r - Silkeborg Kommune

3.3
en store klostersamfund. Bedst kendt er Øm, benediktinerklostret
Vorre, Alling kloster i Svostrup sogn
samt Tvilum klosterkirke.
Gudenåens vandsystem har haft stor betydning som energiproducent
og transportvej, Åernes vand har fra
gammel tid været drivkraft for mølle efter mølle.
Mest kendt som brugere af åens kraft er Hammer mølle.
Vestbirk kraftstation, papfabrikken Klostermølle og
Vilholt, Ry mølle, papirfabrikken i Silkeborg og elektricitetsværket
ved Tange.
Fra Silkeborg til Randers foregik en vis skibstrafik
før 1850, men med etableringen af Silkeborg Papirfabrik
blev der sat system i "pramfarten", d.v.s. sejlads
med pramme, som blev trukket af heste og mænd
(lejemænd) fra Randers til Silkeborg. Der blev foretaget
uddybning af hele åstrækningen, og langs denne
etableredes den i dag stort set velbevarede pramdragersti.
I takt med jernbanernes fremkomst gik pramfarten
tilbage, og omkring år 1900 var pramme på Gudenåen
en sjældenhed, og med Tange søs dannelse ophørte
pramfarten.
I dag besejles Gudenåen og Gudenåsystemets søer dels af
større turistbåde med et årligt passagertal på ca. 70.000,
dels af kanoer, hvoraf der årligt udlejes 5.000 kanofar­
ter Tørring - Silkeborg, og dels andre fritidsbåde. Lyst­
fiskere benytter i stort tal vandsystemet. Skønsmæssigt
er antallet ca. 100.000 årligt - og turisterne repræsen­
terer som sådan en vigtig brugergruppe af vandsystemet.
Hertil kommer erhvervsfiskeriet i systemet, for eksempel
på søerne: Hald sø, Mossø, Salten langsø. Himmelbjergsøerne,
Silkeborg langsø og Tange sø. En særlig form for erhvervsfiskeri
findes ved Ry mølle, hvor der fanges ål ved
brug af ålekister.