r - Silkeborg Kommune

4,20
Inddeling af kilder finder almindeligvis sted på
grundlag af deres udseende i tre typer, der alle har
det fælles, at de har afløb gennem en kildebæk: I
bassinkilden (limnokrenen) strømmer grundvandet frem
i bunden af et større eller mindre bassin,
I strømkilden (rheokrenen) dannes kildebækken umiddel­
bart ved grundvandets fremtrængen til jordoverfladen.
Langt hyppigere end disse to typer kilder, der vel især
kendes fra Store Blåkilde og Ravnkilde i Rold Skov­
området, er dog sumpkilden (helokrenen), hvor grund­
vandet diffust siver frem på et mere eller mindre vel­
afgrænset område. Sumpkilderne findes ofte på sandet
til gruset bund, men forekommer også hyppigt i forbin­
delse med humusaflejringer af op til flere meters tyk­
kelse, som arealmæssigt kan strække sig over flere ha.
De to sidstnævnte kildetyper lader sig næppe skarpt ad­
skille. Vore vandløb har i langt overvejende grad deres
naturlige oprindelse i grundvand, der således diffust
siver frem. Vandløbene bliver under deres løb gradvist
større, mere vandførende, selv om de tilsyneladende
"ikke modtager tilløb".
Vandbevægelsen i kilderne afhænger i høj grad af grund­
vandets oprindelse. Man kan i den forbindelse skelne
mellem to typer af grundvand: det interstitielle grund­
vand, der udfylder hulrummene i finkornede jordarter,
har ringe bevægelighed. Spaltegrundvandet, der findes
i dybere liggende jordlag, har relativt stor bevægelig­
hed. Den sidste type grundvand kendes især fra Himmer­
land, hvor det sprækkefyldte kridt ligger meget højt.
Men spaltegrundvandet kendes også fra områderne langs
den jyske højderyg og er her betinget af meget grovkor­
nede moræneaflejringer.