Jenny Bohr - Abilia

Det individuelle 

CHOKO 

ADHD 

Voksne med ADHD 

Abilia 

5. december 2011 

Jenny Bohr 

www.jb-cps.dk 

MAGNUM 

UMMATI 

• ADHD er et kemisk problem i hjernens 

”styresystem”, der giver en kognitiv 

funktionsnedsættelse 

• Mennesker med ADHD har altså større eller mindre 

kognitive vanskeligheder, som giver dem problemer 

med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og 

orientere sig. 

Jenny Bohr 

Lærer, Master i Specialpædagogik, Uddannet Advanced 

Trainee, ved Center for Collaborative Problem Solving 

(Samarbejdsbaseret Problemløsning) 

ADHD Findes ikke i sig selv – der findes en 

række mennesker med ADHD 

Noget ved ADHD er fælles, men meget er forskelligt, ADHD 

præges af individuelle træk og påvirkes af hvilke betingelser en 

person har igennem livet. 

Kombinationen og graden af vanskeligheder individuelle 

Kognition 

Jenny Bohr - www.jb-cps.dk 

08-12-2011 

1

Situationer er ikke objektive størrelser 

• Attention 

• Deficit 

• Hyperactive 

• Disorder 


ADHD 

Det vil sige forstyrrelse eller ubalance af: 

- Opmærksomhed 

- Aktivitet 

- Impulsivitet. 

Opmærksomhed 

Er langt mere end koncentration 

Opmærksomhed bruger vi til, at organisere alle 

de indtryk, vi får dagligt. 

Når vi skal; 

• Samle op (vælge/udvælge) 

• Sortere 

• Placere 

• Hente 

• Anvende 

Kognitive vanskeligheder 

• Det er altså en persons oplevelse af en situation, der 

bestemmer, hvordan han reagerer, følelses- og 

handle-mæssigt, ikke situationen i sig selv. 

• Har man kognitive vanskeligheder, vil man ofte 

opleve situationer væsensforskelligt fra andre. 

• Hvis en person eks. oplever en situation som 

truende eller stressende, vil han derfor agere som 

truet eller stresset, uanset hvordan andre opfatter 

situationen 


Ubalance i opmærksomhed, aktivitet 

og impulsivitet. 

• Viser sig på mange områder, mennesker med ADHD 

er ofte enten/eller, for lidt og for meget, i forhold til 

situationen 

• Skiftende præstationer, dagsform – meget 

afhængige af omgivelserne 

De er ligesom ikke i vater 

Opmærksomhed 

• Opmærksomhedskontrol, er hos de fleste 

mennesker automatiseret. Det er ikke noget vi 

bruger ”hjernemæssig” energi på 

Vi kører på autopilot 

08-12-2011 

2

Opmærksomhed 

• Det gælder om at have den rigtige grad af 

opmærksomhed 

• At opmærksomheden er i balance efter 

forholdene 

Selektiv opmærksomhed 

• At selektere er at udvælge, at si og sortere det 

handler om at finde det væsentlige i en given 

situation. 

• At kunne filtrere indtryk 

• Hvis der er vanskeligheder med denne funktion, vil 

man let blive afledt af alt, hvad der forgår rundt 

omkring en og have svært ved at udvælge det 

væsentlige. 

ADHD - Opmærksomhed afledes 

Fire typer af opmærksomhed 

• Selektiv opmærksomhed 

• Fleksibel opmærksomhed 

• Vedholdende opmærksomhed 

• Samtidig opmærksomhed 

Ikke ADHD – opmærksomhed fokuseres 

Man er letafledelig 

08-12-2011 

3

Selektiv opmærksomhed 

• Nogle afledes lettest af lyde, andre af synsindtryk 

m.m. nogle af det hele. 

• Nogle afledes ikke alene af ydre påvirkninger, men 

også af indre påvirkninger. 

• Mange mennesker med ADHD, mangler et filter. 

Uden støtte fører dette let til en konstant 

stresslignende tilstand. 

• Hjerner på overarbejde. 

Fleksibel opmærksomhed 

• For nogle vil det de beskæftigede sig med før 

en afbrydelse, helt være forsvundet fra 

bevidstheden. 

