ALLING ALMINP BRAS BIRK BORRE GUDEtl HALD HINGE HVLKE JUL KNUD Mossø SØNAVN LILLE, RV LILLE- SKANDERB. NØRRE RAVH RlHGKLOSTER RY MØLLE SALTEN L. SALTEN L.. Ø SALTEH L.- H SALTEN L,, V SILKEBORG L., V SILKEBORG L., M SILKEBORG L./ Ø SKANDERBORG SOSYSTEM SLAEM SHINGE STORE, SKAHDERB, SBBYGARD SØNDER TANGE/ SYD TANGE, NORD THOR TANING VEDSØ VES sø VESTBIRK-SØERNE' VESTBIRK ', BREDVAD | NALDAL ! VROLD QRN 4.4 MORFOMETRISKE DATA FOR GUDEHASYSTEMETS SØER Kortlagt år 19' 75 31 54 75 51 75 34 34 34 31 34 29 75 34 34 34 34 75 34 34 34 34 34 34 34 34 54 34 34 72/74 34 75 75 - 34 34 - 75 75 75 34 34 Vainispajlskote m over D. nonral 0 22,7 21,0 20,7 21,0 20,7 22,3 8,9 26,2 23,5 20,7 20,9 22,3 21,0 23,5 U,Z 21,8 23,5 22,3 22,6 22,6 22,6 22,6 17,8 17,8 17,8 23,5 20,7 17,7 23,5 31,0 11,2 13,7 13,7 - 23,5 ~ 22,7 42,3 42,3 42,3 23,5 17,6 Overfla- ^V^^rp^l . 10« .? • 10^ m^ 0,40 0,53 1,14 0,65 1,95 1,33 3,33 1,08 3,15 5,65 1,91 16,88 0,10 0,23 1,22 1,87 1,14 0,41 3,00 0,64 1,51 0,85 0,46 0,85 0,93 8,62 0,19 0,22 3,17 0,39 1,44 1,24 4,51 0,6 0,46 1,47 0,60 0,37 0,1B 0,68. 0,33 0,42 Volwen 0,62 5,45 3,26 1,16 9,47 3,25 48,6 2,49 22,30 43,05 25,80 151,10 0,20 0,44 8,60 27,1 7,83 0,73 13,47 1,68 9,BS 1,91 0,9 2,3 2,4 59,9 1,4 0,1 26,9 0,11 5,2 2,1 12,3 - 1,1 6,7 1,2 1,2 0,18 1,3 1,4 1,7 Maxlimjn dybde m 2,2 20,5 14,1 2,4 15,0 •4,3 35 5 16,3 17,5 29,0 22,0 5,2 3,8 12,2 33 17 4,8 12,1 3,5 12,1 5,5 3,5 4,5 4,9 18,8 11,5 6,5 18,8 2,1 7,0 5,6 7 6,5 - 5,0 2,8 6,1 7,3 10,5 Middel dybde m 1,6 10,4 4-6 1,8 4,9 2,4 14,6 2,3 7,1 7,8 13,5 8,6 1,9 1,9 7,0 15,3 6,9 1,8 4,5 2,6 6,5 2,2 2,0 2,8 2,6 7,6 7,3 0,6 a,5 1,1 3,6 1,7 £3.3 - 2,3 i:a.2 4,6 3,2 1,0 1,9 3,8 4,1 Gsn, ophsldstld diJgn 5,3 - 5,2 536 54 i.s 9,6 4,3 (234) 46 470 265 - - 274 808 - 1 76 10 55 11 9,3 24 2,1 740 - 0,1 - 9 146 1,6 9,4 - 11,2 29 leo 3,1 0,5 3,4 15,1 18,3 Tværakse ton 0,35 0,25 0,5 0,6 0,7 0,4 0,8 0,4 1,3 1,1 0,7 2,0 0,2 0,3 0,6 0,6 0,6 0,2 0,5 0,4 0,6 0,4 0,3 0,5 0,4 - 0,2 0,3 1,0 0,12 0,7 0,3 0,6 0,2 0,4 0,4 0,4 0,2 0,2 0,6 0,3 I^^deakso km 1,4 2,1 2,4 1,1 3,0 3,3 4,0 2,5 2,9 4,8 2,7 10,0 0,45 0,8 2,1 2,2 1,6 1,8 6,4 1,6- 2,6 2,2 1,7 1,7 2,6 - 1,0 0,8 3,0 0,3 2,1 7,2 8,0 2,0 1,4 1,3 0,9 1.2 0,8 0,6 1,1 Cpland direkte kn.2 7 - 1 25 ca.2 23 3 13,6 - - 35 7,1 46 - " 6 17,2 - 8 38 - -- 12 6 12,9 - ~ 1 15 ~ 5,8 24 - 3 11,5 - - - - - - 2 Opland til otleb km^ 133 ~1 992 905 965 811 41 55 - 940 77 624 - - 37 56 - 826 165 - - - 71 78 loaz 120 ~ 1 1276 - 45 1570 1707 12 120 73 1 7,6 340 + - 54 Kartlagt af FORKORTELSERS fil : GEODÆTISK INSTITUT, EU i HANS MATHIESEN, VKL : VANDKVALITETSINSTITUTTET, ^ : VEJLE AHTSRAD OG THORKILD HØY, &I S ARHUS AMTSRÅD OG THORKILD HDY, !ill : VIBORG AMTSRAD OG THORKILD HØY, GIAII ! GEOGRAFISK INSTITUT, ARHUS UNIVERSITET. 01 ØSTLIGE BASSIN. Ils MIDTERBASSIN. V: VESTLIGE BASSIN. VIT GI GI AT GI AT GI GI GI GI GI GI AT - GI GI GI AT GI d CI GI GI GI GI GI GI GI GI VKI/GlAU GI VKI/VIT VKI/VIT Tabel 4,1 Opstilling af de vigtigste morfometriske data for de undersøgte søer. Der er anvendt eksisterende angivelser, opmåling på kortmateriale, beregninger og i visse tilfælde skøn. Sammenhængen mellem oplandsangivelserne er følgende: SUMMEN AF OPLANDE TIL SØINDLØB + OPLAND DIREKTE TIL SØ + SØOVERFLADE = OPLAND TIL AFLØB. HM GI GI ~ VT VT VT GI GI
