Finans i pdf-format - Union in Nordea

omslag 30/05/03 14:33 Side 1 

Personlighedstest 

Blandt de seks største i sektoren 

har kun Nordea valgt ikke at 

bruge personlighedstest til at 

finde den rette medarbejder 

Kasseløse filialer i Danske Bank 

Magiens verden 

TEMA: Lederens nye dagsorden 

Finansforbundets magasin nr. 6, 2003

omslag 30/05/03 14:34 Side 2 

Indhold 

8 

Filialer uden 

kasserere 

Når Danske Bank omlægger 

til kasseløse filialer, bliver 

kassererne overflødige 

og forlader banken 

37 

2 Finans juni 2003 

18-31 

Overalt falder hierarkierne, og virksomhederne 

bliver afhængige af medarbejdernes kompetencer 

og deres evne til at arbejde sammen. Hermed får 

lederen nye opgaver og en anden lederrolle. 


Gamle mænd 

og døden 

Ole Michelsen skriver 

40-43 

ajour med Finansforbundet 

• Medarbejdervalgte i bestyrelserne 

• Dialogregnskab 

• Pris til Kobæk Strand 

10 


Stadig flere pengeinstitutter 

bruger psykologiske test til at 

finde de rette medarbejdere. 

Men er det etisk forsvarligt? 

32 

Magiens verden 

Michael Leslie Ahlstrand 

holder sig fra op-af-hatten 

kaninavl, når han udfører 

sine psykologiske bedrag som 

stand-up tryllekunstner 

16 

Kreativ bogføring 

Hvordan bruger man maling og 

pensel til at blive mere 

kreativ i sit arbejde? 

35 

Fast lørdagsarbejde 

Danske Bank fyrer med den 

ene hånd og deler overarbejde 

ud med den anden 

50 

Plovmanden

42489 FINANS SAMLET 30/05/03 13:43 Side 3 

”Hvis jeg skal være helt ærlig, aner jeg ikke, hvad de har imod 

mig. Jeg synes, at de banker, der har været repræsenteret i mit 

konkursbo, har været umanerligt lidt fleksible, meget lidt imødekommende 

og utroligt hævngerrige.” 

Tidligere investor-guru og ostehandler Klaus Riskær Pedersen, der tilsyneladende 

har glemt, at bankerne har millioner af grunde stående på tabskontoen til 

at have mere end det ene øje på klem, når han rækker hånden frem. Set i 

Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin. 

– 

”Udtrykket bankrådgiver er gået ind i sproget, og det er den almindelige 

opfattelse, at en sådan er til for at hjælpe kunderne. Vi må betegne denne 

lille sproglige finesse som en ubetinget succes. Alle taler om bankrådgivere, 

og kun undtagelsesvis oplever vi en enkelt halsstarrig klummeskribent, der 

stædigt minder om, at en bankrådgiver blot er en sælger, hvis opgave det er 

at sælge bankens produkter.” 

Forbrugerredaktør Tage Clausen i Jyllands-Posten om det, han kalder ’kunsten at 

røvrende kunderne’. 

– 

”At vi ikke passer ind i sådan en skønhedskonkurrence som denne, ja, det 

må vi bare acceptere. Vi har ikke tænkt os at gøre tingene anderledes.” 

Direktør i Nordea, Peter Schütze, til Børsen efter at topledere og analytikere 

har givet banken nul point på listen over de mest respekterede virksomheder i 

Danmark. 

– 

”De sagde, at jeg skulle være lige som Camilla Ottesen, og det gad jeg ikke.” 

Josephine Raahauge, der på 43 sekunder dansede sig til berømmelse i Danske 

Banks reklame, har ifølge BT sagt nej til et job som studievært på Danmarks Radio. 

Salt & peber 

Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og 

blide kommentarer til den finansielle sektor. 

Finans juni 2003 3


Kort nyt 


Adgang for døve og andre handicap 

For handicappede kan det at besøge et pengeinstitut være 

et problem. Et trin ved indgangen eller en skranke, der er så 

høj, at man som kørestolsbruger ikke kan se over den. Er man 

hørehæmmet eller døv, kan det være svært at tale med personalet. 

For mange handicappede har netbankerne gjort dagligdagen 

langt lettere. Men for nogle grupper af handicappede fx 

blinde er brug af netbanken mere eller mindre umulig. 

Center for Ligebehandling af Handicappede har iværksat 

en undersøgelse af de problemer, handicappede oplever i mødet 

med pengeinstituttet. 

Den første delundersøgelse viser, at man i pengeinstitutterne 

gør meget for at udvise en lige så god service over for han- 

Bæredygtighed betaler sig 

Et nyt aktieindeks for Nordens 

mest bæredygtige virksomheder viser, 

at det ikke behøver at koste pensionsopsparer 

og andre investorer noget 

at investere i virksomheder med 

høj etik og ansvarlighed overfor miljø 

og sociale forhold. 

”Tværtimod taler meget for, at 

bæredygtige virksomheder klarer sig 

bedre end deres konkurrenter på 

længere sigt”, siger lederen af projektet, 

direktør Erik Alhøj, Oxford Research, 

der har udarbejdet det nye 

aktieindeks ”Nordic Sustainability 

Index”, som omfatter de 40 nordiske 

virksomheder, der fokuserer mest på 

bæredygtighed og corporate governance. 

dicappede som ikke-handicappede. Set ud fra en ligebehandlingsvinkel 

kan man dog diskutere, om det er værdigt at blive 

betjent ude på gaden eller at komme ind af ”møntindgangen”. 

En virksomhed er naturligvis ikke 

bæredygtig, hvis den krænker menneskerettighederne 

eller er skyld i miljøkatastrofer. 

Men det drejer sig ikke 

længere kun om at drive en anstændig 

virksomhed. Virksomheden skal også 

vinde respekt hos kunderne, medarbejderne, 

aktionærerne og deres øvrige 

interessenter. 

Sparekasse scorer europamesterskab 

De cirka 110 medarbejdere i Middelfart Sparekasse kan 

glæde sig over at arbejde på én af Europas bedste arbejdspladser. 

Den 150 år gamle sparekasse har i 2003 fået plads på den 

liste over de hundrede bedste arbejdspladser i Europa baseret 

på medarbejdertilfredshed, som den engelske finansavis, Financial 

Times har udarbejdet. 

Helt afgørende for udviklingen i Middelfart Sparekasse er 

ideen om selvledelse, hvor den enkelte medarbejder selv tager 

beslutninger ud fra devisen, at det er nemmere at få tilgivelse 

end tilladelse.


Sars rammer også danske banker 

Søren Andersen er investeringsrådgiver 

i Jyske Bank. Han rådgiver velhavende 

kunder i Nordamerika og Canada. 

I slutningen af april valgte han at aflyse 

sine kundemøder i Toronto. Det var 

mens verdenssundhedsorganisationen, 

WHO, stadig opretholde sit forbud mod 

at rejse til Toronto. Beslutningen traf han 

blandt andet fordi en af hans kunder hav- 

Stadig få finansøkonomer i bankerne 

I sommeren 2002 blev de første 167 finansøkonomer 

færdige med deres uddannelse. Nu har FA (Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening) meldt ud, at 82 procent af det første 

hold finansøkonomer har fået relevant arbejde. Det stemmer 

imidlertid ikke med andre tal, der viser, at kun 25 procent har 

fået arbejde i finanssektoren, i banker og pengeinstitutter. 

Det noget lavere tal er nemlig beregnet på baggrund af bankernes 

egne tal over finansøkonomer. 

Forklaringen på, at tallet hos FA kan nå helt op på 82 procent, 

er, at de studerende selv har kunnet bestemme, hvad 

de været i karantæne, fordi han havde 

været på et sygehus med SARS. 

”Jeg er da ærgerlig over at måtte aflyse, 

men sålænge der bare er en minimal 

risiko for at få SARS, er der ingen grund til 

at risikere noget. Det er trods alt kun et 

arbejde”, siger Søren Andersen. 

Jyske Banks ledelse har da også opfordret 

sine ansatte til at blive hjemme, 

Den frygtede lungesygdom, SARS, som 

de seneste måneder har slået adskillige 

mennesker ihjel verden over, påvirker 

også ansatte i den danske finansverden. 

hvis de føler sig utrygge ved at rejse til 

SARS-plagede områder. Banken har udsendt 

en meddelelse til sine ansatte, som 

også blev brugt ved 11. septemberattentatet 

i fjor. Her hedder det blandt 

andet at ”du bestemmer selvom du vil 

rejse, og det vil ikke have nogen konsekvenser 

for dit arbejde”. 

der har været relevant arbejde. Undersøgelsen har med andre 

ord ingen kriterier for, hvor og hvad de nyudklækkede finansøkonomer 

beskæftiger sig med. Ole Fåborg er uddannelseschef 

på Nordjyllands Erhvervsakademi og repræsenterer en 

af de fem skoler, som uddanner finansøkonomer. 

”Vi har i den undersøgelse om finansøkonomernes beskæftigelse 

ikke taget højde for, hvad de færdiguddannede 

laver. Det har vi ikke gjort, fordi undervisningsministeriet 

kun er interesseret i at høre, om de er i arbejde, men ikke 

hvor”, siger han. 

Kort nyt 



Kort nyt 


Hjemløs check på boligjagt 

Selvfølgelig skal alle have mulighed for at 

kunne sætte deres penge i banken. Bare ikke 

de hjemløse. Det er umuligt for dem at få 

hævet deres bistandshjælp i bankerne, og 

det skal der gøres noget ved. Finanstilsynet 

er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en 

bekendtgørelse om god skik for finansielle 

virksomheder, som skal sikre, at de svageste 

i samfundet også kan få en lønkonto. 

De hjemløses eget blad ”Hus forbi” har 

fulgt den hjemløse Jørgen, som trods adskillige 

forsøg, ikke kan hæve sin førtidspension, 

fordi han ikke har hverken pas, 

kørekort eller Dankort. 

Billedlegitimation er et ufravigeligt krav 

for at sikre, at pengene bliver udbetalt til 

den rigtige. Det er den besked Jørgen får, 

og derfor er hverken sygesikringskort eller 

en bekræftelse på hans identitet fra det 

herberg, han bor på, godt nok. 

Situationen får en ny drejning, da det 

viser sig, at Jørgen har en gammel, glemt 

konto i Danske Bank, men fordi han ikke 

har noget billedlegitimation, er den ubrugelig. 

Jørgen kan på den måde godt få 

lov til at sætte sin check ind på sin konto, 

men kan ikke få lov til at hæve pengene 

igen. 

Det er historier som Jørgens, der nu er 

politisk enighed om at ændre. 

”Jeg er fuldstændig enig i, at vi må 

finde en løsning for disse mennesker, der 

selvfølgelig har krav på at få adgang til deres 

penge uden at skulle igennem et meningsløst 

bureaukrati”, siger Socialminister, 

Henriette Kjær til ”Hus forbi”. 

Den 1. juli bliver bekendtgørelsen om 

god skik for finansielle virksomheder udstedt 

af Økonomi- og erhvervsministeriet. 

Den vil fremover være med til tvinge bankerne 

til at oprette en lønkonto – også til 

hjemløse. 

Den hjemløse Jørgen kan ikke hæve 

sin førtidspension, fordi han hverken 

har pas, kørekort eller Dankort. 

I følge bladet ”Hus forbi” kan Jørgen 

få lov til at sætte sin check ind på sin 

ellers glemte konto, men han kan ikke 

hæve pengene igen.


Allan Bang 

formand 

Vi har et tilbud til lederne 

Bundlinjen og dagens kursværdi har, så langt tilbage vi kan huske, været det 

styrende i finanssektorens ledelsesstrategi. En god leder sørgede for, at der var 

sorte tal. Det gav tilfredse aktionærer. Det var godt for virksomheden. Og hvad 

der var godt for virksomheden, var godt for medarbejderne. Jobbet og lønnen 

var sikret. 

Det er den tradition, som lederne i finanssektoren er opdraget i. Og det er de 

gode til. Det viser Finansforbundets undersøgelse ”Lederpejling” med al ønskelig 

tydelighed. Lederne vurderer selv, at de står stærkt, når det gælder faglig og administrativ 

ledelse. Knapt så stærkt står de, når det drejer sig strategisk ledelse og 

medarbejderudvikling. Det er ikke lederkvalifikationer, der har en fremtrædende 

plads i uddannelsen eller i den ledelsesudvikling, der finder sted i virksomhederne. 

En ensidig styring efter paragraffer, regler og økonomi er et dogme, der står 

for fald. I dag handler ledelse lige så meget om at skabe engagement og motivation, 

opbygge et fællesskab og finde fælles værdier, som medarbejderne kan 

identificere sig med og føler et ansvar i forhold til. 

Her er udfordringen for finanssektorens ledere. Det gælder både topledelsen, 

der skal formulere de overordnede strategier og mål, og afdelings- og mellemlederne, 

der skal føre mål og visioner ud i livet, helt ud til virksomhedens forreste linje. 

”Kvalitet og lederskab” var temaet for en nordisk konference i NFU, Nordiske 

Finansansattes Union, i Finland i foråret. Konferencen markerede afslutningen på 

et nordisk chefprojekt, der har sat fokus på ledelsesspørgsmål og haft til formål 

at styrke samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. 

Projektet og konferencen viste heldigvis, at det danske finansforbund er langt 

fremme i det faglige arbejde for ledere. Vi har blandt andet en fungerende fokusgruppe 

af ledere, vi holder temadage og ”gå-hjem-møder”, og vi har flere kompetenceudviklende 

aktiviteter på vej. 

Ledere har særlige behov, og de har forventninger til Finansforbundet, ikke 

mindst når det gælder efteruddannelse og kompetenceudvikling. Vi har gennem 

undersøgelsen fået et klart signal om, hvor vi skal sætte ind med kurser og uddannelsesforløb 

og økonomisk støtte til anden videreuddannelse. Vi er ved at 

analysere det konkrete behov. Og for at sikre at vi rammer plet i forhold til ledernes 

behov, sker det i tæt dialog og samarbejde med dem selv. Herefter forventer 

vi at komme med helt nye tilbud til vores ledermedlemmer. ■ 

Forbundets leder 



Personalenedskæring 

Af Mogens Agger Tang 

Foto: Stig Stasig 


Kasserer-løse filialer 

Omlægningen til kasseløse filialer i Danske 

Bank er endt med en fratrædelse til omkring 

40 procent af de berørte kasserere 

Det, der startede som en kamp mod bankrøverne, er lige så 

stille ved ændre sig til en kamp mod omkostningerne. Kasseløse 

filialer har nemlig vist sig at være så god en forretning for 

Danske Bank, at den har udvidet konceptet. 

Nu er det ikke længere kun de røveritruede filialer, der risikerer 

at få kassen smækket i. Fire af de 34 filialer, der allerede 

er lagt om, har nemlig aldrig været udsat for røveri, og det 

samme gælder yderligere fire af de 16 filialer, der lukker for 

pengestrømmen frem til 1. juli. Det har skabt utilfredshed i 

Danske Kreds. 

”Det er godt at skærme af for røverierne og følgerne deraf, 

men det her lugter langt væk af at være en bevidst besparelsespolitik, 

der bare er hæftet på en god sag”, siger formanden 

for Danske Kreds, Peter Michaelsen. 

Blod på tanden 

Danske Bank har fået blod på tanden, efter at det har vist 

sig, at kunderne uden de store sværdslag har accepteret, at de 

mange steder må nøjes med en pengeautomat. At kasserne er 

væk har desuden givet så meget ro og tryghed i afdelingerne, 

at de ansatte bedre kan koncentrere sig om at rådgive og sælge, 

og det kan ses på bundlinien. 

På trods af fordelene er det bestemt ikke alle, der smiler. 

16 af de 41 kasserere, der indtil videre er berørt af kasselukningerne, 

har fået en fratrædelse. Ifølge underdirektør i 

Danske Bank, Rina Asmussen, fratrådte syv af de 16 frivilligt, 

men hun erkender, at hensynet til personalets sikkerhed ikke 

længere er det eneste argument for at gøre filialerne kasseløse. 

”I nogle tilfælder er der tale om et omkostningshensyn, for 

vi sparer selvfølgelig penge ved ikke at skulle have kassererne 

ansat”, siger hun. 

Dermed ser kampen mod røverne ud til også at gå ud over 

røvernes ofre, og Peter Michaelsen mener, at banken ikke har 

anstrengt sig nok for at holde kassererne i banken. 

”Vi har haft mange diskussioner med ledelsen om opgraderinger 

af medarbejdernes viden, men da vi første gang spurgte 

til, hvad de ville gøre med de kasserere, der blev i overskud, 

blev vi mødt af forundrede blikke. Det havde de slet ikke 

tænkt på”, siger han. 

Rina Asmussen mener dog, at banken har gjort alt, hvad 

den kunne. 

”I betragtning af, at vi er inde i en periode med reelle nedskæringer, 

synes jeg, at vi har gjort det fornuftigt. Vi har forsøgt 

at finde andre job i koncernen til kassererne, og det er i 

lykkedes i mange tilfælde,” siger hun. 

Ifølge Rina Asmussen er det endnu ingen planer for, hvad 

der kommer til at ske, efter at første mål for antallet af kasseløse 

filialer er nået den 1. juli. 