• Mennesker der har vanskeligheder med 

denne funktion, kan have svært ved skift. 

De mangler sporskifte 

Vedholdende opmærksomhed 

• Dette er en proces, der gør at man kan blive ved at 

koncentrere sig over længere tid 

• Mennesker der har vanskeligheder på dette område 

kan være hurtige til at klare de første opgaver, 

• Men lige så snart opgaverne bliver rutineprægede, 

kan de ikke bevare energien. 

Fleksibel opmærksomhed 

• Denne opmærksomhed har med fleksibilitet og 

smidighed at gøre. 

• Det er vigtigt at kunne fastholde fokus, men det er lige så 

vigtigt at kunne slippe fokus og skifte over til noget 

andet. At gå fra at gøre en slags ting til en anden. (at 

skifte kognitiv strategi) 

• at kunne blive afbrudt og være i stand til at vende 

tilbage, til det man var i gang med. 

• Det skal kunne ske hurtigt og automatisk. 

De kan være ufleksible 


• Mennesker med vanskeligheder på dette område, 

sætter gerne en masse ting i gang, men de har 

vanskeligheder med at afslutte og fuldføre opgaver. 

• De har ofte mange uafsluttede forløb bag sig. 

Uddannelse, job, forhold. 

• De kan ligesom ikke holde hjulene i gang og kan 

have store vanskeligheder med kedelige eller 

rutineprægede aktiviteter 

08-12-2011 

4


• Disse mennesker er ofte urolige eller rastløse og 

virker energiske uden egentlig at være det. Uroen 

skal ses som et ubevidst forsøg på, at hæve energi 

niveauet i hjernen (arousal) 

• Ubalance i arousal, kan også have stor betydning for 

deres døgnrytme 

Aften 

Morgen 

Samtidig opmærksomhed 

• Mennesker med vanskeligheder på dette 

område kan ofte kun beskæftige sig med en 

ting ad gangen, nogle kan eks. ikke modtage 

informationer mens de, taler, læser eller 

spiser. 

Opmærksomhedsforstyrrelse 

• Man kan sagtens have vanskeligheder med 

afbrydelser og opmærksomhedsskift (være 

ufleksibel) - Samtidig med at man er let afledelig. 

• Eller sætte gang i en masse ting, for at vække 

hjernen (arousal) , samtidig med at man ikke kan 

overskue mere end en ting af gangen. 

Samtidig opmærksomhed 

• Dette handler om evnen til at kunne 

beskæftige sig med flere ting på samme tid, 

eller at kunne kapere flere forskellige 

informationer. 

Opmærksomhedsforstyrrelse 

• Der er tale om en kombination af vanskeligheder, 

ikke en enten eller 

• Nogle har flere vanskeligheder med en form for 

opmærksomhed end en anden. 

• Individuel kombination 

• De fire typer af opmærksomhed 

påvirker hinanden 

Opmærksomhedsforstyrrelse har stor 

indflydelse på Arbejdshukommelsen 

• Arbejdshukommelsen er bindeleddet mellem 

perception og handling, altså input og output. 

• Arbejdshukommelsen er involveret i en række 

funktioner, som eksempelvis; planlægning, at 

vurdere konsekvensen af sine handlinger og 

problemløsning. 

08-12-2011 

5

Arbejdshukommelsen 

• Holder den røde tråd, husker en på hvad man 

er i gang med/hvor man er på vej hen, hvad 

man skal til at gøre og hvorfor. 

To former for Hyperaktivitet 

• Den omkringfarende 

• Den rastløse 

Det samme menneske kan godt have begge former 

for Hyperaktivitet, men hos voksne vil hyperaktivitet 

oftest vise sig som indre uro, rastløshed, 

anspændthed. 

Mennesker med ADHD er 

Hyper - tolkende 

De bruger enorme mængder 

hjernemæssig energi 

Aktivitetsforstyrrelse 

- To former for aktivitetsforstyrrelser 

- Hyperaktivitet 

- Hypoaktivitet 

• Igen er der tale om en ubalance, for lidt eller for 

meget aktivitet efter forholdene. 