'OOi" o SCO 11 -12 limer 9ttgr indløb 4.5 '\ ^ ^ Figur 4,3 Eksempel på vandtransport gennem Mossø. Et radioaktivt sporstof, som er doseret ved Klostermølle, har delt sig i to mængdemæssigt lige store dele, hvoraf den ene del lejres i søens vestlige ende, medens den anden del opblandes i søens midterbassin.
- Page 1 and 2:
GUDENÅUNDERSØGELSEN KILDER SØER
- Page 3 and 4:
- A - FORORD VED KONFERENCER OM "FO
- Page 5 and 6:
- c - TIL AT BISTÅ UDVALGET OG FOR
- Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUME OG KO
- Page 9 and 10:
- III - INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 5.
- Page 11 and 12: 1.0 GUDENÅSYSTEMETS AFSTRØMNINGSO
- Page 13 and 14: 1.2 Desuden har levnedsmiddellabora
- Page 15 and 16: 1.4 Gudenåen og dens sidetilløb,
- Page 17 and 18: 1.6 Til brug for vurderingen af van
- Page 19 and 20: 1.8 mindre (middel/vækstperiode).
- Page 21 and 22: Sønavn Almind sø Brassø Bryrup l
- Page 23 and 24: 1.12 ledes opdeles i to afsnit, et
- Page 25 and 26: 1.14 at kobberindholdet i slam var
- Page 27 and 28: 1.16 De udledte næringsstofmængde
- Page 29 and 30: 1.18 Organisk stof, COD 70 kg/ha/å
- Page 31 and 32: 1.20 I det øvrige Gudenåopland er
- Page 33 and 34: 1.22 ne rensningsforanstaltninger v
- Page 35 and 36: 1.24 Belastningen er fremskrevet ud
- Page 37 and 38: 1,26 1.7.3 FREMTIDIG RECIPIENTKVALI
- Page 39 and 40: 1.28 For de 5 alternativer er der f
- Page 41 and 42: 1.30 Formulering af krav til kvalit
- Page 43 and 44: 1.32 1.10 KONTROLPROGRAMMER Amtsrå
- Page 45 and 46: 1.34 1,11 SAMMENFATTENDE KONKLUSION
- Page 47 and 48: 2. INDLEDNING 2.1 2.1 GUDENÅUNDERS
- Page 49 and 50: 2.3 Med denne viden kan mulige indg
- Page 51 and 52: 2.5 Undersøgelsen af den biologisk
- Page 53 and 54: 2.4 RAPPORTERING 2.7 De enkelte und
- Page 55 and 56: 3,2 Knud å Mattrup å Salten å T
- Page 57 and 58: 3.4 3.2 GUDENÅSYSTEMET - SPILDEVAN
- Page 59 and 60: 4,1 4. GUDENASYSTEriET - FYSISKE FO
- Page 61: 4.3 Bredder og dybder på vandløbs
- Page 65 and 66: 4.7 1975-vandbalancen for Mossø st
- Page 67 and 68: 4.9 Figur 4.5 viser, hvorledes sedi
- Page 69 and 70: 11.:^ Non n Nan mtllt Sotidtfjof ah
- Page 71 and 72: 4.13 I tabel 4.3 er sommerafstrømn
- Page 73 and 74: 4.15 De kulturindgreb, der i langt
- Page 75 and 76: 4.17 V © 3 STJERNET LOKALITET Figu
- Page 77 and 78: 4.19 4,2.2 KILDER OG ØVRE VANDLØB
- Page 79 and 80: 4.21 Afstrømningsmålinger har væ
- Page 81 and 82: 4.23 Tinnet (1214 III SØ) i Vejle
- Page 83 and 84: •9 3 Lnm- 4.25 De anvendte vurder
- Page 85 and 86: 4.27 løbet påvirkes af dambrugene
- Page 87 and 88: 4.29 res forskelligt ved anvendelse
- Page 89 and 90: Bjerringbro Bruunshåb Brædstrup H
- Page 91 and 92: 4.33 På Gudenå strækningen melle
- Page 93 and 94: 4,35 En rigelig forekomst af trådf
- Page 95 and 96: 4.37 Undersøgelsen konkluderer i
- Page 97 and 98: 4.39 Figur 4.12 Kort over Gudenåsy
- Page 99 and 100: 02 mg/l Gudenå s træk n i ng Tør