”Intet er afgjort, men jeg tror, der kommer flere omlægninger 

til efteråret, for vi har gode erfaringer fra de første”, 

siger hun. ■


”Det er godt at skærme af for røverierne og følgerne deraf, men 

det her lugter langt væk af at være en bevidst besparelsespolitik, 

der bare er hæftet på en god sag” 



Fordele ved test 

Ansøger Giver et mere objektivt sammenligningsgrundlag 

og mindsker værdien af mere subjektive faktorer 

som håndtrykket og hårfarven 

Mindsker risikoen for at du ender i et job, der ikke 

passer til dig 

En mulighed for at vise sider af dig selv, der kan 

være svære at tale om eller forklare 

Mulighed for at opnå bedre selvindsigt 

Gør samtalen mere struktureret. 

Virksomhed En ekstra faktor i vurderingen af ansøgerne. Er 

derfor med til at give en mere objektiv vurdering 

og øge chancen for at finde den rigtige til jobbet 

Ulempe ved test 

God mulighed for meget hurtigt at komme til at 

tale om meget personlige emner 

Et værktøj til at gøre samtalerne mere ensartede 

og derfor lettere at sammenligne. 

Ansøger Giver ikke et særligt præcist billede. Selv de bedste 

test rammer maksimalt 35-40 procent rigtigt 

Umuligt at vurdere, om testen bruges ordentligt af 

virksomheden 

Et nej til testen er i langt de fleste tilfælde et nej til 

jobbet 

Mange virksomheder tager testen som et sandhedsbillede. 

En typisk fejl er, at de stoler mere på 

testen end på dig. 

Det er ofte uklart, hvad du bliver målt på. 

Virksomhed Giver ikke et særligt præcist billedel. Selv de bedste 

test rammer maksimalt 35-40 procent rigtigt 

Ressourcer. Koster både tid og penge at teste 

ansøgere og give dem feedback 

En test viser ikke alt. Virksomhederne riskerer at 

smide højt kvalificerede ansøgere ud med badevandet 

i sin jagt på 'den perfekte'. 

Kilder: Stig Meincke, Ghita Damgaard-Mørch, Karen Schultz 

10 Finans juni 2003


Sandsynligheden for at støde på personlighedstest er stor, hvis du 

søger job i den finansielle sektor. Men branchen og eksperterne er 

delte i holdningen til, om de er etisk forsvarlige og kræfterne værd. 

Test eller kolera? 

Lige når du tror, at samtalen er vel overstået, sker det. 

I stedet for at give dig hånden og sige tak for i dag, hiver 

din potentielt kommende chef pludselig en test op af skuffen 

og beder dig sætte et par hundrede krydser i et skema på 20 

minutter. 

For at være helt sikker på, at de ikke får et fejlskud i bøssen, 

vælger mange virksomheder nemlig at teste, om alle de pæne 

ord, ansøgerne flittigt deler ud af ved samtalerne, nu også har 

hold i virkeligheden. 

Ved eksempelvis at få dig til at tage stilling til udsagn som 

”Hvilke af de to ord appellerer mest til dig: ’Konkurrere’ eller 

’Samarbejde’?” og ”Foretrækker du karbad eller brusebad?”, 

forsøger de at forudse, om du i virkeligheden er et ustruktureret 

drog med tendens til at miste selvkontrollen. Eller måske 

det, der er værre. 

Sådan er hverdagen efterhånden i store dele af landets erhvervsliv, 

og sådan er det også i den finansielle sektor. 

Nyttigt redskab 

Blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark, har kun 

Nordea valgt ikke at bruge test i forbindelse med rekruttering. 

»Vi har haft gode resultater med at ansætte nye medarbejdere 

ud fra en samtale, og har ikke hidtil haft behov for at supplere 

den med en test«, siger HR chef i Nordea Retail, Niels 

Gregers Hansen. 

De andre anser testning for at være alt fra et nyttigt redskab 

til et uundværligt værktøj i arbejdet med at finde de rette 

medarbejdere. 

Hos Danske Bank kan underdirektør Lars Mørch eksempelvis 

se en ’meget præcis sammenhæng’ mellem nyansatte elevers 

testresultater og deres udbytte af bankskolen. En undersøgelse 

af to elevårgange viste ligefrem, at det var muligt at 

forudse, præcist hvilke fag hver enkelt elev ville klare sig godt 

og dårligt i. 

Og hos Nykredit kommer ingen gennem personaleindgangen, 

hvis ikke de har taget stilling til OPQ-testens 416 udsagn. 

Et nej til at lade sig teste, er et nej til jobbet. 

Fortalerne for at teste ansøgere peger desuden på, at testene 

er med til at kvalificere ansættelsen til fordel for begge 

parter. 

»Ved at bruge test som et supplement får virksomhederne 

en måde at gøre samtalerne mere systematiske og dermed 

mere objektivt sammenlignelige. Samtaler ender alt for ofte 

som en ustruktureret hyggesludder, hvor ledelsen taler for 

meget selv og ikke aner, hvorfor de foretrak en ansøger frem 

for de andre«, siger psykolog Ghita Damgaard-Mørch fra en af 

testudbyderne, Center for Ledelse. 

Halvstuderede røvere 

Ikke desto mindre hagler kritikken jævnligt ned over testene 

og deres udbydere. Selv om testresultaterne ofte tages 

som et sandhedsbillede af ansøgerne, kan selv de allerbedste 

og gennemprøvede test faktisk kun forudse 35-40 procent 

af, hvordan de vil handle i forskellige situationer. 

Lars Mørch fra Danske Bank anslår da også, at de test, landets 

største bank bruger, i bedste fald er med til at sortere 

hver femte fejlansættelse fra. 

Alligevel sælges testene nærmest som videnskab, og at 

personlighedsvurdere virksomhedernes potentielle medarbejdere 

er så god en forretning, at branchen siden midten af 

80’erne er vokset fra velbetalt levevej for en snæver inderkreds 

til en milliardforretning med masser af spillere på banen. 

»Der er så mange penge i det, at markedet er fuld af svindlere. 

Halvstuderede røvere og tidligere erhvervsledere, der har 

kørt en virksomhed i sænk, men som uden at rødme mener, at 

de er kvalificerede til at være højt betalte virksomhedsrådgivere, 

bare fordi de har taget et bredt, prikket slips på«, siger 

sektionsleder ved Institut for Militærpsykologi på Forsvarsakademiet, 

Stig Meincke. 

Forsvaret er storforbruger af test og har næsten 40 forskellige 

test til at placere de rette folk i de rette sæder, men 

kun en brøkdel af dem er psykologiske test.»Vi har ganske få, 

som vi bruger i mangel af bedre, men de er ret beset ikke særlig 

gode til at måle det, de forventes at 


Foto: Christoffer Regild 




kunne måle, og jeg tror ikke, at der findes nogen, man kan 

sige er pålidelige«, siger han. 

Bonderøve i træsko 

At personlighedstestene på trods af kritikken har opnået en 

imponerende popularitet skyldes blandt andet, at det er en 

nem måde for virksomhederne at komme ind på meget personlig 

emner meget hurtigt. En anden forklaring kan ifølge 

psykolog Karens Schultz være, at der er pisket en stemning op 

omkring dem som uundværlige. 

»Det er blevet lidt smart at bruge test, og der skal mod til at 

vælge redskabet fra, når det nu findes. De, der ikke bruger det, 

risikerer at blive betragtet som bonderøve i træsko«, siger hun. 

Karen Schultz mener ikke, at psykologiske tests er til at 

spøge med. 

»En test er en si, men den har godt nok store huller, og hvis 

ikke man er meget opmærksom på, hvordan den bruges, risikere 

man at gøre mere skade end gavn. Som ansøger lægger 

man sine skrøbeligheder frem, og så vil selv de mest seje reagere 

på kontante tilbagemeldinger om, at de ikke dur«, siger 

hun. 

For at tage brodden af den værste kritik, gik en række brugere 

og udbydere for et par år siden sammen om at udfærdige 

etiske retningsliner for brugen af test. På den måde ville de vise, 

at i hvert fald dele af branchen tænkte over etikken og 

hensynet til testpersonerne. Med i arbejdet var blandt andre 

Danske Bank og Nykredit. 

Men retningslinier er ikke nok, siger Karen Schultz. Hun 

mener, at den eneste vej mod ordnede forhold er at ophøje de 

etiske retningslinier til lov og indføre et uafhængigt institut, 

som kritisk kan autorisere folk til at arbejde med testene. 

»Så længe det er private firmaer, der står for uddannelserne 

og certificering, kan man jo let komme i tvivl om, 

hvorvidt de kommercielle eller de etiske hensyn står i forreste 

række«, siger hun. ■ 

Bruger test ved Oplyser om testen Hvilken uddannelse Får ansøgerne Hvad sker der med 

rekruttering? før samtalen? har testbrugerne? feedback? resultatet af testen? 

Danske Bank I langt de fleste Ja, og ansøgerne får Psykologer, Ja Makuleres. 

tilfælde mulighed for at evaluere 

forløbet bagefter. 

bankuddannede 

Nordea Nej _ _ _ _ 

Jyske Bank Ja, men ikke Nej. Kvalificerede på cand.merc., Kun på opfordring Opbevares i op til et år 

konsekvent. ansøgere udvælges på 

stedet til 45 minutters 

test uden forvarsel 

bankuddannede fra ansøger 

Nykredit Altid! En test er en Ja. Ansøgerne Jurist, forsikringsfolk, Ja Opbevares i op til et år 

forudsætning for at informeres og skriver bankuddannede 

blive ansat under på samtykkeerklæring 

Sydbank Afhænger af jobniveau Ja cand.oecon. og Ja Opbevares i op til et år 

og jobtype bankuddannede 

Spar Nord I langt de fleste tilfælde Ja. Ansøgerne får Bankuddannede mv. Tilbydes, men ingen Makuleres 

testskemaet tilsendt 

før samtalen 

fast regel 

Antallet af spørgsmål i de test, branchen bruger, varierer fra 40 helt op til 416. Resultatet af dem alle er en række faktorer, der tilsammen forsøger at danne et billede 

af, hvordan ansøgeren er. Jyske Bank måler for eksempel ansøgernes energi, kontrol, stress og sociale egenskaber. Sydbank tester for omgængelighed, præstationsorientering, 

ledelse, orden og planlægning, mens Nykredits test samler 32 faktorer i tre hovedområder: Relationer (sociale evner), følelsesmæssig profil og tænkemåde.


Et nyt vurderingscenter skal hjælpe 

pengeinstitutterne med at pille branchens 

ægte ledertalenter ud fra flokken. 

Chefsimulator for finansfolk 

Finanssektorens Uddannelsescenter (FU) tilbyder nu at 

hegle de små og mellemstore pengeinstitutters ledertalenter 

igennem, for at se, hvem der kan stå distancen, og hvem, der 

måske er bedst tjent med at droppe drømmen om en dag at 

side i en chefstol. 

Via en hel dag med test og praktiske opgaver forsøger FU’s 

Assesment Center at give svaret på, hvem ledelsen skal satse 

på som fremtidens rorsmænd. 

”Meningen er ikke at give deltagerne en livstidsdom, men 

et nuanceret billede af deres styrker og svagheder her og nu”, 

siger chefkonsulent ved Finanssektorens Uddannelsescenter, 

Henning Bendtsen. 

Unge i vridemaskinen 

Blandt de første i chefsimulatoren var tyve ansatte fra Forstædernes 

Bank. Efter en årrække, hvor lederne er blevet 

hentet uden for banken, satser den nu i stedet på at gøre sine 

egne talenter klar. 

Lovløst land 

Området for tests er lovløst land. Der findes enkelte 

regler for, hvad arbejdsgiverne må spørge dig om til en 

samtale, men ingen af dem fortæller om ret og vrang på 

testområdet. I princippet er der altså intet, der forhindrer 

virksomhederne i at grave sig langt ned i din personlighed 

via en personlighedstest. De må ikke spørge, om du er 

syg, men gerne om du er indelukket og har svært ved at 

tilpasse dig socialt. 

Ledelsen udvalgte i foråret en snes yngre medarbejdere, 

som den vurderede havde lederpotentiale. For at give både 

sig selv og de udvalgte en større viden om, hvorvidt krydsene 

var sat ud for de rigtige, sendte banken dem til bedømmelse 

hos FU. 

Ud over nyttig viden gav dagen også et andet og meget 

efterspurgt udbytte: Opmærksomhed. 

Sammen med en klar uddannelsesplan og synlighed i organisationen, 

stod opmærksomhed nemlig øverst på de unges 

ønskeliste, da banken sidste år spurgte, hvad de mest ønskede 

sig af bankens ledelse. 

”Det er vigtig for os at vise, at vi holder øje med vores ansatte, 

så de ikke føler, at de sidder ensomt på en tømmerflåde 

uden at vide, om vi overhovedet er klar over, at de eksisterer”, 

siger personalechef i Forstædernes Bank, Anne Olsen. ■ 

Dumpet på personligheden 

Ifølge professor ved Handelshøjskolen i København, 

Niels Åkerstrøm Andersen bruger flere sydeuropæiske 

lande test meget konsekvent. Hovedparten af de offentlig 

stillinger i Italien blive eksempelvist besat udelukkende på 

baggrund af testresultater. Samtlige ansøgere – og det kan 

være tusinder – bliver testet, og er der eksempelvis 20 

stillinger, går de til de 20 højest scorende testdeltagere 

uden skelen til samtaler, eksamenspapirer og lignende. 






Foto: Christoffer Regild 


Et snapshot af sjælen 

20 talenter fra Forstædernes Bank sagde ja til at blotlægge 

deres allerinderste for ledelsen. Operationsinstrumentet var 

en hel dag med psykologiske test og praktiske opgaver 

”Vi skulle svare på 434 spørgsmål på bare tre kvarter. Der 

var slet ikke tid til at snyde. Det var bare derudaf. Men jeg ville 

nu også svare så sandfærdigt som muligt uden at tænke på, 

hvad de ville bruge det til. Jeg ville have, at testene skulle vise 

det rigtige. Ikke det jeg ønskede.” 

Ligesom 19 andre ansatte i Forstædernes Bank havde den 

28-årige kreditkonsulent Peter Froskov sagt ja til at lade sig teste 

på kryds og tværs. Ja til en hel dag med ikke mindre end ti 

praktiske, teoretiske og psykologiske opgaver, der skulle hjælpe 

banken til at se helt ind i hjertet på ham og de andre deltagere. 

Nu var dagen kommet, hvor to erhvervspsykologer stod 

klar til nøje at observere, hvordan han og resten af gruppen 

ville fungere og reagere på dagens prøvelser. 

For banken var målet at finde de talenter, der kunne vokse 

op og blive gode ledere. For Peter Froskov var det selvindsigt. 

Et ønske om at få et snapshot af sin personlighed, sine styrker 

og svagheder, karaktertræk og holdninger. 

De 434 spørgsmål var første brik i puslespillet. Foran ventede 

IQ-tests og et forsøg på at slå Dracula ihjel. 

Ud med indbakken 

De første ti minutter af dagen var Peter Froskov meget bevidst 

om de to erhvervspsykologer, der hele tiden observerede 

hvordan deltagerne fungerede og reagerede. Hver gang 

han løftede hovedet, så han dem, men opgaverne krævede så 

meget, at de hurtigt var ude af hans tanker igen. 

En af opgaverne gik ud på at spille ’Hvem vil være millionær?’ 

i grupper. Holdet blev delt, og mens de dystede, noterede 

psykologerne flittigt og hentede værdifuld information 

om gruppeadfærd og samarbejdsevner. 

En anden var en individuel og praktisk opgave i overblik og 

handlekraft. Deltagerne skulle tømme en indbakke, som en 

tidligere chef havde efterladt til sin efterfølger. 

”Vi havde 110 minutter til en stak så højt som et ondt år. 

Der var faxe og breve, interne beskeder og henvendelser fra 

både kunder, ledelsen og personalet, og så gjaldt det om at 

finde ud af, hvad jeg ville gøre ved det. Hvad kunne jeg selv nå, 

hvad kunne jeg uddelegere, og hvad kunne vente?” 

Et beskidt miljø 

Ind imellem de praktiske øvelser blev der lagt teoretiske 

opgaver på bordet. Her gjaldt det om at se sammenhænge i 

talrækker og bogstavrækker og om at fuldføre sætninger. 

Finalen var endnu en gruppeopgave, der ganske enkelt gik 

ud på at slå Dracula ihjel. 

Grupperne fik hver især en række oplysninger, men ikke 

nok til at løse hele opgaven. Resten skulle de forsøge at få ud af 

de andre grupper, og så var der dømt intensiv træning i forhandlingsteknik, 

samarbejde, strategisk tænkning og konkurrenceånd. 

”Ingen havde sagt, at det skulle være en konkurrence, men 

det blev det. En af grupperne gav ligefrem forkerte oplysninger 

videre, så miljøet blev ret hurtigt beskidt”, siger Peter 

Froskov. 

Efter otte timer ’med fuld knald på’ tog han hjem uden at 

ane, hvordan det var gået. 

Sløret løftes 

En del af sløret blev løftet dagen efter af erhvervspsykologen 

ved en personlig samtale. Han lagde den store personlighedstests 

afslørende billede af godt og skidt på bordet, og på


en time forklarede han resultatet og spurgte ind til de punkter, 

der undrede ham. 

