Læs hele opgaven her - Danske Fysioterapeuter

Vurdering af raske ældres funktionsniveau og de tre anvendte tests evne til forudsigelse af dette
gange rundt om keglen, på trods af at tilvænningsforsøget var udført korrekt. Vi valgte, at lade
deltageren forsøge igen, indtil testen blev udført efter protokollen, for at kunne tage resultatet
med i statistikberegningerne. Dette kunne dog have givet en yderligere udtrætning. Udover
udtrætning kunne der have opstået yderligere bias i form af indlæring og motivation. Indlæring
kunne have forekommet, idet alle borgerne havde udført testene minimum en gang før.
Motivationen for deltagelse kunne tilmed have varieret deltagerne imellem, hvilket kunne have
influeret på præstationerne. Dette kom bl.a. til udtryk ved accept af anstrengelsesgraden.
Derudover var nogle af de ældre uforstående overfor formålet med testningen, og det kunne
derfor mistænkes, at motivationen var lav hos disse. I modsætning hertil var nogle ældre ekstra
motiverede for at opnå et godt resultat. Dette kunne skyldes et ønske om at forbedre sin sidste
score, at score bedre end de andre deltagere eller for at tilfredsstille os. Endelig kan motivationen
svinge fra dag til dag, og derfor kunne præstationerne variere i forhold til dette mellem de to
testrunder [47, s. 34-37]. SML
Fredericia-projektets metode
Deltagerne i dette studie blev testet i de tre tests Avlunds træthedsskala, 2,45m up-and-go og
rejse-sætte-sig testen, eftersom det er disse tests, der er anvendt ved hjemmebesøgene i
Fredericia-projektet. Disse har til formål at vurdere den ældres funktionsniveau her og nu samt i
fremtiden. Vores vurdering i forhold til dette er, at testene er gode til at give et indblik i det fysiske
aspekt ved funktionsniveauet hos ældre, hvilket underbygges i flere forskningsstudier [33,34,41].
Vi mener dog, at der mangler en test, der vurderer den aerobe kapacitet hos den ældre. En aerob
test ville give et bedre indblik af funktionsniveauet, da den aerobe udholdenhed er vigtig i forhold
til at kunne udføre mange forskellige dagligdags aktiviteter som fx trappegang, indkøb og
deltagelse i fritidsaktiviteter [9,13,31, s. 52]. Et forslag til en sådan test kunne være 2-minutters
knæløft-test fra SFT-batteriet. Denne kunne være hensigtsmæssig, idet den er pladsbesparende
og, derfor ville kunne udføres på hjemmebesøgene. Derudover kræver den en minimal mængde
udstyr, er nem at instruere i, og er let forståelig. Endnu en fordel ved testen er, at den indgår i SFT,
og derfor har resultatskemaer med referenceværdier tilsvarende de to i forvejen anvendte
funktionstests. Der er dog nogle faktorer, der kan vanskeliggøre udførelsen af testen især for
borgerne med lavt funktionsniveau bl.a. dårlig balance og nedsat ledbevægelighed [31, s. 90-92].
SML
Protokollerne til de to funktionelle tests er gode at anvende. Vi mener dog, at der er nogle
mangler i den nuværende protokol tilhørende Avlunds træthedsskala. Der mangler nogle klare
retningslinjer for testerens vurdering af borgerens svar, hvis denne ikke udfører, eller ikke kan
udføre en bestemt aktivitet jvf. punkt 3 i protokollen (se bilag 2). Derudover mener vi, at det vil
være mere optimalt med en graduering i scoren, således at der er forskel på, hvor stor risikoen er
for funktionsnedsættelse i forhold til, om der scores 1 eller 5. Det kunne tilmed være
hensigtsmæssigt at se på, om spørgsmålene skal have samme pointværdi ved besvarelsen. Det
Sinnet Agerbæk Black, Mia Kaae Boesenbæk, Lærke Nygaard Lukasiewicz
34