r - Silkeborg Kommune

More documents

Recommendations

Info

9.9 recipientkvalitetsplaner. GUDENÅSYSTEMET FRA UDSPRING TIL MOSSØ Målsætningen for Gudenåens hovedløb er på den øverste strækning anvendelse som referenceområde af høj naturvidenskabelig værdi samt som gydeog opvækstområde for laksefisk. For den resterende strækning indtil Mossø er målsætningen anvendelse som almindeligt fiskevand, herunder opholdsvand for laksefisk, samt at være af naturvidenskabelig og rekreativ værdi. Endelig er målsætningen for denne del af hovedløbet anvendelse til kreatur- og markvanding. Den nuværende tilstand opfylder stort set de skitserede målsætninger for Gudenåens hovedløb fra udspring til Mossø. Et generelt træk ved målsætningerne for tilløbene er anvendelse som gydeog opvækstområde for lak sefisk. Der er en del småtilløb, der ikke opfyl der denne målsætning, Alsted mølleå, som er det eneste større tilløb, opfylder kun målsætningen på en ganske kort strækning inden udløbet i Gudenåen. GUDENÅSYSTEMET FRA MOSSØ TIL TANGE SØ Målsætningen for Gudenåens hovedløb fra Mossø til Tange sø er anvendelse som almindeligt fiskevand, herunder opholds- og - hvor biotopforholdene gør det muligt - gydeområde for laksefisk. Strækningen skal ligeledes have videnskabelig og rekreativ værdi.
9.10 På strækningen fra Mossø til Gudensø er målsætnin gen opfyldt. Mellem <strong>Silkeborg</strong>søerne og Tange sø er målsætningen ikke helt opfyldt, især ikke efter <strong>Silkeborg</strong>søerne, hvor forureningsgraden efter sa probiesystemet ligger mellem grad II og III, og målsætningen er grad II. For de større tilløbs vedkommende - Salten å. Fun der å, Gjern å og Hinge å er målsætningerne an vendelse som gyde-, opvækst- og opholdsvand for laksefisk, samt at de skal have naturvidenskabelig og rekreativ værdi, Mange strækninger i de fleste af de nævnte tilløb opfylder målsætningerne. Men store dele af især Funder å med forureningsgrader på II - III opfyl der ikke målsætningerne. For opfyldelse af mål sætningen for Salten å kræves, at forureningsgraden sænkes lidt. GUDENÅSYSTEMET FRA TANGE SØ TIL RANDERS Målsætningerne for Gudenåens hovedløb på denne stræk ning er anvendelse som almindeligt fiskevand samt passage- og opholdsvand for laksefisk. Målsætnin gen for forureningsgraden er grad II. På visse strækninger især fra Tange sø til Bjerringbro kræ ves der en sænkning af forureningsgraden, således at den bliver II. Af større tilløb på denne strækning findes Tange å, Hadsten lilleå og Nørreå. Målsætningen for Tange å er anvendelse som fiskevand generelt, samt at for ureningsgraden skal være grad II. Opfyldelse af denne målsætning vil lige efter Kjellerup samt før og lige efter Thorning kræve en forbedring af foru reningstilstanden.
Page 1 and 2:
GUDENÅUNDERSØGELSEN KILDER SØER
Page 3 and 4:
- A - FORORD VED KONFERENCER OM "FO
Page 5 and 6:
- c - TIL AT BISTÅ UDVALGET OG FOR
Page 7 and 8:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUME OG KO
Page 9 and 10:
- III - INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 5.
Page 11 and 12:
1.0 GUDENÅSYSTEMETS AFSTRØMNINGSO
Page 13 and 14:
1.2 Desuden har levnedsmiddellabora
Page 15 and 16:
1.4 Gudenåen og dens sidetilløb,
Page 17 and 18:
1.6 Til brug for vurderingen af van
Page 19 and 20:
1.8 mindre (middel/vækstperiode).
Page 21 and 22:
Sønavn Almind sø Brassø Bryrup l
Page 23 and 24:
1.12 ledes opdeles i to afsnit, et
Page 25 and 26:
1.14 at kobberindholdet i slam var
Page 27 and 28:
1.16 De udledte næringsstofmængde
Page 29 and 30:
1.18 Organisk stof, COD 70 kg/ha/å
Page 31 and 32:
1.20 I det øvrige Gudenåopland er