Cirka en uge efter, dukkede den samlede rapport så op. 

”Jeg slugte den, og første gang jeg læste den, kiggede jeg 

meget efter, om pilene vendte opad eller nedad. Jeg tænkte 

også på, hvordan ledelsen ville læse den. Nu bruger jeg den mere 

som refleksion over mine styrker og de områder, jeg er nødt til 

at tænke over og arbejde videre med”, siger Peter Froskov. 

”Ingen havde sagt, at det skulle være en konkurrence, men det 

blev det. En af grupperne gav ligefrem forkerte oplysninger 

videre, så miljøet blev ret hurtigt beskidt”, siger Peter Froskov. 

At han over en hel dag havde blottet sig fuldstændig over 

for sin arbejdsgiver og givet banken adgang til alle detaljerne, 

generer ham ikke. Tvært imod finder han det helt naturligt. 

”Jeg synes, det var rart at få at vide, hvor jeg står, og om jeg 

har det, der skal til, så jeg ikke får et nederlag ved at ende i en 

lederstilling, jeg måske ikke ville kunne overskue. Ikke at jeg tager 

testen som den endegyldige sandhed om mine lederevner, 

men jeg var meget imponeret over, hvor præcist de ramte”. ■ 



Af Michael Degn Christensen 

Illustration: Morten Voigt 


Kreativ bogføring 

I finanssektoren bliver ordet kreativ ofte sat i 

forbindelse med kriminalitet, men det er faktisk 

muligt at bruge kreativitet positivt i det daglige 

arbejde. Der er bare uenighed om hvordan 

Mal et billede efter en croquismodel eller få associationer 

ud fra en død flue i et diasshow. Det handler om kreativitet og 

om at sprænge de vante rammer. Men hvad skal en finansansat 

bruge det til i en verden, hvor regnskaber skal stemme, og kreativiteten 

befinder sig et eller andet sted mellem 3. og 4. decimal? 

Vivian Hansen, der er telefonrådgiver i Nordea, var i starten 

af året med på Finansforbundets kursus ”Når hjernen lader 

kroppen arbejde”. På overfladen går kurset ud på at male, men 

der er en dybere mening. 

”Jeg har fået vendt op og ned på mine tanker og åbnet op 

for, at der er flere muligheder. Både personligt og fagligt. Jeg 

har altid været meget vant til at tænke i firkanter og have kasser 

og rammer for alting. Nu er jeg blevet mere åben over for, 

at der flere måder at løse tingene på”, siger Vivian Hansen. 

Sammen med de andre deltagere på holdet brugte hun et 

par dage på udelukkende at male, tegne og lade tankerne få 

frit løb. Blandt andet ved at se på en død flue. 

”Instruktøren havde placeret en død flue i en projektor, og i 

starten lignede det jo bare en sort klart, men langsomt blev vi 

mere opmærksom på detaljerne, og associationerne blev skudt 

i gang”, siger hun. 

Vivian Hansen oplever, at kurset har givet hende en masse, 

hun kan bruge i sin hverdag. 

”Det kan for eksempel bruges, når jeg skal rådgive en kunde. 

Før ville jeg måske allerede have placeret kunden i en kasse 

med et løsningsforslag efter første sætning. Nu er jeg mere åben 

over for at finde ud af, hvad kunden egentlig har behov for.” 

Hverdagen skal med 

Malerkunst og døde fluer rangerer ikke højst på hitlisten, 

når bankerne fremviser deres egne lister over kursustilbud til 

de ansatte. Generelt er holdningen, at kurserne skal afspejle 

medarbejdernes hverdag og arbejdsfunktion for at give et ordentligt 

udbytte. 

”Jeg tror, at vi i banken er vant til at tænke i rammer, og derfor 

er det utroligt vigtigt, at medarbejderne kan sætte kurset i 

forbindelse med hverdagen. Ellers hjælper det ikke noget”, 

forklarer Tino Dahl, som er gruppechef for faglig og personlig 

udvikling i Danske Bank. 

Hos Jyske Bank er holdningen den samme. Man vil ikke sende 

folk på kursus i noget, der ikke har relevans for hverdagen. 

”Vi har ikke lavet rene kreative kurser, da behovet ikke har 

været der. Vi vil have sat forløbet i relation til hverdagen. Der skal 

være en idé med det, da det også er forretningsorienteret”, siger 

Mogens Hansen, der arbejder med kursusudvikling i Jyske Bank. 

På det punkt er der stor uenighed mellem aktørerne på 

kursusscenen. Jørgen Rosengaard er instruktør på Finansforbundets 

kursus, hvor deltagerne får vendt op og ned på deres 

verdensbillede ved hjælp af maling og pensel. Ifølge ham er 

det netop vigtigt, at medarbejderne bliver placeret i nogle 

rammer, der er radikalt anderledes end deres hverdag. 

”Når de kommer på kurset, prøver jeg helt bevidst at give 

dem nogle chok for at synliggøre kontraster og få dem løsrevet 

fra de vante tankebaner. Det gør jeg blandt andet ved at placere 

dem i et tomt rum, hvor der kun er staffelier og lærreder.” 

Han sammenligner med at komme hjem efter en rejse og 

opdage, at tingene pludselig ser anderledes ud. 

Den kunstneriske rådgiver 

Selvom der ikke er enighed om, hvordan kreativiteten skal 

nå ud til skrankerne og kontormøblerne, så tvivler ingen på, at 

det er nødvendigt i sektoren. 

Kunderådgivningen er et af de områder, hvor de ansatte 

med stor fordel kan gøre brug af deres kreative evner. 

”Der er ikke to kunder, der er ens, og derfor er det utrolig 

vigtigt, at man kan omstille sig og være kreativ i måden at stille 

sine spørgsmål på som kunderådgiver”, siger Mogens Hansen 

fra kursusudvikling i Jyske Bank. 

Men kan man være kreativ uden at være kriminel, hvis man 

for eksempel arbejder ved kassen eller bogføring? Her har 

Mogens Hansen også et bud. 

”Det er klart, at man ikke kan være kreativ med tallene, 

men her handler det mere om at være kreativ i arbejdsgangene. 

Hvis medarbejderen kan lægge to arbejdsgange sammen 

til en, er det også en måde at være kreativ på.” 

Medarbejderne bliver opmærksomme på tilfældighederne, 

når de sættes uden for de vante rammer. Det kan ifølge Jørgen 

Rosengaard bruges i banken. 

”Ved at sprænge rammerne får medarbejderen et værktøj 

til at se deres arbejde fra flere sider, og derved skabe nye 

ideer.” ■


Kursusscenen 




TEMA: Lederens nye dagsorden


Ledelse kræver 

følelse og fantasi 

Lederrollen er under stadig pres i en tid, hvor den 

traditionelle hierarkiske organisationsform er i opbrud. 

Den moderne virksomhed er helt anderledes afhængig 

af medarbejdernes kompetence og deres evne til at 

arbejde sammen. Det betyder, at empati og sociale og 

kreative kompetencer er i høj kurs. De ledere, der er 

svage på de bløde kompetencer, er svage ledere i 

fremtiden. 

Af Elisabeth Teisen & Carsten Rasmussen 

Foto: Anders Hald 





Mange virksomheder ledes 

efter forældede principper 

Overalt er den hierarkiske arbejdsplads i opbrud. I takt med at medarbejderne i højere 

grad selv planlægger og udfører deres opgaver, skal lederne finde deres berettigelse i 

nye lederroller, mener professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus 

Det begyndte i en bilfabrik i Detroit. Her havde den amerikanske 

ingeniør Frederick Winslow Taylor, som begrebet ”taylorisme” 

er opkaldt efter, indrettet produktionen ud fra den 

grundholdning, at arbejderne var dumme og dovne. Derfor 

skulle de have pisken over nakken. 

Taylors mekaniske ledelsestænkning var bygget op på 

standardisering, mekanisering og specialisering og har i høj 

grad lagt grunden til den vestlige verdens levestandard. 

”Den forenklede sum af Taylors virksomhedsledelse har 

som mantra: Enhver passer sit eget”, siger Steen Hildebrandt, 

professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen 

i Århus: 

Vi er endnu ikke kommet af med en indretning, hvor systemet 

står over mennesket. Tværtimod dominerer Taylors 

strukturtanker stadig i mange virksomhedsopbygninger, herunder 

også i bankerne”, siger Steen Hildebrandt. 

Meningsfyldt arbejde 

Det initiativ, som Taylor frabad sig hos kontorets og fabrikkens 

arbejdere, er mange virksomheder nu i færd med at give 

tilbage til den enkelte medarbejder. Mens det før var maskinerne, 

der repræsenterede værdien, og som skulle passes og 

plejes, er det nu menneskene. 

”I dag har vi den videnintensive virksomhed, hvis værditilvækst 

skyldes menneskelig udvikling og kreativitet, viden og 

samarbejde og ikke, at man producerer nogle fysiske produkter. 

I videnvirksomheden er mantraet: Ingen passer sig selv! – 

for at understrege forskellen til Taylors mekaniske ledelsestænkning”, 

siger Steen Hildebrandt. 

Den moderne virksomhed er helt anderledes afhængig af 

medarbejdernes kompetencer og deres evner til at arbejde 

sammen. Hvilket for eksempel betyder, at der i højere grad 

efterspørges empatiske, sociale, kreative og andre såkaldt 

bløde kompetencer. 

I de store virksomhedsbilleder møder vi også to meget forskellige 

typer af medarbejdere, siger Steen Hildebrandt: 

”Yderpunkterne er på den ene side den gamle industriarbejder, 

som får sin løn og bliver behandlet som en produktionsfaktor, 

og på den anden side dem der vil have privatliv, arbejdsliv og 

fritidsliv til at gå op i en højere enhed, og som vil have meningsfyldte 

opgaver og ledere, der kan forklare, hvorfor vi laver det, vi 

laver”, siger Steen Hildebrandt, der er forfatter, redaktør og 

bidragyder til mere end 100 bøger om ledelse og organisation. 

Den gode historie 

Lederrollen kommer under pres, når de traditionelle hierarkiske 

organisationsformer er i opbrud, siger Steen Hildebrandt. Til 

gengæld er den værdibaserede virksomhed, forandringsledelse, 

netværk, virksomhedsfortællinger og mange andre af tidens 

managementfilosofier spændende oplæg til de nye ledelsesopgaver. 

”Vi kan ikke længere lede ved hjælp af systemer, regler og 

forskrifter, men må mere og mere lede ved at tydeliggøre, hvad 

det er for værdier og holdninger, virksomheden står for. 

Begrebet om netværk er relevant for bankerne. En leder skal 

være i stand til at have mange typer af kontakter, flere typer af 

medarbejdere i banken og kunne indgå aktivt i netværk med 

interessenter både inden for og uden for virksomheden”, forklarer 

Steen Hildebrandt. 

Et fremtrædende succeskriterie hos lederen vil fremover være 

evnen til at fortælle historier, mener Steen Hildebrandt:


”Storytelling er blevet et ledelsesværktøj til at guide og 

hjælpe medarbejderne til selv at tage de rigtige beslutninger 

ved at fortælle historier fra virksomhedens liv. Lederen skal 

gøre komplicerede emner forståelige med billeder og metaforer. 

Det er historier, som medarbejdere, kunder og andre 

interessenter kan forholde sig til.” 

Respekt for mennesker 

Enhver virksomhed, der med et levn fra taylorismens dage 

bevidst eller ubevidst lader den enkelte medarbejder sidde og 

passe sig selv, ødsler med ressourcerne. Videndeling handler 

om, at den enkelte medarbejders viden kommer hele virksomheden 

til gode og ikke bare bliver inde i hovedet på den enkelte. 

Når opgaverne bliver så komplicerede, at det kræver, at 

flere mødes og hjælper hinanden, kræver det at lederen for- 

Den moderne virksomhed er helt anderledes afhængig af 

medarbejdernes kompetencer og deres evner til at arbejde sammen. 

står sig på mennesker, siger Steen Hildebrandt: 

”I mange faglige virksomheder er ledere mennesker, som i 

høj grad har lært at fokusere på det faglige, mens de er svage 

på nogle af de andre kompetencer, og det gør dem til svage 

ledere i fremtiden. 

I gamle dage ville vi sige, at banklederen er en faglig person, 

der har forstand på bankdrift. Det vil en bankleder fortsat 

være, men derudover er det et krav, at lederen har forstand 

på, hvad mennesker ønsker sig af en meningsfyldt arbejdsplads. 

Lederen skal have respekt og forståelse for mennesker 

og på, hvad det er for et liv, de har med sig, og som de vil have 

respekteret, når de er på job i banken.” ■ 





I Nordea er stakeholder dømt ude til fordel for 

shareholder, og det gennemsyrer synet på ledelse 

Ud med stakeholder, 

ind med shareholder 

Nordea har designet et omfattende lederudviklingsprogram, 

der skal bistå med at svejse virksomheden sammen til 

en enhed og skabe bedre resultater til aktionærerne. Men forventer 

man et klart svar på, hvilken teori Nordea baserer sin 

lederudvikling på, går man forgæves. 

”Vi har ikke fundet de vises sten eller en bestemt guru 

inden for ledelse. Men vi bygger på en række koncepter og 

værktøjer, som HR-sektionen har udviklet”, siger Steen Christensen, 

Head of Group HR Centre, Nordea. 

Det nærmeste, man kommer det, er, at der indgår elementer 

af både ”værdiledelse” og ”forandringsledelse” og tankegods 

fra begrebet ”den lærende organisation”. 

”Vi taler ikke mere om stakeholder value. Nu er det shareholder 

value, der tæller. Men varige resultater skabes kun, hvis 

medarbejderne er motiverede og engagerede”, siger Steen 

Christensen. 

Målinger skal bruges 

Lederen skal blandt andet kunne lægge en strategi for forretningen, 

han skal kunne se tingene fra oven, og han skal 

kunne skabe dialog og coache medarbejderne. 

”Ingen kurser og ingen udviklingsprogrammer kan skærme 

lederne mod konfliktfyldte situationer, som for eksempel at 

skulle give medarbejderne meddelelser, de ikke har lyst til at 

høre. Men lederne bliver forhåbentlig rustet til at håndtere 

også de vanskelige situationer”, siger Steen Christensen. 

Nordea har et omfattende system til at måle ledelsens 

kvalitet. Dels de årlige medarbejderudviklingssamtaler, hvor 

lederne kommer til samtale hos deres nærmeste chef. Dels 

skal alle 36.500 medarbejdere over intranettet hvert år besvare 

spørgsmål om deres egen tilfredshed med jobbet og deres 

daglige leder. Medarbejdersvarene munder ud i en rapport 

for hver af Nordeas ca. 3.500 ledere. 

Med udgangspunkt i rapporten har alle ledere en dialog 

med deres medarbejdere om, hvordan de fungerer som ledere 

og om, hvad der kan forbedres. 

”Enkelte ledere har efter dialog med banken fravalgt lederjobbet 

som et resultat af gentagne dårlige medarbejderevalueringer”, 

siger Steen Christensen. ■


Klædt dårligt på til personaleledelse 

Personaleledelse og faglig ledelse betyder mest for lederne i pengeinstitutterne. 

Det viser en undersøgelse blandt 350 ledere, der gennemgående prioriterer strategi lavt 

I de fleste job får man uddannelsen, der skal kvalificere til 

jobbet, før man får jobbet. Sådan er det ikke, når man bliver 

leder i den finansielle sektor. Lederuddannnelse får man først, 

når man har fået lederposten. 

Og selvom der sker en oprustning af kvalifikationer i forbindelse 

med lederstillingen, er der fortsat en del, der føler sig 

for dårligt klædt på til at varetage personaleledelsen. 

Det fremgår af en undersøgelse blandt 350 ledere i sektoren, 

der indgår i en større undersøgelse ”Lederpejling”, som 

er foretaget af professor Henrik Holt Larsen og Anne Mette 

Hjalager for FTF. 

58 procent af lederne, der er medlemmer af Finansforbundet, 

angiver, at de har en lederuddannelse. Men mange 

ønsker mere, og uddannelsesbehovet falder ikke med alderen. 

Læring på jobbet 

Meget læring foregår på jobbet, og coaching/mentoring og 

jobrotation har i langt højere grad vundet indpas i den finansielle 

sektor end på andre FTF-områder. Den formelle ledertræning 

kommer først ind på en tredjeplads, når lederne skal angive de 

vigtigste måder at lære ledelse på. 

Personaleledelse og faglig ledelse er det, der fylder mest 

for lederne. Men selvom de vurderer, at personaleledelsen er 

den vigtigste, bruger de langt mere tid på den faglige ledelse. 

Og ligesom personaleledelsen ikke tidsmæssigt får lov til at 

fylde så meget, føler lederne sig også for dårligt rustede til at 

håndtere den. Derimod vurderer næsten 70 procent, at de er 

godt klædt på til den faglige ledelse. 

Næsten halvdelen af lederne mener, at de personligt har 

behov for at lære mere om konflikthåndtering, og også de øvrige 

prioriterede ønsker til den personlige uddannelse ligger inden 

for personaleledelse. 

Den strategiske ledelse er gennemgående lavt prioriteret 

Ledere i Finansforbundet 

4.000 af Finansforbundets medlemmer er ledere. 

