Hvorfor har Sverige ingen Pia? - itslearning

More documents

Recommendations

Info

ud til en af Malmös forstæder. For at vurdere vores stikprøves repræsentativitet vil vi i analyseafsnittet sammenholde vores stikprøve med den generelle svenske befolkning på basis af de tre demografiske karakteristika, vi kender fra spørgeskemaet: alder, køn og uddannelse. Ud fra denne sammenligning vil vi foretage en vurdering af stikprøvens repræsentativitet. Blandt de allervigtigste items i vores spørgeskema er naturligvis det, der udgør vores afhængige variabel: respondentens tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. Da variablen samtidig går igen på tværs af hypotese 3-5, præsenterer vi den her. Respondenterne spørges om, i hvilken grad de kunne ”överväga att rösta på följande partier, om det var val imorgon”. Deres svarmuligheder fordeler sig på en Likert- skala med kategorierne aldrig, osannolikt, kanske, sannolikt og absolut (samt en ved ikke-mulighed). Årsagen til Likert-skaleringen er at vi ønsker at måle selv de mindste ændringer i folks tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. Da vi ikke har mulighed for at udsætte en gruppe forsøgspersoner for en stor påvirkning over lang tid, er det afgørende at vi kan registre selv de mindste ændringer. Vi har samtidig valgt ikke at lave flere kategorier end fem, da vi ikke mener den typiske respondent kan sondre mellem flere niveauer af sandsynlighed (Hellevik, 2002: 165). At opstille eksempelvis en 10- eller 100-punktsskala ville således være at foregive en falsk præcision. Hvad angår spørgsmålets validitet er det uklart, i hvilken grad spørgsmålet måler tilbøjeligheden til at stemme på Sverigedemokraterna. Respondenterne kan tænkes at lægge forskellige ting i vendingen ”överväga at rösta på”. En mere naturtro simulation af stemmeafgivningssituationen havde i det henseende været ønskværdig. Vi vurderer dog, alt andet lige, at jo længere i retning af ”absolut” respondenterne placerer deres svar, des større deres umiddelbare tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. 6.4 Etiske overvejelser Spørgeskemaet, der er gengivet i bilag 1, vildleder respondenten i tre distinkte henseender. For det første hævdes spørgeskemaets emne at være ”små partiers muligheder i svensk politik”. For det andet hævdes det for begge artiklers vedkommende, at de for nylig er bragt i Dagens Nyheter, hvor det kun er sandt for den ene. Endelig beretter den ene artikel om et hændelsesforløb, der ikke har fundet sted. De tre vildledninger opfylder principielt samme funktion: at sikre at respondenten svarer, som var det en rigtig artikel og en autentisk stemmeafgivningssituation. At spørgeskemadesignet opfylder et formål gør imidlertid ikke etiske overvejelser irrelevante. For vores design taler, at vores emne efter alt at dømme er omgivet af et betydeligt socialt stigma. Fortalte vi, at undersøgelsen handlede om Sverigedemokraterne, risikerede vi at respondenterne ville aflure artiklens 32/58
funktion i spørgeskemaet. Tilsvarende ville respondenterne givetvis læse artiklen med skepsis, hvis det fremgik, at den stammer fra danske B.T. Og vores egen hensigt er netop at simulere indvandringskritisk journalistik i svenske medier. Vi befinder os således i en situation hvor, som Gans (1962) formulerer det, ”the researcher must be dishonest to get honest data” (Gans 1962: 44, vores kursivering). Der kan imidlertid også fremsættes alvorlige etiske indvendinger mod vores design. Klart alvorligst er vores brug af artiklen. Dels risikerer vi med artiklen om voldtægten at skabe ubegrundet utryghed hos vores respondenter. Dels miskrediterer vi dagbladet Dagens Nyheter ved at bringe en artikel i deres navn. Vi gjorde under dataindsamlingen en dyd ud af øjeblikkeligt at afsløre undersøgelsens virkelige formål for respondenter, der spurgte efter at have udfyldt spørgeskemaet. Men det efterlader et etisk problem med de respondenter der ikke spurgte. En fornuftig løsning, vi først blev opmærksomme på efter dataindsamlingen, havde været at overstrege avis- og bynavne i artiklen. På den måde havde respondenterne stadig troet, de læste en svensk avisartikel, men vi havde ikke angivet falske navne. Efter vores vurdering havde det været den bedste måde at adressere det forskningsmæssige tradeoff mellem databehov og etiske hensyn. Hvor det således kan diskuteres, hvor den etiske grænse går for vildledning af respondenter, er det indiskutabelt at man bør tage alle de etiske hensyn, forskningsdesignet tillader. Vi må konstatere, at vores spørgeskema ikke har levet op til den standard, hvilket er yderst beklageligt. 6.5 Operationalisering af hypotese 3 Hypotese 3. Hvis folk påvirkes med indvandringskritisk information inden de skal tage stilling til hvilket parti de vil stemme på, vil de have en større tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna. Som nævnt i afsnit 2 er denne hypotese den mest centrale for vores teoretiske forklaring. Vores operationalisering af den lyder: Operationaliseret hypotese 3. Respondenter, der læser en indvandringskritisk artikel vil have en signifikant øget tilbøjelighed til at stemme på Sverigedemokraterna i forhold til respondenter der læser en kontrolartikel. Overvejelserne bag udvælgelsen af artiklerne er præsenteret i afsnit 6.2. Her skal operationaliseringen vurderes. Først den definitionsmæssige validitet. Artiklen er på to vigtige måder en meget snæver form 33/58
Page 1 and 2: Hvorfor har Sverige ingen Pia? En a
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING:
Page 5 and 6: 1. Indledning: to forskelle Da bebo
Page 7 and 8: antiindvandringsparti i Sverige. Me
Page 9 and 10: tillader den kvantitative tilgang o
Page 11 and 12: Vi overtager endnu en hjørnesten a
Page 13 and 14: fordrer en empatisk forståelse af
Page 15 and 16: Med andre ord: John Zallers RAS-mod
Page 17 and 18: eksempel en respondent, der skal sv
Page 19 and 20: Spørgsmålet er så hvorfor disse
Page 21 and 22: applikation af RAS-modellen. De fir
Page 23 and 24: Både hypotese 3 og 4 har baseret s
Page 25 and 26: operationalisering, vurderer vi hyp
Page 27 and 28: 6 .2 Operationalisering af hypotese
Page 29 and 30: spørgeskemaer til en kreds af resp
Page 31: Den anden artikel, kontrolartiklen,
Page 35 and 36: Problemet med denne operationaliser
Page 37 and 38: Tabel 3. Hypoteser og operationalis
Page 39 and 40: Mona Sahlins og Andreas Carlgrens b
Page 41 and 42: Figur 5 viser også, at svenskere i
Page 43 and 44: Hvad angår alder er især to skæv
Page 45 and 46: Før vi kan anvende statistiske tes
Page 47 and 48: Chi-square-testen er karakteriseret
Page 49 and 50: Med til fortolkningen af resultatet
Page 51 and 52: Figur 10. Effekt af artiklen opdelt
Page 53 and 54: Vores samlede konklusion af analyse
Page 55 and 56: Rydgren har peget på, at importen
Page 57 and 58: Litteratur Andersen, Lars Ørum og

Hvorfor har Sverige ingen Pia? - itslearning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?