Blad 1 s. 1-14 2011 - JAK

More documents

Recommendations

Info

långiver fortsat har øen som sikkerhed og kravet om rentebetaling. Spørgsmålet er derfor, om vi også kan forbedre den økonomiske model i eksempel nr. 3? Eksempel nr. 4 Hvad er der som udgangspunkt sket i alle tre eksempler? Jo - Fællesejet (øen) blev stillet som sikkerhed for de penge, der som omsætningsmidler skulle sørge for, at øens økonomiske liv kunne fungere. Så kan man stille det store spørgsmål: Er det nødvendigt at lade nogle uvedkommende personer (f.eks. via en bank) skaffe pengene? Kunne det ikke lige så godt være samfundet selv, der udmøntede sine værdier ved at stille dem som sikkerhed for de nødvendige omsætningsmidler? Helt banalt ville det i øens tilfælde betyde, at der blev oprettet en “samfundsbank”, som ved at tage pant i fællesejet (jorden) udstedte de nødvendige penge. Pengenes rolle ville jo være den samme, nemlig at sørge for omsætningen af de varer og tjenesteydelser, som udgjorde det daglige liv på øen. Forskellen ville være, at når der ikke var nogen rente-betaling, kunne den oprindelige pengemængde holdes konstant og fortsat opfylde sin funktion. Skulle øen udvikle sig eksplosivt og have brug for flere penge i omsætningen, ville det være muligt at udmønte nogle af de nyskabte værdier - naturligvis under en fastlagt kontrol. resultatet ville under alle omstændigheder blive et helt andet og mere positivt end i de to første eksempler! Man kunne måske få den tanke, at det store samfund ikke ville tillade øen at trykke sine egne penge. I vore dage kan et sådant problem let klares, ved at omsætningsmidlerne skabes som tal i et edb-bogholderi, hvor hver borger på øen får sin konto, og hvor al omsætning klares som posteringer. Så kan enhver også se, hvor fjollet det ville være at lægge rente på edb-tallene! 10 JAK BLADET JANUAR 2011 Konsekvensen af et rentesamfund I vort land har Nationalbanken monopol på at udstede penge. Da pengene er nødvendige for samfundets omsætning, og da gæld, skatter og moms skal betales med rede penge, kan vi ikke undvære pengene. Pengene kommer ud i samfundet, ved at Nationalbanken mod betaling af en rente kanaliserer danske kroner til de private pengeinstitutter, der så låner pengene ud mod en endnu højere rente til produktion og forbrug. Hver gang en produktion igangsættes, sker det med lånte penge, hvilket vil sige, at gælden og rentebyrden i samfundet forøges. Dækningen af renterne kan kun skaffes gennem nye lån, da ydelserne jo skal betales med penge. Ingen långiver ønsker produktion som betaling - nej, de producerede varer skal omsættes til penge for at betale renterne. Efterhånden som renterne vender tilbage til långiverne, vil de ofte blive lånt ud mod nye renter - og det vil så ske igen og igen. Er jeg naiv, hvis jeg påstår, at det aldrig vil stoppe og betyder evig gældsætning? Dette pengesystem betyder, at samfundets borgere vil opleve gode tider, når der sendes mange penge i omløb, mens færre penge via kriseforlig, lønstop, prisstop, offentlige besparelser og andre panikreaktioner fratager folket muligheden for at betale renterne på de igangværende pengelån - og så får vi dårlige tider. Pengemangel bevirker, at samfundet på samme tid kan have arbejdsløshed og masser af uløste opgaver. Hvis renterne på lånene skal kunne betales, stiller det krav om fortsat vækst og størst mulig indtjening i virksomhederne, hvilket kan give sig udslag i ringere produkter, accept af forurening og et dårligt arbejdsmiljø. Ja, det er til at græde over, at samtidig med, at vi med flid og kløgt kunne være i stand til at skabe et mønster-samfund, tvinger et rentebaseret pengesystem os til det stik modsatte. Alle spændes for rentevognen. Overflodssamfundet bliver stress og jag i stedet for frihed og lykke - det bliver alles kamp mod alle i stedet for et samarbejde for et bedre samfund. Det kan med tørre tal bevises, at samfundets gæld stiger med rentebyrden, og det går stærkere og stærkere, jo højere rentefoden er. Med en rentefod på 5% fordobles en gæld på 15 år - med en rente på 15% sker fordoblingen på 5 år - og vi har haft år med en endnu højere rente (spørg blot dem med de gamle studielån). Oprettelsen af en samfundsbank Det er en almindelig betragtning, at det er tilstrækkeligt, at staten har pengeudstedelsen under kontrol. Nej, spørgsmålet er: Til hvem udstedes pengene. I dag må svaret være: Til de private pengeejere. JAKs tese er, at omsætning af varer og produktion med dertil hørende afregning er en så vigtig samfundsmæssig funktion, at sam-