I de sidste to år har en fokusgruppe fungeret som 

ambassadør, talerør og inspirator. 

I efteråret deltog over 700 ledere i en række ”gåhjem-møder” 

og temadage for ledere. Temaerne var 

værdibaseret ledelse og Appreciative Inquiry. 

blandt de 350 ledere fra den finansielle sektor. Ikke overraskende 

betyder den mere på de højere ledelsesniveauer end på 

de lavere. Kvinderne prioriterer den strategiske ledelse højere 

end mændene. Kun ca. 5 procent anvender meget tid på strategisk 

ledelse. 

Når man spørger ledere, hvilke ledelsesmæssige kvalifikationer, 

der bliver størst behov for i fremtiden, peger 77 procent 

på forandringskompetence, og 85 procent mener, at det 

er evnen til at motivere og igangsætte. 

De allerfleste af Finansforbunds-lederne tager selv initiativet 

til deres uddannelse, og omkring 47 procent synes, det er 

fint, at Finansforbundet kommer med uddannelsestilbud også 

til ledergruppen. ■ 

Til september/oktober bliver alle ledere, registreret 

i Finansforbundets ledersegment, inviteret 

til nye møder. 

Finansforbundets tilbyder også medlemskurser i 

coaching og forandringsledelse målrettet ledere 

i ”Styrk dig selv”-programmet. 




En leder skal synge sangen 

Hvordan holder lederen gejsten oppe? Tre ledere diskuterer lederjobbet. 

En leder skal skabe mål og mening, og han kan ikke nøjes med at være 

bogholder 

Arbejdet med mennesker tænder dagens ledere. Det sjove 

og udfordrende ved lederjobbet er at være med til at udvikle, 

inspirere og flytte medarbejdere. Det er souschef Janne Vagner 

Christensen, Nykredit, chef for realkreditgruppen i Nordea, 

Otto Trap Hansen, og centerchef Christian Ulrich, Nykredit 

enige om. 

Men det er også det, der er svært at få tid til, siger Christian 

Ulrich: 

”Ledere har altid for lidt tid, og man kan være helt sikker på, 

at kunderne nok skal kræve deres. Interne rekvirenter i organisationen 

er også hurtige til at rykke for tingene, men medarbejderne 

rykker ikke. 

Du kan mure dig inde på dit kontor måned efter måned, og 

du risikerer, at medarbejderne først giver signal om, at det går 

skidt, når det er for sent.” 

Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvad man står for som 

leder og selv skabe plads til det, man finder vigtigt, siger 

Janne Vagner Christensen: 

”Samspillet i afdelingen, motivationen af medarbejdere og 

coaching er nogle af de områder, hvor du som leder kan gøre 

en forskel og skabe glæde og energi. Det kræver nærvær. 

Men tiden får du ikke, den skal du tage.” 

Lederen skal synge sangen 

Lederne har mange bolde i luften, og af og til føler Janne 

Vagner Christensen, at det kan være svært at få afstemt, hvad 

der sker i afdelingen og sikre sig, at alle medspillerne er klar 

over, hvad de går efter. 

”Det hænger også sammen med, at informationsmængden 

er enorm, og engang imellem forfalder man til bare at sende 

informationerne videre.” 

”Det er alt for nemt bare at sætte sine initialer på og trykke 

på videresend. På den måde holder man medarbejderne 


som gidsel i en travl hverdag. Man kan jo altid henholde sig til, 

at de har fået informationen”, siger Christian Ulrich. 

For ham er lederens væsentligste opgaver at fungere som 

vejleder for medarbejderne, at skabe et godt miljø, at holde 

øje med bundlinjen og at være det fyrtårn, som de andre pejler 

efter for at finde logikken og meningen i jobbet. Og her er 

kommunikation en helt væsentlig forudsætning. 

”Som ledere kan vi ikke nøjes med at uddele teksten til 

sangen. En ordentlig leder skal synge sangen, så medarbejderne 

får en ide om, hvordan den skal lyde. Det er lederen, der skal 

skabe mål og mening. Det er ikke længere nok at være bogholder”, 

siger Christian Ulrich. 

Bundlinjen sætter dagsorden 

I den finansielle sektor er der i de seneste år fokuseret så 

meget på bundlinjen, at den nemt kommer i konflikt med de 

værdier, topledelserne proklamerer som de bærende. 

”Som leder kan det være svært at holde værdierne højt og 

lade være med at lade sig tyrannisere af bundlinjen. Vi fungerer 

jo i organisationer med mange kontrolsystemer”, siger 

Janne Vagner Christensen. 

”Det gælder også om at give bundlinjen en mening for 

medarbejderne. Vi har jo altid været en salgsorganisation. For 

ti år siden var det bare pakket lidt pænere ind. Nu er salget 

kommet i fokus. Men det er ikke nok, at vi som ledere nøjes 

med tale om indtjening og rentabilitet på morgenmøderne. 

Det er jo på kort sigt ret ligegyldigt for medarbejderne. 

Alle vil have indflydelse og kunne påvirke deres arbejdsdag. 

Derfor er det også lederens ansvar at sige fra op i systemet, 

hvis tingene er ved at løbe af sporet, og der bliver stillet urealistiske 

krav”, siger Christian Ulrich. 

Det hele er ikke så selvfølgeligt mere, siger Otto Trap 

Hansen:


”Indtil prikkerunderne i 1992 følte alle finansansatte, at de 

sad i livstidsstillinger. Sådan er det ikke mere. Derfor har resultaterne 

også en betydning for, om medarbejderne føler sig 

trygge, og som ledere er det en af vores basale opgaver at 

sørge for, at arbejdsmængden svarer til bemandingen.” 

Men man skal heller ikke gøre lederjobbet sværere end det 

er, mener han: 

”Grundlæggende ligner det jo mange andre job med noget, 

der er sjovt og andet, man helst ville være fri for. De fleste 

medarbejdere er jo indstillet på at yde et ordentligt arbejde, 

og hvad angår sagsbehandlingen, er alle mine medarbejdere i 

afdelingen dygtigere end jeg.” ■ 

“Det er nødvendigt at gøre sig klart, hvad man står for 

som leder og selv skabe plads til det, man finder vigtigt”, 

siger Janne Vagner Christensen 

Tre nyttige hjemmesider for ledere 

MindLabs 

MindLabs er Økonomi- og Erhvervsministeriets 

interne væksthus for 

kreativitet og innovation. 

www.mind-lab.org 

Ledernes website 

Hos Ledernes Hovedorganisation kan 

man finde nyheder samt masser af 

information og vejledning om alle 

de områder, der interesserer ledere. 

www.lederne.dk 

Center for ledelse 

Center for Ledelse er en uafhængig 

udviklingsorganisation for det 

danske erhvervsliv. Her kan man 

finde artikler som kilde til viden. 

www.cfl.dk 





I Peter Plys’ fodspor 

Det farlige ved tal og mål i ledelse er, at mennesker automatisk retter deres handlingen ind efter 

det, der måles på. Ledelsesteorier får et skud for boven, når forskningsprofessor, dr. phil. Verner C. 

Petersen kritiserer vores mani med måling 

”Stort set alle teorier om ledelse og organisation importerer 

vi direkte fra USA. Desuden er mange baseret på en pseudorationalitet. 

Man tror, at de man kan måles, vejes og testes, siger 

Verner C. Petersen. 

Som en yndlingsaversion nævner Verner C. Petersen vidensregnskaber, 

hvor virksomheder rask væk kaster sig ud i at indsamle 

data om udgifter til medarbejderuddannelse, antallet af 

computere eller sågar nye telefonanlæg under overskriften 

”videnværktøjer” uden at have gjort sig klart, hvad viden er, og 

hvad der tilsigtes med regnskabet. 

Når teorierne ikke desto mindre får så stor udbredelse, er det 

fordi virksomhederne ifølge Verner C. Petersen agerer ligesom 

Peter Plys, der leder efter væseldyret. Peter Plys går i ring, og 

for hver gang han er nået én gang rundt, kommer der flere fodspor. 

”Når så mange er gået den vej, må jeg være på rette vej”, 

tænker Peter Plys. 

”Virksomhederne gør præcis det samme: Alle de andre gør 

det, så må vi nok også hellere”, siger Verner C. Petersen. 

Træller for tal 

Det farlige ved tal og mål er, at mennesker automatisk retter 

deres handlinger ind efter det, der måles på, og glemmer resten. 

”For eksempel er spørgsmålet om forholdet mellem salg og 

rådgivning i bankerne et dilemma. Ingen tror efterhånden på, at 

bankerne rådgiver. Og det er heller ikke det, der sker, når der 

samtidig sættes salgskampagner i værk. Så vil det uvægerligt 

være salgsmålet, der styrer handlingerne.” 

Kunden er chef 

”Ledelse handler om at lære, hvordan alle virksomhedens ansatte 

skaber en meningsfuld fremtid sammen”, siger Göran Carstedt, 

tidligere direktør i Volvo og Ikea. 

”Hvis medarbejderne føler sig inviteret indenfor og får lov til at 

arbejde med noget, der er meningsfuldt og lærerigt, opstår den 

energi, der er nødvendig for at løse de forskellige opgaver. Det 

gælder om at skabe tillid og at få medarbejderne til at turde at 

Verner C. Petersen vurderer, at vi er kommet langt over 

grænsen med vores mani for at sætte tal og mål på alt, og at 

ledelse er ved at udarte sig til et absurd marionetteater, der 

gør medarbejdere dumme og uansvarlige. 

Det gælder ifølge Verner C. Petersen om at have mere tillid 

til de tyste værdier og den tavse viden. Det er de værdier, 

som kitter samfundet sammen og er grundlaget for vores kultur. 

Og det er de værdier, der giver mavepine og røde ører, 

hvis vi overtræder dem. 

Værdier og vinduespynt 

”Derfor er der forskel på værdiledelse og værdibaseret ledelse. 

Det er pjank, udvendighed og meningsløs vinduespynt 

at sætte sig ned og finde værdierne. Men meget er vundet, 

hvis medarbejdere forstår ideen, meningen og retningen. Der 

er for eksempel ikke mange virksomheder, der kan prale med 

finere værdier end energigiganten Enron, hvis ledelse svindlede 

for milliarder.” 

Ved at bevare tvetydigheden, uklarheden og gråzonerne 

giver man plads til skøn, selvstændig vurdering, hensyn, personligt 

ansvar og indsigt. 

”Det lyder måske besværligt, men det fungerer i hverdagen. 

Tænk for eksempel på hvordan vi er i stand til at formulere 

os i præcise sætninger tilpasset situationen og omgivelserne 

uden at kunne gøre rede for de grammatiske regler”, 

siger Verner C. Petersen. ■ 

slippe sig løs. Det skal være tilladt at begå fejl, så kommer engagementet 

og nyskabelserne.” 

Det kræver ifølge Göran Carstedt en fuldstændig nyvurdering af, 

hvad ledelse betyder. 

”Man skal indse, at kunden er chef, at medarbejderen er partner, 

og at lederen er tjeneren, som hjælper organisationen til at tage 

de nødvendige skridt.”


Det farlige ved tal og mål er, at mennesker 

automatisk retter deres handlinger ind efter 

det, der måles på, og glemmer resten. 





Ordrer er gammeldags 

Lederen holder ikke længere øje med, om den enkelte udfører sit arbejde. 

Via medarbejdersamtaler lader man den enkelte styre sig selv, mener filosof Morten Fuglsang 

Før stak lederen ordrer ud og sagde: Sådan skal det være! 

Nu gør lederen via medarbejdersamtaler det til den enkelte 

medarbejders ansvar at tilrettelægge sit arbejde. Ledelse 

kommer ikke længere ovenfra, men indefra. Fra virksomhedens 

side forventer man fleksibilitet, initiativ og engagement 

af sine medarbejdere. 

”Hvor man før havde regler, der både var neurotiske og 

angstfremkaldende, men som institutionen stod for, så havde 

det arbejdende menneske til gengæld et frirum, nemlig sit privatliv, 

sin fritid, så er det i dag ikke muligt at forsvinde væk fra 

institutionerne. 

De begreber, vi bruger, har ingen modbegreber. Du kan 

dårligt gå til modangreb og sige: Jeg vil ikke være lærende! Jeg 

vil ikke være fleksibel”, forklarer filosof Martin Fuglsang, som 

er lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen 

i København. 

De moderne ledelsesteknologier refererer til et klassisk 

vesterlandsk frihedsbegreb, hvor individet er sat i centrum, 

men hvor det samtidig er gjort usynligt, hvordan disciplineringen 

egentlig sker. 

”De moderne ledelsesbegreber disciplinerer igennem angst, 

skyld og anger”, siger Martin Fuglsang. 

Usynlig ledelse 

Den gamle leder holdt skarpt øje med, at en medarbejder udførte 

sit arbejde, mens den nye leder bygger institutionelle rum, 

hvori den enkelte medarbejder kan udfolde sin egen selvudvikling. 

Man skal være villig til at reflektere over sig selv og til at bearbejde 

personlig adfærd og holdning til arbejdet. Konsekvensen 

er, siger Martin Fuglsang, at adskillelsen mellem privatliv og 

arbejde går i opløsning. Også mens du holder fri fra arbejde, skal 

du forholde dig til, hvordan du undergår en livslang læring. 

Lederen er ansvarlig for, at denne type selvdisciplinering, 

der ikke er ordrebaseret, kan fungere usynligt, men det betyder 

ikke, at lederen er ondskabsfuld, vulgær eller fordækt, fordi 

lederen er underlagt den samme selvdisiplinering, understreger 

Martin Fuglsang: 

”Egentlig er der ikke meget forskel på, hvad en medarbejder 

skal håndtere, og hvad en leder skal håndtere. Lederen bliver også 

en servicemedarbejder, der servicerer de ansatte. Mange oplever, 

at det fungerer godt, når de går ind til medarbejdersamtalen 

og får sammenhæng mellem arbejde, privatliv, hund og kat. 

Lederen skal være denne transparente enhed, hvor alle 

medarbejderne kan blive ved med at være selvudviklende. Det 

bliver lederens opgave at være den krop, hvor organerne kan 

organiseres, og det er ikke nogen nem opgave”, siger Martin 

Fuglsang. ■


Ledere af egen avl 

De fleste pengeinstitutter undlader at hente nye ledere fra et andet pengeinstitut, 

fordi det giver et bedre ståsted for en ny leder at kende kulturen på stedet 

Den enkelte virksomhed løber en risiko for indavl, 

hvis man kun rekruttere ledere fra egne rækker 

Dårlig yngelpleje i banken indebærer risiko for, at gode en ny chef deroppe helt alene, er medarbejderne de eneste, 

lederemner ikke kan hentes fra egne rækker. Den øverste han kan lære Jyske Bank-kulturen fra. Det giver et helt andet 

ledelse kan ganske enkelt ikke sidde og vente på, at egnede 

lederemner dukker op helt af sig selv. I Jyske Bank sidder de da 

og mere sikkert ståsted at komme fra Jyske Bank.” 

heller ikke og venter, men forsøger aktivt at rekruttere fra Den gode leder 

egne rækker. 

I Jyske Bank kan medarbejderne selv melde sig som leder- 

”Det er en målsætning for os at hente ledere blandt egne emner. Banken har en institution, den kalder lederudviklings- 

medarbejdere, fordi vi vil udvikle vores egne ledere”, siger afhuse. I et forløb på et års tid får potentielle ledere mulighed for 

delingsdirektør i Jyske Bank, Karsten Seeberg. 

at afprøve og afklare, om lederrollen er noget for dem. 

Han mener, at der er meget stor forskel på at være leder i Jyske Bank har er en idealopstilling for, hvordan man ser den 

Jyske Bank og leder i andre pengeinstitutter. 

gode leder. Først og fremmest ønsker man selvstændige 

”I en gældende kultur er det svært på lederplan at rekrut- mennesker, forklarer Karsten Seeberg: 

tere udefra. Desuden giver det en ny leder et ståsted at kende “Den gode leder udstråler ro og overblik, viser mod, faglig 

kulturen i forvejen.” 

indsigt såvel som selvindsigt. Men der hører mere til”, siger 

Muligvis løber virksomheden en risiko for indavl, når der Karsten Seeberg: 

ikke bliver lukket nyt blod ind, erkender Karsten Seeberg: 

”En leder skal have indfølingsevne, situationsfornemmelse 

”Kommer du udefra som leder, har du noget med i bagagen. og kunne støtte sine medarbejdere, og så skal lederen være 

Vi har prøvet at rekruttere udefra, men det tager lang tid, hvis motiverende at være i nærheden af og i det hele taget kunne 

vi skal have en ny afdelingsdirektør i Frederikshavn. Sidder der begejstre sine omgivelser i det daglige arbejde.” ■ 

1 

De finansielle virksomheder har en lang tradition for at lede på den traditionelle måde. 

Det kan skyldes den meget kontrol for at forhindre svindel med penge og hierarkiet 

omkring bevillingsmyndigheden. Sektoren er tillige meget lukket om sig selv. 

Mange medarbejder er beskæftiget i samme virksomhed hele deres arbejdsliv, og 

virksomhederne er selvproducerende med ledere. De finansielle virksomheder er derfor 

i dag meget mere traditionsbundne og mindre fleksible end det øvrige erhvervsliv. 

