Hvorfor har Sverige ingen Pia? - itslearning

ud til en af Malmös forstæder. For at vurdere vores stikprøves repræsentativitet vil vi i analyseafsnittet
sammenholde vores stikprøve med den generelle svenske befolkning på basis af de tre demografiske
karakteristika, vi kender fra spørgeskemaet: alder, køn og uddannelse. Ud fra denne sammenligning vil
vi foretage en vurdering af stikprøvens repræsentativitet.
Blandt de allervigtigste items i vores spørgeskema er naturligvis det, der udgør vores afhængige variabel:
respondentens tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. Da variablen samtidig går igen på
tværs af hypotese 3-5, præsenterer vi den her. Respondenterne spørges om, i hvilken grad de kunne
”överväga att rösta på följande partier, om det var val imorgon”. Deres svarmuligheder fordeler sig på en Likert-
skala med kategorierne aldrig, osannolikt, kanske, sannolikt og absolut (samt en ved ikke-mulighed). Årsagen
til Likert-skaleringen er at vi ønsker at måle selv de mindste ændringer i folks tilbøjelighed til at stemme
på Sverigedemokraterna. Da vi ikke har mulighed for at udsætte en gruppe forsøgspersoner for en stor
påvirkning over lang tid, er det afgørende at vi kan registre selv de mindste ændringer.
Vi har samtidig valgt ikke at lave flere kategorier end fem, da vi ikke mener den typiske respondent kan
sondre mellem flere niveauer af sandsynlighed (Hellevik, 2002: 165). At opstille eksempelvis en 10-
eller 100-punktsskala ville således være at foregive en falsk præcision. Hvad angår spørgsmålets validitet
er det uklart, i hvilken grad spørgsmålet måler tilbøjeligheden til at stemme på Sverigedemokraterna.
Respondenterne kan tænkes at lægge forskellige ting i vendingen ”överväga at rösta på”. En mere naturtro
simulation af stemmeafgivningssituationen havde i det henseende været ønskværdig. Vi vurderer dog,
alt andet lige, at jo længere i retning af ”absolut” respondenterne placerer deres svar, des større deres
umiddelbare tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna.
6.4 Etiske overvejelser
Spørgeskemaet, der er gengivet i bilag 1, vildleder respondenten i tre distinkte henseender. For det
første hævdes spørgeskemaets emne at være ”små partiers muligheder i svensk politik”. For det andet
hævdes det for begge artiklers vedkommende, at de for nylig er bragt i Dagens Nyheter, hvor det kun
er sandt for den ene. Endelig beretter den ene artikel om et hændelsesforløb, der ikke har fundet sted.
De tre vildledninger opfylder principielt samme funktion: at sikre at respondenten svarer, som var det
en rigtig artikel og en autentisk stemmeafgivningssituation.
At spørgeskemadesignet opfylder et formål gør imidlertid ikke etiske overvejelser irrelevante. For vores
design taler, at vores emne efter alt at dømme er omgivet af et betydeligt socialt stigma. Fortalte vi, at
undersøgelsen handlede om Sverigedemokraterne, risikerede vi at respondenterne ville aflure artiklens
32/58