For lidt aktivitet (ADD) 

• Sværere at få øje på 

• Initiativløse, stille, kan virke tunge, umotiverede, 

energiforladte. 

• Kommer lige så meget i vejen for den enkelte 

• Det er ofte kvinder der har denne form, men det kan 

lige så vel være mænd og omvendt. 

To former for Impulsivitet 

• Den handlerettede 

• Den verbale 

• Det samme menneske kan godt have begge former 

for Impulsivitet. 

08-12-2011 

6

Kendetegn på opmærksomhedsforstyrrelse hos 

voksne med ADHD: 

• Detaljeorienterede og har svært ved at opfatte 

sammenhæng og helheder 

• Har problemer med at opretholde koncentrationen 

både under udførelsen af arbejdsopgaver og under 

fritidsaktiviteter, eller 

• Er så opslugt af en særlig hobby/opgave at 

engagementet ikke kan brydes 

• Reagerer ofte ikke på direkte tale 

• Opfatter ikke instruktioner og mislykkes ofte i at 

fuldføre påbegyndte opgaver 

Kendetegn på hyperaktivitet: 

• Tydelig kropslig uro, som ”pillen” med hænderne, 

rystende fødder eller stadig skiftende sidde stilling 

• Skal anstrenge sig for at blive siddende på stolen, 

ved møder og i andre sammenhænge hvor det 

forventes 

• Har en stadig følelse af rastløshed eller indre uro 

• Har svært ved at optræde stille og roligt under spil 

eller andre fritidsaktiviteter. 

• Virker ofte hyper eller gearet 

• Har tendens til at være overdrevent snakkesaglig – 

snakker som et maskingevær 

Kendetegn på impulsivitet: 

• Begynder ofte at svare før spørgsmålet er 

færdigstillet 

• Har en tendens til at afbryde andre, eller bryde ind i 

andres påbegyndte aktivitet 

• Har svært ved at vente på tur 

• Reagerer prompte, input-output 

• ”kortluntet” eller ”eksplosiv” 

• Behovsstyret – har svært ved at regulere følelser 

• Er i nuet – ikke før eller efter, det er ”Her og 

nu” mennesker 

Kendetegn ved opmærksomhedsforstyrrelse hos 

voksne med ADHD: 

• Har dårlig evne til at organisere eller planlægge 

opgaver og gøremål 

• Mister let overblikket og forvirres 

• Undgår helst opgaver som kræver mental 

udholdenhed 

• Falder ofte ud af uddannelse, arbejde 

• Har tendens til at miste eller forlægge genstande. 

• Lader sig let aflede af udefra (eller indefra) 

kommende indtryk 

• Er glemsom i det daglige 

Kendetegn på hypoaktivitet: 

• Kan virke initiativløse og kommer sjældent frem med 

ideer 

• Drømmende, falder hen i egne tanker, eller 

forsvinder ind i sig selv 

• Motivationsforladte og kan virke tunge uden 

egentlig at være det. 

• Stille, meget lidt talende kommer sjældent med 

noget, undtagen direkte adspurgt, kan være svært at 

holde en samtale flydende 

• Opgivende 

voksne med ADHD kan have nogle 

kognitive kendetegn 

Kognition betyder tænkning, man kan sige at 

mennesker med ADHD tænker og opfatter på en 

anden måde end andre. Eller at de ikke har så let 

adgang til nogle af de tænke redskaber andre bruger. 

08-12-2011 

7

Mangelfuld forestillingsevne 

Den indre scene 

• Vanskeligheder med at gøre sig fri af ”nu og her” – fortid og 

fremtid 

• Vanskeligheder med at tage andre perspektiver 

• Vanskeligheder ved fleksibilitet, at kunne rumme flere tanker 

eller perspektiver på samme tid – at se sin egen andel 

• Vanskeligheder med at sætte og forfølge mål 

• Vanskeligheder med at tage valg 

• Vanskeligheder med social forestillingsevne – mentalisering 

(at sætte sig ind i hvad andre tænker og føler) 

Mangelfuld følelsesregulering 

• Russel Barkley peger på, at mennesker med 

ADHDs reaktioner, er i overensstemmelse 

med deres følelser, de føler bare stærkere 

end andre. 