- Page 101 and 102: 4,43 4.3.4 SAMLET VURDERING AF VAND
- Page 103 and 104: 4,45 De stationer, hvor der er fang
- Page 105 and 106: 4.4 7 Dette forhold er af afgørend
- Page 107 and 108: 4.49 i det nedre løb af Tange å o
- Page 109 and 110: 4,51 4.5 GUDENÅOPLANDETS SØER I f
- Page 111 and 112: 4,53 Gudenå-systemets søer. Atlin
- Page 113 and 114:
Sønavn Almind sø Brassø Hald sø
- Page 115 and 116:
200- 100- attenuation m"' 5.0 4.57
- Page 117 and 118:
Kommentarer til skema: 4.59 Gruppe
- Page 119 and 120:
4.61 pel i form af afskæring af sp
- Page 121 and 122:
Vegetationsgrænseme er udtegnet p
- Page 123 and 124:
4.65 et ældre og mindre biologisk
- Page 125 and 126:
4.67 Ravnsø må i henseende til fo
- Page 127 and 128:
4.69 indhold af fosfat-fosfor. De u
- Page 129 and 130:
MOSSØ 4,71 Mossø, med en længde
- Page 131 and 132:
4.73 En væsentlig forbedring af va
- Page 133 and 134:
4.75 Søbygård sø's forureningsti
- Page 135 and 136:
4.77 Valget af undersøgelseslokali
- Page 137 and 138:
OHRADEKARAKTERISERIHG "Ubelastet" m
- Page 139 and 140:
4,81 4.6.3 FOREKOMST AF DDT OG PCB
- Page 141 and 142:
4.83 Undersøgelserne vedrørende k
- Page 143 and 144:
4.85 Den relative hyppigheid of col
- Page 145 and 146:
4.87 vandssedimenter, i modsætning
- Page 147 and 148:
4.89 Gennem ca. 100 stationsdøgnm
- Page 149 and 150:
4.91 Ved Bregnholm mølle er produk
- Page 151 and 152:
ABS. INDSTRÅLI åtvWåsvPR.PROD. 4
- Page 153 and 154:
4.95 Beregninger efter denne model
- Page 155 and 156:
ART Bakterier, virus og parasitæg
- Page 157 and 158:
5.4 dukter af disse forbindelser s
- Page 159 and 160:
5.6 5.1.8 STOFFER OG PARTIKLER, DER
- Page 161 and 162:
5.8 biokemisk karakterisering af sl
- Page 163 and 164:
5.10 Rensnings anlæg Tørring Ul
- Page 165 and 166:
Gudenå (0) min.-max. Gudenå (0) g
- Page 167 and 168:
5.14 1 forbindelse med undersøgels
- Page 169 and 170:
5,16 Hospitalsundersøgelsen konklu
- Page 171 and 172:
5.18 Afrapporteringen af hospitalsu
- Page 173 and 174:
5.20 Udledningen af suspenderet sto
- Page 175 and 176:
5,22 Det interne rensningsanlæg ho
- Page 177 and 178:
5.24 org.stof 130 tons/år total-kv
- Page 179 and 180:
5.26 5.4 FORURENINGSKILDER - DAMBRU
- Page 181 and 182:
Lokalitet Tørring, Alsted mølleå
- Page 183 and 184:
5.30 er et decideret landbrugsområ
- Page 185 and 186:
Områder på Lolland Områder ved M
- Page 187 and 188:
Kunstgødning 77 (14,0) Indkøbt ti
- Page 189 and 190:
5,36 Figur 5,5 Oversigtskort over m
- Page 191 and 192:
TØRRIHG ASTEDBRO VOERVADSBRO UD AP
- Page 193 and 194:
aa Skanderborg Eifer tos sø Sal te
- Page 195 and 196:
3000 2500 2000 1500 1000 5O0 500 10
- Page 197 and 198:
Tørring Åstedbro Voervadsbro Ud a
- Page 199 and 200:
Figur 5.9 5.46 I 3047 tons 350 Ions
- Page 201 and 202:
5.48 Måling af transport af suspen
- Page 203 and 204:
6.2 6.2 STOFTRANSPORTMODELLER Princ
- Page 205 and 206:
6.4 Rensningsgraderne er baseret p
- Page 207 and 208:
6.6 Desuden er der for hvert rensni
- Page 209 and 210:
6.8 Planternes fotosyntese og respi
- Page 211 and 212:
6.10 1, Kalibrering af modellen. D.
