Bank går i krig - Union in Nordea

Ledelse & kunst
Af Elisabeth teisen
Foto: Stig Stasig
22 Finans april 2005
For en krigerkonge har
ledelse sin pris
Ledelse drejer sig om relationer mellem mennesker, som nøjagtig er hvad
dramaer, digte og romaner handler om. Shakespeares berømte drama om
Henrik den V rammer ned i problemerne for en moderne leder
Vi befinder os i starten af 1400-tallet, og den engelske kong
Henrik V er efter grundige overvejelser og rådslagning blevet
overbevist om sin ret til Frankrigs trone. Nu står godt 5.000
englændere over for en overmægtig fransk styrke på 40.000
mænd i den franske by Azincourt.
Hans generaler frygter slaget. Bare vi dog havde 10.000
mand mere, siger jarlen af Westmoreland, men Henrik giver
ham svar på tiltale:
Ønsk ikke én mand mer! Nej, Westmoreland, forkynd så hellere
for hele hæren, at den der mangler lyst til kampen nu, at han
kan få orlov; han skal ha' sit pas, og kroner i sin pung til rejsepenge.
Nej vi vil ikke dø i den mands selskab, der frygter for at
dø her sammen med os. I dag er det Sankt Crispianidag; hver
mand, der kommer hjem herfra med livet, vil rejse sig på tå, når
den dag nævnes, og rette sig ved navnet Crispian. Og den, der
ser den dag som gammel mand, vil årlig holde helligaftensgilde
og invitere hele nabolaget og sige: “Det er Crispians dag i morgen;“
han stryger ærmet op og viser skrammen og siger: “Den
fik jeg på Crispians dag.“
Det er psykolog Kira von Knorring Nordmarks yndlingsreplik i
det shakespearedrama, der tydeligst handler om den gode leder.
“Henrik er den unge, lysende leder, der stiller sig selv alle de
spørgsmål, også moderne ledere må stille sig. I replikken giver
han sine mænd et realistisk håb. De vil sejre, men ikke uden
skrammer.
Men han er også krigerkongen, der opdager, at ledelse har
sin pris, og ensomheden er en del af den. Han må sige farvel til
mange af sine gamle kammerater”, fortæller Kira von Knorring
Nordmark.
Kira von Knorring Nordmark, der arbejder ved Instituttet
för personal- & företagsutveckling, har i flere år på lederkurser
taget udgangspunkt i Shakespeares dramaer. Hun har en
fortid som psykolog hos det svenske politi med ansvar for
lederuddannelsen, og i 10 år har hun undervist på Uppsala
Universit.
Fra slagmark til rosenhave
Men Henrik gennemgår også en udvikling, der gør ham i stand
til at ”afføre sig rustningen”. Da han i dramaets sidste akt vil
erklære sin kærlighed over for Katharine, opdager han, at han
må skifte fra slagmarken til rosenhaven og fra krigstermerne
til mere poetiske termer, der også handler om relationer. Hvis
han vil vinde den elskedes hjerte, er det ikke nok at sige: ”Giv
mig dit svar, gør det. Så giver vi hinanden hånden, og så er det
klappet og klart”. Katharine bider ikke på.
Henrik den V er ligesom mange andre af Shakespeares dramaer
en rigtig god historie, men hvorfor i alverden skal vi i en
tid, hvor der udgives tusindvis af bøger om ledelse og management
gribe til en tekst fra 1500-tallet.
”Det fantastiske ved Shakespeare er, at han tager fat i det
dybt menneskelige. De spørgsmål, Shakespeare stiller, er evige.
Men svarene må vi selv finde. Selv de blodigste tyranner
har en menneskelig side, og selv Henrik, der på mange måder
er et lysende ideal, må indgå moralske kompromisser”, siger
Kira von Knorring Nordmark.
Henrik er krigeren, men han stopper også op og spørger sig
selv om, hvorfor han gør det. Magt, venskab, etik, moral og