Kilde: Fremtidens Finansielle Arbejdsplads, Finansforbundet, marts 2002 





Lyt til signaler på frustrationer 

En mellemleder skal aflæse de første signaler på stress og frustration hos medarbejdere, 

når virksomheden gennemfører ændringer, siger organisations- og ledelseskonsulent 

Klaus Stagis. Mange ledere er ikke klar over deres lederrolle 

”Ikke mange finansansatte beskæftiger sig med det, de 

oprindeligt blev ansat til. Måske sidder de samme sted, men der 

er blandt andet sket et skift fra rådgivning til salg – en ændring, 

der bevidsthedsmæssigt kan fylde ligeså meget som store 

organisationsændringer og fusioner”, siger Klaus Stagis, der er 

uddannet speciallæge i arbejdsmedicin og har diplom i organisationspsykologi. 

Ændringerne tvinger lederen til at ændre fokus, og samtidig 

skal han over for medarbejderne klart beskrive de nye krav 

og forventninger. 

”Det kræver, at lederen er åben for dialog. Lederen skal være i 

stand til at italesætte ændringers positive aspekter, men også de 

dilemmaer og frustrationer, ændringerne kan give, og han skal 

kunne aflæse signaler på stress og frustration, før der bliver sat 

ord på, så problemerne kan tages op i et fælles forum”, siger Klaus 

Stagis. 

Det er ifølge Klaus Stagis mellemledernes pligt at bringe 

medarbejdernes frustrationer videre i systemet, ligesom det 

er medarbejdernes ansvar at melde ud, når der er modstridende 

krav, eller de bliver mødt af krav, de ikke er klædt godt 

nok på til. 

”Det kan være en tung byrde, men den er væsentlig for tilliden 

og respekten, og i den sidste ende den eneste måde, man 

kan ændre noget på. Gør mellemlederen det ikke, reducerer 

han sig til lusen mellem de to negle”, siger Klaus Stagis. 

t 

Lederen skal holde fast 

For at fungere optimalt skal medarbejderne kunne se en 

mening, og der skal være en sammenhæng mellem det, virksomheden 

og ledelsen siger, og det den gør. Tidligere forventede 

medarbejderne, at lederen var den, der tacklede problemerne 

og fandt løsningen. Men så hurtigt, som ændringerne 

foregår, hverken kan eller skal lederne altid levere varen. 

”Lederen kan tillade sig at være usikker, hvis han til gengæld 

er parat til at lytte. Han må udnytte de ressourcer, der ligger hos 

medarbejderne. Og så er det lederens opgave at holde fast. 

Man kan holde nok så mange møder med vældig gode diskussioner 

og fine beslutninger. Hvis det hele fiser ud i ingenting, 

mister medarbejderne motivationen”, siger Klaus Stagis. 

Den gode leder skal delegere, og han skal sørge for, at 

medarbejderne er klædt på til de nye opgaver. 

”Forudsætningen for, at man er villig til at delegere, er, at 

man er helt klar over sin lederrolle, og hvilke opgaver den indebærer.” 

Desværre er der ifølge Klaus Stagis mange ledere, der lader 

sig friste af de regelrette, dagligdags opgaver, som man hurtigt 

kan se resultatet af – ”overspringshandlinger” kalder han det. 

”Men lederen skal hjælpes til at skabe sin rolle. Det er sjældent 

noget, man bare kan. Især fordi ledere jo fortsat ofte udpeges 

på baggrund af deres faglige kvalifikationer - som den 

bedste blandt ligemænd.” ■ 

Det psykiske arbejdsmiljø for ledere blandt Finansforbundets medlemmer 

Højt arbejdstempo, 

ofte eller meget ofte 

Leder(m) 72% 

Leder(u) 61% 

Andre 54% 

Tilfreds i jobbet, 

meget tilfreds 

Leder(m) 46% 

Leder(u) 33% 

Andre 33% 

Leder med personaleansvar, Leder(m). Leder uden personaleansvar, Leder(u) 

Læs hele undersøgelsen på www.finansforbundet.dk. 

Mine normer passer med 

virksomhedens, helt enig 

Leder(m) 38% 

Leder(u) 19% 

Andre 19% 

Føler stress, 

noget eller virkelig meget 

Leder(m) 28% 

Leder(u) 28% 

Andre 31%


Lederen skal hjælpes til at skabe sin rolle. Det er sjældent noget, 

man bare kan. Især fordi ledere jo fortsat ofte udpeges på baggrund af 

deres faglige kvalifikationer – som den bedste blandt ligemænd 




Respekten for stand-up magikeren Michael Leslie Ahlstrand er stor hos de professionelle og i 

de nordiske broderorganisationer, som kvitterede for hans indsats ved at udnævne ham til 

”Magiens Trofaste Ridder”.


Magiens trofaste riddere 

Michael Leslie Ahlstrand holder sig fra op-af-hatten ”kaninavl” 

og assisterende letpåklædte damer. Men til gengæld ikke 

fra kortkunster – med dankort som foretrukne rekvisitter. 

Samtidig er han god til at aflure de alternative terapeuters 

forførelse af forførbare mennesker 

Der er måske ikke så meget simsalabim over Michael Leslie 

Ahlstrand, som han sidder der, hvid skjorte og et ikke for opsigtsvækkende 

blåligt slips. I Danske Kommunikations diskrete 

mødelokale i Købmagergade i København. 

Det er der til gengæld tit og ofte uden for bankens arbejdstid, 

når han, iført artistens uniformsagtige outfit, udfører 

sine psykologiske bedrag i en selvskabt stilart som stand-up 

tryllekunstner. 

Med det givne mellemnavn Leslie, som er en arv fra hans 

tryllekunstnerglade fars mentor udi illusionskunsten, har han 

faktisk været prædestineret til at tage tryllestaven op. 

Og det må man sige, han har gjort. I modsætning til Leslie 

senior, som tillige håndterede hypnosen, har Michael Leslie 

Ahlstrand med næsten videnskabelig tilgang koncentreret sig 

om udviklingen af moderne tryllekunst. Den er i hans regi en 

stilart, som holder sig fra op-af-hatten ”kaninavl” og assisterende 

letpåklædte damer. Men til gengæld ikke fra kortkunster 

– med dankort som foretrukne rekvisitter, hvis han da ikke 

bare bruger publikums forhåndenværende søm. 

Kan holde på en hemmelighed 

Selv om matematisk studentereksamen og HH førte den 

39-årige pr-konsulent lige ind i en bankkarriere tur/retur fra 

Handelsbanken, NEVI Finans, Amagerbanken og til Danske 

Bank i 2000, en måned før storfusionen, så har flirten med 

magien, kombineret med en sund skepsis over for det okkulte, 

altid udgjort den anden side af Michael Leslie Ahlstrands jeg. 

Halvdelen af sit liv uden for bank, scene og cirkusarena har 

han viet til ledelsen af Magisk Cirkel Danmark, hvor han indtil 

for to år siden i godt otte år indtog posten som præsident, efter 

en årrække at have været vicepræsident for de 300 danske 

magikere. 

Respekten for stand-up magikeren Michael Leslie Ahlstrand 

er stor hos de professionelle og i de nordiske broderorganisationer, 

som for ikke så længe siden kvitterede for hans indsats 

ved at udnævne ham til ”Magiens Trofaste Ridder”. 

Optagelseskriterierne for Magisk Cirkel handler ifølge ham 

selv i virkeligheden ikke så meget om virtuositet som om den 

både enkle og hundesvære disciplin: At kunne holde på en 

hemmelighed. ”Det er måske derfor, faget tæller så få kvinder”, 

mener Ahlstrand. 

Konkret handler det om, at et medlem ikke må fortælle 

hemmeligheden, om hvordan han laver sit trick, videre til noget 

så profant som for eksempel et tv-publikum. 

Det hænger naturligvis sammen med illusionskunstens 

anatomi. For, som Michael Leslie Ahlstrand selv kommenterer: 

”Når du kender hemmeligheden, så forsvinder fascinationen.” 

Til gengæld kan han godt finde på at give den videre til en 

anden, som har samme ”ærlige” formål og vil bruge den i samme 

ånd, som han selv. 

Michael Ahlstrands arbejdsmark som stand-up tryllekunstner, 

der kombinerer tricks med komik og ord, er stor. Lige fra 

private selskaber, firmafester til omkredsen af Cirkus Arenas 

manege, når den danner ramme om de dinnerforestillinger, 

som er en del af moderne cirkus’ forretning. 

Selv om Michael Ahlstrand har stor succes, så oplever også 

han, at der er folk blandt firmafestens publikum, som stønner 

”åhh..”, når han præsenteres som tryllekunstner. Men netop 

Michael Ahlstrands performance, som består i et interaktivt spil 

med publikum, er eksempel på, at også inden for magikerens 

Interview 

Af Jytte Arntzen, 

freelancejournalist 

Foto: Stig Stasig 



Interview 


metier sker der fornyelse, og at moderne tryllekunst 

handler om udvikling af stadig mere avancerede metoder og 

teknikker. Michael Ahlstrand er talsmand for, at den væsentligste 

ingrediens i at skabe bedraget, ikke så meget handler 

om behændighed, men om psykologien bag. 

Intet overnaturligt 

Psykologi og også alle arter og afarter af det okkulte, men 

især spiritisme, clairvoyance, telepati mm., optager næsten lige 

så meget af tiden uden for banken som trylleriet. Som tryllekunstner, 

der professionelt supplerer sine årlige indtægter fra 

banken med at bilde publikum fup og fiduser på ærmet, er 

Ahlstrand nemlig temmelig god til at lure de alternative terapeuters 

mere eller mindre bevidste forførelse af forførbare 

mennesker af. 

Som tryllekunstner er Michael Leslie 

Ahlstrand temmelig god til at lure de alternative 

terapeuters mere eller mindre 

bevidste forførelse af forførbare mennesker. 

Michael Ahlstrand er som lægmand med i et fornemt selskab 

af akademiske forskere, som for eksempel religionshistorikeren 

Michael Rothstein, der ud fra forskellige videnskabelige tilgange 

skriver om ”det uforklarlige”. 

Han har således leveret bidrag til tre skeptikerbøger, senest 

”Politikens Bog om det alternative”, og han er endvidere efterspurgt 

som foredragsholder om dette emne i aftenskoler og 

foreninger. 

Til hverdag arbejder han som pr-medarbejder med ansvar 

for Danske Banks centrale pr-aktiviteter, hvor han med stor 

fornøjelse trækker på inspiration fra sin kreative fritid, når han 

konciperer ideer til arrangementer og events. ■ 

Vil du vide mere om Michael Leslie Ahlstrand, så gå ind på 

www.magic4you.dk


Fast overarbejde 

Danske Bank fyrer med den ene hånd og deler overarbejde 

ud med den anden. Seneste gimmick er at lokke de ansatte 

til lørdagsarbejde med en bonusordning 

Danskernes tilsyneladende uendelige lyst til at lægge boliglån 

om har endnu en gang sendt en konverteringsflodbølge 

ind over Danske Banks lånesagsafdeling, RD Service, og 

druknet de ansatte i arbejde. 

Hårde rationaliseringer gennem de seneste år har betydet, 

at afdelingen slet ikke er gearet til at klare de belastninger, 

konverteringerne giver. Ikke desto mindre fortsætter banken 

med at reducere i antallet af medarbejdere og i stedet forsøge 

at klare sig igennem på andre måder. 

Så sent som ved årsskiftet blev 23 ansatte i RD Service i 

Aalborg fyret på trods af, at der var masser af arbejde. Selv 

efter at de havde fået deres fyreseddel, blev de opfordret til 

at arbejde over. 

Nu forsøger banken så at tage hånd om problemet på en 

mere kontant måde end tidligere. Sidste nye redningsplan går 

ud på at vifte de ansatte om næsen med en posefuld bonuskroner, 

hvis de går med til at skippe lørdagens morgensøvn og 

familiehygge og i stedet bruge dagen på at ekspedere lånesager. 

Lovløst land 

Den første lørdag, de ansatte ofrer på sagen, får de almindelig 

overarbejdsbetaling, men kommer de igen lørdagen 

efter, får de 1.000 kroner ekstra med hjem. De næste to lør- 

E 

dage giver yderligere 600 kroner pr. styk, mens den femte 

lørdag med overarbejde udløser 800 kroner i bonus. Dermed 

kan de ansatte nå op på i alt 3.000 kroner for deres indsats, 

svarende til ca. 100 kroner ekstra i timen – hvis altså de holder 

sig på minimumskravet om seks timers arbejde pr. gang. 

Bonusordningen har fået personalekredsen til at reagere. 

At der er overarbejde i afdelingen er nemlig efterhånden mere 

reglen end undtagelsen, og formanden for Danske Kreds, Peter 

Michaelsen, mener, at bankens nye gulerod er en uacceptabel 

sammenblanding af overenskomsten og bonussystemet. 

”Hvis det er nødvendigt at etablere et ”systematisk” overarbejde, 

vil vi som minimum have en ordentlig aftale om honoreringen. 

Ikke bare en bonusordning, som ledelsen kan fastsætte 

efter forgodtbefindende. Ved at bruge en bonusordning 

forsøger banken at slippe uden om kredsen, men det grænser 

til lovløst land, og det kan vi ikke acceptere”, siger han. 

Danske Kreds venter nu spændt på et udspil fra ledelsen 

om, hvordan problemet kan undgås i fremtiden. 

”Ledelsen har gang på gang lovet bod og bedring. Den har 

lovet bedre planlægning, bedre systemer og mindre overarbejde, 

men indtil videre har vi ikke kunnet mærke den store 

forskel”. ■ 

111 

Lørdagsarbejde 




Finans Senior Rejser 

Flyrejse til TOSCANA 23. til 29. september Max 49 personer 

***+ hotel Pris 5.800 kroner i dobbeltværelse (enkelt 

+700 kroner) Fly (Sterling) tur retur Milano Seks 

overnatninger inkl. morgenmad og aftenmenu Dansk rejseguide 

på alle udflugter. 

Af hensyn til reservation af flybilletter er hurtig tilmelding 

nødvendig, dog senest 14. juni. Depositum 1.140 kroner 

indbetales, når rejsebekræftelse foreligger, restbetaling 30 

dage før afrejse. 

Tilmelding til 

Alex Wagner, tlf. 43 64 75 14 

email hanne.alex.wagner@mail.dk 

Gunner Schmidt, telefon 74 76 14 00 

email gunnerlisbet@post.tele.dk 

1. dag 

Rejsedag. Indcheckning af bagage kl. 10.30. Afgang fra København 

Lufthavn kl. 11.45 ankomst Bergamo Lufthavn 

(Milano) kl. 13.45. Afgang fra Bergamo Lufthavn cirka kl. 

14.30 til Toscana. Vi holder passende pauser undervejs. Ankomst 

på hotellet cirka kl. 18.30. Indkvartering, middag og 

resten af aften til fri disposition. 

2. dag 

Formiddagen til egen disposition. Kl. 14 busafgang til Lucca. 

Denne gamle by, som er omringet af en bymur der er cirka 

5 km lang. I byen er der restauranter, cafeer, forretninger 

og små markeder med hjemmelavet håndværk og hjemmebagte 

kager. 

3. dag 

Kl. 10 busafgang til Pisa hvor vi sigter direkte efter det skæve 

tårn - Torre del Pendente. Her vil der være mulighed for 

at studere tårnet, Domkirken og Dåbskappellet. Fra Pisa forsætter 

vi ind i Toscana til byen Monte Carlo. Her skal vi spise 

frokost på en lille vingård. 

4. dag 

Kl. 10 bafgang mod Siena. Her skal vi først og fremmest se 

La Piazza del Campo, af mange betragtet som den smukkeste 

middelalderplads i Italien. Bakker nær Siena er dækket af 

vinmarker. Her dyrkes især Sangiovesedruen, som presses 

til Chiantivin - Italiens mest kendte. 

5. dag 

Kl. 8.30 kører vi nord på til byen La Spezia. Området hedder 

Cenque Terre - de fem byers land. Vi sejler til Monterosse, 

som ligger på en klippevægt. 

6. dag 

Stor badedag. Hele dagen til fri disposition. 

7. dag 

Hjemrejse. Vi holder passende pauser undervejs til eventuel 

en let frokost. Kl. 14.45 flyafgang fra Bergamo til København. 

Ankomst København kl. 16.45. 


Boligrådgiveruddannelsen 

som fjernundervisning 

Det Danske Ejendomsakademi starter 

nye fjernundervisningshold via Internettet således: 

Erhvervsret I og II 

(forberedelse til 

ejendomsmægleruddannelsen) 

Kursusstart: April 2004 

Eksamen: Januar 2005 

Tilmeldingsfrist: 15. februar 2004 

Holdet er åbent for tilmeldinger. 

Kursusafgift: kr. 7.000 

Kursusafgiften omfatter: 90 lektioner, 2 

internatkurser på hotel à 2 dage med 

fuld forplejning. 

Ejendomsjura 

Kursusstart: August 2003 

Eksamen: Januar 2004 

Tilmeldingsfrist: 25. juli 2003 

Holdet er åbent for tilmeldinger 





Det Danske Ejendomsakademi 

Kirketoften 7, box 110 9500 Hobro 

Ejendomshandel 

Kursusstart: August 2003 

Eksamen: Maj /juni 2004 

Tilmelding: 25. juli 2003 

Holdet er åbent for tilmeldinger 





For samtlige kurser omfatter kursusafgiften 

endvidere: udleveret materiale og deltagelse 

i eksamen, men ikke bøger. 