Alle har brug for Motivation! 

- Men ikke alle har den i sig selv 

Konkret tænkende 

Sort/hvide tænkere fanget i en farverig verden 

• De gode 

• Sort 

• Dur 

• Retfærdig 

• Ja 

• De onde 

• Hvid 

• Dur ikke 

• Uretfærdig 

• Nej 

Ser ikke nuancer og har vanskeligheder med abstraktion. 

Almindelige sociale færdigheder opleves som abstrakte, at 

deles, at skiftes og mange andre……… 

Motivations forstyrrelse 

• Russel Barkley mener at der i ADHD indgår en 

motivationsforstyrrelse og forstyrrelse af selvregulering. 

Motivationsforstyrrelse forstået som ubalance i graden af 

motivation. 

• For lidt og for meget, enten / eller - Mangelfuld motivation 

berøver adfærden dens normale målrettethed og for høj 

motivation lukker af for andet. 

• Mennesker med ADHD mangler en indre motivation, dette 

hænger sammen med manglende abstraktion og 

forestillingsevne. 

ADHD 

Autopiloten Deaktiveret i Hjernens Direktion 

• Ledelsen er taget på ferie 

• Mennesker med ADHD, skal selv styre – hvor andre 

slår på autopilot. Det kræver utrolig energi, at være 

på hele tiden og ikke kunne lade autopiloten tage 

over. 

08-12-2011 

8

Mennesker med ADHD, er ofte ikke 

automatiserede i forhold til 

omgivelserne! 

Men omgivelserne er også sjældent 

automatiseret i forhold til dem. 

Synlige og usynlige handicaps 

• Når vi kan se at et menneske har vanskeligheder, 

tager vi automatisk hensyn og sætter vores krav og 

forventninger derefter 

• Når vi ikke kan se vanskelighederne, kommer vi let til 

at tillægge motiver og vi kommer til at stille krav og 

forventninger der ikke er realistiske 

Mennesker med ADHD er ofte blevet 

udsat for mere ”opdragelse” end andre 

og det har ikke løst problemet 

• De konventionelle metoder 

har ikke haft den tilsigtede 

effekt 


Autopilot 

• Vi er ofte utroligt automatiserede i den måde vi er 

sammen på og den måde vi kommunikerer på. 

• Vi er så automatiserede at en stor del af vores 

fortolkning af det der sker, vores fortolkning af andre 

foregår ureflekteret 

• Mange af os, forlader os fuldstændig på vores 

autopilot 

ADHD er et usynligt handicap 

• Derfor har vi ofte urealistiske forventninger og når 

deres vanskeligheder kommer til udtryk, mødes de 

ofte med bebrejdelse eller manglende forståelse. 

• Måske oven i købet skæld ud. 

• ”Så tag dig dog sammen” – ”stop det der!” 

Mennesker med ADHD profiterer ofte 

ikke af de konventionelle metoder 

• Konsekvenspædagogik, straf og belønning, 

irettesættelse, verbalguidning, skæld ud….. 

• De har fået masser af det der ikke virker, ofte 

mere end andre børn, unge og voksne – og 

det har ikke løst problemet! 

• Det første skridt er at holde op, med at gøre 

det der ikke virker. 


08-12-2011 

9

Undersøgelser viser, at; 

• Konsekvenspædagogik, ikke virker på de 10% af 

mennesker den bliver brugt mest på. Nemlig 

mennesker der ikke formår at opføre sig på måder vi 

forstår og forventer og som har svært ved at leve op 

til omgivelsernes krav. De sidste 90% af har 

ikke brug for konsekvenspædagogik for de 

lærer af naturlig konsekvens. 

Jenny Bohr – www.jb-cps.dk 

• De alt for mange ord! 

Verbal guidning 

For at vi kan gøre anderledes må vi 

forstå, at 

• Det der virker for andre mennesker, tydeligt 

ikke virker for denne gruppe. 

