Fonologisk opmærksomhed, artikel af Blachman - helen-nielsen.dk

og (se, f.eks. kapitel 12 af Byrne et al.; kapitel 11 af Foorman, Francis Shaywitz,
Shaywitz & Fletcher; kapitel 14 af Olson et al.; kapitel 13 af Torgesen et al.; and
kapitel 16 af Vellutino, Scanlon & Sipay) har indbygget omfattende opfølgningsundersøgelser
i deres undersøgelsesprogrammer og vil være i stand til at bidrage
med viden om langtidseffekten af mangfoldige tidlig indsatsprogrammer.
Efterhånden som forskerne samler denne information, bliver det muligt at bruge
resultaterne til at finindstille bestræbelserne i den tidlige indsats for at få størst
muligt udbytte.
Vil tidlige fonologisk baserede indsatsprogrammer i
almindelighed resultere i betydelige kliniske (så vel som
statistiske) forskelle, som varer ved over tid?
Hvordan skal programmerne se ud for at øge chancerne
for en langtidseffekt?
Hvem er det, som ikke får noget ud af undervisningen?
Det er vigtigt både at se på de børn, som får udbytte af træningsprogrammerne, og
de som ikke klarer sig så godt. Byrne og Fielding-Barnsley (1991) tilvejebragte et
godt eksempel på dette ved at finde en lille undergruppe af børn, som trods
vellykket fonemidentitet og bogstavkendskab ikke var gode til at afkode ord.
Denne observation henledte forfatternes opmærksomhed på den kendsgerning, at
fonologisk opmærksomhed og bogstavkendskab, om end det er nødvendige
færdigheder, så er det ikke nok til at lære at afkode. Andre forskere (Torgesen,
Morgan & Davis, 1992) er også bevidste om de individuelle forskelle mellem
deres forsøgspersoners reaktion på undervisningen. Torgesen og hans kolleger
rapporterede f.eks., at selv om en gruppe børn, som modtog undervisning i både at
opdele og blande fonemer, præsterede signifikant bedre end kontrolgruppen på en
efter-følgende test af disse færdigheder og på en læse-analog-opgave, så havde
cirka en trediedel af de børn, der modtog undervisning, næsten ingen forbedring i
den efterfølgende test.
Hvilken tilpasning af undervisningen kunne have haft en
positiv indflydelse på udbyttet for denne undergruppe af
børn?
Det er blevet rapporteret (Blachman, 1994b; Torgesen, 1995), at en forøgelse af
længden og sammensætningen af indsatsen kan have en positiv indflydelse på at
26