Der tages forbehold for overtegning/ 

for få tilmeldinger, samt for ændringer i 

kursusafgiften for hold med holdstart 

mere end et semester fremme i tiden. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse 

på tlf. 98 52 14 55 til sekretær 

Susanne Munkholm eller koordinator 

cand. jur. Birgitte Rolighed (ferielukket 

uge 28, 29 og 31) eller på 

http://www.hgmf.dk 

Forsikringsakademiet 

lancerer i andet halvår 2003 et nyt og udvidet kursusprogram 

inden for 

Personlig Kompetenceudvikling 

med følgende hovedoverskrifter: 

Medarbejderens kompetence i samspillet med kunden 

Kommunikativ kompetence mellem medarbejderne 

på arbejdspladsen 

Medarbejderens personlige kompetence 

Kompetence i undervisning og formidling 

Det nye kursuskatalog kan rekvireres via e-mail: 

uddannelse@forsikringsakademiet.dk 

Du kan læse mere om kurserne på vores hjemmeside: 

www.forsikringsakademiet.dk 

under kurser i Personlig Kompetenceudvikling 

eller ring til os på telefon 45 16 50 00 

Forsikringsakademiet


Gamle mænd og døden 

Af Ole Michelsen, gennem 17 år vært på DR’s 

filmprogram ”Bogart”. Ole Michelsen har lagt 

Bogart-hattene og er gået på pension 

Der er to gamle mænd, jeg føler mig knyttet til. På meget 

lang afstand giver de mig dårlig samvittighed. De vil have besøg. 

Mails er de hinsides, og telefonsamtalerne har det med at 

munde ud i det frygtelige spørgsmål: Kommer du ikke snart og 

besøger mig? 

Begge er store personligheder med smukke sjæle i smuldrende 

kroppe. Den ældste har brugt sit liv på at udgive fremragende 

litteratur. Det gør ham til en fattig pensionist. Den 

yngre har malet gennemtænkte billeder af sine drømme 

og sine brændestabler. Det gør ham til en beskeden folkepensionist. 

Forlæggeren er ikke selvoptaget. Han har formidlet oplevelser 

til andre hele sit liv. Kunstmaleren er så selvoptaget, 

at han elsker hver stund tilbragt i eget selskab, og når han vil 

have mit besøg, er det ikke for at høre om mit liv, men for at 

fortælle mig hvor vidunderligt livet har behandlet ham. 

Forlæggeren vil gerne have et frisk pust fra den verden, 

hvor man går rundt på sine to ben. Han vil gerne høre, hvad jeg 

læser. Han har selv læst de bøger, der skal læses. Derfor tager 

jeg heller ikke en bog med til ham, men en flaske Campari. Den 

skal straks lukkes op, og han drikker med synlig glæde. ”Ak ja, 

det har jeg altid elsket”. Men næsten alt andet har mistet hans 

interesse. Han er lige flyttet ind på et udmærket, men beskedent 

plejehjem, og jeg spurgte ham, hvad der er blevet af hans 

møbler og bogsamling. Det ved jeg ikke, svarede han prompte, 

og jeg er også fuldstændig ligeglad. 

Den sidste sætning nød jeg. Tænk at nå det punkt, hvor 

man helt klarhjernet kan give afkald på den så forjættende 

materielle verden. 

For den forhenværende elegantier, min gamle forlæggerven, 

er der en ting tilbage: Kærligheden. Og det er ikke den bløde 

altfavnende humanistiske kærlighed til alt, hvad der spirer og 

gror. Den store himmelske kærlighed. Det er den stærke mandtil-kvinde-kærlighed 

til en 30 år yngre kæreste. Han er besat 

af hende som en forelsket yngling. Jeg holder ham i hånden og 

kan mærke lidenskaben gennem den tynde nedslidte krop. 

Kunstmaleren kan ikke stå på sine ben, så man har indrettet 

ham i en seng i den lille mørke stue langt ude på landet. Men 

uanset hvor lille et areal han tilmåles, gør han det, som han altid 

har gjort. Han skaber sit eget univers. Fyldepen, blæk, tegnepapir, 

bøger, termokande, slik til kattene, kort sagt hvad en 

mand har brug for inden det tæppefald, han ikke frygter. 

Hans øjne hænger ved kattene. De er så mange, at der altid 

er en til at tage vagten på den gamle mands dyne, og han nyder 

det. Han er, som han siger, forberedt. Men jeg har ikke 

specielt travlt, tilføjer han. 

Jeg suger ham til mig – denne mærkelige gamle mand, som 

sidder dér armeret med en uovervindelig livsglæde. Jeg ved 

ikke, hvordan man bærer sig ad med at sætte så megen kvalitet 

ind på sin konto. Hans er uudtømmelig. Og den lille tynde 

reducerede mand har meget travlt. Han har en aftale med 

Vorherre, som har lovet ham et enormt landområde i evigheden. 

Her skal han og vennerne gennemføre alt det, de ikke 

fik færdiggjort i livet. Området er væsentlig større end Fyn, 

forklarer han, og hans projekt med mig er, at jeg skal lave alle 

de spillefilm, jeg har lyst til. 

Jeg kørte hjem og tænkte med glæde på mine to gamle 

venner. Jeg ville aflure dem kunsten at dø på en ordentlig måde, 

men de gav mig en lille lektion i at elske livet. ■ 

Slag på tasken 



Speaker’s corner 


JUNI 

Af Søren Steen Olsen, 

cand. Polit. og projektleder ved 

Institut for Fremtidsforskning 

Lever vi det lykkelige liv? 

På Instituttet for Fremtidsforskning har vi følgende sikre 

forudsigelse fra vores grundige studier af krystalkugler og 

kaffegrums: I fremtiden bliver vi rigere. 

Vi får råd til flere og bedre biler, flere og bedre møbler, mere 

og bedre forbruger-elektronik, flere og bedre computere, 

flere nyttige og endnu ukendte smarte indretninger, herunder 

for eksempel intelligente robotter. Vi får råd til flere udlandsrejser, 

og i det hele taget ekspanderer forbrugsmulighederne, 

både i mængde og i kvalitet, og de gør det for alle. 

Denne forudsigelse rejser to spørgsmål. For det første om 

man kan tro på det? Det korte svar er, at det kan man godt. 

Forudsigelsen er plausibel i lyset af vore erfaringer. Skulle 

fremtiden nemlig bringe stigende velstand, vil det ikke på nogen 

måde repræsentere et brud med den hidtidige udvikling. 

Det er tværtimod en lineal-fremskrivning af de sidste to hundrede 

års økonomiske og teknologiske historie. 

Det andet spørgsmål lyder: Bliver vi lykkelige af det? Og 

det er straks værre, for det er jo på den ene side et meget vigtigt 

spørgsmål, dybest set måske det allervigtigste. Og på den anden 

side er det umuligt at svare på. For hvad er lykken? Den er 

jo hverken gods eller guld, som en omfattende folkelig visdom 

med tilhørende sangskat vil overbevise os om. 

Lykkeniveauet 

Men hvad er den så? Ja, den kunne måske være livskvalitet 

og fællesskab. Eller fred, ro, harmoni, naturlighed, hygge. Og 

så taler vi pludselig om faktorer, som ikke kan gøres op i kroner 

og øre. Vi taler om, at den dynamik, der driver samfundets 

økonomiske og teknologiske udvikling, nedbryder og forandrer 

vante sammenhænge og skaber nye risici, for eksempel sundheds- 

og miljømæssige, og teknologiske og globaliseringsafledte 

som global terrorisme og miltbrand. For mange er 

udviklingen derfor forbundet med tab snarere end med gevinst. 

Som sagt er det umuligt at svare på, om vi bliver lykkeligere 

i fremtiden. Og dog. Man kan få en ide om det. Man kan simpelthen 

spørge folk, om de er lykkelige. Det har samfundsforskere 

gjort til EUs Eurobarometer, der flere gange årligt siden 

1973 har målt borgernes tilfredshed, ikke blot med EU (den er 

ofte til at overse), men også med livet som helhed. 

Det viser sig, at folk i de 15 EU-lande i store træk hverken 

er blevet mere eller mindre lykkelige. Lykkeniveauet er i gennemsnit 

ret stabilt og altså uafhængigt af økonomisk velstand, 

forureningstrusler, regeringens farve, arbejdsløshed osv. 

Men inden for hvert land er der en ligeledes meget markant 

tendens til, at folk med høj indkomst faktisk er mere tilfredse 

end folk med en lav indkomst. Og at arbejdsløse – uanset indkomst 

– er de mindst tilfredse. Det er for eksempel værre at 

blive arbejdsløs end at blive skilt. 

Danskerne topper i lykke 

Danskerne har på ethvert givet tidspunkt været den absolutte 

topscorer med hensyn til tilfredshed med tilværelsen. På 

den baggrund kunne det være nærliggende at konkludere, at 

det afgørende for, hvor lykkelige vi bliver i fremtiden, ikke er 

hverken økonomi eller teknologi, men om vi er danskere. Men 

det vil nok være at gå for vidt. 

Personligt tror jeg, at oplevelsen af lykke – eller i hvert fald 

det mindre absolutte begreb tilfredshed – har mindst lige så 

meget at gøre med ens forventninger til tilværelsen. Og disse 

ændrer sig sandsynligvis mindst i takt med de behov, man 

får opfyldt. Det behøver ikke at være et problem, for som 

et andet visdomsord fra folkedybet siger: Man skal aldrig 

være tilfreds, så får man det ikke bedre. Set i det lys kan danskernes 

tilsyneladende permanente lykketilstand til gengæld 

godt bekymre. ■


BANKPENSION SØGER 

Nytorv 11A 

Tlf. 58 56 01 71 

www.spartrelleborg.dk 

MIDDLE-OFFICE 

Vi søger en ny kollega, der skal være bindeled 

mellem investeringschefen og 

Regnskab/Økonomi. 

Dine arbejdsopgaver: 

• udvikling og vedligeholdelse af systemer 

til rapportering 

• kontrol og rapportering af risici og overholdelse 

af investeringsgrænser 

• overvågning af valutaafdækning, likviditetsstyring 

og udenlandske skattebetalinger 

• formuerapportering til ledelse, 

bestyrelse og medlemmer 

• opfølgning på aftaler med vores 

danske og udenlandske porteføljemanagere 

• registrering af data 

I det daglige refererer du til områdeleder 

Arne Rasmussen, Regnskab/Økonomi. 

Din profil: 

• du har en uddannelse i den finansielle 

sektor eller er HD/bachelor i 

økonomi/finansiering med viden om 

den finansielle sektor 

• du interesserer dig for tal, økonomi og 

investering 

• du arbejder selvstændigt og systematisk 

• du har stor erfaring med Excel 

• du taler og skriver engelsk 

• du trives med administrative opgaver 

Vi tilbyder: 

• god løn med betalt pension 

• fleksibel arbejdstid 

• personalegoder - fx frisk frugt, sundhedssikring 

og afspændingsmassage 

• attraktive lokaler i et grønt område med 

gode trafikforbindelser 

• røgfrit miljø 

Ansøgning og spørgsmål: 

Ring på 36 16 40 62 og spørg områdeleder 

Arne Rasmussen om jobbet og om os. Send 

din ansøgning og CV til os inden den 21. juli 

2003 gerne pr. mail til sekretariatsleder Tom 

Larsen, tl@bankpension.dk.Vi glæder os til 

at høre fra dig. 

Skovbogårds Allé 13 · DK-2500 Valby 

Tlf. 36 16 40 62 · www.bankpension.dk 

BANK//PENSION er en moderne pensionskasse for medarbejdere i den finansielle sektor, hovedsagligt lokale- og regionale pengeinstitutter. 

Vi er et team på 10 engagerede medarbejdere, der i samlet flok tager sig af rådgivning, sagsbehandling, udvikling og administration af pensionsordningerne for vores 

ca. 11.000 medlemmer.Vi leverer økonomisk tryghed for medlemmerne og deres familie ved at tilbyde udstrakt fleksibilitet i trygge rammer. 

Vores vision er at give vores medlemmer og hinanden “Overskud til det væsentlige” ved at leve op til vores fælles værdier: åbenhed, nærhed og ansvarlighed. 

- vi mangler dig i vores team! 

Vi søger en erhvervsrådgiver, en privatkunderådgiver og en 

kundemedarbejder, der vil spille med på vores nye hold i 

hjertet af København 

Erhvervskunderådgiver 

Jobbet 

Sammen med filialdirektøren og souschefen får du ansvaret for at 

opbygge vores nye filial i hovedstaden inden for segmentet små 

og mellemstore danske virksomheder. 

Vi forventer, at du fagligt 

· har erfaring med salg til og rådgivning af erhvervskunder 

· har en solid baggrund fra finanssektoren 

Privatkunderådgiver 

Jobbet 

Du får ansvaret for at rådgive de mange privatkunder vi 

allerede har i København. Herudover skal du sammen med dine 

kolleger opbygge og udvikle en portefølje af privatkunder. 


· har erfaring med salg til og rådgivning af privatkunder 

· har en solid baggrund fra finanssektoren 

Kundemedarbejder 

Jobbet 

Dine opgaver i hverdagen bliver back up og support til rådgiverne, 

lettere rådgivning og diverse forefaldende administrative opgaver. 


· er uddannet i den finansielle sektor 

· har et solidt kendskab til finanssektorens IT-værktøjer, erfaring 

med kernesystemet er en fordel, men ikke et krav 

For alle 3 stillinger gælder: 

Vi forventer, at du personligt.. 

· er resultatorienteret 

· har en stor arbejdskapacitet 

· er opsøgende over for opgaverne 

· har masser af godt humør og pionerånd 

Vi tilbyder... 

et meget selvstændigt job i dynamiske omgivelser med masser af 

muligheder for indflydelse. Vi betaler løn efter resultater og indsats. 

Hos os er efteruddannelse både en ret og en pligt. 

Vil du vide mere ... 

om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du 

velkommen til at kontakte filialdirektør Lene Baagøe på 

tlf. 58 56 01 71. Send din ansøgning til sparTrelleborg, Nytorv 11A, 

4200 Slagelse mrk. Kbh. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

sparTrelleborg har eksisteret siden 1855 og hed tidligere Slagelse Sparekasse. sparTrelleborg er et 

dynamisk og lokalt forankret pengeinstitut i rivende udvikling. Vores vision og værdigrundlag er forankret 

i vores fælles SMIL, vi vil være Selvstændige, Målrettede, Individuelle og L yttende. Med højt 

kvalificeret rådgivning, bedre tilgængelighed for vores kunder og hurtige beslutninger ønsker vi at 

fastholde og tiltrække attraktive private- og erhvervskunder. I øjeblikket er vi 125 engagerede og 

dygtige medarbejdere fordelt på Sjælland. Vi er yderst solide, har en balance på mere end 2 mia. kr. 

og meget tilfredsstillende driftsresultater. Læs mere om sparTrelleborg på www.spartrelleborg.dk. 



Ajour 


Nyt fra Finansforbundet 

De fleste sager kan ses fra flere sider 

- det kan Finansforbundet også 

Finansforbundet.dk er blevet en portal med syv forskellige sider. 

Finansforbundet.dk 

er fortsat den hovedindgang. Siden 

indeholder nu kun rene politiske udmeldinger 

og fagligt relevante og konkrete 

oplysninger om overenskomster, uddannelse, 

arbejdsmilø, barselsorlov etc. 

Magasinet Finans 

Hvert nummer af det nye magasin Finans 

bliver arkiveret i PDF-format, som 

hurtigt kan downloades og udskrives. 

Men vi folder også magasinets temaer ud 

og linker til alle relevante rapporter, 

undersøgelser og anden dokumentation 

for artiklerne. Og mellem hver udgivelse 

vil vi bringe nyheder om sektoren og give 

dig muligheden for at debattere med de 

andre læsere. 

Job&Karriere 

Sætter fokus på dit job, din udvikling 

og videre karrieremuligheder. Siden indeholder 

blandt andet nogle afklaringsværktøjer, 

som skal hjælpe dig til at finde 

din vej videre. 

Finansjob.dk 

giver dig muligheder for at finde den 

jobannonce, der passer til netop dine karriereønsker. 

Vores jobdatabase indeholder 

alle aktuelle stillingsannoncer i Finans 

samt de stillingsopslag, der alene indrykkes 

på Internettet. 

A-kassen 

har vi givet en mere fremtrædende 

plads. Før stod den under ledige, men akasse 

er jo også relevant før den situation 

eventuelt opstår. Siden har sine egne artikler 

om udviklingen inden for netop 

dette område. 

www.finansforbundet.dk 

Din egen side 

kan du bruge til at sammensætte den 

menu på tværs af alle de andre sider, så 

du let kan finde lige de ting, som du skal 

bruge. Det er også her, at du kan se og 

rette i dine stamoplysninger eller 

sammensætte din egen mailiste. 

Ting du kan online 

Din fagforening har åbent 24. timer i 

døgnet. Og under denne side har vi samle 

af alle de ting, som du kan gøre præcis, 

når du vil. 

Du kan for eksempel: 

• Bestille publikationer. 

• Melde dig ind. 