• De har fået masser af det der virker for andre 

uden effekt 

• Der er brug for en anden tilgang. 


Konsekvens – hvad er det? 

• Vi stopper op (nutid) og peger på en konsekvens, på 

baggrund af en hændelse (fortid) - med henblik på at det 

ikke gentager sig (fremtid) 

• Det betyder, at der er 3 tider i spil: 

Fortid – nutid - fremtid 

• Det kræver gode kognitive evner, at forstå sådanne 

koblinger og derfor forværres konflikter ofte ved denne 

strategi 


Skæld ud og irettesættelse 

• Kan fortælle en person at vi ikke er tilfredse med 

hans handling – men det ved han godt. Skæld ud 

fortæller ikke hvad han skal gøre i stedet for. 

• Skældud er en art, naturlig konsekvens – de lærer 

ikke af det 

• Nogle gange skælder vi ud, for de andres eller vores 

egen skyld – så er det vigtigt at være opmærksom 

på, at det ikke er et redskab i forhold til personen 


Forståelse er et nøgleord 

• Det er vigtigt, gennem viden om ADHD, at få 

forståelse for hvordan ADHD, indvirker på den 

enkeltes liv, at finde de rigtige redskaber til den 

enkelte 

• Mennesker med ADHD, forstår, fortolker og opfatter 

ikke på samme måde som andre. Derfor er det ikke 

det samme der virker for mennesker med ADHD 

08-12-2011 

10

Der er brug for en anden 

tilgang! 

Ud fra, vores viden og forståelse må vi 

planlægge vores intervention. 

Repertoire udvidelse 

• Når et menneske, bliver ved med at komme i de 

samme vanskeligheder. Så kan det ikke nytte at vi 

bliver ved at gøre det samme. 

• De har fået masser af det der ikke virker 

• Vi må kigge på, hvad vi kan gøre anderledes. 

Hvordan kan vi bedre hjælpe? 

• Vi må spille en anden tromme! – bruge særlige 

redskaber og værktøjer i arbejdet med mennesker 

med ADHD 

Hvordan kan vi bedst hjælpe? 

Problemet er vores autopilot. 

Hvordan vi gør, hænger nøje sammen med 

hvordan vi tænker. 

”Hvis en soldat ikke holder trit 

med sine kammerater, er det 

måske fordi han hører en 

anden trommeslager” 

Henry David Thoreau 

Alt ”Hvis det I gør din der hest virker, er det død skal I – selvfølgelig så stå 

fortsætte med, men når det ikke virker – så 

af!” 

må vi gøre anderledes. 

Indiansk ordsprog 


ADHD påvirker personens kognition, eller 

erkendelse/tankemæssig forståelse og 

dermed hele personens udvikling. 

Kognition 

Tanker og 

følelser 

Situationsoplevelse Adfærd 

08-12-2011 

11

Forforståelsen 

• Vi forholder det der sker, til vores egen oplevelse af 

situationen – vi opfatter det som ”den rigtige 

oplevelse” 

• Vi tager for givet, at andre har samme oplevelse af 

situationen 

• Derfor kommer vi let til, i vores fortolkning at 

tillægge andre motiver 

Vi ser kun det synlige 

Det umiddelbare 

tydelige, det vi ser 

Det skjulte, det 

underliggende – 

det vi ikke kan se. 

• Nogen gange reagerer vi automatisk, fordi 

en del af vores fortolkning af andre, foregår 

ureflekteret. 

Vi motivforsker: 

Vanskeligheder indeni og udenpå 

Vanskelighed 

Behovsstyret 

(kan ikke udsætte 

noget godt eller skidt) 

Opmærksomhedsbesvær 

(kan ikke si og 

sortere) 

Vanskeligheder med at 

skifte strategi 

Impulsivitet 

symptom 

Oplevet indefra 

Jeg aner ikke hvad jeg 

skal gøre! 

