Læs hele opgaven her - Danske Fysioterapeuter

More documents

Recommendations

Info

Vurdering af raske ældres funktionsniveau og de tre anvendte tests evne til forudsigelse af dette Anvendte tests I det følgende afsnit vil de tre anvendte tests kort blive beskrevet med formål og baggrund, og vurderet ud fra forskellige forskningsstudier. Testene anvendes i denne sammenhæng med fokus på deres evne til at vurdere funktionsniveauet her og nu, samt at forudsige et højt funktionsniveau hos raske ældre. Mikkel Vass og Carsten Hendriksen har bl.a. beskrevet, at de tre benyttede tests kan bruges til vurdering af udviklingen af funktionsevnen over tid [30]. Vi har brugt de samme testprotokoller, som der blev brugt ved testningen i de forebyggende hjemmebesøg. Dette er gjort for at have det mest optimale grundlag for sammenligning af resultater fra de to testrunder. Dette tilstræber tilmed en god interreliabilitet mellem os og det forebyggende personale. Udover de nedenfor nævnte tests spurgte vi om deltagernes alder, for at afklare om de var rykket op i en anden alderskategori i forhold til sidste testning. På den måde sikrede vi os, at resultatet blev aflæst korrekt. LL 2,45m up-and-go Testen er en del af Senior Fitness Testen (SFT), og har til formål at kunne vurdere adræthed og dynamisk balance, også kaldet basismobilitet, hos den ældre. Dette er en indikator for, hvordan man klarer sig i forskellige dagligdags funktioner, som fx at gå på toilettet, komme rundt i boligen, åbne døren i tide o. lign. Testen er en modificeret udgave af 3-meter timed up and go (TUG), hvor afstanden her er gjort kortere (svarende til 8 feet). Formålet med dette er at gøre testen mere anvendelig i miljøer med begrænset plads, fx i den ældres eget hjem [31, s. 58-59]. Til resultaterne er der udarbejdet nogle referenceværdier, og opsat skemaer til mænd og kvinder, som siger noget om præstationen i forhold til fordelingen i normalbefolkningen (se bilag 4). Her illustreres det, hvilken kategori den ældre ligger i, hvor ”over gennemsnittet” svarer til kategori 1, som i Fredericia-projektet betegnes ”ingen risiko for funktionsnedsættelse”. Kategori 2 betegnes i resultatskemaet ”normalområde” og i Fredericia-projektet ”lav risiko for funktionsnedsættelse”. Kategori 3 er i resultatskemaet ”under gennemsnittet” og i Fredericia-projektet ”høj risiko for funktionsnedsættelse”. Endelig er kategori 4 i resultatskemaet ”risiko for tab af funktionel mobilitet” betegnet ”funktionsnedsættelse” af Fredericia-projektet [31, s. 168]. For en detaljeret gennemgang af 2,45m up-and-go se bilag 3. SB Et studie fra 2002 af Debra J. Rose m.fl. sammenligner de to udgaver af testen bl.a. med henblik på at undersøge specificiteten og sensitiviteten af 2,45m up-and-go i forhold til 3-meter TUG. I alt deltog 134 ældre i alderen 63-89 år, som alle var hjemmeboende og selvhjulpne. Dette studie viste, at 2,45m up-and-go havde større sensitivitet og højere prædiktiv værdi end 3-meter TUG [32]. Da det er den prædiktive værdi af testen, der er i fokus ved Fredericia-projektet, er det i denne sammenhæng derfor bedre at benytte 2,45m up-and-go end 3-meter TUG. MB Sinnet Agerbæk Black, Mia Kaae Boesenbæk, Lærke Nygaard Lukasiewicz 12
Vurdering af raske ældres funktionsniveau og de tre anvendte tests evne til forudsigelse af dette Et andet studie har undersøgt SFT-batteriet, med det formål at undersøge hvilke faktorer der har indflydelse på udførelsen af de seks tests, som SFT består af, herunder 2,45m up-and-go, og hvilke faktorer der eventuelt kan give en forudsigelse af resultaterne. I dette longitudinelle studie, af Karolyn Collins m.fl. fra 2004, deltog 169 raske 50+ årige med testning, spørgeskema, selvvurderet helbred og ADL-funktioner, over en periode på 4 år. Der blev fundet frem til, at den bedste metode til at forudsige ydeevnen i testene inkluderede uddannelsesniveau, selvvurderet helbred, overvægt, diabetes og ADL. Præstationen afveg i dette studie ikke set i forhold til køn, alder eller giftestatus [33]. LL Ovenstående giver et indblik i de forskningsstudier, der er lavet omkring testen. Der er dog betydeligt mere materiale tilgængeligt omhandlende 3-meter TUG, og andre udgaver af denne, end der er om 2,45m up-and-go. På grund af den begrænsede baggrundslitteratur om denne, er det netop interessant at undersøge testens evne til at forudsige et højt funktionsniveau nærmere i forhold til vores målgruppe. SB Rejse-sætte-sig testen Rejse-sætte-sig testen er ligeledes en del af SFT. Denne test har til formål at vurdere styrken i underkroppen, som er vigtig i forhold til dagligdags aktiviteter som fx gang, trappegang, rejse sig fra stol eller stige ud af en bil. Disse er betydelige indikatorer for at kunne føre en selvstændig livsførelse. Testen er en modifikation af andre rejse-sætte-sig tests (såkaldte chair stand-tests), hvor der tages tid på et givent antal oprejsninger (fx 5 eller 10 oprejsninger). Her får den ældre ikke mulighed for at have en scoring i testen, hvis ikke han/hun kan klare alle de påkrævede oprejsninger. For at give alle mulighed for at score i testen, blev målingen lavet om til antal oprejsninger på 30 sek. [31, s. 47-48]. En detaljeret gennemgang af protokollen og resultatskemaerne kan ses i hhv. bilag 5 og 6. MB Der er lavet forskningsstudier omhandlende forskellige chair stand-tests. Bl.a. har et studie fra 2005 af C. Ritchie m.fl. undersøgt validiteten og reliabiliteten af forskellige tests, der vurderer den fysiske funktion hos en gruppe voksne i alderen 55-70 år. Heriblandt blev 1 min. sit to stand (1 min. STS) vurderet i forhold til 1 RM i ben pres. Der blev brugt samme fremgangsmetode som rejse-sætte-sig testen fra SFT, dog skulle deltagerne udføre oprejsningerne i 1 minut frem for 30 sek. Reliabiliteten og validiteten viste sig at være god, og der var udmærket korrelation mellem 1 min. STS og 1 RM ben pres [34]. Da fremgangsmåden var tilsvarende SFT’s, og i og med der blev målt antal oprejsninger på tid, mener vi, at disse resultater har en god overførselsværdi til rejsesætte-sig testen. LL Et andet studie fra 2010 med udgangspunkt i SFT har undersøgt funktionel fitness 5[31, s. 18] blandt ældre og bestemt prævalensen for, om de var i risiko for funktionsnedsættelse samt for at miste 5 Funktionel fitness: ”at have den fysiske kapacitet til selvstændigt at udøve normale daglige gøremål uden risiko og uden at blive udmattet” Sinnet Agerbæk Black, Mia Kaae Boesenbæk, Lærke Nygaard Lukasiewicz 13
Page 1 and 2: Vurdering af raske ældres funktion
Page 11: Vurdering af raske ældres funktion
Page 53: Vurdering af raske ældres funktion

Læs hele opgaven her - Danske Fysioterapeuter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?