveau,
som også blev splittet op på rådgiverniveau. I det lå der
da en fristelse til at oversælge med fokus på bankens mål i
stedet for på kundens behov”, siger Lars Malmberg, underdirektør
med ansvar for privatkundeområdet i BG Bank
”Ud fra filosofien om at du får, hvad du måler, har vi nu helt
droppet målingen på produkter til fordel for måling af en lang
række andre parametre, der også indeholder elementer som

kundetilfredshed og kundeudvikling. Salg er kun et middel til at
nå et mål. Og vores mål er den tilfredse kunde.”
Men ikke alle banker har taget det skridt. Blandt andre
Nordea holder fast i individuelle salgsmål for medarbejderne.
”Medarbejderne skal vide, hvad vi forventer af dem. Og det
er jo ikke mål, der diktatorisk er udstukket fra centralt hold,
idet den enkelte selv er med til at sætte sine mål. En af pointerne
er, at det skal ske i dialog med filialchefen. Målene skal
ses i lyset af kompetencer, erfaringer og kundeportefølje, og
er der noget, der ikke harmonerer, er det filialchefens ansvar
at rette op på det”, siger privatkundechef Tom Jørgensen,
Nordea.
Tom Jørgensen er overbevist om, at målene ikke fører til
oversalg.
”Desuden er medarbejderne jo ikke lønnet på basis af salget.
Til medarbejdersamtalerne er der ti forskellige succeskriterier
- for eksempel kundetilfredshed og støtte til kolleger.
Salget er kun ét af mange kriterier.”
Henrik Juul har tre løsningsforslag på dilemmaerne mellem
salg og rådgivning.
Han efterlyser en yderligere gennemsigtighed, så rådgiver-
ne får en ubetinget pligt til at orientere kunderne om egeninteresse,
herunder størrelsen og omfanget af egeninteressen.
Han foreslår en autorisationsordning for bankrådgivere med
en prøve, der skal bestås og mulighed for at miste autorisationen,
hvis reglerne overtrædes. Endelig mener han, at det skal
være forbundet med sanktioner at overtræde reglerne, eksempelvis
skal den virksomhed, der overtræder reglerne om
egeninteresse miste retten til at kræve vederlag for den pågældende
ydelse. ■
Salg og oplysning
Anvender dit pengeinstitut salgskonkurrencer?
Ja: 77 pct.
Nej: 23 pct.
Orienteres kunderne om salgskonkurrencer?
Ja: 9 pct.
Nej: 91 pct.
Finans april 2005 21

Ledelse & kunst
Af Elisabeth teisen
Foto: Stig Stasig
22 Finans april 2005
For en krigerkonge har
ledelse sin pris
Ledelse drejer sig om relationer mellem mennesker, som nøjagtig er hvad
dramaer, digte og romaner handler om. Shakespeares berømte drama om
Henrik den V rammer ned i problemerne for en moderne leder
Vi befinder os i starten af 1400-tallet, og den engelske kong
Henrik V er efter grundige overvejelser og rådslagning blevet
overbevist om sin ret til Frankrigs trone. Nu står godt 5.000
englændere over for en overmægtig fransk styrke på 40.000
mænd i den franske by Azincourt.
Hans generaler frygter slaget. Bare vi dog havde 10.000
mand mere, siger jarlen af Westmoreland, men Henrik giver
ham svar på tiltale:
Ønsk ikke én mand mer! Nej, Westmoreland, forkynd så hellere
for hele hæren, at den der mangler lyst til kampen nu, at han
kan få orlov; han skal ha' sit pas, og kroner i sin pung til rejsepenge.
Nej vi vil ikke dø i den mands selskab, der frygter for at
dø her sammen med os. I dag er det Sankt Crispianidag; hver
mand, der kommer hjem herfra med livet, vil rejse sig på tå, når
den dag nævnes, og rette sig ved navnet Crispian. Og den, der
ser den dag som gammel mand, vil årlig holde helligaftensgilde
og invitere hele nabolaget og sige: “Det er Crispians dag i morgen;“
han stryger ærmet op og viser skrammen og siger: “Den
fik jeg på Crispians dag.“
Det er psykolog Kira von Knorring Nordmarks yndlingsreplik i
det shakespearedrama, der tydeligst handler om den gode leder.
“Henrik er den unge, lysende leder, der stiller sig selv alle de
spørgsmål, også moderne ledere må stille sig. I replikken giver
han sine mænd et realistisk håb. De vil sejre, men ikke uden
skrammer.
Men han er også krigerkongen, der opdager, at ledelse har
sin pris, og ensomheden er en del af den. Han må sige farvel til
mange af sine gamle kammerater”, fortæller Kira von Knorring
Nordmark.
Kira von Knorring Nordmark, der arbejder ved Instituttet
för personal- & företagsutveckling, har i flere år på lederkurser
taget udgangspunkt i Shakespeares dramaer. Hun har en
fortid som psykolog hos det svenske politi med ansvar for
lederuddannelsen, og i 10 år har hun undervist på Uppsala
Universit.
Fra slagmark til rosenhave
Men Henrik gennemgår også en udvikling, der gør ham i stand
til at ”afføre sig rustningen”. Da han i dramaets sidste akt vil
erklære sin kærlighed over for Katharine, opdager han, at han
må skifte fra slagmarken til rosenhaven og fra krigstermerne
til mere poetiske termer, der også handler om relationer. Hvis
han vil vinde den elskedes hjerte, er det ikke nok at sige: ”Giv
mig dit svar, gør det. Så giver vi hinanden hånden, og så er det
klappet og klart”. Katharine bider ikke på.
Henrik den V er ligesom mange andre af Shakespeares dramaer
en rigtig god historie, men hvorfor i alverden skal vi i en
tid, hvor der udgives tusindvis af bøger om ledelse og management
gribe til en tekst fra 1500-tallet.
”Det fantastiske ved Shakespeare er, at han tager fat i det
dybt menneskelige. De spørgsmål, Shakespeare stiller, er evige.
Men svarene må vi selv finde. Selv de blodigste tyranner
har en menneskelig side, og selv Henrik, der på mange måder
er et lysende ideal, må indgå moralske kompromisser”, siger
Kira von Knorring Nordmark.
Henrik er krigeren, men han stopper også op og spørger sig
selv om, hvorfor han gør det. Magt, venskab, etik, moral og

kærlighed er nogle af de temaer, den engelske konge forholder
sig til i skuespillets fem højdramatiske akter.
Venskabskorruption
”Blandt andet er det jo et udbredt fænomen, også i moderne
virksomheder, at graden af straf afhænger af, hvor tæt du står
på chefen. Man kunne kalde det venskabskorruption.
Henrik må forholde sig til spørgsmålet, da en af hans mænd
har formastet sig til at stjæle en lille monstrans i en fransk kirke
på trods af kongens udtrykkelige forbud mod at plyndre.
Han vælger at stå fast på sit krav om dødsstraf, men valget
kan diskuteres.”
Og sådan kunne Kira von Knorring Nordmark blive ved.
”Myter, dramaer og legende bærer budskaber om det alment
menneskelige, og derfor er de så gode at tage udgangspunkt i.
De store fortællinger, heriblandt også de religiøse skrifter som
Biblen, Koranen og Talmud, anfægter os som mennesker med
spørgsmål om, hvad menneskelighed er, hvad livet går ud på,
og hvordan forholdet til medmenneskene skal være.”
Mennesker mødes
”Hvis man ser på, hvad der forårsager sygdom gennem tiderne,
var det i landbrugssamfundet menneskets møde med naturen,
i industrisamfundet var det menneskets møde med
teknikken, nu er det menneskets møde med mennesket. Vi
møder mange flere mennesker i vores hverdag, end vi før har
▲
Finans april 2005 23