(Desperation) 

Hjælp jeg 

oversvømmes af alle 

de ord. (Overload) 

Ved ikke hvordan jeg 

skal komme i gang 

(Opgivenhed) 

Ups – nu brød jeg ind 

igen (Selvbebrejdelse) 

symptom 

Oplevet udefra 

Hun Motivforskning, 

er simpelthen så 

egoistisk, kan være hun ringer 

uafbrudt og tager ikke 

indgangen til, at 

hensyn 

vores 

Han intervention 

er altså aggressiv 

og utilregnelig 

kommer galt fra 

start 

Hun gider ikke lave 

noget 

Han er altid så uhøflig 

og ligeglad med hvad 

andre siger. 

Vi må slå autopiloten fra! 

At den måde vi er sammen på er 

automatiseret, er en stor udfordring 

når vi arbejder med mennesker med 

ADHD 

Det drejer sig om at være sin 

tænkning bevidst 

08-12-2011 

12

Din forklaring guider din intervention 

- det mest grundlæggende og den største 

udfordring! 

• Den måde du tænker på, ligger til grund for din 

forståelse og dermed for dine handlinger. 

• At være sig sin praksis bevidst 

(den professionelle ”voksne”) 

• Den måde du tænker på kommer også til udtryk i 

den måde du taler og skriver om mennesker. 

Din forklaring guider din intervention 

• En stor udfordring – meget går bag om ryggen på os. 

• At være opmærksom på sin egen (for)forståelse. 

• Spørg dig selv og hinanden: ”I hvor høj grad det I gør 

stemmer overens med det I mener I gør?” 

• Hvordan tænker vi om mennesker med ADHD, på en 

anerkendende måde? 

Filosofien der ligger til grund for 

Samarbejdsbaseret problemløsning: To alternative filosofier 

Mennesker gør det 

godt hvis de kan….. 

…..hvis de ikke kan, må vi 

finde ud af hvad der kommer 

i vejen for dem, så vi kan 

hjælpe 

Hvis vi tænker: Mennesker gør det 

godt hvis de vil.. 

• Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at de ikke vil 

gøre det godt. At de eksempelvis vil os det 

dårligt. 

• Vores opgave bliver derved begrænset til, at få 

dem til at ville. (Belønning, straf, trusler) – 

værktøjskassen er begrænset. 

• Denne tænkning er forbundet med skyld 

to forskellige syn på mennesker 

• Mennesker gør det godt hvis de vil, hvis de 

ikke vil må vi få dem til at ville (motivere, 

belønning, trusler og straf) 

• Mennesker gør det godt hvis de kan, hvis de 

ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer 

i vejen for dem, så vi kan hjælpe 

Hvis vi tænker: Mennesker gør det godt 

hvis de kan.. 

• Betyder uhensigtsmæssig adfærd, at det er svært 

for dem. At noget kommer i vejen for dem. 

• Og vores opgave bliver at finde ud af, hvad der er 

svært for dem, hvad der kommer i vejen for dem, 

så vi kan hjælpe 

• Denne tænkning giver et væld af redskaber og 

værktøjer 

08-12-2011 

13

Hvordan tænker og forstår vi 

• En voksen bliver ved med at ”komme i de 

samme vanskeligheder”/”lave de samme 

fejl”, selv om vi har forklaret ham det 

mange gange. 

Mennesker gør det godt 

hvis de kan, betyder: 

• At, hvis de kunne gøre det 

godt, så ville de gøre det 

godt. Men noget kommer i 

vejen for dem. 

Ressourcer og vanskeligheder 

• Ressourcer er vigtige for, at finde frem til det 

den enkelte er rigtig god til 

• Vanskeligheder er vigtige for at finde ud af 

hvordan vi bedst kan hjælpe, altså hvilken 

hjælp/kompensation er der brug for og for at 

kunne sætte realistiske forventninger til den 

enkelte 

• I stedet for at spørge dig selv; 

”hvad skal der til for at motivere ham til at gøre 

anderledes?” 

• Spørg; 

”hvorfor er det så svært for ham?”, 

”hvad kommer i vejen for ham?”, 

”hvordan kan jeg hjælpe?” 

• Vi må prøve at forstå hvad der kommer i vejen 

for den enkelte. 

• For mennesker med ADHD kan det være 

mange forskellige vanskeligheder der kommer 

i vejen. 

