Fonologisk opmærksomhed, artikel af Blachman - helen-nielsen.dk

Tidlig indsats og fonologisk opmærksomhed
- for læsning og ordblindhed
Gennem de sidste 25 år har undersøgelser med fokus på sammenhængen mellem
talesproget og læsning tilvejebragt kritisk indsigt i de faktorer, som har
indflydelse på tidlig læsefærdighed. Særlig har identifikationen af mangler i
fonologisk forarbejdning hjulpet med til at forklare uoverensstemmelsen mellem
den lethed, hvormed de fleste børn tilegner sig det talte sprog, og vanskelighederne
mange af de samme børn har med at lære at læse (Brady & Shankweiler,
1991; Goswarni & Bryant, 1990; 1. Y. Liberman & Shankweiler, 1985; Wagner &
Torgesen, 1987). Som svar på de overvældende beviser på, at fonologisk
forarbejdning spiller en sådan central rolle i tilegnelsen af læsning, har mange
forskere fokuseret på undersøgelser af indsats for læsning ud fra aspekter af
fonologisk forarbejdning, særlig fonologisk opmærksomhed (se Blachman, 1994a,
for en oversigt).
Fonologisk opmærksomhed – en opmærksomhed mod de fonologiske
enheder i talen, de dele af talen som er mere eller mindre repræsenteret i
en alfabetisk ortografi – har været fokus i vedholdende videnskabelig forskning, i
høj grad som følge af Isabelle Libermans indsigt for ca. 25 år siden. Hun observerede,
at en af de grundlæggende opgaver en begynderlæser står overfor, er, at tale
kan opdeles, og at disse opdelte enheder kan repræsenteres af trykte former (I. Y.
Liberman, 1971, 1973). I samarbejde med kolleger på Haskins Laboratorierne var
hun i stand til at forklare og eftervise, hvorfor det er vanskeligt for den unge
begynderlæser at blive opmærksom på den fonologiske struktur i det talte sprog,
og hvorfor en manglende opmærksomhed er en hindring i læseindlæringen (I. Y.
Liberman, 1971; I. Y. Liberman & Shankweiler, 1979; I. Y. Liberman, Shankweiler,
Fischer & Carter, 1974). Vanskeligheden stammer fra den kendsgerning,
at fonemerne er koartikulerede eller smeltet sammen under taleproduktionen (A.
M. Liberman, Cooper, Shankweiler & Studdert-Kennedy, 1967; I. Y. Liberman,
1971), hvorved talestrømmens opdelte natur tilsløres. Som I. Y. Liberman and
Shankweiler forklarede (1991):
"Selvom ordet "bag", for eksempel, har tre fonologiske enheder og tilsvarende tre
bogstaver i trykt skrift, har det kun én lydpakke: De tre enheder i den underliggende
fonologiske struktur – de tre fonemer er omhyggeligt overlappet og
12