Page 33 and 34:
1.22 ne rensningsforanstaltninger v
Page 35 and 36:
1.24 Belastningen er fremskrevet ud
Page 37 and 38:
1,26 1.7.3 FREMTIDIG RECIPIENTKVALI
Page 39 and 40:
1.28 For de 5 alternativer er der f
Page 41 and 42:
1.30 Formulering af krav til kvalit
Page 43 and 44:
1.32 1.10 KONTROLPROGRAMMER Amtsrå
Page 45 and 46:
1.34 1,11 SAMMENFATTENDE KONKLUSION
Page 47 and 48:
2. INDLEDNING 2.1 2.1 GUDENÅUNDERS
Page 49 and 50:
2.3 Med denne viden kan mulige indg
Page 51 and 52:
2.5 Undersøgelsen af den biologisk
Page 53 and 54:
2.4 RAPPORTERING 2.7 De enkelte und
Page 55 and 56:
3,2 Knud å Mattrup å Salten å T
Page 57 and 58:
3.4 3.2 GUDENÅSYSTEMET - SPILDEVAN
Page 59 and 60:
4,1 4. GUDENASYSTEriET - FYSISKE FO
Page 61 and 62:
4.3 Bredder og dybder på vandløbs
Page 63 and 64:
'OOi" o SCO 11 -12 limer 9ttgr indl
Page 65 and 66:
4.7 1975-vandbalancen for Mossø st
Page 67 and 68:
4.9 Figur 4.5 viser, hvorledes sedi
Page 69 and 70:
11.:^ Non n Nan mtllt Sotidtfjof ah
Page 71 and 72:
4.13 I tabel 4.3 er sommerafstrømn
Page 73 and 74:
4.15 De kulturindgreb, der i langt
Page 75 and 76:
4.17 V © 3 STJERNET LOKALITET Figu
Page 77 and 78:
4.19 4,2.2 KILDER OG ØVRE VANDLØB
Page 79 and 80:
4.21 Afstrømningsmålinger har væ
Page 81 and 82:
4.23 Tinnet (1214 III SØ) i Vejle
Page 83 and 84:
•9 3 Lnm- 4.25 De anvendte vurder
Page 85 and 86:
4.27 løbet påvirkes af dambrugene
Page 87 and 88:
4.29 res forskelligt ved anvendelse
Page 89 and 90:
Bjerringbro Bruunshåb Brædstrup H
Page 91 and 92:
4.33 På Gudenå strækningen melle
Page 93 and 94:
4,35 En rigelig forekomst af trådf
Page 95 and 96:
4.37 Undersøgelsen konkluderer i
Page 97 and 98:
4.39 Figur 4.12 Kort over Gudenåsy
Page 99 and 100:
02 mg/l Gudenå s træk n i ng Tør
Page 101 and 102:
4,43 4.3.4 SAMLET VURDERING AF VAND
Page 103 and 104:
4,45 De stationer, hvor der er fang
Page 105 and 106:
4.4 7 Dette forhold er af afgørend
Page 107 and 108:
4.49 i det nedre løb af Tange å o
Page 109 and 110:
4,51 4.5 GUDENÅOPLANDETS SØER I f
Page 111 and 112:
4,53 Gudenå-systemets søer. Atlin
Page 113 and 114:
Sønavn Almind sø Brassø Hald sø
Page 115 and 116:
200- 100- attenuation m"' 5.0 4.57
Page 117 and 118:
Kommentarer til skema: 4.59 Gruppe
Page 119 and 120:
4.61 pel i form af afskæring af sp
Page 121 and 122:
Vegetationsgrænseme er udtegnet p
Page 123 and 124:
4.65 et ældre og mindre biologisk
Page 125 and 126:
4.67 Ravnsø må i henseende til fo
Page 127 and 128:
4.69 indhold af fosfat-fosfor. De u
Page 129 and 130:
MOSSØ 4,71 Mossø, med en længde
Page 131 and 132:
4.73 En væsentlig forbedring af va
Page 133 and 134:
4.75 Søbygård sø's forureningsti
Page 135 and 136:
4.77 Valget af undersøgelseslokali
Page 137 and 138:
OHRADEKARAKTERISERIHG "Ubelastet" m
Page 139 and 140:
4,81 4.6.3 FOREKOMST AF DDT OG PCB
Page 141 and 142:
4.83 Undersøgelserne vedrørende k
Page 143 and 144:
4.85 Den relative hyppigheid of col
Page 145 and 146:
4.87 vandssedimenter, i modsætning
Page 147 and 148:
4.89 Gennem ca. 100 stationsdøgnm
Page 149 and 150:
4.91 Ved Bregnholm mølle er produk
Page 151 and 152:
ABS. INDSTRÅLI åtvWåsvPR.PROD. 4
Page 153 and 154:
4.95 Beregninger efter denne model
Page 155 and 156:
ART Bakterier, virus og parasitæg
Page 157 and 158:
5.4 dukter af disse forbindelser s
Page 159 and 160:
5.6 5.1.8 STOFFER OG PARTIKLER, DER
Page 161 and 162:
5.8 biokemisk karakterisering af sl
Page 163 and 164:
5.10 Rensnings anlæg Tørring Ul
Page 165 and 166:
Gudenå (0) min.-max. Gudenå (0) g
Page 167 and 168:
5.14 1 forbindelse med undersøgels
Page 169 and 170:
5,16 Hospitalsundersøgelsen konklu
Page 171 and 172:
