Hvorfor har Sverige ingen Pia? - itslearning

for operationalisering. For det første udgør den kun én bestemt form for medie. Vi kan således ikke sige
noget om hvordan respondenter ville reagere på et video- eller lydklip. For det andet repræsenterer
artiklen ikke alle slags indvandringskritiske betragtninger, da artiklen kun handler om en gruppevoldtægt.
Man kunne have fremprovokeret indvandringskritiske overvejelser hos respondenterne med mange
andre typer information, for eksempel med statistikker om indvandrergruppers træk på sociale
overførselsindkomster. Disse øvrige aspekter indfanger operationaliseringen af vores hypotese ikke, og
vi kan derfor ikke vide om respondenterne ville have reageret på samme måde, hvis de blev forelagt en
anden type indvandringskritisk information.
Til gengæld vurderer vi at nyhedstelegrammer om kriminalitet, hvor gerningsmandens etnicitet nævnes,
udgør en stor og betydningsfuld andel af den indvandringskritiske medieinformation, den typiske
danske medieforbruger modtager. Trods operationaliseringens snæverhed anser vi derfor den
definitionsmæssige validitet for at være rimelig høj. Artiklen er i det store hele en god simulering af
indvandringskritisk information.
6.6 Operationalisering af hypotese 4
Hypotese 4. Svenskere, der eksponeres for nyheder i danske medier, vil være mere tilbøjelige til at
stemme på Sverigedemokraterne end svenskere der ikke gør.
Som nævnt i afsnit 5 følger denne hypotese logisk af hypotese 2 og 3: hvis danske medier er mere
indvandringskritiske, og ens stemmetilbøjelighed påvirkes af indvandringskritisk information, må
danske medier påvirke respondenternes stemmetilbøjelighed i samme retning. Vi beder derfor i
spørgeskemaet respondenterne angive, efter en ordinal skala, hvor ofte de ser eller lytter til dansk tv og
radio. Svarmulighederne er: aldrig, en gång per månad, en gång per vecka eller en gang dagligen.
Når vi spørger til dansk tv og radio har det den tekniske årsag, at danske tv- og radiosignaler kan
modtages i det sydlige Sverige. Vi har derfor en forventning om, at en vis andel af respondenterne
angiver et hyppigt forbrug af danske medier. Hvis vi omvendt spurgte til dansk avislæsning regner vi
med at næsten alle ville svare aldrig. I analysen sammenholder vi respondenternes brug af dansk tv og
radio med deres angivelse af egen tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. Vores
operationalisering af hypotese 4 er derfor:
Operationaliseret hypotese 4. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem respondenternes
forbrug af dansk tv og radio og sandsynligheden for at ville stemme på Sverigedemokraterna.
34/58