Ledelse & kunst
▲
24 Finans april 2005
gjort. Det er mange korte overfladiske møder, som den enkelte
ikke tager ansvar for, og meget tyder på, at et af de store
arbejdsmiljøproblemer er, at mennesker ofte er modbydelige
ved hinanden”, siger Kira von Knorring Nordmark.
Og derfor vurderer hun, at det er vigtigere end nogen
sinde, at ledere og alle andre forholder sig til de etiske og moralske
problemstillinger, de store fortællinger sætter til debat.
Professor Steen Hildebrandt, professor i organisations- og
ledelsesteori ved Handelshøjskolen i Århus og forfatter til
mange bøger om ledelse og management, ser det som en velkommen
fornyelse af lederuddannelser, at man begynder at
inddrage de store kunstnere.
Banken for
bøger og teater
”Ledelse drejer sig om mennesker og relationer mellem mennesker,
og dramaer, digte og romaner handler jo netop om
menneskers vilkår og relationer. Her møder vi had, kærlighed
og konflikter, og her formidles ofte dybe indsiger. Det har vi
ikke haft blik for, eller vi har ikke set sammenhængen til forholdene
i virksomhederne.” ■
På gå hjem-møder for ledere kan du i maj stifte bekendtskab
med psykolog Kira von Knorring Nordmark og hendes
mytodramateknik.
Se nærmere på side 36.
Morten Albæk
Afdelingsleder i BG Bank
BG Bank og Danske Bank hører til blandt de danske virksomheder,
der bruger kunsten meget bevidst
”BG Bank gør en dyd ud af de små forskelle. BG Bank vil
gerne være noget andet og helt særligt i den finansielle
sektor. Derfor sponsorerer vi litteraturen, der af mange
anses for at være en langhåret kunstart. Sponsoratet kan
forstærke billedet af en virksomhed, der ønsker at sætte
nye standarder”, siger afdelingschef Morten Albæk
BG Bank sponsorerer under navnet ”Årstidens bog” fire
gange om året en bog, der kan købes af alle til stærkt
nedsat pris. Ligesom BG Banks Litteraturpris på 300.000
kr. uddeles en gang om året.
Inden for den nærmeste fremtid ansætter banken en
huspoet, der skal rejse rundt i virksomheden og efterspore
de små forskelle, det gode kundemøde og de nye standarder.
”Målet er en positiv dialog blandt medarbejderne om
vores værdier. Hvad vil det sige at være kompetent, værdiskabende
og at sætte nye standarder? Vores huspoet
skal inspirere og provokere - skabe eftertænksomhed og
bevidsthed om, hvad det vil sige at være med i et fælles
projekt”, siger Morten Albæk.
Danske Bank er en anden virksomhed med andre medarbejdere
og en anden fortolkning af kerneværdierne. Ifølge
Morten Albæk bruger banken især teatret og skuespillet.
”Vi bringer nye dimensioner ind ved at bringe kunsten og
tilskuerne tættere på hinanden ved blandt andet at gøre
det muligt for både jyder og fynboer at se nogle af de
bedste forestillinger fra de københavnske teatre uden at
skulle tage rejsen til København selv.
Og så gør vi det muligt for vores medarbejdere at møde
nogle af teaterverdenens kunstnere, skuespillere og
instruktører. Når for eksempel operachef Kasper Bech
Holten fra Det Kongelige Teater fortæller om samarbejdet
mellem sangere, statister, orkester, scenearbejdere, dirigent
og instruktør er det også noget, kreditafdelingen,
kommunikationskonsulenterne og privatkunderådgiverne
kan lade sig inspirere af i deres hverdag”, siger Morten Albæk.
■

Kunsten forstyrrer
Hemmeligheden ved kunsten er, at den giver plads til følelser og det sanselige.
Ved at bringe kunsten på banen får virksomheden rusket op i hverdagens rutiner
”Mange virksomheder er lullet ind i deres egen forståelse af
tingene, og det skaber rutiner, der er meget svære at ændre.
Hvis man bringer kunsten på banen, kan man pludselig få perspektivet
forrykket, og man kan få øje på noget nyt”, siger
forskningsleder Lotte Darsø, Learning Lab Denmark, der for
nyligt har kortlagt feltet ”Arts-in Business” i sin bog ”Artful
Creation”.
Ifølge Lotte Darsø kan kunsten bruges som dekoration,
som underholdning, som værktøj og som en del af den strategiske
forandringsproces.
Kunsten på væggene kan inspirere, provokere og sætte gode
diskussioner i gang. Kunsten som underholdning kan skabe
samhørighed og fællesskab. Kunsten som værktøj kan bruges
til at udvikle teams eller skabe større bevidsthed om virksomhedernes
værdier. Men det område, der for alvor er udfordrende,
er ifølge Lotte Darsø, hvordan kunsten kan bruges
som del af en strategisk proces.
Lotte Darsø har blandet andet fulgt, hvordan Unilever, en
stor international koncern med 250.000 ansatte, fik ansat en
kunstner, Alastair Creamer, der gik i gang med at bruge kun-
sten til at forandre kulturen fra at være en kultur, hvor man
gjorde, hvad der blev sagt og ikke gik ud over egne rammer og
kompetencer til at være en foretagsomhedskultur, hvor det
blev værdsat at være kreativ, udvikle nye talenter, tage udfordringer
op.
”Han fik tilført en magisk ingrediens, som betød, at medarbejdere
turde handle mere kreativt og overraskende.”
For Lotte Darsø er hemmeligheden ved kunsten, at den i
vores meget rationelle kultur giver plads til følelserne og det
sanselige, og det er der brug for i en udvikling, hvor logikken,
statistikken og de økonomiske modeller kommer til kort.
”Mange virksomheder er klar over, at det, de kalder forandring,
i virkeligheden ikke forandrer ret meget. Hvis man vil ind
og rokke ved, hvordan medarbejderne tænker og agerer, er
det klogt at tage kunstens muligheder alvorligt”, vurderer
Lotte Darsø. ■
Finans april 2005 25