• Melde dig til kurser og medlemsmøder 

• Bestille forbundets sommerhuse 

• Annoncere for dit eget sommerhus 

på online-feriebørsen 

• Beregne dine forsikringer 

• Rette dine stamoplysninger


GFeriedagpenge på nettet 

Ældre kan 

ikke udskiftes 

med yngre 

Arbejdsgivere kan ikke uden videre fyre 

en ældre medarbejder og erstatte vedkommende 

med en yngre medarbejder. Det er 

ifølge en ny dom i strid med funktionærlovens 

krav om rimelig begrundelse for afskedigelse. 

Dommen faldt i en sag, hvor et 60-årigt 

medlem af Merkonomforeningen blev 

fyret, fordi virksomheden havde økonomiske 

problemer. Men allerede 12 dage efter 

fyringen ansatte ledelsen en yngre medarbejder 

til at overtage den servicefunktion, 

som den 60-årige hidtil havde bestridt. 

Retten konkluderende, at der var tale 

om en fyring, der ikke var sagligt begrundet 

i virksomhedens økonomi. 

FINANSAKADEMIET 

FTF-A udvider nu sin elektroniske service, så medlemmerne 

fra indeværende ferieår, der startede 1. maj, kan ansøge om 

feriedagpenge på FTF-A’s hjemmeside i stedet for at sende ferieblanketterne 

med posten. 

”Vi sender i april måned brev til 33.000 medlemmer med 

oplysninger om, hvor mange dage med feriedagpenge, de har 

optjent. Udsendelsen og administrationen af ferieansøgningerne 

lægger beslag på mange ressourcer, så der er store fordele 

for både FTF-A og medlemmerne ved at gå over til de 

elektroniske ferieblanketter”, siger viceforsikringschef Heidi 

Lindholm Rasmussen. 

Medlemmerne skal bruge en pinkode for at komme ind til 

den elektroniske blanket. Medlemmer, der i 2002 har fået 

dagpenge, uddannelsesgodtgørelse eller orlovsydelse til børnepasning, 

skal bruge den pinkode, de allerede har fået. Hvis 

man ikke tidligere har fået en pinkode, bliver den sendt i en 

særskilt kuvert af sikkerhedshensyn. 

”Hvis man vil bruge papirblanketter, kan man bestille dem 

på den bestillingsseddel, som vi sender til medlemmerne”, oplyser 

Heidi Lindholm Rasmussen. 

– NY VIDEN, INSPIRATION OG UDVIKLING 

Du er eller ønsker at blive specialist, leder eller erhvervskunderådgiver. Udviklingen kræver, at du hele tiden udvikler 

dig selv og dine faglige kompetencer. Fleksibilitet er nøgleordet i forhold til dit arbejde, dine samarbejdspartnere 

og dine kunder. Og du er parat til at tage udfordringen op. 

Finansakademiet er en målrettet efteruddannelse på HD-niveau. Uddannelsen er opbygget i moduler, så du kan selv vælge til og fra, alt efter dit behov: 

Modul 1: Organisation og ledelse Modul 2: Kreditvurdering og jura Modul 3: Investering/finansiering Modul 4: Strategi og styring 

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til os eller læse mere på vores hjemmeside. 

Finanssektorens Uddannelsescenter · Skovsvinget 10 · 8660 Skanderborg · Telefon 8993 3333 · www.finansudd.dk 

Ajour 




Ajour 

Gi’ Posten en hånd 

- og vind fine gaver! 

Post Danmark checker løbende, hvor gode vi er 

til at omdele blade og andre forsendelser og 

resultaterne omsættes til kvalitetsforbedrende 

initiativer. 

Når De har modtaget Finans besvar 

venligst - ved at indtaste - følgende: 

• Deres postnummer 

• Dato for modtagelse af bladet 

• Er bladet modtaget på Deres bopæl 

• Er bladet modtaget i Deres postboks 

• Er bladet modtaget på Deres 

arbejdsplads 

• Har bladet været omadresseret. 

Ring Deres svar på 

33 48 42 60 - hele døgnet! 

Vi vil gerne have Deres svar senest 2 dage efter 

modtagelsen af bladet - så deltager De i månedens 

lodtrækning om 50 spændende gaver fra Post 

Danmark. 

På forhånd tak for hjælpen! 


Godt klædt på til bestyrelsesarbejdet 

I bankens bestyrelse oplever de medarbejdervalgte, 

at de er godt klædt på, når det gælder praktisk kendskab 

til driften, mens der er store mangler, når det 

gælder strategiske overvejelser og lovgivning.Finansforbundet 

har gennemført en undersøgelse blandt de 

medarbejdervalgte i bestyrelserne (MAB’erne). Det er 

MAB’ernes egne udmeldinger om deres rolle i bestyrelserne 

i både store og små pengeinstitutter. 

Når det gælder deres indflydelse i bestyrelsen, siger 

de fleste, at de har relativ stor indflydelse. Over 30 

procent mener, at de især har indflydelse på virksomhedens 

strategiske overvejelser. De har i mindre grad 

indflydelse på personaleledelse og økonomiske emner. 

Undersøgelsen viser også, at bestyrelserne de fleste 

steder fungerer som et godt team, og at MAB’erne 

er trygge ved bestyrelsesarbejdet. Til gengæld sker 

det stort set aldrig, at de medarbejdervalgte sætter 

selvstændige punkter på bestyrelsens dagsorden. 

Et flertal at MAB’erne angiver, at man arbejder med 

Corporate Governance, mens der er 20 procent, der 

slet ikke kender begrebet. Corporate Governance drejer 

sig om, hvordan man udøver god selskabsledelse. 

Endelig er MAB’erne blevet spurgt, om de får bistand 

fra Finansforbundet. Det er der kun få, der gør. 

Hvad angår ønskerne til Finansforbundet, så drejer 

det sig især om, at forbundet udbyder flere kurser 

inden for strategisk forståelse og lovgivning.


Fremtidens kontorarbejdsplads planlægges nu 

Der sker en voldsom udvikling af arbejdsorganiseringen på kontorområdet, blandt 

andet med indretningen af kontorer. Det får betydning for arbejdsmiljøet, og derfor vil 

BAR FOKA (Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration) i de 

kommende år ruste arbejdspladserne til at tage udfordringen op. 

Læs mere på www.bar-foka.dk 

Dialogregnskab afslører tilfredshed 

Når medlemmerne er i kontakt med 

Finansforbundet, drejer spørgsmålet sig 

som oftest om forsikring. Desuden er 67 

procent af medlemmerne tilfredse eller 

meget tilfredse med den service, de får i 

Finansforbundets sekretariat. To procent 

er til gengæld meget utilfredse, mens 

resten er neutrale. Det er et af resultaterne 

fra Finansforbundets dialogregnskab, 

der i år udkommer for anden gang. 

Her bliver forskellige grupper, der har 

berøring med forbundet i årets løb, bedt 

om at angive, hvor tilfredse de er med Finansforbundets 

service og ydelser. Det er 

første gang, medlemmerne bliver spurgt i 

relation til dialogregnskabet. Til gengæld 

er nogle af spørgsmålene gengangere fra 

tidligere medlemsundersøgelser. Resultatet 

er baseret på 895 besvarelser. 

Medlemmerne er også gennemgående 

godt tilfredse med forbundets information. 

56 procent er helt eller delvis 

enige i, at forbundet informerer godt, 

mens stort set alle øvrige er neutrale. 

Halvdelen af de adspurgte har på et 

tidspunkt haft kontakt med forbundet. 

45 procent af medlemskontakten drejede 

sig om forsikring, mens knapt 11 procent 

ville vide noget om overenskomsten. De 

øvrige henvendelser drejede sig om uddannelse, 

rådgivning i forbindelse med 

personlige problemer, arbejdsmiljø og tilmeldinger 

til forskellige arrangementer. 

Dialogregnskabet kan læses på 

www.finansforbundet.dk. 

Førstepladsen gik til Kobæk Strand 

Danske Konferencecentre kårede på sin årlige generalforsamling i maj Kobæk Strand 

Konferencecenter som ”Årets konferencecenter 2003”. 

Kåringen, der foretages af danske Konferencecentre, sker på baggrund af kundetilfredsheds-målinger 

blandt tusindvis af konferencedeltagere landet over. I år løb Kobæk 

Strand i Skælskør med førstepladsen foran Pharmakon i Hillerød, Ledernes Uddannelsescenter 

i Odense, Gl. Skovridergaard i Silkeborg og Ferskvandscentret i Silkeborg. 

Kobæk Strand scorede højst i kundernes samlede vurdering af blandt andet service 

og kvalitet inden for de fire nøgleområder rengøring, betjening, køkken og teknik. 

Hørt fra kredsene 

Jyske Banks Personale Kreds 

Ajour 


”Solidariteten er indbygget i medlemskabet 

i Finansforbundet og P-kredsen. Via kontingentet 

sørger medlemmerne for, at det er 

muligt at have en forhandlingsorganisation, 

der kan levere resultater, der bærer tydelige 

tegn på solidaritet. 

Hele fællesskabet betaler for resultaterne 

ved løntilbageholdenhed, og ofte er det kun 

en mindre gruppe, der nyder godt af forbedringerne. 

Også vores grønne overenskomst 

bygger på solidaritet.” 

... skriver Haggai Kunisch 

Finanskreds SYD 

”Mange tillidsvalgte vælger tillidshvervet 

primært for at få uddannelsen. De fleste 

oplever så hen ad vejen, at de får en forståelse 

for arbejdet, de bliver overbevist om, at 

det nytter noget – og så bliver de hængende 

i systemet og er glade for det. 

De tillidsvalgte kan komme ud for at blive 

bebrejdet af deres kolleger, at de er væk fra 

deres arbejde på grund af uddannelse. Det 

er ikke fair. Vi hører også nogen gange om 

virksomheder, der knurrer, fordi det koster 

fravær. Og det er utroligt snæversynet af 

dem.” 

»« 

... skriver Søren Refsgaard Andersen 



Et job helt på toppen 

og en oplevelse for livet 

Kan du lide udfordringer, oplevelser og et liv i kontakt 

med en ubeskrivelig flot natur, så har Sparbank Vest 

i Nuuk, Grønland drømmejobbet til dig. 

Souschef 

Anegrethe Mørch 

Jeg tog springet - og det 

har jeg bestemt ikke fortrudt 

Min mand og jeg fik lyst til at komme lidt væk fra "andedammen" 

og den daglige rutine. Mere samvær i familien 

om et eller andet stort projekt stod også højt på ønskesedlen. 

Da der så blev et job ledigt i Sparbank Vest Grønland, 

blev beslutningen taget. 

Ikke uden en masse overvejelser naturligvis. Men vi gjorde 

det, og har ikke ét sekund fortrudt beslutningen. 

Det var ikke et problem at finde job til ægtefællen. Der er 

mange forskellige og gode jobs at få i Grønland. Med skolesøgende 

børn er Grønland et oplagt valg. Heroppe er der 

nemlig dansk skolegang. 

Der gik ikke lang tid, inden jeg fik en gammel drøm opfyldt 

om at se hvaler. Naturen heroppe er virkelig storslået, og 

alligevel har vi alle moderne faciliteter som i Danmark. 

Du er velkommen til at ringe til mig på tlf. 00299 324920, 

hvis du vil høre mere om, hvordan det er at bo og arbejde 

i Grønland. 

Kontakt afdelingsdirektør Sven Lyse på tlf. 00299 

324920 (mobil 00299 556720) - eller e-mail adr. 

sly@sparbankvest.dk - eller personalechef Jørgen 

Rasmussen på tlf. 9614 1620, hvis du vil høre mere 

om stillingerne. Ansøgning sendes til: 

SPARBANK VEST, PERSONALEAFDELINGEN 

Adelgade 8, 7800 Skive 


PRIVATKUNDERÅDGIVER 

GRØNLAND 

Du får til opgave at servicere og opbygge en god 

privatkundeportefølje, og du bliver afdelingens boligansvarlige. 

Det vil være ønskeligt, at du udover en bankmæssig 

baggrund har en uddannelse som statsaut. ejendomsmægler. 

ERHVERVSKUNDERÅDGIVER 

Din primære opgave bliver servicering af den bestående 

kundeportefølje. Desuden skal du være med til 

at udvide porteføljen ved hjælp af opsøgende salgsarbejde 

overfor nuværende og potentielle erhvervskunder. 

Endvidere skal du foretage kreditbehandling 

af kunderne. Erfaring fra tilsvarende stilling er ønskelig. 

VI TILBYDER 

gode 

muligheder for personlig og faglig udvikling. 

gage 

efter kvalifikationer i henhold til overenskomsten 

mellem FAog Finansforbundet. 

bolig 

(der betales husleje efter de af Grønlands 

Hjemmestyre fastsatte regler for huslejeberegning). 

ret 

til frirejser og bohaveflytning, idet der tilstræbes 

en ansættelsesperiode på min. 3 år. 

jobgaranti 

ved hjemkomst. 

hjælp 

til at skaffe job til evt. ægtefælle m.v.


Totalkredit søger inkassomedarbejder 

Jobbet og dig 

Vi søger en inkassomedarbejder til vores kreditafdeling. 

Du vil komme til at arbejde med inkassoopgaver i et 

mindre team, herunder 

• indledende restancebehandling 

• overdragelse af fordring til inkasso hos advokat 

• tvangsauktionsopgørelser 

• afgivelse af budinstruks 

• administration af overtagne ejendomme 

og videresalg af samme 

Udover nævnte opgaver vil der også være en del andre 

administrative opgaver. 

Din baggrund 

Vi forestiller os, at du 

• har en jobmæssig baggrund fra et penge- eller realkreditinstitut 

• har erfaring med inkassosager – primært fra penge- 

eller realkreditinstitut 

Hvem er Totalkredit? 

Siden begyndelsen i efteråret 1990 er Totalkredits netværk 

vokset til flere end 100 lokale og regionale pengeinstitutter, 

med hvilke Totalkredit fører en tæt, daglig dialog. 

Pengeinstitutterne varetager boligrådgivning og 

formidling af realkreditlån. Udlånsporteføljen er på ca. 

140 mia. kr. (pr. marts 2003). Totalkredit beskæftiger 

60 medarbejdere og er lokaliseret i Taastrup tæt på busog 

togforbindelser. Flere oplysninger om Totalkredit kan 

ses på www.totalkredit.dk 

Vi håber, du er blevet nysgerrig! 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information, 

er du velkommen til at kontakte souschef Henrik 

Jacobsen på telefon 43 32 67 40 eller direktør Per 

Nykjær på telefon 43 32 67 03. 

Lyder det som et job for dig, så send inden den 20.juni 

2003 din ansøgning og CV til: Totalkredit A/S, Helgeshøj 

Allé 53, 2630 Taastrup, Att.: Anja Klarskov Braae 

eller via e-mail: akb@totalkredit.dk 

Totalkredit A/S er et realkreditinstitut, der yder lån til private ejerboliger 

gennem et stærkt netværk af flere end 100 pengeinstitutter med tilsammen flere end 1.000 filialer. 



Erhvervsrådgiver 

Svendborg 

Jyske Bank i Svendborg søger en erfaren erhvervsrådgiver, 

der: 

• kan overtage en interessant kundeportefølje med 

udviklingsmuligheder 

• evner selvstændigt at opsøge nye kunder og skabe 

vækst 

• vil være ansvarlig for afdelingens 

udvikling på erhvervsområdet 

• vil være en god kollega og teamspiller i 

et erhvervsteam med 3 kolleger. 

Vi er 10 motiverede kolleger der sætter pris 

på en sjov, spændende og travl arbejdsdag 

i Svendborg, som er et af Danmarks kønneste 

steder. Vi ser frem til en ombygning 

i 2004, der vil være med til at markere 

vores position i byen. 

Din profi l 

Vi lægger vægt på, at du: 

• har en bred kompetence på erhvervsområdet 

• har en sund kreditmæssig indstilling 

• har gennemslagskraft og forhandlingsevne 

i både salgs- og kreditmæssig sammen- 

hæng 

• har lyst til canvassaktiviteter 

• er en god sparringspartner og kan videre- 

formidle egen viden og erfaring 

• er udadvendt og har et godt humør 

• er en god teamspiller og kan bidrage til 

udvikling af vores team. 

Interesseret? Så få mere at vide hos afdelingsdirektør 

Steen Tinsfeldt på 6321 1231. 

Ansøgning sendes til skovmand@jyskebank.dk 

Læs mere om jobbene og aktuelle 

jobmuligheder på: 

www.jyskebank.dk/job 


Erhvervsrådgiver 

Ribe 

I Ribe afdeling mangler vi en dygtig erhvervsrådgiver, 

som kan give en portefølje af erhvervskunder den 

rådgivning, der lever op til vores vision: “Det pengeinstitut 

der giver den bedste rådgivning og som tiltrækker 

mange kunder”. 

Du vil få en kundeportefølje med mange attraktive 

kunder, hvor du har mulighed for at gøre 

brug af både dine faglige og personlige styrker. 

Derudover vil du få muligheden for at 

blive kreditansvarlig i afdelingen, hvilket 

vil stille store krav til dine kreditmæssige 

egenskaber. 

Ribe afdeling har meget fl otte rammer på 

byens bedste plads i Danmarks ældste 

by. Vores markedsandel er i vækst. 