• Vi må skabe forståelse gennem indsigt i den 

enkeltes særlige forudsætninger 

Balancen mellem ressourcer og 

vanskeligheder 

• Hvis vi fokuserer for meget på ressourcer – så 

risikerer vi, at overse barnets vanskeligheder og vi 

kan komme til at sætte for store krav og 

forventninger til barnet 

• Hvis vi fokuserer for meget på vanskelighederne, så 

risikerer vi at overse barnets ressourcer og dermed 

vigtige veje til udvikling. 

08-12-2011 

14

• Er en ordblind, ordblind når han fisker? 

”It takes two to tango” 

• Når vi kender den enkeltes vanskeligheder, kan vi 

møde ham på en anden måde og vi kan tilpasse de 

krav/forventninger vi stiller til ham. 

• Krav i en bred forstand, altså ikke bare direkte krav 

og forventninger vi har til ham. Men også de 

implicitte krav der ligger i situationer, aktiviteter og 

kommunikation. 

Har vi de samme krav og forventninger 

til alle? 


• Det er i mødet med omgivelserne, at vanskelighederne 

kommer til udtryk. At de kan blive mere eller mindre tydelige. 


Vi Kan skabe omgivelser, der støtter. 

Vi kan sætte realistiske forventninger til den enkelte. 

Hvad er det for nogle krav og forventninger vi stiller? 

Forventninger er en god ting! 

Men kun de realistiske forventninger. 

Vi har alle sammen brug for at kunne leve 

op til de forventninger der stilles til os. 

08-12-2011 

15

Retfærdighed betyder ikke at 

alle får det samme 

Retfærdighed betyder at alle 

får hvad de har brug for 

Redskaber og værktøjer i arbejdet med 

mennesker med ADHD 

Der findes ikke noget 

universal værktøj. 

Der er brug for en bred vifte 

af forskellige redskaber 

• De redskaber der er brug for, skal passe til den 

enkelte, derfor er forarbejdet vigtigt. 

Krav og forventninger 

• Dels kan vi sætte realistiske forventninger til hende og 

dels kan vi kompensere og skabe større tydelighed i 

omgivelserne. Vi kan nedsætte de implicitte krav. 

• Er der noget vi gerne vil have hun gør, kan vi spørge os 

selv – ”hvad er der brug for, for at hun kan klare det” 

• Vi kan bruge særlige redskaber i arbejdet 

med mennesker med ADHD 

Mennesker med ADHD mangler overblik. 

• De har ofte svært ved, at løfte sig op i helikopterperspektiv 

08-12-2011 

16

Gennem indsigt og forståelse 

Vi har overblikket 

Kan vi holde og tydeliggøre ”den 

røde tråd” 

Mennesker med ADHD 

- mangler gennemgående en plan 

Omgivelserne er uformelige 

Afslutning 

Den røde tråd: 

Vi kan sikre, at mennesker med ADHD ved: 

• Hvad de er i gang med, hvor de er på vej 

hen, hvad de skal gøre og hvorfor. 

De 9 H’er 

• Hvad skal jeg lave? (indhold) 

• Hvorfor skal jeg lave det? (mening) 

• Hvordan skal jeg lave det? (metode) 

• Hvor skal jeg lave det? (placering) 

• Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) 

• Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) 

• Hvem skal jeg lave det med?(personer) 

• Hvor meget skal jeg lave?(mængde) 

• Hvad skal jeg så? (næste) 

Begyndelse 

Hjerner på overarbejde 

Vi må sætte nogle 

Det kræver TYDELIGE enorme rammer ressourcer at 

manøvrere! op! 

Grænser 

Progression 

08-12-2011 

17

Kommunikation (rammer) 

Tydelig begyndelse: Gør det tydeligt hvornår 

samtalen/mødet starter og hvad den skal dreje 

sig om. 

Tydelig progression: Hold den røde tråd og marker 

punkter på dagsorden og aftaler 

Tydelig afslutning: Summér op – aftaler og gensidige 

forventninger. 

Tydelige grænser: Hvad drejer samtalen/mødet sig 

om/ikke om, led den voksne tilbage til emnet. 