Fleksjob
Af Rikke Christensen
Foto: Ricky Molloy
26 Finans april 2005
I kommunens klemme
Hver fjerde fleksjobber er arbejdsløs. Men Danske Bank var parat til at beholde Kirstine Engelhardt
i et fleksjob. Københavns kommune sendte sagen i sagsbehandling i elleve måneder, og imens blev
Kirstine Engelhardts sygdom kraftigt forværret
Da Kirstine Engelhardt i september 2003 bliver indlagt med
en blodprop i benet, vælter hverdagen sammen om hende.
Hun lider i forvejen af dårligt hjerte og har stærke rygsmerter
efter en operation for en diskosprolaps.
Derfor magter Kirstine Engelhardt ikke længere at passe sit
fuldtidsarbejde i Danske Bank, hvor hun arbejder med formidling
på intranettet, og hun søger derfor Københavns Kommune
om et fleksjob. Hun håber at kunne blive i banken, som gerne
vil beholde hende.
Men en meget lang behandling af hendes ansøgning ender
med at forværre hendes sygdom kraftigt.
Manglende sagsbehandling
Lokalcenter Vanløse træffer den endelige afgørelse i sagen.
Efter otte lange måneder bliver resultatet et afslag. Edith Næblerød,
arbejdsmarkedsteamchef i lokalcenter Vanløse, oplyser,
at ventetiden skyldes, at kommunen arbejder med Kirstine
Engelhardts lægelige oplysninger.
Men Kirstine Engelhardt kan kun ryste på hovedet. For
kommunen arbejder ikke med sagen og træffer deres afgørelse
ud fra forældede lægelige oplysninger, som ikke passer til
hendes egentlige situation.
Og det til trods for at Kirstine Engelhardt flere gange under
sagsbehandlingen i foråret 2004 sender nye lægelige oplysninger
til lokalcentret. De nye oplysninger fastslår, at hendes
sygdomstilstand ikke vil bedres. Alligevel begrunder lokalcentret
blandt andet afslaget med, at der er en mulighed for bedring
af hendes sygdomstilstand. Og lokalcentret bygger udelukkende
deres afgørelse på de gamle oplysninger i sagen. De
nyere informationer tager lokalcentret slet ikke stilling til i deres
afgørelse.
Så selvom kommunen har pligt til at belyse sagen bedst
muligt for Kirstine Engelhardt, ligger hendes sag tilsyneladende
og samler støv i otte måneder.
Handlingslammet
Som et ekstra slag i ansigtet meddeler kommunen, at hun kan
klage over afslaget, men at hun må vente, til sagsbehandleren
kommer tilbage fra sommerferie. Indtil Kirstine Engelhardt
modtager det skriftlige afslag, kan hun ikke klage.
”Det efterlader mig fuldstændig handlingslammet. Kommunen
giver mig ingen mulighed for at komme videre med sagen.
Det tager den sidste energi fra mig”, siger Kirstine Engelhardt.
På kanten af et sammenbrud øger hun sin hjertemedicin og
får ordineret lykkepiller og terapi hos en psykolog.
Kirstine Engelhardt står helt uforstående over for afslaget.
Flere læger har anbefalet, at hun får et fleksjob. Alternativet er,
at hun kan ryge helt ud af arbejdsmarkedet. Og selvom der er
så stor mangel på fleksjob, står hendes arbejdsgiver i Danske
Bank, Mogens Sinding, klar til at ansætte hende i et fleksjob.
”Kirstine Engelhardt har nogle kompetencer, som vi gerne
vil beholde i banken”, forklarer Mogens Sinding. I forventning
om at hun bliver godkendt til et fleksjob, lader han hende derfor
arbejde på deltid, mens sagen kører.
”Det er et yderligere pres, at jeg ikke kan give Mogens Sinding
en endelig besked i de elleve måneder, sagen ialt varer.
Jeg kontakter gentagne gange lokalcentret for at få en status
i sagen, men får aldrig så meget som et svar på, at de har
modtaget mine breve”, siger Kirstine Engelhardt.
Sidste kamp
Efter yderligere to måneder modtager Kirstine Engelhardt endelig
det skriftlige afslag. Med blandt andet Finansforbundets
socialrådgiver Bente Knudsbøl i ryggen tager Kirstine Engelhardt
den sidste kamp op med kommunen og klager.
Elleve måneder efter at sagen begynder, godkender kommunen
Kirstine Engelhardt til et fleksjob efter et massivt pres
fra Kirstine Engelhardt, hendes læger og Finansforbundet.

Kirstine Engelhardt er rystet over kommunens arbejde. ”Jeg
fatter ikke, at jeg bliver behandlet sådan. Jeg skriver flere
gange til lokalcentret, hvordan sagen forværrer mit helbred,
og hvor de kan få de nyeste lægelige oplysninger.”
Mangel på fleksjob
Socialrådgiver Bente Knudsbøl er ikke bleg for at sige, at kommunen
har gjort et dårligt stykke arbejde. Hun har tidligere
oplevet lignende sagsforløb i andre fleksjobsager, også i sager
fra mindre kommuner.
”Problemet i sagerne er simpelthen en mangelfuld opfølgning
og sagsbehandling, som sætter tingene helt i stå. Selvfølgelig
skal kravene for at være berettiget til et fleksjob være
opfyldt, men det er fuldstændig urimeligt, når kommunerne
modtager oplysninger i sagen, som de slet ikke bruger,” siger
Bente Knudsbøl.
”Der er stor mangel på fleksjob, og derfor kan kommunerne
ikke tillade så lang en sagsbehandling, som kan blive en
Afslaget efterlod mig
fuldstændig handlingslammet,
siger Kirstine Engelhardt
barriere for etableringen af et fleksjob - her i en situation hvor
Kirstine Engelhardts arbejdsgiver er indstillet på at beholde
hende. Jeg har haft sager, hvor arbejdsgiveren til sidst fyrer
medarbejderen på grund af den lange sagsbehandlingstid. Det
må simpelthen ikke ske”, siger Bente Knudsbøl.
I sit fleksjob arbejder Kirstine Engelhardt nu 24 timer om
ugen. Hun er nede på sin normale dosis medicin og er stoppet
hos psykologen efter et år i kommunens klemme. ■
Fra 1. kvartal 2001 til 1. kvartal 2004 er antallet af ledige
fleksjobbere syvdoblet. I 1. kvartal 2004 var ledighedsprocenten
for fleksjobbere på 22,2, som svarer til cirka
8.000 personer.
Kilde: FTF og Danmarks Statistik
Finans april 2005 27

Fleksjob
28 Finans april 2005
Fleksjob kom som et mirakel
Fleksjob hænger ikke på sygehusgangene. Men Jyske Bank i Ejstrupholm rakte Ida Faber Albæk
en hjælpende hånd til at vende tilbage på arbejdsmarkedet
Af Rikke Christensen · Foto: Palle Peter Skov
Da Ida Faber Albæk i 1998 forlader de hvide sygehusgange,
flytter hun i stedet sygesengen hjem i sit eget hus. Hun er
kommet sig oven på en operation for tyktarmskræft, men den
efterfølgende kemoterapi slår hendes immunforsvar i stykker.
Cirka hver anden uge fanger hun en infektion, så hun kan ikke
vende tilbage til sit fuldtidsjob i Unibank.
Nørre Snede Kommune godkender hende hurtigt til et
fleksjob på grund af hendes varige men.
”Det er bare ufattelig svært at finde et fleksjob, fordi virksomhederne
ofte kun opretter fleksjob til medarbejdere, som
allerede er ansat i virksomheden”, fortæller Ida Faber Albæk.
Men Bjarne Vestergaard Pedersen, afdelingsdirektør i Jyske
Bank, mener, at banken har et socialt ansvar. Da han mangler
Jeg havde aldrig troet,
at jeg kunne vende tilbage
til banken, siger Ida Faber Albæk
en ekstra hånd i banken, kontakter han uopfordret Ida Faber
Albæk og ansætter hende i et fleksjob 15 timer om ugen.
”Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne vende tilbage til banken,
så da Bjarne Vestergaard Pedersen ringer, er det en gave
uden lige at få den mulighed. Jeg opfatter det som et mirakel”,
siger Ida Faber Albæk.
Også afdelingsdirektøren er glad for samarbejdet.
”Selvom Ida Faber Albæk har været lang tid uden for arbejdsmarkedet,
har hun en stor bankfaglig viden med i bagagen,
som vi får gavn af. Det var en udfordring at ansætte en
fleksjobber, men det kan lade sig gøre, og der er kommet et
rigtig godt resultat ud af det”, forklarer Bjarne Vestergaard
Pedersen. ■