fundsøkonomien går til grunde, hvis denne funktion overlades som jagtmark for private pengespekulanter. JAKs endelige mål på det økonomiske område er, at der skal oprettes en samfundsbank, der mod fornøden sikkerhed rentefrit stiller omsætningsmidler til rådighed, naturligvis efter nøje udformede regler. Hvordan skal en samfundsbank fungere? I et nyt samfund - som i mit eksempel nr. 4 (læs side 10) - skal Samfundsbanken naturligvis etableres fra starten. Det, som må interessere læserne af denne artikel, vil være, om JAK mener, det kan lade sig gøre at ændre det økonomiske system i det eksisterende danske samfund. Det mener vi faktisk - og tøver ikke med at fremlægge følgende model til debat. Teknisk set vil der ikke ske den store forandring. Vort nuværende banksystem med Nationalbanken i spidsen kan uden problemer løse den administrative opgave. Men hvad skal skabe sikkerhed for de penge, en samfundsbank udsteder? Samfundsbanken oprettes med første-prioritets sikkerhed i Danmarks grundværdier. Da der kun behøves en brøkdel af disse værdier for at skabe solid sikkerhed for den udsendte pengemængde, vil ingen kunne bestride soliditeten af Samfundsbankens penge. Der foretages en vurdering af ejendommenes grund- og bygningsværdi. Gælden i grundværdierne afvikles ved, at Samfundsbanken simpelt hen overtager denne og betaler långiveren (kreditforening mv.). Overstiger grundværdien gældens beløb, eller er der slet ingen gæld på grunden, får ejeren udbetalt friværdien. Hermed har samfundet overtaget grundværdierne og gjort dem likvide, ved at værdien er udbetalt i gangbar mønt og ikke i kreditforenings-obligationer. Hermed har man foretaget den økonomiske manøvre, som gør det muligt at indføre fuld grundskyld uden at forurette ejeren af jorden. At ville pålægge samfundet fuld grundskyld uden at gøre grundværdien likvid, vil være en uret. Kun på den her skitserede måde bliver en grundskyld retfærdig. En retfærdig afgift, som alle, der lægger beslag på vort fælles eje - jorden - skal erlægge til de jordløse. En afgift, der går ind i samfundets kasse, hvorfra den fordeles ud i samfundet igen. En sådan afgift vil kunne være en erstatning for de skatter, som rentesamfundet er nødt til at plage os alle med. Finansiering af faste værdier Bygninger og andet af fast værdi finansieres også af Samfundsbanken i henhold til en stedfunden vurdering. Den rentebærende gæld, som ejendommene er behæftet med, udbetales til panthaverne, som det er aftalt i lånedokumenterne. Er gælden mindre end ejendommens værdi, vil det overskydende blive udbetalt til ejeren. Grundværdien vil have førsteprioritets panteret, og lånene i de menneskeskabte værdier (bygninger mv.) bliver anden-pant. Mens købesummen (lånet) i grundværdien ikke skal afdrages eller forrentes, skal lån i bygninger mv. afdrages i et tempo, som er passende for den nedslidning, der sker. I et rentefrit samfund vil man kunne afskrive de producerede brugsgenstande og bygninger, modsat det vi oplever nu: At jo ældre bygningerne bliver, jo højere bliver prisen på dem. Det sidste er - i det aktuelle samfund - en nødvendighed, så længe man skal kunne skabe plads til en sikkerhed for de evindelige låntagninger, som rentesystemet efter den matematiske regel (rente og rentes rente) forlanger, såfremt låntager ikke skal gå fallit på grund af manglende likviditet. Finansiering af samfundsmæssige opgaver uanset hvilke samfundsmæssige opgaver, det drejer sig om, må princippet for finansieringen være, at disse anlæg skal afskrives i samfundets bogholderi på samme vis, som det er gældende for de private investeringer. Derfor er det nødvendigt at afvikle lånene (inddrage den udstedte pengemængde) inden for en passende periode - alt efter det pågældende projekt. Dette vil ikke skabe problemer, da den nytteværdi, anlæggene har, enten i trafikal betydning, som sygdomsbehandler eller som undervisningssted, vil opveje omkostningerne rigeligt. Alle kan få en bolig Efter oprettelsen af en samfundsbank behøver begrebet “bolignød” ikke at eksistere, da bygningen af boliger efterhånden er så gennemrationaliseret, at den økonomiske indsats, samfundet skal yde, for at alle kan få en god og sund bolig, er så ringe, at det ikke vil være nogen anstrengelse. I et rentefrit finansieret samfund vil der kun være behov for en brøkdel af de indtægter, vi kender i de offentlige kasser i dag, da der ikke vil være noget videre behov for støtte til samfundets medlemmer. JAK BLADET JANUAR 2011 11
Page 1 and 2: Tidsskrift for bæredygtig økonomi
Page 3 and 4: De mange spæde bække skal samles
Page 5 and 6: K. E. Kristiansen Han talte aldrig
Page 7 and 8: også analyseret baggrunden for JAK
Page 9: vi i vor dagligdag har gjort penge
Page 13 and 14: I Thisted Dagblad skrev journalist

Blad 1 s. 1-14 2011 - JAK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?