Blad 1 s. 1-14 2011 - JAK

vi i vor dagligdag har gjort penge til
en vare i sig selv - en vare, der kan
købes og sælges som en sæk kartofler
- og den helt store katastrofe
indtræffer, når penge belægges med
rente. Konsekvensen af princippet
“rente og rentes rente” bliver en
evig gældsætning, som aldrig kan
betales.
Jeg indledte denne artikel med at
fortælle om en øde ø. Billedet med
en ø kan efter min mening også
bruges til - på en forenklet måde -
at belyse, hvordan rentesystemet
virker. Lad mig vise det ved nogle
eksempler.
Eksempel nr. 1
Med det formål at etablere et
mønster-samfund får en gruppe
mennesker stillet en ø til rådighed
kvit og frit. Der laves en aftale med
det store samfund (staten), så evt.
moms og alle skatter kompenseres
ved offentlige tilskud, så det går lige
op.
Beboerne beslutter, at aktiviteterne
på øen skal ske som i et
moderne samfund - med rigtige
penge, ikke som tuskhandel. For
hurtigt at komme i gang med diverse
produktioner og udveksling af
andre gøremål følger øen de kendte
normer og kontakter en af det store
samfunds private banker for at låne
nogle penge. Ansøgningen bliver
imødekommet på følgende vilkår: Et
lån på 10 mio. kr. - 10% p.a. i rente
- Afdragsfrit i 10 år - Øen som sikkerhed
for lånet.
Der vil så ske det, at øens pengemængde
vil falde med 1 mio. kr.
om året (renterne). Når de 10 år er
gået, er pengene væk, og beboerne
må aflevere øen til långiverne.
Så fantasiløst vil rentesystemets
dirigenter nok ikke optræde, for et
sådant eksempel vil straks afsløre
rentens konsekvenser. Det kan gøres
meget smartere.
Eksempel nr. 2
De samme mennesker overtager
øen og låner 10 mio. kr. på samme
“fine” betingelser som eksempel nr.
1. Pengemængden falder også her
med 1 mio. kr. om året, men efter
5 år gives et tillægslån på 5 mio.
kr. (det store samfund har gennem
opskrivning af øens ejendomsværdi
“øget” sikkerheden). Nu bliver den
årlige rentebyrde 1,5 mio. kr.
Efter de 10 år gøres regnestykket
op: Gæld på 15 mio. kr. - Pengemængde
2,5 mio. kr. Konsekvens:
Fallit eller nye lån til at betale renterne!
Kunne der tænkes andre økonomiske
modeller end i de to eksempler?
Eksempel nr. 3
Vi tager endnu en gang vore venner,
deres ø og de 10 mio. kr. i lån
til 10% i rente - men pengemængden
holdes konstant, ved at långiver
hvert år fører renterne tilbage til
øen, f.eks. til finansiering af vejbyggeri,
skoler, sygehuse, forskning og
videnskabeligt arbejde.
Et sådant samfund vil ikke miste
sin pengemængde og kan hele tiden
udvikle sig, men naturligvis på
långiverens filantropiske nåde og
barmhjertighed. Vi skal huske, at
JAK BLADET JANUAR 2011
9