Speaker’s corner
Kan Kierkegaard lære
ledere at være mennesker
Ledelse er at opnå resultater sammen med og gennem andre.
Ledelse er en samling aktiviteter, som handler om at få en organisation
– et fællesskab – til at skabe noget sammen.
Ledelse er en social aktivitet, der har med mennesker at
gøre, uanset hvilket ledelsesniveau man er på. Ledelse er ikke
noget, man gør ved nogen, men noget man gør sammen med
andre. Vi er alle udsat for ledelse, og spørgsmålet er ikke,
hvorvidt vi skal have ledelse, men hvordan vi skal have den.
Så langt så godt – tænker du måske. Men hvad er det så
lige, at Søren Kierkegaard har at gøre med det? Jo, Kierkegaards
tankegang og livssyn kan bruges til at tale om de eksistentielle
sider af mennesket i ledelse – og i arbejdslivet generelt.
Kierkegaards forfatterskab handler om, hvad det vil sige at
være menneske – hvordan mennesket kan tage sit liv på sig
og træde ud i livet og tage ansvar. Det var Kierkegaards projekt
at udarbejde kategorien om ‘den enkelte’ som modvægt
til de strømninger i hans tid, som hyldede de store systemer
og bevægelser, som for ham at se ville umyndiggøre det enkelte
menneske.
Når vi har Kierkegaard med i ledelse, skal den menneskelige
dimension i arbejdslivet fastholdes, så mennesket arbejder
som menneske – et væsen med sjæl og ansvarlighed – og
ikke som en robot. Hvad enten primitiv eller yderst intelligent.
Ellers falder alt ned i den upersonlige og anonyme økonomiske
selvbevægelses enorme grav, som ingen er ansvarlig for, og
som ingen har indblik i.
At træde i karakter som menneske
Kierkegaards fordring til den enkelte er at træde i karakter
som menneske. Menneske er ikke noget, man er, men noget
man bliver igennem sine valg. Alle har et arbejde at gøre for at
blive sig selv, at træde frem som den man er, at træde i karakter
som menneske.
Af Kirstine Andersen, konsulent
At træde i karakter som menneske indebærer at vide, hvad
man står for som menneske – at vide hvem man er, hvor man
vil hen – og at ville kæmpe for det med lidenskab.
Dette grundvilkår gælder selvsagt også den del af menneskeheden,
der har rollen som ledere. Lederrollen er måske
endda en skærpende omstændighed. Lederen må tage personligt
ansvar og turde vælge selv. Men hvordan på én og
samme tid være tro mod sine menneskelige værdier og samtidig
påtage sig den opgave og de krav, der er fra organisationen,
hvor overskriften er salg, salg, salg? Hvordan på én og
samme tid leve op til kravet om at sælge (oversælge) pensioner
– og give kunden seriøs rådgivning?
Ledere må ofte leve med en splittelse mellem sine menneskelige
værdier og de krav, der stilles i rollen som leder. At
påtage sig denne splittelse og stå til ansvar for den – det er at
træde i karakter som leder. Fordringen er at tackle de dilemmaer,
som ledelse er fuld af – og tackle dem etisk forsvarligt.
Det begrunder, at lederen må være eksistentielt tænkende og
handlende. Lederen må forholde sig til sin egen subjektive
livsforståelse og værdier.
Ledere skal ikke foregøgle sig selv og medarbejderne, at
det er muligt hele tiden at give ’objektiv rådgivning’, som både
imødekommer kundens og bankens interesser. Der vil være
dilemmaer – hvor interesserne konflikter, og hvor der er afvejninger,
der skal tages. Hvordan lægger ledelsen linjen, og
hvordan hjælper lederen sine medarbejdere til at tackle de
etiske dilemmaer?
Troværdighed som leder handler ikke om, at lederen aldrig
laver fejl eller træder ved siden af. Lederens troværdighed står
og falder med, om der er overensstemmelse mellem det, han
siger, og det han gør.
Kirstine Andersen har udgivet bogen ”Kierkegaard og
ledelse” på forlaget Frydenlund. Pris: 228 kr.
APRIL
Finans april 2005 29

Spørgehjørnet
30 Finans april 2005
Skriv til redaktionen: mj@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Langebrogade 5, 1411 København K
Fire af Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit
job. Har du for eksempel spørgsmål om barsel, sygdom, arbejdsskader, arbejdstider eller efteruddannelse,
så send det til spørgehjørnet. Vi giver ikke sagsbehandling, men giver dig et overordnet svar.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os, selv om du ikke ønsker at få dit spørgsmål i bladet.
Spørgsmål besvares af socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick,
arbejdsmiljøkonsulent Lotte Hansen og faglig konsulent Kim Erdmann.
Nogle spørgsmål har vi hentet fra forbundets telefonservice.
Løn og aftalte fridage
Min nuværende arbejdsplads har bevilget mig nogle dages
frihed til at forberede mig på eksamen på HD-studiet. Kan
de trække mig i løn, hvis jeg siger op?
Venlig hilsen
Martin
Svar
Din virksomhed kan ikke pludselig fortryde din bevilgede frihed
med tilbagevirkende kraft. Hvis du derimod siger op før
de aftalte fridage, kan de måske vurdere, at de alligevel ikke
kan undvære din arbejdskraft og dermed annullere (nogle af)
fridagene. Hvis fridagene gives i henhold til en lokal aftale, der
giver alle den samme ret til fridage, kan de ikke annulleres,
fordi du siger op.
Omsorgsdage ved fritstilling
Jeg indgik en fratrædelsesordning 30.09.04 med seks
måneders opsigelsesvarsel og blev straks fritstillet.
Har jeg krav på udbetaling af ikke afholdte omsorgsdage
primo februar 2005?
Nordea har blot nulstillet min saldo af dage primo 2005.
Hvis svaret er nej, forstår jeg ikke svaret i Finans nr.
11/2004.
Venlig hilsen
Steffen Nygaard
Svar
Udgangspunktet ved fritstilling er, at tilgodehavende omsorgsdage
indeholdes. Man kan konkret aftale noget andet i
en individuel eller kollektiv fratrædelsesaftale.
Svaret i Finans 11/2004 er desværre blevet redigeret på dette
punkt, så det siger det modsatte af, hvad der er tilfældet.
Det beklager vi.
Venlig hilsen
Kim Erdmann

Sygt barn over 18 år
Jeg har en datter, der er meget alvorligt psykisk syg. Hun
har været indlagt på skærmede psykiatriske afdelinger,
men alligevel formår hun at skade sig selv. Nogle gange
har vi været med politieskorte til Rigshospitalet i tilfælde,
hvor hun har været i overhængende livsfare. Hun er 19 år
gammel og er ikke på nogen måde i stand til at tage vare
på sig selv. Men alligevel har jeg vel kun mine feriedage og
omsorgsdage at bruge af ved hendes akutte anfald, og når
hun er i livsfare?
Venlig hilsen
Henny Høgdall
Svar 1
Standardoverenskomstens paragraf 13, stk. 1 beskriver retten
til frihed med løn i forbindelse med børns sygdom. Et barn
er her defineret som: normalt et barn under 15 år.
Definitionen tager netop hensyn til, at der kan være situationer,
hvor alderskriteriet ikke bør have betydning. Enten i forbindelse
med meget alvorlig sygdom/tilskadekomst, eller hvis
der er tale om en udviklingshæmmet person.
Men desværre må jeg sige, at en person, der er fyldt 18 år, ikke
umiddelbart kan defineres som et barn.
Venlig hilsen
Kim Erdmann
Svar 2
Der er desværre ikke nogen muligheder for frihed efter lovgivningen
i denne situation, da din datter er over 18 år. Frihed
i forbindelse med børns sygdom retter sig mod børn under 18
år. Jeg vil undersøge, om der skulle være andre muligheder og
vende tilbage.
Jeg vil derfor anbefale dig at tage kontakt med socialrådgiveren
på psykiatrisk afdeling for at høre, hvorvidt der er nogle
muligheder via loven, der knytter sig direkte til din datter.
Har du yderligere spørgsmål, kan du ringe til mig på tlf. 32 96
46 00.
Venlig hilsen
Bente Knudsbøl
Finans april 2005 31