- Page 213 and 214:
6.12 Den hastighed, hvormed organis
- Page 215 and 216:
6.14 Figur 6.3 Relativ hyppighed fo
- Page 217 and 218:
"Detritus-P" "Detritus-N". 6.16 P o
- Page 219 and 220:
6.18 D er den hydrauliske fortyndin
- Page 221 and 222:
KALIBRERING 6.20 Til nøjagtig fast
- Page 223 and 224:
3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 O
- Page 225 and 226:
3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 N
- Page 227 and 228:
7,6 Den totale stoftransport ved A
- Page 229 and 230:
7-8 7.2 FREMTIDIG RECIPIENTKVALITET
- Page 231 and 232:
10 - mg O2/I - mgBlg/l B!s IQ) BI5
- Page 233 and 234:
7.2,2 SØMODELLER 7.12 Ved hjælp a
- Page 235 and 236:
ØRNSØ 7.14 Ved den aktuelle belas
- Page 237 and 238:
TANGE SØ 7,16 Under de aktuelle be
- Page 239 and 240:
S'glpdybde ØRNSØ 7.18 l!0 160 100
- Page 241 and 242:
BELASTNINGS- ALTERNATIV NR, 0 1 4 7
- Page 243 and 244:
7.22 7.2.3 SøER/ HVOR MODELBEREGNI
- Page 245 and 246:
7.24 Ved en fosforreduktion fra ren
- Page 247 and 248:
8.1 8, VURDERING AF RENSNINGSTEKNIS
- Page 249 and 250:
8.3 For alle anlæggene er der i hv
- Page 251 and 252:
200 150 100 50 10 8.5 De meget stor
- Page 253 and 254:
250 200 150 100 50 10 P- transport
- Page 255 and 256:
Brassø Silkeborg III Tange sø I T
- Page 257 and 258:
8.11 I eksemplerne er regnet uhyre
- Page 259 and 260:
9.2 1) MÅLING AF NUVÆRENDE VANDKV
- Page 261 and 262:
9.4 9.1,2 GUDENÅUNDERSØGELSEN - R
- Page 263 and 264:
9,6 med recipienttilstanden før og
- Page 265 and 266:
9.8 med foreløbige recipientkvalit
- Page 267 and 268:
9.10 På strækningen fra Mossø ti
- Page 269 and 270:
9.12 Oversigten omfatter stort set
- Page 271 and 272:
Tabel 9.2 fortsat llalle sø stigsh
- Page 273 and 274:
Ad 1 10,2 Vandførings- og vandskif
- Page 275 and 276:
Ad 3 10.4 GF/C-filtreret prøve: To
- Page 277 and 278:
10,6 belastningsmæssigt er langt s
- Page 279 and 280:
10.8 3. Der gennemføres intensive
- Page 281 and 282:
11,1 11, LITTERATURLISTE / 1 / Bota
- Page 283 and 284:
11.3 /I3/ Ferskvandsbiologisk Labor
- Page 285 and 286:
27/ Margalef, R. 11.5 La teoria de
- Page 287 and 288:
11.7 /43/ Vandkvalitetsinstituttet,
- Page 289 and 290:
11.9 /57/ Vandkvalitetsinstituttet,
- Page 291 and 292:
12. ORDFORKLARING 12.1 AEROB: Milj
- Page 293 and 294:
12.3 LAGDELING: I naturlige vande -
- Page 295 and 296:
12.5 SAPROBIESYSTEM: Sapros - rådd
- Page 297 and 298:
B.l Botanisk Institut Århus Univer
- Page 299 and 300:
Hygiejnisk Institut Århus Universi
- Page 301:
B.5 Undersøgelse af spildevand fra
- Page 307:
-^n % o "O D •D Q. (/) IQ 8 0) (/