Din profi l 

Vi lægger vægt på, at du: 

• har en bred kompetence på erhvervsområdet 

• har en stærk kreditkompetence 

• er forretningsorienteret 

• kan kombinere en god købmandsmæssig 

indstilling med en sund kreditmæssig 

holdning 

• kan lide at have travlt og lave forretninger, 

og gør det som en god teamspiller 

• besidder et godt humør og er med på at 

give hverdagen kulør 

• er selvstændig, initiativrig og ansvars- 

bevidst 

• vil medvirke til at gøre en jysk forskel. 

Interesseret? Så få mere at vide hos funktionsleder 

Frank Dam Hansen på 7688 1411. 

Ansøgning sendes til djernaes@jyskebank.dk 

Vi har brug for fl ere, som 

vil gøre næsten alt for, 

at vores kunder føler sig 

hjemme.


Er du til jagt, fiskeri, golf, sejlture, vandreture, 

skisport, paragliding, snescooter-kørsel… 

- så søg job i Grønland, det giver mulighed for at opleve den storslåede natur med dens 

mange muligheder for fritidsaktiviteter. Der er naturligvis også mulighed for indendørssport, 

firmasport, café- og biografbesøg, bowling m.m. 

Nuuk, der er Grønlands hovedstad, er en moderne by med 14.500 indbyggere. Byens forretninger fører udover 

grønlandske produkter de samme varer som du kan købe i Danmark. Hent yderligere information om det 

storslåede Grønland på www.greenland-guide.gl 

Til GrønlandsBANKEN's erhvervsafdeling søges 

erhvervskunderådgiver 

... til hovedkontoret i Nuuk, der består af 

et team på 12 medarbejdere. 

Du skal yde rådgivning på et højt niveau i løbende kontakt med kunderne. 

Sagbehandling og bevilling af lånesager er en del heraf. 

Kundeporteføljen består af mindre og mellemstore erhvervskunder i og 

udenfor Nuuk. 

Du får ansvar for aktivt at pleje din egen kundeportefølje. Du skal derfor 

være forberedt på en vis rejseaktivitet til kystbyerne. 

Din baggrund 

Du sidder i dag som erhvervskunderådgiver med nogle års erfaring og er 

parat til at prøve kræfter med erhvervskunder indenfor en række brancher, 

med de faglige og personlige udviklingsmuligheder dette giver. Kendskab 

til BEC's systemer er en fordel, men ingen betingelse. 

Dine kompetencer 

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer 

• Erfaring med behandling af erhvervskundeengagementer 

• Serviceminded og udadvendt - og har overskud til et smil når det er 

mest hektisk 

• Alsidig bankuddannelse, gerne suppleret med merkonom, HD eller... 

• Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed 

Vi tilbyder 

• Et selvstændigt job i en travl hverdag som vi forventer, du selv kan og vil 

præge udviklingen af. 

• Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø præget af en uformel omgangstone. 

• En mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt i et miljø med stor 

aktivitet og med mange nye udfordringer. 

• Attraktiv lønaftale efter kompetencer og indsats. 

• Et fritidsliv du kan fylde med smukke, stærke og uforglemmelige oplevelser. 

For stillingen gælder: 

Ansættelsesvilkår efter gældende regler. 

Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år. 

Ansættelsen sker i øvrigt efter overenskomst med 

Finansforbundet. 

Ansøgning 

Yderligere oplysninger om 

stillingen fås hos: 

Bankdirektør 

Svend-Erik Danielsen 

tlf. +299 34 78 02 

Erhvervs- og kreditchef 

Klaus Bo Rasmussen 

tlf. +299 34 77 70 

kbr@banken.gl 

Skriftlig ansøgning bedes 

sendt til: 

GrønlandsBANKEN 

att: Direktionen 

Postboks 1033 

3900 Nuuk 

STYRKEN TIL AT VÆRE BEDST 

senest 20. juni 2003. 

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en "full-service" bank med mange og store 

erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. 

GrønlandsBANKENs balance er på knap 3,6 mia. kr. og vi er 86 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs og de største aktionærer er Danske Bank, Danmarks 

Nationalbank, Nuna Fonden og Nordea. 

Finans juni 2003 47 

Læs mere om os på www.banken.gl 

www.signalgrafik.dk


Finanskryds nr. 6 

FINANS 

6 03 

HMN 

SMIGRE 

SPAG- 

FÆRDIG 

TIDS- 

RUM 

NABOER 

ELV 

TONE 

SIV- 

BÅD 

BØJET 

FUGLEN 

AR- 

TIKEL 

STAND- 

SEDE 

Finanskryds nr. 6 

Finans udsætter to præmier, der udtrækkes blandt de 

rigtige løsninger. Præmien er et gavekort til en musikcd. 

Løsningen skal være Finans i hænde 24. juni under 

adressen Finans, Langebrogade 5, Postboks 1960, 

1411 København K. Kuverten mærkes ”Krydsord nr. 

6”. Kuverten må kun indeholde én løsning, og den må 

ikke indeholde anden post til Finansforbundet. Du kan 

også maile kodeordet til mj@finansforbundet.dk. 


6 

2 

HEFTIG 

OM- 

RÅDE 

KLATTE 

BUREAU 

SKYL- 

DES 

ØJNE 

FEDT- 

STOF 

LÆNGDE- 

MÅL 

FOR- 

LADT 

ETTER 

KORT 

FAR- 

BART 

7 

5 

HUS 

BE- 

SIDDE 

SPIDS 

TYSKE- 

REN 

RYGER 

HOVED- 

TØJER 

OM- 

TRENT 

AFVIK- 

LING 

TÅBE 

TYSK- 

LAND 

1 

ROGN 

VINK 

VÆK- 

STER 

RED- 

SKAB 

REDDE 

BE- 

SVÆR- 

LIGE 

DRENG 

SLÆGT 

PYNT 

SKELE 

FRA 

OST 

Vindere af finanskryds nr. 4 

Kodeordet var kronprins 

8 

IDET 

BRIE 

HJUL- 

DELE 

HEST 

LÆGE- 

MIDDEL 

SKJULER 

SPISE 

FAMI- 

LIE- 

MEDLEM 

DRIK 

AN- 

TAGE 

GENI 

UD- 

VIDET 

- 

SPA- 

NIEN 

SPISE 

FUGLE 

TONE 

HILSE 

TANTAL 

FUGL 

Præmierne gik til Bente Larsen, Kretavej 13, 4800 

Nykøbing F og Kaia-Lise Johansen, Værebrovej 230, 

2880 Bagsværd 

1 

3 

NAVN 

RÆKKE 

BESK 

SLÅ 

SAG- 

TENS 

SMIDT 

UD 

SPILD 

GUD 

TAL 

KLAR 

LANG- 

SOM 

KENDE 

FOR- 

HØJ- 

NINGEN 

PIGE 

Kodeord 

Navn 

Adresse 

RUM- 

MÅL 

2 

ORDRE 

TAL 

ORGANI- 

SATION 

PIGE 

OFTE 

OPFØRE 

RUSE 

RED- 

SKAB 

BLØD 

SAR- 

KASME 

DYRE- 

LYD 

MALM 

MØNT 

FORK. 

BE- 

HOLDER 

9 

ATOM- 

TEGN 

FEM 

4 

KURS 

VAND- 

LØB 

FARVE 

TONE 

EJ 

10 

TEMA 

FARVE 

BYG- 

NINGS- 

DEL


Seniorgruppen Fyn 

Sommerudfluggt til Egeskov Slot 

Mandag den 16. juni klokken 9.45. 

Mødested er jernporten til højre for billetkontoret, hvor seniorudvalget 

udleverer billetter, der giver adgang til samtlige aktiviteter 

på slottet indtil lukketid. 

Kl. 12.30 middag i Cafe Jomfru Ritborg. 

Vi forsøger at skaffe kørelejlighed til de medlemmer, der har behov 

herfor. 

Deltagelse for seniormedlemmer er gratis. Ægtefælle/samlever 

betaler 245 kroner iht. skriftlig indbydelse. 

Tilmeld senest 10. juni til 

Eskild Jørgensen, 6220 9787 

Ole Malling, 6221 8330 

Jørgen Erik Jørgensen, 6616 4484 

H. Weber Jeppesen, 6597 4325 

Ingvard Petersen, 6594 2119 

Carl Ove Olsen, 6611 8158 

Seniorgruppen Storstrøm 

Tur til udstillingen IGA 2003 i Rostock 

Vi vil den 18. august forsøge at gennemføre en tur til den store 

havebrugsudstilling i Rostock. Udstillingen dækker 100 hektar 

og 10.000 m2 udstillingshal. 

Turen starter med Gedser-færgen afgang kl. 9 (afgangstidspunkter 

fra Næstved, Vordingborg og Nykøbing kommer senere). 

I Rostock starter vi med en tur i svævebanen for at få et overblik 

over området. 

Færgen sejler igen kl. 18. Vi spiser middag under overfarten. 

Prisen en 250 kroner for medlemmer og 400 kroner for ledsagere. 

Tilmelding til 

Bent Pedersen, 55 37 26 11 (ikke 14.-22. juni). 

Seniorgruppen Ribe 

Sommerstil i Varde 

Torsdag den 10. juli. Middag på Hotel Arnbjerg klokken 17.30. 

Forestillingen ”Sommer i Tyrol” kl. 20. 

Du sørger selv for transport. Drikkevarer for egen regning. 

Din ledsager betaler 250 kroner, som du vedlægger tilmeldingen. 

Tilmelding senest 3. juli til 

Lis Lauridsen 

Spættevænget 4 

6760 Ribe 

Telefon 75 42 00 75 

Jeg tilmelder mig arrangementet 

Seniorgruppen Ribe 

Sommerspil i Varde 

Torsdag den 10. juli 

Ønsker kørelejlighed: 

Har plads i bilen til passagerer, antal: 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den 

adresse, der er anført i annoncen 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: 

Netværk og Seniorer 



Finans. Finansforbundets Magasin. Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192. Nr. 6, 4. juni 2003 12. årgang. Næste nummer udkommer 4. juli 2003. Udgiver: Finansforbundet, Langebrogade 5, Postboks 1960, 1411 København K, telefon 

3296 4600, telefax 3296 1225, www.finansforbundet.dk. Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, ys@finansforbundet.dk. Carsten Rasmussen (DJ), redaktør, cr@finansforbundet.dk. Mette Jensen, redaktionssekretær, mj@finansforbundet.dk. 

Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk. Mogens Agger Tang (DJ), mt@finansforbundet.dk. Michael Degn Christensen, mdc@finansbundet.dk. Annoncer: DG Media, Studiestræde 5-7. 1455 København K, telefon 7027 1155, fax 7027 1156, 

www.dgmedia.dk. Læserindlæg: Senest 16. juni. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning. Oplag: 52.500. Layout: Bysted AS. Tryk: Datagraf. Forsidefoto: Christoffer Regild. 


Plovmanden skriver 

En af mågerne kom svævende henover 

plovfuren med nyt fra hovedstaden. En ung 

kvinde havde fundet en mindre formue i gamle 

sedler i noget så prosaisk som en flaskecontainer. 

Pengene var for længst ude af cirkulation, 

men stadig gyldige (måske drejede det sig om 

hele bundter af mine alter egoer?). Den unge 

kvinde er lovlydig og ren af hjertet, så hun henvender 

sig til politiet. I dag ville hun ønske, at 

hun aldrig var kommet på tværs af pengene. 

Hvorfor? 

Politets efterforskning førte til en ældre 

kvinde, der havde fundet pengene i sin kælder. 

Der havde hendes nu afdøde mand efterladt 

dem for mange år siden. Den gamle dame troede 

ikke, at pengene længere var gangbare, og 

af en eller anden grund proppede hun dem i en 

container, der ellers kun er beregnet til genbrugsglas. 

Formuen blev ført tilbage til den rette 

ejer, og den unge finder stod nu til at modtage 

en klækkelig findeløn for sin ærlighed. 

Det lyder jo som en indtægt. Men det viser 

sig at være en udgift. Den unge kvinde modtager 

nemlig Statens Uddannelsesstøtte, og den skal 

modregnes i findelønnen efter nogle tudsegamle 

regler og en principiel dom, der har dannet 

præcedens siden engang i sort-hvid-tiden. 

Mågen skræppede op om detaljerne, men dem 

glemte jeg i samme øjeblik. Jeg var blevet trist 

til mode ved tanken om, at den unge kvinde, der 

havde gjort alt korrekt – og dertil reddet en 

væsentlig sum af mine slægninge fra at gå op i 

røg sammen med smeltet glas – nu bogstavelig 

talt skulle betale en pris for sin ærlighed og evne 

til at sikre en formue fra destruktion. 

- Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde fundet 

de penge, sagde den unge kvinde til en avis. 

Man kunne næsten høre hende nynne det 

Kaste gode penge efter dårlige 

gamle schlageromkvæld, åh de penge, åh de 

penge, er til bekymring, for fattig og for rig! Og 

jeg kan sgu godt forstå hende. Herude i plovfuren 

finder jeg også mange gode ting, men det 

er ikke altid det kan betale sig at fortælle andre 

om det. Hvis der er noget, vi landmænd frygter, 

så er det at støde på en jernalderboplads eller et 

eller andet andet slags danefæ under pløjningen. 

For pludselig vrimler det med museumsfolk, der 

tager magten over marken og ikke skænker 

høsten en tanke. Og regningen? Ja, den sender 

de til den stakkels bonde, der ifølge den nye 

museumslov skal svare alle udgifterne, når fortiden 

dukker op i hans ager. Så hvis der ét råd, 

som de unge studiner og vi plovmænd står bag, 

så er det dette: Hvis du finder noget af værdi så 

hold det hemmeligt, for der venter altid en regning, 

og før du ved af det, er det dig, der skal 

have penge op af lommen. ■ 

Den ikke særlig kendte engelske romanforfatter James Payn taler om at throw good money 

after bad i sin roman The Canon's Ward fra 1884. Han har muligvis været inspireret af Elisabeth 

1.s statsmand Sir Thomas Gresham, der i en skrivelse om møntreformen i 1585 skrev til sin 

dronning, at bad money drives out good. Analysen kendes i dag som Greshams Lov, der siger, 

at hvis hvis man i et møntsystem har mønter af to ulige værdifulde metaller, fortrænger de 

mindst værdifulde de andre. 

Fra: Bevingede Ord.

omslag 30/05/03 14:34 Side 51 

HAR DU AMBITIONERNE, 

har vi kæden 

Fremtiden tilhører dem, der står sammen. Vi ser tendensen internationalt, hvor 

store virksomheder bliver større gennem opkøb eller fusioner. Og vi ser det bl.a. i 

ejendomsmæglerbranchen herhjemme, hvor der tegner sig et helt klart billede af, 

at markedet er på vej til at blive domineret af en håndfuld stærke kæder. En af disse 

kæder er DanBolig. Vi er selvstændige mæglere, der har fundet sammen med 

Nordea, fordi der ganske enkelt er bedre forretning og større indtjening i at 

samarbejde. At det er en af vejene frem, viser statistikken tydeligt: I 1997 havde 

blot 6% af alle ejendomsmæglere samarbejde med et pengeinstitut. I 2002 var 

tallet oppe på 25%! 

DanBoligs ambition er at være blandt de 3 bedste kæder, og vi har værktøjerne 

til at fastholde og styrke den position. Nu kunne jeg bruge en masse plads på at 

udbrede mig om det gode, lokale samarbejde med Nordea, om vores flotte, gennemarbejdede 

markedsføringskoncept, om vores ambitiøse website www.danbolig.dk 

og om styrken i mæglerprogrammet Domidont. 

Men fremtiden er for vigtig til at blive solgt i en annonce. Derfor vil jeg hellere 

invitere dig til et møde, hvor jeg vil fortælle mere om konceptet, der bygger på: 

· Vi er selvstændige 

· Vi leverer forretninger til hinanden 

· Vi respekterer kundens frie forbrugsvalg 

Du kan også få mulighed for at møde repræsentanter fra kæden og fra Nordea 

Lige nu søger vi samarbejdspartnere, der har en drøm om at blive selvstændige 

ejendomsmæglere – til Tønder, Aabenraa, Haderslev, Vejen, Tørring, Ikast, 

Ringkøbing, Skjern/Tarm, Thisted, Hjørring, Frederikshavn, Himmerland, 

Aalborg, Vest-, Nord- og Midtfyn, Skælskør/Korsør, Dianalund, Nakskov og 

i attraktive sommerhusområder. 

Er du interesseret? Ring til mig eller send en mail senest 20. juni 2003. 

Det siger sig selv, at din henvendelse bliver behandlet fortroligt. 

Hans-Erik Pedersen 

DanBolig a/s 

Postboks 850 

0900 København C 

Tlf.: 3333 3042 

Mail: 

hep.danbolig@nordea.dk 

Vi ses. 

Hans-Erik Pedersen 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


omslag 30/05/03 14:32 Side 52 

51238 Postbesørget blad 

(8245ARB) 

Realkredit på land og i by 

DLR Kredit har solid erfaring med 

realkreditfinansiering af 

■ landejendomme - produktion og bolig 

■ kontor- og forretningsejendomme 

■ private udlejningsejendomme 

■ private andelsboliger 

■ alment boligbyggeri 

Se mere på www.dlr.dk eller ring 70 10 00 90

Finans i pdf-format - Union in Nordea

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?