Ajour
32 Finans april 2005
Nyt fra Finansforbundet
Sommerferien er i hus
Hvis du har ledt efter Feriebørsen i de sidste numre af Magasinet
Finans, skal du vide, at du kan finde feriebørsen på hjemmesiden
www.finansforbundet.dk
Resultatet af
OK-afstemningen klar 11. april
Medlemmerne har stemt, og stemmesedlerne bliver talt op.
11. april 2005 senest kl. 14 offentliggøres resultatet af urafstemningen
om overenskomsten på Finansforbundets hjemmeside.
Klik ind på www.finansforbundet.dk
Nyt ledersite i luften
En ny hjemmeside for ledere er netop lagt på nettet. Her
kan ledere få inspiration og redskaber til deres arbejde
samt holde sig orienteret om nyheder og faktuel viden om
lederskab. Løbende vil der også blive informeret om kurser,
gå-hjem-møder og temadage for ledere.
Med hjemmesiden håber Finansforbundet at komme i
tættere dialog med lederne og informere dem om relevant
materiale.
Klik ind på adressen: www.finansforbundet.dk/ledere
Kontorer i FTF-A flytter adresse
FTF-A’s to Københavner-kontorer i henholdsvis Fiolstræde og
Vendersgade samt Hillerød-kontoret bliver 26. april samlet i
et nyt kontor på Islands Brygge – nærmere bestemt Snorresgade
15.
Kontoret vil betjene medlemmer fra Københavns og Frederiksberg
kommune samt Københavns, Frederiksborg og Bornholms
Amt.
E-mailadressen på det nye kontor er post-snor@ftf-a.dk.
Telefonnummeret er fortsat 70 13 13 12 til alle kontorer i
FTF-A.

Tillidsrepræsentanter
får ros af arbejdsgivere
Hørt fra kredsene
Ni ud af ti arbejdsgivere mener, at tillidsrepræsentanterne er
en kæmpe fordel for de danske virksomheder. Tillidsrepræsentanten
er uundværlig til at løse konflikter og få medarbejderne
til at acceptere forandringer. Det fastslår en ny undersøgelse,
foretaget af Rambøll Management for Ugebrevet A4.
Resultatet af undersøgelsen peger på, at seks ud af ti arbejdsgivere
i store danske virksomheder mener, at tillidsrepræsentanterne
vil få enten større eller samme betydning
fremover. Kun en ud af ti arbejdsgivere har den opfattelse, at
tillidsrepræsentanter er optaget af at skabe konflikt.
Samarbejde i virksomhederne er ifølge undersøgelsen en
hjørnesten til sikring af dansk konkurrenceevne på internationalt
plan./CR
Majbritt Garbul Tobberup, formand for Nordkreds, skriver i sin leder om de problemer,
der præger hverdagen i Nordea:
”Sparekniven bruges flittigt. Outsourcing fortsætter i høj fart og har indtil nu medført dårligere
løn- og arbejdsvilkår for de berørte medlemmer.
Skyhøje salgsmål og færre hænder til at løse opgaverne presser det psykiske arbejdsmiljø
urimeligt.”
Søren R. Andersen, formand for Finanskreds SYD, skriver i sin leder om den gode trivsel:
”En god arbejdsdag kan godt være hektisk og indeholde problemer og konflikter samtidig
med, at der er god trivsel. For hvis bare konflikterne løses i stedet for at blive dysset ned, bliver
de til dynamik på arbejdspladsen i stedet for en kilde til dårlig trivsel.
At skabe sådan et miljø er en fælles opgave for ledelse og medarbejdere, og vi har som
fagforening og tillidsvalgte en vigtig opgave i at medvirke til at skabe det nødvendige rum på
arbejdspladsen. Men det er ledelsens ansvar at sætte udviklingen i gang.”
Ekstraordinært
repræsentantskabsmøde
Der var fuld opbakning til overenskomstresultatet, da Finansforbundet
holdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde fredag
den 11. marts 2005 i København.
Finansforbundets formand, Allan Bang, var i sin tale inde på, at
netop opbakningen hele vejen igennem har været en vigtig
faktor.
”Betydningen af fuld enighed under forhandlingerne var et
stærkt signal til arbejdsgiveren om, at vores mandat var i orden.
Vi vidste, hvad medlemmerne forventede, og vi ville gerne
forhandle. Men vi var også klar til konflikt, hvilket blev tydeligt
markeret og bemærket undervejs”, sagde Allan Bang
blandt andet i sin tale til repræsentantskabet.
Finans april 2005 33

Frikvarter
34 Finans april 2005
Plovmanden skriver
En pensioneret pengeseddel, der i den grad er
ude af cirkulation, kan betragte verdens skæve
gang med en vis ubekymrethed. Hvad rager
det hele egentlig mig? Men selvom det knirker
i knæhaserne, når jeg trasker rundt herude på
marken, hvor mågerne svæver omkring som
små bevingede pjerroter over min plovfure,
forsøger jeg at holde sjælen rank og tanken
frisk. Og heldigvis for det! Her forleden gik jeg
nemlig en højst overraskende henvendelse fra
finansministeren.
Nej, han ville ikke genintroducere mig på
det danske seddelhold. Men han ville bruge
min erfaring. Han var vist nok inspireret af
indenrigsministeren, der gravede den forhenværende
borgmester Thorkild Simonsen frem
fra en montre på det fortidshistoriske Moesgaard
Museum i Århus og bad ham om at forene
de kommuner, der ikke godvilligt gik med
til regeringens tvungne ægteskaber. Når
indenrigsministeren på den måde kan finde
god hjælp og rådgivningen gennem politisk arkæologi,
kan jeg vel også, sagde finansministeren,
og så bad han mig om at komme med
nogle gode bud på, hvem der skal overtage di-
Vidste du at …
Topledere altid er på udkik efter talenter. Koncernchef i Nykredit,
Mogens Munk Rasmussen, giver råd til talenter i Berlingske
Nyhedsmagasin:
Vær opsøgende, nysgerrig og interesseret i videreudvikling – såvel
fagligt som personligt. At turde tage en risiko/lade sig udfordre
– for eksempel ved at bevæge sig ud i nye fagområder/situationer,
som kræver, at du bruger en ny side af dig selv.”
rektørposten i Nationalbanken, når Bodil Nyboe
Andersen går på pension.
Smigret tog jeg imod tilbuddet om at udarbejde
en lille liste med anbefalinger. Jeg skævede
med det samme til situationen i Verdensbanken,
der også skal have ny direktør. USA
havde med stor dygtighed kørt den fhv. viceudenrigsminister
og krigsarkitekt Paul Wolfowitz
i stilling til det job, men på rygtebørsen
havde man ikke afskrevet den spektakulære
outsider, rocksangeren og fattigdomsbekæmperen
Bono.
Et eller andet sted skulle jeg jo begynde, så
hvorfor ikke prøve en sammenligning? Hvad
kan vi lære af Verdensbankens rekrutteringsmetode
her i Danmark, tænkte jeg? Hvem er
vores største krigshøg? Og hvordan kan vi
bedst matche den af de to Verdensbanks-kandidater,
det nu måtte blive? Jeg tænkte så det
knagede, men jeg kunne kun komme i tanke
om en håndfuld redaktører og skribenter i den
borgerlige presse, og deres regnskabstal er vist
ikke af en kvalitet, der kvalificerer dem til at
passe på hele Danmarks sparebøsse. Derfor
forlod jeg hurtigt ideen om, at vi skulle have en
af krigens hårde halse ind i på direktionsgangen.
Men hvad så med en musikalsk fattigdomsbekæmper,
der har lagt sit borgerlige
navn fra sig til fordel for et kælenavn på to stavelser?
Det kan vi sagtens matche, her i Danmark. Vi
har nemlig også en entertainer, der uge efter
uge underholder os med hyggelig sang og musik.
Han har i årevis bekæmpet fattigdom som
protektor for UNICEF. Og hvis han virkelig har et
almindeligt navn, er der ingen der kan huske
det. Jeg svarede derfor finansministeren, at
Danmarks svar på Bonos kandidatur som direktør
for Verdensbanken, simpelthen må være
Bubbers kandidatur som direktør for Nationalbanken.
Men, sagde jeg, hvis nu Paul Wolfowitz
bliver ny direktør, kan vi jo ikke komme stikkende
med vores lille fredagsentertainer. I så fald er
alternativet, at statsministeren selv snupper
jobbet, for han kan sagtens matche Paul Wolfowitz.
Problemet er bare, at de to helt bestemt
vidste, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben.
De kunne bare ikke lige finde dem. Tænk
hvis de har det på samme måde med valutareserverne.
Nej, jeg holder på Bono og Bubber. ■
Forholdet mellem leder og medarbejder bliver
stadig mere personligt og følelsesmæssigt involverende,
samtidig med at medarbejderne bliver mere
usikre på, hvornår opgaven er løst godt nok, siger
sociolog Poul Poder:
”Lederen skal kunne udtrykke følelser som taknemmelighed
og ros eller anerkendelse, så han eller hun
ikke tager æren, men derimod giver medarbejderne
anerkendelse og ære.”