Kommunikation 

• Gør det tydeligt at du hører hvad den voksne siger, 

det er vigtigt at han føler sig hørt. 

(refleksiv lytning) 

• Lyt uden at validere – vurdere det du hører, vær 

nysgerrig, spørg ind. 

• Undgå at springe unødigt i samtalen, bevar roen, lad 

dig ikke smitte af den voksnes uro eller tempo 

Kommunikation 

• Pas på alt for mange ord! 

– Hjælp den voksne med at samle det rigtige op 

– Sig det væsentlige 

Almindelige samværsformer og kommunikation, 

kan volde vanskeligheder 

Fordi de forudsætter at man; 

• Kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde 

det væsentlige. 

• Har en god sprogforståelse 

• Er i stand til at opfatte og forstå sociale og 

følelsesmæssige signaler, social erfaringsdannelse og 

social tilpasning. 

• Kan hæmme sine impulser 

• Kan sætte sig ind i hvad andre tænker, føler og mener 

Kan man ikke det, har man brug for at omgivelserne 

kompenserer 

Kommunikation 

• gå ikke i diskussion. 

• Undlad at argumentere/overbevise 

• Vær åben for alternative løsninger 

Kommunikation 

• Pas på alt for mange ord! 

• Vær konkret, skræl sproget for overflødigt 

indhold 

• Pas på ”small talk” – det fylder 

• Vær tydelig – undgå vage ord som – måske, 

det kan godt være. 

• HUSK DEADLINES 

08-12-2011 

18

Misforståelser har ofte rod i Det 

automatiserede, ureflekterede 

• Det indforståede, forforståede. 

• Mener vi hvad vi siger? (ironi og sarkasme) 

• Hvad Mener vi med det vi siger? 

• Pak ikke budskabet ind 

Konkretiser forventninger 

• Passe dit arbejde? 

- Du skal møde hver dag kl. 9.00 

- Du skal løse de opgaver der står på din dagsplan 

- Du har pauser som de står i din dagsplan 

•- Tale Du ordentligt? har fri kl. 14.30 

- Hvis du er forsinket skal du ringe og give besked, 

til Else 20 XX 14 XX 

•- Have Hvis en du ordentlig bliver syg hygiene? skal du melde dig syg til Else 

20 XX 14 XX 

VIGTIGT!!! 

Voksne med ADHD, kan have brug for, 

at du hjælper dem med at fokusere på 

det der går godt! 

I stedet for at fokusere på, det der 

ikke gør det! 

• Historien om Jonas 


Kommunikation 

• Skriv aftaler ned, fordi ord forsvinder – 

eventuelt det vigtige. 

• Giv få overskuelige valgmuligheder, undgå meget store og 

åbne spørgsmål, som: ”Hvad vil du med dit liv?” – ”hvad har 

du nu tænkt dig?” 

• Invitér den voksne til at komme med løsningsforslag, hjælp 

evt. med at opridse konsekvenser: 

”Hvis vi gør sådan, så…..” 

Giv anvisninger frem for korrektion. 

mennesker med ADHD, har brug for 

at vide hvad de skal! 

ikke, hvad de ikke skal! 

08-12-2011 

19

At arbejde med mennesker med ADHD 

er balancekunst! 

• Det handler om at finde balancen; 

Der tager højde for hjernens nedsatte funktioner og 

sikrer at de voksne ikke stresses - og samtidig 

tilgodeser hjernens behov for stimulation så de 

voksne ikke udtrættes 

Husk: 

Mennesker gør det godt hvis de 

kan. 

Det gælder også os selv. 

Spørgsmål? 

Forståelse og samarbejde på vilkår der 

passer den enkelte, vil føre os på sporet 

Et par gode bøger 

• Jenny Bohr: 

Samarbejdsbaseret problemløsning 

• Sverre Hoem: 

Håndbog for voksne med ADHD. 

• ADHD-foreningen: 

Håndbog for sagsbehandlere 

• Mogens Radmer: 

Det er bare Dampdrengen i mig 

Kode: planb 

08-12-2011 

20

Jenny Bohr - Abilia

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?