Styrelsen for Social Service - Servicestyrelsen

Læreplaner i Næstved
Kommune
Næstved kommune har
i 2004 udarbejdet en
lærings- og udviklingsguide,
som kommunens
dagtilbud skal bruge i
deres arbejde med at
udarbejde læreplaner.
Reelt har kommunen
arbejdet med opstilling
af mål og evaluering af
det pædagogiske arbejde
de sidste fem år,
hvor Næstved ansatte
en kvalitetskonsulent
til daginstitutionsområdet.
6 social service/nr.5/december 2004
men med daginstitutioner,
dagpleje og skoler inden for
pædagogiske indsatsområder,
som kommunen gerne
så fremmet, fortsætter Susan
Klausen.
Projekterne har for eksempel
drejet sig om, at indføre
konkrete, pædagogiske metoder
på tværs af dagtilbuddene,
eller taget fat på at få
indrettet de fysiske omgivelser
i dagtilbuddene så de understøtter
fleksible læringsmiljøer.
Fælles metoder
Susan Klausen understreger,
at arbejdet med læreplaner
i Næstved ikke drejer sig om
at ensrette de pædagogiske
tilbud.
- Det har handlet om at
skabe et fælles afsæt for den
pædagogiske praksis på tværs
i hele kommunen, bestående
af anerkendte metoder, som
dagtilbud, kommune og skoler
i fællesskab har fundet
frem til gennem tværgående
projekter. Og som ligger indenfor
de værdier, som kommunalpolitikerne
har knæsat
for kommunens kontakt med
børn mellem 0 og 18 år.
Frivillighed
og forpligtelse
Projekterne er fra begyndelsen
blevet initieret af kommunen
som frivillige tilbud
til dagtilbud og skoler. Kravet
til deltagerne er, at de stiller
med en eller to medlemmer
til projektgruppen. Dertil forpligter
lederne af de deltagende
institutioner sig til, at
deres projektdeltagere får
plads og tid til at omsætte
udviklingsinitiativerne til virkelighed
på institutionen.
Projekt-modellen har været
anvendt de sidste fem år som
model for at udbrede fælles,
pædagogiske metoder. I
begyndelsen var det Susan
Klausens rolle at sætte gang i
og drive projekterne. Men efterhånden
er det lederne og
medarbejderne i dagtilbuddene,
der selv tager meget
af initiativet, hvorefter Susan
Klausen er tovholder og konsulent
på projekterne.
Også forældrene bliver nu
involveret i projekter, typisk
rekrutteret via forældrebetyrelser.
Tryghed som deleffekt
Effekten af indsatsen er, at
der blandt ansatte og forældre
nu er bred opbakning og
almindelig accept af, at man
dokumenterer det pædagogiske
arbejde Og det pædagogiske
arbejde foregår på
baggrund af et anerkendt
tværgående, kommunalt metodeværktøj.
- Medarbejdere har på
samme tid fået en faglig tryghed,
fordi indsatsen har skabt
en positiv sammenhæng
mellem at dokumentere sit
arbejde, at se det synliggjort
og samtidig have viden om,
at arbejdet ligger i tråd med
kommunens overordnede,
pædagogiske målsætninger
formuleret i dagtilbuddets
selvforvaltningskontrakt som
de har indgået med kommunen.
Det betyder også, at det
er meget nemt at implementere
læreplaner, for metoderne
er der allerede.
Effekt på
politisk niveau
Via dagtilbuddenes selvforvaltningskontrakter
bliver
de politiske mål for det pædagogiske
arbejde fulgt op
med konkrete målsætninger
lokalt. Der er udbredt politisk
myndighedsinteresse for udviklingen
af hele børneområdet.
Og interesse for at påvise
effekten af den pædagogiske
indsats.
- Effekten set fra politisk
side er, at man kan sætte en
generel pædagogisk målsætning
for kommunen, følge op
på hvordan den bliver opfyldt
og derpå videreudvikle målsætningen.
På sigt er det håbet, at effekten
også viser sig i form af
færre problembørn i kommunen,
fordi valget af fælles metoder
sikrer en pædagogisk
indsats, der når hele vejen
rundt om barnet.
Klaus Legau
Eventuelle spørgsmål om
kommunens indsats:
• Kvalitetskonsulent Susan
Klausen, Næstved Kommune,
tlf: 40 44 44 78
• Næstved Kommunes hjemmeside:
www.naestved.dk