FINANS
4 05
HMN
SKRUE-
BRfiK-
KERE
HOLDES
NEDE
STRAF
NORGE
SKRfiNT
ROVDYR
STOF
I
TE
TAL
TONE
HfiFTER
GUD
P-
STAND
FORBI
UD-
BYTTE
ROMAN TOGT
5
STYG
LflBER
HILSEN
GLATTE
4
VIRKE-
LIG
3
TOG
AFSTED
SUGEDE
DANSK
fl
LANG-
SOM
BAL-
TEREN
UNDER-
LIG
LEMMER
VISE
JOULE
TANKER
SPISER
FARTflJ
UD-
BRUD
MO-
DERNE
FUR
UENIG-
HED
VED-
RflR E
KflRE -
TflJ
SKfiR
INDI-
ANER
9
REGENT
flJNE
6
TIDS-
RUM
JERES
SNOR
NET
FAR-
TflJ
FUGL
ATOM-
TEGN
DAMPEN 2
VIN-
DERE
FLAMME
DERFOR
MflBLER
ENER
SKEPSIS
TRUMF
PIGE
GRUND-
STOF
DRENG
7
LflN
RED-
SKAB
HYL-
STER
DAMP
TYSK-
LAND
SPISE
MUSIK-
STYKKE
PLANTE-
DEL
BETALE
10
TEMAER
FORK
TIDS-
RUM
RUM
SKIB
TIN
PADLE
GENNEM-
GRI-
BENDE
8
STAT
EKS-
TRAKT
1
UNDER-
VIS-
NING
Har du hørt at …
Finanskryds nr. 4
Frikvarter
Hvis arbejdet tager magten over dagligdagen, er du
måske blevet misbruger. I USA, Frankrig og England
er der allerede etableret selvhjælpsgrupper – Workaholics
Anonymous – der er et netværk for arbejdsafhængige,
der prøver at blive fri af afhængigheden
ligesom alkoholikere. Det kan man læse i en ny bog
”Når arbejdet tager magten” skrevet af psykolog
Pernille Rasmussen.
Finans udsætter to præmier, der udtrækkes
blandt de rigtige løsninger.
Præmien er et gavekort til en musikcd.
Løsningen skal være Finans i hænde
25. april på adressen:
Finans, Langebrogade 5, Postboks
1960, 1411 Køvenhavn K. Kuverten
mærkes ”krydsord nr. 4” og må ikke
indeholde anden post til Finansforbundet.
Du kan også maile kodeordet til
krydsord@finansforbundet.dk eller
sende det via hjemmesiden
www.finansforbundet.dk/krydsord.
Kodeord
Navn
Adresse
Vindere af finanskryds nr. 3
Kodeordet var boomerang. Præmierne gik til
David B. Christensen, Tranevej 41, 8721 Daugård
Alf Vistisen, Bredager 60, 7120 Vejle Ø
Finans april 2005 35

Segmenter – kurser og møder
36 Finans april 2005
Finansforbundet inviterer til gå hjem-møder for ledere
Shakespeare og ledelse
På gå hjem-møderne anvendes fortællingen til at sætte fokus
på ledelse.
Gennem en præsentation af det klassiske drama Henry V af
Shakespeare illustreres de spørgsmål, som ledere gennem århundreder
er blevet konfronteret med, og som ledere i dag
fortsat genkender sig selv i.
Temaer
• At blive leder for kolleger – rolleforandring
• Vigtigheden af en personlig vision
• Magt og konflikt
• Etiske dilemmaer i lederrollen
• Kan jeg selv være hindringen for at nå mine mål?
• Hvad må jeg ofre som leder?
• Hvad kan jeg bede mine medarbejdere om at ofre?
Sprog
Sproget i plenum vil være et let tilgængeligt engelsk.
I gruppedrøftelserne vil sproget være dansk.
Gå hjem-møderne holdes fire steder i landet:
Aalborg Mandag d. 23. maj kl. 17.00 - 20.00
Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000
Århus Tirsdag d. 24. maj kl. 17.00 - 20.00
Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25,
8000 Århus C
Arbejdsform
Gå hjem-møderne vil forme sig som en vekselvirkning mellem
fortælling, små teoretiske indlæg og gruppedrøftelser. Der vil
gennem mødet være mulighed for refleksion i forhold til egen
ledelse, ligesom der vil være mulighed for at lære hinanden
bedre at kende som ledere.
Instruktøren
Kira von Knorring Nordmark er svensk psykolog og har arbejdet
på Politiskolen i Stockholm med ansvar for lederudvikling.
Hun fik selv her en debriefer-uddannelse samt en FBI-uddannelse
i gidselforhandling. Siden 1999 har Kira været ansat på
institut for personale- og virksomhedsudvikling, som ejes af
Uppsala Universitet, hvor hun arbejder med lederudvikling,
mytologisk drama og individuel udvikling af ledere.
Deltagelse i gå hjem-møderne er gratis.
Tilmelding sker via hjemmesiden på følgende adresse:
www.finansforbundet.dk/ledere
Sidste frist for tilmelding er fredag den 15. april 2005.
Middelfart Onsdag d. 25. maj kl. 17.00 - 20.00
Comwell Middelfart, Karensmindevej 3,
5500 Middelfart
København Mandag d. 30. maj kl. 17.00 - 20.00
FUHU, Fiolstræde 44, 1171 København K

