r - Silkeborg Kommune

4,56
I disse søer er der således mulighed for, at der i
kortere eller længere perioder kan opstå lave iltkoncentrationer
under springlaget, hvorved der kan forekomme
genopløsning af sedimentbundet fosfor. Dette
er observeret i Hald sø, Ravnsø og Knudsø.
I Tange sø, bassin I, er der i en periode på 2 måneder
konstateret forholdsvis lave iltværdier (ca. 50 %
af mætningsværdien), Perioden er sammenfaldende med
grødehøstning i Gudenåen mellem Resenbro og Tange sø,
hvorfor det må antages, at dels den afhøstede grøde
og dels de ved grødeslåningen frigjorte slammængder
resulterer i et tydeligt iltforbrug i Tange sø,
4.5,2 SØER - PRIMÆRPRODUKTION
Der er målt primærproduktion efter henholdsvis inkubator-
og in situ-metoden, /16/ og /37/, i en række
af systemets søer.
I tabel 4.8 er angivet de fundne værdier og i parantes
de omregnede produktionsværdier, idet der er fundet
en lineær korrelation mellem inkubator- og in situ-målinger.
Sigtedybden er angivet med gennemsnitsværdien
for vækstsæson, og gennemsnitsindholdet af
klorofyl-a er ligeledes angivet. Der er fundet en
stort set lineær sammenhæng mellem den reciprokke
sigtedybde (attenuation m ) og indholdet af klorofyl-a.
Som eksempel anføres målingerne fra Brassø,
figur 4.16. Søerne er desuden karakteriseret ved henholdsvis
A, B og C svarende til den af Forureningsrådet
/15/ og senere den af Miljøstyrelsen /28/ udvidede
inddeling.