5.18 Afrapporteringen af hospitalsu
Page 173 and 174:
5.20 Udledningen af suspenderet sto
Page 175 and 176:
5,22 Det interne rensningsanlæg ho
Page 177 and 178:
5.24 org.stof 130 tons/år total-kv
Page 179 and 180:
5.26 5.4 FORURENINGSKILDER - DAMBRU
Page 181 and 182:
Lokalitet Tørring, Alsted mølleå
Page 183 and 184:
5.30 er et decideret landbrugsområ
Page 185 and 186:
Områder på Lolland Områder ved M
Page 187 and 188:
Kunstgødning 77 (14,0) Indkøbt ti
Page 189 and 190:
5,36 Figur 5,5 Oversigtskort over m
Page 191 and 192:
TØRRIHG ASTEDBRO VOERVADSBRO UD AP
Page 193 and 194:
aa Skanderborg Eifer tos sø Sal te
Page 195 and 196:
3000 2500 2000 1500 1000 5O0 500 10
Page 197 and 198:
Tørring Åstedbro Voervadsbro Ud a
Page 199 and 200:
Figur 5.9 5.46 I 3047 tons 350 Ions
Page 201 and 202:
5.48 Måling af transport af suspen
Page 203 and 204:
6.2 6.2 STOFTRANSPORTMODELLER Princ
Page 205 and 206:
6.4 Rensningsgraderne er baseret p
Page 207 and 208:
6.6 Desuden er der for hvert rensni
Page 209 and 210:
6.8 Planternes fotosyntese og respi
Page 211 and 212:
6.10 1, Kalibrering af modellen. D.
Page 213 and 214:
6.12 Den hastighed, hvormed organis
Page 215 and 216: 6.14 Figur 6.3 Relativ hyppighed fo
Page 217 and 218: "Detritus-P" "Detritus-N". 6.16 P o
Page 219 and 220: 6.18 D er den hydrauliske fortyndin
Page 221 and 222: KALIBRERING 6.20 Til nøjagtig fast
Page 223 and 224: 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 O
Page 225 and 226: 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 N
Page 227 and 228: 7,6 Den totale stoftransport ved A
Page 229 and 230: 7-8 7.2 FREMTIDIG RECIPIENTKVALITET
Page 231 and 232: 10 - mg O2/I - mgBlg/l B!s IQ) BI5
Page 233 and 234: 7.2,2 SØMODELLER 7.12 Ved hjælp a
Page 235 and 236: ØRNSØ 7.14 Ved den aktuelle belas
Page 237 and 238: TANGE SØ 7,16 Under de aktuelle be
Page 239 and 240: S'glpdybde ØRNSØ 7.18 l!0 160 100
Page 241 and 242: BELASTNINGS- ALTERNATIV NR, 0 1 4 7
Page 243 and 244: 7.22 7.2.3 SøER/ HVOR MODELBEREGNI
Page 245 and 246: 7.24 Ved en fosforreduktion fra ren
Page 247 and 248: 8.1 8, VURDERING AF RENSNINGSTEKNIS
Page 249 and 250: 8.3 For alle anlæggene er der i hv
Page 251 and 252: 200 150 100 50 10 8.5 De meget stor
Page 253 and 254: 250 200 150 100 50 10 P- transport
Page 255 and 256: Brassø Silkeborg III Tange sø I T
Page 257 and 258: 8.11 I eksemplerne er regnet uhyre
Page 259 and 260: 9.2 1) MÅLING AF NUVÆRENDE VANDKV
Page 261 and 262: 9.4 9.1,2 GUDENÅUNDERSØGELSEN - R
Page 263 and 264: 9,6 med recipienttilstanden før og
Page 265: 9.8 med foreløbige recipientkvalit
Page 269 and 270: 9.12 Oversigten omfatter stort set
Page 271 and 272: Tabel 9.2 fortsat llalle sø stigsh
Page 273 and 274: Ad 1 10,2 Vandførings- og vandskif
Page 275 and 276: Ad 3 10.4 GF/C-filtreret prøve: To
Page 277 and 278: 10,6 belastningsmæssigt er langt s
Page 279 and 280: 10.8 3. Der gennemføres intensive
Page 281 and 282: 11,1 11, LITTERATURLISTE / 1 / Bota
Page 283 and 284: 11.3 /I3/ Ferskvandsbiologisk Labor
Page 285 and 286: 27/ Margalef, R. 11.5 La teoria de
Page 287 and 288: 11.7 /43/ Vandkvalitetsinstituttet,
Page 289 and 290: 11.9 /57/ Vandkvalitetsinstituttet,
Page 291 and 292: 12. ORDFORKLARING 12.1 AEROB: Milj
Page 293 and 294: 12.3 LAGDELING: I naturlige vande -
Page 295 and 296: 12.5 SAPROBIESYSTEM: Sapros - rådd
Page 297 and 298: B.l Botanisk Institut Århus Univer
Page 299 and 300: Hygiejnisk Institut Århus Universi
Page 301: B.5 Undersøgelse af spildevand fra
Page 307: -^n % o "O D •D Q. (/) IQ 8 0) (/
show all

r - Silkeborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?