Netværk Ringkøbing
Cyrano
Netværk Ringkøbing inviterer ledige medlemmer
til en teateraften, hvor vi skal se ”Musicalen
Cyrano”.
Kl. 17 mødes vi for at gå ud at spise på et endnu
ikke fastlagt sted nær Herning Kongrescenter.
Kl. 19.30 ”Cyrano”.
Billetterne tildeles efter princippet ”Først til
mølle”.
Tid 27. april
Frist 18. april
Tilmelding På udsendte indbydelse til
Birthe Mikkelsen.
ndSeniorgruppen Nordjylland
Seniorgruppen Nordjylland
Tur til Århus
Besøg på det nye kunstmuseum AROS med
guide.
Frokost på Aarslev Kro
Besøg i den Gamle By
Middag på Rold Storkro
Køreplan bus 1 - Nord
7.15 Frederikshavn Rutebilstation
7.35 Sindal Apotek
7.50 Hjørring Banegård
8.15 Q8 Brønderslev
8.45 Sønderport, Nørresundby
Køreplan Bus 2 - Syd
8.35 Aalborg v/Kunstmuseet,
Kong Chr. Alle
8.50 Svenstrup Gl. Banegaard
9.00 Støvring v/Shell
9.15 Rold Gl. Kro
9.30 Hobro
Tilmelding vedlagt check eller indbetaling på
konto 9002.4565445192. Husk ved tilmeldingen
at opgive hvor du står på bussen og at
opgive navn og adresse.
Evt. afbud på tlf. 98 91 10 25
Tid 24. maj
Pris Kr. 100 (drikkevarer for
egen regning)
Frist 10. maj
Tilmelding Hane Hvidegaard,
Hvidegårds Ager 5,
9800 Hjørring,
mail gl.hvidegaard@mail.dk
Kommende arrangementer
• Sommermøde onsdag den 17. august med
Pedersens Sommercabaret på Hedelund i
Brønderslev.
• Julefrokost den 1. december med underholdning
i Papegøjehaven i Aalborg
Seniorgruppen Vestsjælland
Forårsturen 2005
Turen går i år til Herlufsholm med rundvisning -
Kähler Keramik med rundvisning inkl. 1 drink -
Menstrup Kro spisning - Sejltur på Sorø Sø inkl.
1 glas vin.
Busafgang:
8.00 Holbæk,
Administrationscentret
8.45 Ringsted, Busterminalen
9.05 Sorø, Busterminalen
Hjemme igen 17.10 - 17.30 - 18.15
Betaling vedlægges tilmeldingen i check eller
indsættes på konto nr. 3208-3208729454
(husk at skrive dit navn - ikke forårstur)
Tid: 24. maj
Pris: Medlemmer kr. 150,
ledsager kr. 250
Frist 13. april
Tilmelding: Bjarnold Hermansen,
Ringmosevej 15, Kisserup,
4300 Holbæk
eller send en mail
til hermsen@os.dk,
telefon 59 46 26 27Seniorgr
uppen Sønderjylland
Netværk Sønderjylland
Anette Johnsen, Radio Syd
En aften med studievært
De fleste af os hører Radio Syd hver morgen og
har derfor også hørt studievært Anette Johnsen,
som er én af de to studieværter, der klarer
Radio Syds morgenprogram. Vi får nu lejlighed
til at møde hende og høre hende fortælle om
de oplevelser, hun møder som studievært.
Vi mødes kl. 18 på Skyttegården, Hjelmallé i
Aabebraa, og mødet starter med et let traktement.
Efterlønnere er meget velkomne – prisen
er den samme som for ledsager.
Tid 12. april
Pris Ledsagere kr. 150
Frist jf. tidligere udsendt
Tilmelding Gunner Schmidt,
Lendemark 43,
6372 Bylderup Bov.S
Seniorgruppen Århus
Sommerudflugt
Seniorer, evt. med ledsagere, indbydes til sommerudflugt
til Ebeltoft Zoo og Safari, Stubbe
Søvej 15 med efterfølgende buffet på Hotel
Vægtergårdenm Hovedgaden 31A, Femmøller
Strand.
Program
09.00 Busafgang Viby Torv
v/kirken
09.20 Busafgang Vericentret
10.15 Ankomst Ebeltoft
Zoo og safari
14.00 Buffet Vægtergården
16.00 Afgang
Betaling erlægges ved tilmelding. Noter på tilmeldingen,
hvor du ønsker at påsitge eller om
du kører selv. Vel mødt og på godt gensyn
Tid 24. maj
Pris Ledsager 410 kr.,
for evt. selvkørere er
prisen 280 kr.
Frist 9. maj
Tilmelding Sv. W. Andersen,
de Mezasvej 1,
8000 Århus C
Jeg tilmelder mig arrangementet:
Netværk Sønderjylland
En aften med studievært Anette Johnsen
12. april
Seniorgruppen Vestsjælland
Forårsturen 2005
24. maj
Seniorgruppen Århus
Sommerudflugt
24. maj
Seniorgruppen Nordjylland
Tur til Århus
24. maj
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon:
Ledige og Seniorer
Netværk Storkøbenhavn
Forkæl dig selv i DGI-byen
Ankomst fra kl. 8.30 til 9, slut ca. kl. 17.
Deltag i ovennævnte heldagsarrangement,
hvor der bliver sat fokus på dig som person.
Emnerne er:
• Du er hvad du spiser
• Ske din vilje
• Stress håndtering og motivation
• Mediterende yoga (for alle - afslappet tøj)
• Socialt samvær oven på dagens input
Hurtig og bindende tilmelding
Max. 50 deltagere.
Arrangementet holdes i DGI-byens Restaurant
v/parkeringspladsen, Tietgensgade 65
foran hotellet.
Tid 20. april
Pris Gratis
Frist 11. april
Tilmelding Susanne Skov
tlf. 3296 4600
eller på mail
ss@finansforbundet.dk
Finans april 2005 37

38 Finans april 2005

Finans Senior
Rejser er nu klar
med to nye
rejser til
efteråret 2005
Vi skal til Sydafrika, hvor vi skal opleve ”hele verden i ét land” og til
Ægypten, hvor vi skal opleve ”Nilens hemmeligheder”.
Beskrivelse m.v. af rejserne fremgår af nedenstående to annoncer.
Samtidig med dette indlæg har vi sendt en mail med nærmere informationer
om de to rejser. Er du ikke tilmeldt vort mail-kartotek,
kan dette ske ved at sende en mail med påskrift ”Finans Senior
Rejser” til Gunner Schmidt: gunnerlisbet@post.tele.dk
Finans Senior Rejser er en rejseforening for seniorer med ledsager.
Vi udbyder rejser via Finans samt via mail to gange årligt.
Med hensyn til vore rejser kan vi fortælle, at Kina turen har været
den helt store succes. Vi udbød i efteråret 2004 igen en rejse til
Kina i maj 2005 og tilmeldingerne gik langt over vore forventninger.
80 personer havde tid og lyst til rejsen, så der blev dannet tre
grupper, der rejser hhv. den 14. - 15. - og 17 maj 2005.
Har du spørgsmål til os, kan dette ved henvendelse til:
Hanne Hvidegaard, telefon 98 91 10 25
Kaj Lund-Hansen, telefon 97 82 19 36
Bent Pedersen, telefon 55 37 26 11
Alex Wagner, telefon 43 64 75 14
Gunner Schmidt, telefon 74 76 14 00
Finans april 2005 39

