november 2005 - Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

18
bord. Hot Chicks er altid godt, men så var vi
en 3 stykker, der tog en lille tur ind bag murerne,
og hvilken oplevelse.
Der blev straks sendt besked til mandskabet
om bord „vi spiser i land“, dette her er som
Gamla Stan i Stokholm med meget, meget
smalle gyder. De er bare 500 år ældre med
mange flere vinkler og selvfølgelig det sydlandske
præg, der bare er SÅ charmerende.
Og så var den fuld af små enormt hyggelige
restauranter hvor man kunne sidde ude i den
tilhørende gårdhave under planter, der snoede
sig op og over os. Og ja, jeg MÅ sige
det, maden er uforlignelig. Og man bliver betjent
af altid søde og venligt smilende mennesker.
Det kunne en lignende institution tæt
på Jomsborg lære noget af!
Ved vores naboborde sad et selskab af japanere,
der altså viste sig at være fra Taiwan.
Nå, de kan nok heller ikke se forskel på, om
vi er fra København eller Jylland. Men piger
er nok alligevel ens over hele verden. I hvert
til fælde slog nogle af dem håret ned af hestehalen
og smilte sødt med smut i øjnene,
da vi kurtiserede dem. Ja, hvem kan stå for
sådan 6 flotte vikinger. Hvor er det dejligt at
være mand. Vi inviterede vist dem alle med
ned på båden - alle 18-20 stk. Og vist tillige
alle mændene fra nabobordet. Desværre var
det kun et tysk par, der dukkede op.
P Å T O G T I K R O A T I E N
Birgitte og Nina i højt humør
Nå, de var nu også inviteret og var meget
søde, havde rejst en del og var gode til at
snakke sådan lidt blandet tysk og engelsk.
Jeg tror, de nød vores selskab. De var der i
hvert til fælde stadig, da jeg gik til køjs.
I Stari Grad på Coq auzin
d. 28.09.05. kl. 11.30
Et par øl og et glas vin kommer på bordet,
og det bliver straks en lysere dag. Det er ellers
overskyet, og det har regnet lidt i formiddag.
Nok lige knapt den millimeter, der
skal til, før det bliver registreret som en
regnvejrsdag. Vi har spist morgenmad og
gået en tur i byen. Den er bare så charmerende.
Vi sidder lige og snakker om, hvor god
en ide det var vi fik sidste sommer, med at
tage på denne tur. (Og vi savner ikke Ulriks
tørre kommentar „hvad godt er der ved det“
sagt med hans typiske skæve smil på læben).
Vi har fået hilsener hjemmefra og vi må indrømme,
at det dårlige vejr hjemme ikke ødelægger
vores tur det mindste.
I går tog vi af sted fra Trogir på en 30 sm
lang sejltur. Og vinden var med os. Der var
den sædvanlige aftagen midt på dagen, hvor
vi fik fenderen ud i enden af en fortøjning og
så i vandet. Der var ikke bad i Trogir, så et
bad var sikkert ok, på den anden side skal
man vel lugte lidt af mand, selv om der ikke
rigtig er nogle at føre sig frem over for. Vi
anduvede lige før det blev mørkt. Der var
ikke flere pladser ved kaj, så vi lå for svaj ved
anker. Vi tog lige et hurtigt ryk bagud i bakgear,
sådan lige som for at sikre os at ankeret
havde bidt sig fast. Det gør jo nattesøvnen
noget mere rolig. Nå, vel for anker gik hovmesteren
i gang med aftensmaden. Det var
de der varme kyllinger, vi skulle have spist.
Og hvilken ret. Her kan selv Kroaterne ikke
være med. Kylling med ris og salat til og alt
muligt lækkert iblandet. En fyrstelig ret. Skål
for hovmester Johan. Til slut en kop kaffe og
en sang i den stille og smukke aften med
Mars i det fjerne. Det viste sig nu at være