Fionia Bank søger
medarbejdere
Fionia Bank er altid interesseret i henvendelser fra personer, der ser en
udfordring i at arbejde i Fyns største selvstændige bank. Lige nu søger
vi flere specialister til vores Back Office.
Vi er på udkig efter kolleger med lyst, interesse og gerne erfaring inden
for et eller flere af følgende områder:
● Afvikling af danske værdipapirer
● Afvikling af udenlandske værdipapirer
● Afvikling af valuta og derivater
Vi er en afdeling i vækst og tilbyder dig et alsidigt job i samarbejde med
15 engagerede kolleger. Udover at fungere som Back Office for os selv,
er vi også depotbank for flere investeringsforeninger og adskillige danske
pengeinstitutter. Vi kan derfor tilbyde en spændende arbejdsplads,
rig på variation og udfordringer.
Personlige kvalifikationer:
● Du kan lide at arbejde selvstændigt
● Du har gode analytiske evner
● Du har flair for IT og projektarbejde
● Du er omhyggelig og ansvarsbevidst
● Du er fleksibel, kreativ og humoristisk
● Du samarbejder positivt og åbent med alle
Vi lægger stor vægt på dine menneskelige kvalifikationer og stiller derfor
ikke specielle krav til din teoretiske baggrund.
Ansøgninger bedes sendt til
Fionia Bank A/S, HR og udvikling, Vestre Stationsvej 7, 5100 Odense C
eller på e-mail personale.service@fioniabank.dk.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til administrationschef Søren Kirch på
tlf. 65 20 44 20 eller på e-mail ski@fioniabank.dk
Fionia Bank er Fyns største selvstændige bank. Med en markedsandel på 20 pct. og over 500 medarbejdere
fordelt på 36 afdelinger på Fyn og i Trekantområdet har vi en størrelse, der betyder, at vi kan
håndtere alle typer opgaver for både privat- og erhvervskunder.
Via Børs Fyn, som er Fionia Banks børsmæglerafdeling, rådgives og betjenes en række større investeringskunder
og institutionelle kunder. Herudover fungerer Fionia Bank som nichebank på engros finansieringsmarkedet,
ligesom vi har en voksende engrosbankvirksomhed for lokale pengeinstitutter.
Ønsker du at uddybe dit kendskab til Fionia Bank henviser vi til vores hjemmeside www.fioniabank.dk.
40 Finans april 2005
www.fioniabank.dk
Vi søger en fuldtidsmedarbejder
til Backoffi ce.
Hvis du er vores kommende medarbejder, bliver du en del af
vores Backoffi ce team på fem kompetente kolleger.
Hvilke opgaver får du?
I Backoffi ce kommer du blandt andet til at styre vores konti i
Nationalbanken, afvikle fondshandler, samtidig med at du også
deltager i arbejdet med udenlandske betalinger, valuta lån, fi nansielle
instrumenter samt ad hoc opgaver.
Hvordan forestiller vi os din profi l?
Du har erfaring med afvikling af værdipapirer og kender til likviditetsstyring
og udlandsbetalinger. Har du derudover viden om fi nansielle
instrumenter er det et plus.
Vi har et godt team og lægger vægt på, at du kan skabe et godt
samarbejde og gode resultater i tæt samarbejde med dine kolleger.
Derfor forventer vi, at du er udadvendt og en team player som
også kan arbejde selvstændigt.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Finansbanken har ingen fi lialer. Så vi er en spændende arbejdsplads,
dels fordi vi har alle kompetencer samlet et sted og dels
fordi vi er en mindre bank. Du får et selvstændigt job med korte
beslutningsveje og en afslappet omgangstone. Lønnen afspejler
din indsats, resultater og kvalifi kationer.
Kontakt os
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Ghita
Michelsen eller Birgitte Saidi på telefon nr. 77 55 01 54 / 77 55 01 52.
Send din ansøgning til ulrich.jespersen@fi nansbanken.dk eller pr
brev til Finansbanken, Lautrupsgade 7, 2100 København Ø, att.
Ulrich Jespersen senest torsdag den 14. 4. 2005.
Finansbanken er en specialbank for private – og andre aktive inve storer – der gerne vil inve stere
deres formue fornuftigt. Vi er en af de få banker i Danmark, der tilbyder virkelig uafhæn gig
Private Banking. F.eks. har vi ikke egne investeringsforeninger, vi skal tage hensyn til.
CoWorkers

Stedfortræder for kreditchefen
leasing- og factoringselskab
Kreditvurdering af erhvervskunder
Som fuldmægtig på kreditkontoret får du en central placering i et moderne finansieringsselskab, som har
specialiseret sig i finansiel leasing og factoring til dansk erhvervsliv.
Dine nøgleopgaver i teamet bliver behandling af kreditindstillinger fra virksomhedens finansieringskonsulenter
med henblik på selvstændig stillingtagen eller forelæggelse for kreditchefen eller direktionen.
I tilknytning hertil kan der ved særligt komplekse sager være behov for rådgivning og coaching af finansieringskonsulenterne
og eventuelt sambesøg hos kunderne.
Desuden indebærer stillingen opgaver som redigering af virksomhedens juridiske standarddokumenter,
kredit controlling samt udarbejdelse af diverse materiale indenfor kreditområdet til brug for bestyrelsen.
Endelig vil du få til opgave at fungere som stedfortræder for kreditchefen, som med reference til
direktøren leder kreditkontoret med i alt 3 medarbejdere.
Du arbejder i dag med rådgivning eller kreditvurdering af
erhvervskunder i bank eller lignende
Vi forventer, at du har en væsentlig erfaring i kreditvurdering af erhvervskunder. Du har suppleret din praktiske finansielle
uddannelse med finanssektorens videregående kurser og er HD eller har et fagligt erfaringsgrundlag som matcher.
Af personlige egenskaber lægger vi især vægt på, at du har gode analytiske evner, er ansvarsfuld og er god til at
kommunikere med dine kolleger.
Med din faglige baggrund i bagagen får du her mulighed for at få masser af spændende udfordringer i en dynamisk og
ekspansiv branche.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kreditchef Niels Skovgaard Larsen på telefon
62 61 20 20. Har vi fanget din interesse, så send din ansøgning til Leasing Fyn, Havnegade 19 B, 5600 Faaborg.
Leasing Fyn & Factoring Bankaktieselskab
har specialiseret sig i finansiel
leasing og factoring. Vi har base på Fyn,
men samarbejder med erhvervskunder
og forhandlere over hele landet.
Vi er et fleksibelt team på 42 medarbejdere,
der lægger vægt på hurtig og
personlig service af høj kvalitet.
Virksomheden har eksisteret i 21 år og er
et af landets mest rentable leasing- og
factoringselskaber.
Vi er ejet af Sparekassen Faaborg,
Middelfart Sparekasse og Svendborg
Sparekasse.
Læs mere på www.leasingfyn.dk.
Finans april 2005 41

Finans april 2005 43

Finansforbundet
Langebrogade 5
Postboks 1960
1411 København K
41028
SORTERET MAGASINPOST
PP
DANMARK
Realkredit på land og i by
DLR Kredit har solid erfaring med
realkreditfinansiering af
■ landejendomme - produktion og bolig
■ kontor- og forretningsejendomme
■ private udlejningsejendomme
■ private andelsboliger
■ alment boligbyggeri
■ industri- og håndværksejendomme
Se mere på www.dlr.dk eller ring 70 10 00 90